Her finder du regler om familiemæssigt fravær, herunder: reglerne om barsels-, adoptions- og forældreorlov, ret til barns sygedage og omsorgsdage.
Du finder de vigtigste regler om retten til løn, varsling af orlov med mere i Aftale om fravær af familiemæssige årsager – også kaldet barselsaftalen. Du kan se barselsaftalen for ansatte i regionerne, staten og kommunerne i boksene til højre.
Du kan kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål til barselsaftalen. Hvis du har spørgsmål om barselsdagpenge, skal du henvende dig til Udbetaling Danmark her.
Du kan også læse dette administrationsgrundlag, som KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet har udarbejdet.
Bemærk: Du skal indlevere din barselsplan til arbejdsgiver inden dit barn er 6 uger, hvis du skal have ret til at anvende din fulde fraværsret.
Barsel og forældreorlov
Du finder de vigtigste regler i Aftale om fravær af familiemæssige årsager – også kaldet barselsaftalen.
I aftalen finder du bl.a. reglerne om: – Graviditet – Barselsorlov – Adoption – Omsorgsdage
Du kan se barselsaftalen for ansatte i regionerne, staten og kommunerne i nedenfor.
Du kan kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål til barselsaftalen. Hvis du har spørgsmål om barselsdagpenge, skal du henvende dig til Udbetaling Danmark her.
Din barsel kræver planlægning. Når du og din partner ved, hvad I gerne vil, kan du få hjælp hos UdbetalingDanmark, hvor der sidder rådgivere klar til at hjælpe med jeres konkrete planlægning på 70 12 80 64
Husk: 1) Hvis du har termin på en torsdag, er din sidste arbejdsdag en torsdag. Du kan gå på graviditetsorlov 4-8 uger før termin afhængigt af din overenskomsts bestemmelser.
2) Din barselsorlov på 10 uger starter dagen efter, du har født.
3) Din partner har ret til 2 ugers barsel i forbindelse med fødslen.
4) Du og din partner har begge 24 ugers barselsdagpenge.
5) Lønretten fremgår af din overenskomst. Løn under barsel forudsætter at arbejdsgiver modtager barselsdagpenge. Spørg din tillidsrepræsentant eller kontakt Jordemoderforeningen.
6) Efter de 10 ugers barselsorlov, har I begge ret til at være væk fra arbejdet (forældreorlov) i 32 uger.
7) Så længe én af jer er på barsel, har I ikke udskudt barsel.
Børn og sygdom
Regioner og kommuner Barselsaftalen på det regionale og kommunale område indeholder også regler om
– Ulykke og akut sygdom – Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse – Pasning af alvorligt syge børn under 18 år – Pasning af børn med nedsat funktionsevne – Pasning af døende i hjemmet
Ulykke og akut sygdom – § 31 Man har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at man er til stede øjeblikkeligt.
Nærmere retningslinjer herom kan fremgå af jeres personalepolitik. Efter Sundhedskartellets opfattelse er det almindelig praksis, at tjenestefriheden til månedslønnede gives med sædvanlig løn.
Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse – § 32 Som forældre til børn under 14 år, har man ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 10 arbejdsdage i alt pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.
Der er visse betingelser for tjenestefriheden, se nærmere § 32, stk. 2 i den kommenterede aftale.
Pasning af alvorligt syge børn under 18 år – § 33 Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, hvis ellers betingelserne for at få dagpenge efter § 26 i barselsloven er opfyldt.
Du skal ansøge herom hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).
Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Se Barselsloven
Din arbejdsgiver er berettiget til at modtage dagpengerefusion, når der udbetales løn.
Pasning af børn med nedsat funktionsevne m.v. – § 34 Du har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, som din bopælskommune yder dig tabt arbejdsfortjeneste for, når du i hjemmet forsørger et barn under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, hvis du i henhold til § 42 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Se Serviceloven ( Lov om social service)
Du skal søge om tabt arbejdsfortjeneste hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).
Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn.
Pasning af døende i hjemmet – § 35 Du kan få bevilget plejevederlag, hvis du passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. Lov om social service § 119Du skal søge om plejevederlag hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).
Hvis der bevilges plejevederlag, har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Din arbejdsgiver får så udbetalt det beløb, som du ellers ville være berettiget til i plejevederlag.
Hvis du benytter retten til fravær, skal du give din arbejdsgiver besked om, hvornår du forventer at begynde din plejeorlov og den forventede varighed af den. Dette skal du gøre senest samtidig med din indgivelse af ansøgning om plejevederlag til din kommune.
Du skal senest 2 dage efter din nærtståendes død underrette din arbejdsgiver om, hvornår du genoptager arbejdet. Du har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver skal også underrettes hurtigst muligt, såfremt plejeforholdet afbrydes. Du har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.
Barns 1. og 2. sygedag Reglerne om fravær i forbindelse med pasning af sygt barn findes for de regionalansatte i overenskomstens § 18 og for de kommunalt ansatte i § 12. Begge overenskomster giver forælderen ret til hele eller delvis tjenestefrihed med løn på 1. og 2. sygedag, når barnet er under 18 år, har ophold hos den ansatte, fraværet er nødvendigt af hensyn til barnet og det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen. Der udbetales løn under fraværet men ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Staten På statens område fremgår de samme rettigheder af forældet indsæt i stedet: Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager. I samme cirkulære finder du også reglerne om barns 1. og 2. sygedag. På det regionale og kommunale område findes disse regler i de respektive overenskomster.
Ulønnet omsorgsorlov Lønmodtagere har ret til fem dages omsorgsorlov uden løn årligt jf. Lov om lønmodtagernes ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager § 1a. Læs om kriterierne for at få ulønnet omsorgsorlov her.
Behandlinger og undersøgelser
Behandling for barnløshed Regionale og kommunale ansatte har efter Aftale om fravær af familiemæssige årsager ret til fravær fra arbejdet med løn, hvis behovet for undersøgelser og behandlinger for barnløshed beror på et sygeligt forhold, uanset om det er hos dig eller din mand, det sygelige forhold er. Det er en lægelig vurdering, om der er tale om et sygeligt forhold. Det er en forudsætning for ret til fravær med løn, at det er dig, der undersøges og behandles – du har derfor ikke krav på fravær med løn, når det er din mand, der skal undersøges/behandles. Som statsansat er man omfattet af Barselsvejledningens identiske regler.
Når du har ret til frihed med løn, skal du ikke bytte din vagt til en anden dag eller tage en aftenvagt i stedet for en dagvagt den dag, du skal undersøges eller behandles.
Når en fertilitetsbehandling er igangsat, er du særligt beskyttet mod afskedigelse efter Ligebehandlingsloven. Den særlige beskyttelse efter Ligebehandlingsloven gælder begge forældre – uanset hvem af disse, der er årsagen til barnløsheden. Beskyttelsen indtræder imidlertid først efter, at den egentlige behandling er sat i gang, og gælder der derfor ikke under udredningsfasen.
Vælger arbejdsgiveren alligevel at afskedige dig i behandlingsperioden, gælder reglerne om delt bevisbyrde. Det betyder, at du skal påvise faktiske forhold (fx en tidsmæssig nær sammenhæng mellem arbejdsgiverens kendskab til behandlingen og afskedigelsen), der giver en formodning for, at fertilitetsbehandlingen har været årsag til afskedigelsen.
Bevisbyrde for, at afskedigelsen beror på andre forhold, påhviler herefter arbejdsgiveren. Under fertilitetsbehandlingsforløbet er det efter visse nærmere betingelser muligt for din arbejdsgiver at få refusion efter dagpengelovens § 56.
Graviditetsundersøgelser Du har ret til at få fri med løn, når du skal til forebyggende graviditetsundersøgelser i din arbejdstid, medmindre dit fravær er uforeneligt med forholdene på arbejdspladsen. Hvornår en sådan situation foreligger, beror på en konkret vurdering, men der skal være tale om særlige forhold, der gør at netop du ikke kan holde fri.
Ret til fravær med sædvanlig løn Du har ret til fravær med sædvanlig løn tidligere end 8 uger før terminsdatoen (førtidig barselsorlov), hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
– Du er graviditetsbetinget syg og din læge vurderer, at graviditeten har et sygeligt forløb, f.eks. truende abort, svangerskabsforgiftning, bækkenløsning, for tidlig løsning af moderkagen
– Dit arbejde medfører risiko for fosteret, eller
– Din graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer dig i at udføre dit arbejde, og din leder ikke kan tilbyde dig andre passende opgaver.
Du har også ret til lønnet fravær på grund af særligt begrundede undersøgelser, f.eks. fostervandsprøve. Det gælder også fravær på grund af graviditetsgener, når generne i det enkelte tilfælde medfører en tilstand, der gør dig uarbejdsdygtig i dit hverv som jordemoder.
Endvidere har du ret til lønnet fravær, hvis du er uarbejdsdygtig på grund af abort (spontan eller provokeret) – så længe uarbejdsdygtigheden varer.
Ved graviditetsbetinget sygdom får arbejdsgiver refusion i barselsdagpenge – og ikke i sygedagpenge som ved al anden sygdom – og derfor behøver du ikke en teknisk raskmelding, hvis du ønsker at tage ferie i sygdomsperioden. Ferien må dog ikke forværre sygdommen.
Sygdom under graviditeten, der ikke falder ind under disse situationer (f.eks. influenza) betragtes som almindeligt sygdom.
Barsel- og forældreorlov med løn og dagpenge
Inden fødslen – graviditetsorlov Regional og kommunal ansat Som regional og kommunal ansat har du ret til at gå på graviditetsorlov med fuld løn 8 uger inden din terminsdato.
Statsansat Somstatsansat har du ret til at gå på graviditetsorlov med fuld løn 6 uger inden din terminsdato.
Privatansat Som privatansat følger dine forhold af de regler, der er angivet i dit ansættelsesbevis eller i den overenskomst som Jordemoderforeningen har indgået med din arbejdsgiver. Du vil som minimum have ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før fødslen på barselsdagpenge.
Barselsorlov – fra fødslen og 10 uger frem Offentlig ansat Er du offentlig ansat (regionalt, kommunalt eller ansat i staten), har du som mor ret til fravær med løn i 10 uger efter fødslen – det er den del, der kaldes barselsorlov.
Privatansat Er du privatansat har du også ret til fravær i 10 barselsuger efter fødslen, men det er ikke sikkert, at du har ret til fuld løn i ugerne. Dine forhold følger de regler, der er anført i dit ansættelsesbevis eller i den overenskomst som Jordemoderforeningen har indgået med din arbejdsgiver. Du vil dog altid som minimum have ret til barselsdagpenge i perioden.
Offentligt ansatte fædre/medmødre En far/medmor har ret til fravær i 2 uger umiddelbart efter fødslen – også kaldet fædreorlov. Offentligt ansatte fædre har ret til fuld løn under fædreorloven.
Privatansatte fædre/medmødre Privatansatte fædres rettigheder fremgår af ansættelsesbeviset eller i den overenskomst der er indgået med arbejdsgiveren, men de har som minimum ret til barselsdagpenge i de 2 uger.
Forældreorlov – fra barnets 11. uge og frem Som forældre har du altid ret til fravær i op til 32 uger efter barselsorloven (de første 10 uger) er gået. Det vil sige fravær indtil barnet bliver 42 uger gammel (10+32 uger). De 32 uger kaldes forældreorlov.
Retten til fravær under forældreorloven kan benyttes af begge forældre. Forældrene kan være på orlov samtidig eller forskudt, og orloven kan udskydes til et senere tidspunkt – eller forlænges mod, at du får en lavere sats end de fulde barselsdagpenge. Disse muligheder kan du læse om i afsnittene nedenfor.
Du skal dog bemærke, at ikke alle uger i forældreorloven er med fuld løn – i en del af ugerne vil du kun få barselsdagpenge, typisk i den sidste del af orloven. Forældrene har hver 24 ugers dagpenge.
Heraf er 2 uger i forbindelse med barselsorlov øremærket til hver af forældrene. Disse skal holdes i forbindelse med fødslen. Derudover er 9 af de tilbageværende 22 ugers (24 uger- 2 uger) dagpenge øremærket til hver af forældrene.
De resterende 13 uger har forældrene mulighed for at overdrage til hinanden.
Hvor mange uger, du får fuld løn, afhænger af din overenskomst eller af dine rettigheder som privat ansat. Langt de flest ansatte har en overenskomst, der giver fuld løn i en kortere eller længere del af forældreorloven. Lønretten er afhængigt af, at arbejdsgiver får refusion i barselsdagpengene under barsel- og forældreorloven.
På det offentlige område (regionalt, kommunalt eller i staten), har moren ret til 10 ugers løn under barselsorloven samt 10 ugers løn under forældreorloven. Herudover er der 6 yderligere ugers løn, som den ene af forældrene kan benytte – dvs. mor har mulighed for at holde 26 ugers lønnet orlov fra barnets fødsel. Faren/medmoren har ret til 2 ugers lønnet barsel i forbindelsen med fødslen og 10 uger løn under forældreorloven.
Moren anvender barselsorlov før hun påbegynder afvikling af forældreorlov. Farens ret til forældreorlov er fleksibel og kan lægges både når barnet er helt lille eller på et senere tidspunkt indenfor barnets første 42 uger.
Er du privatansat fremgår dine rettigheder af ansættelsesbeviset eller af den overenskomst som Jordemoderforeningen har indgået med din arbejdsgiver. Du vil altid som minimum have krav på barselsdagpenge i forældreorloven. Det antal af uger du har krav på at få fri, afhænger af hvor meget forældreorlov du tager og hvor mange uger barnets anden forældre tager.
Er du privatansat kan du altid ringe til Jordemoderforeningen og blive vejledt omkring dine rettigheder. Er du offentlig ansat og har du en tillidsrepræsentant, kan du spørge hende om reglerne.
Dagpengeuger – øremærket barsel
En barsel består af tre typer rettigheder: Fraværsret, dagpengeret og lønret.
Lønret er som regel afhængig af, at arbejdsgiveren får refusion i form af dagpengene i de lønugerne.
Billedet nedenfor viser dagpengeuger til hhv. mor og far/medmor/partner, hvis de er berettiget til dagpenge. Billedet er fra borger.dk, hvor du kan få yderligere svar på dine spørgsmål. – Moren har 4 ugers dagpenge før termin. De er øremærket til moren. Ugerne stopper, hvis barnet fødes før termin. Du får flere dage/uger, hvis du går over termin.
– Efter fødslen har begge forældre 2 uger, som er øremærket og skal holdes i forbindelse med fødslen.
– Efterfølgende har begge forældre 9 ugers øremærket barsel og 13 uger, som de frit kan overdrage til den anden.
Ansatte på det regionale/kommunale område, kan gå på orlov 8 uger før termin med løn. Ansatte på det statslige område kan gå på orlov 6 uger før termin med løn. Dette skyldes, at der er forhandlet en aftale med Danske Regioner om bedre vilkår.
Solo- og sociale forældre
Nye orlovsregler for solo- og sociale forældre – gælder for børn født 1. januar 2024 og herefter
Soloforældre Soloforældre har ret til 22 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, ud over de 24 ugers orlov med barselsdagpenge som alle forældre har. Således har soloforældre i alt 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen/modtagelsen. De 22 ugers ekstra orlov skal afholdes inden barnet bliver 1 år (for adoptanter: inden 1 år efter barnets modtagelse), dog med mulighed for forlængelse og udskydelse til afholdelse inden barnet fylder 9 år, iht. de almindelige betingelser og regler herom.
Man betragtes som soloforælder, når der ikke er en anden juridisk forælder ved fødslen, som fx: – Når den anden forælder er død før fødslen, – Når en enlig mor har fået barn med ukendt donor ved assisteret reproduktion, – Når en enlig far har fået barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor/rugemor, eller – Når en eneadoptant adopterer.
Offentligt ansatte soloforældre Som offentlig ansat får du foruden den alm. lønret i op til 26 uger, 10 ugers ekstra orlov med løn. Betingelsen herfor er at du er soloforældre.
Mulighed for at overdrage orlov til nærtstående Fra den 1. januar 2024 er der mulighed for at soloforælderen kan overdrage den del af orloven, som ikke er øremærket, til “et nærtstående familiemedlem”, dette defineres som soloforælderens egne forældre eller søskende.
Hvis den ene forælder dør – og den efterladte forælder derfor er soloforælder – er der mulighed for at overdrage orlovsuger til den afdødes forældre eller søskende. Det nærtstående familiemedlem skal afholde orloven, inden barnet fylder 1 år.
Social forælder – nyt begreb – mulighed for at overdrage ikke-øremærket orlov Fra den 1. januar 2024 forbedres LGBT+ familiers orlovsmuligheder. Den nye orlovsmodel giver mulighed for, at man kan fordele de orlovsuger, der kan overdrages, på op til fire forældre i alt. De to ikke-retlige kaldes “social forælder”.
Retlige forældre til børn født den 1. januar 2024 eller senere får således mulighed for at overdrage de uger, som ikke er øremærket, til sociale forældre.
Man kan ikke frit vælge en social forælder – det skal være indenfor flg. personkategori: – Den retlige forælders ægtefælle – Den retlige forælders samlevende, som har levet i et ægteskabslignende forhold med en – forælder i mindst to år – En kendt donor med en forældrelignende relation til barnet – Den kendte donors ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet
De to juridiske forældre har hver 11 øremærkede orlovsuger efter fødslen, som ikke kan overdrages. Men herefter kan de resterende 26 orlovsuger (= 2×13 uger) fordeles mellem både de to juridiske forældre og op til to sociale forældre.
En social forælder kan kun få orlov, hvis en retlig forælder ønsker at overdrage nogle af eller alle sine orlovsuger, og den sociale forælder, der får overdraget orlov fra retlige forældre, skal opfylde de almindelige krav i barselsloven for at få ret til barselsdagpenge.
Forlængelse af forældreorlov
Du kan vælge at forlænge din orlov ud over de 32 uger med 8 eller 14 uger til 40 eller 46 uger – jeres barn er så hhv. 50 eller 56 uger gammelt. Din partner har samme ret til forlængelse.
Se uddybende bemærkninger i den kommenterede barselsaftale, § 10, stk. 2.
Du skal give din arbejdsgiver besked om orlov og forlængelse af orloven senest 6 uger efter fødslen. Hvis denne frist overskrides har du ikke længere ret, men kan måske lave en aftale herom.
Du skal være opmærksom på, at du ikke både kan forlænge og udskyde din orlov – se under udskudt forældreorlovnedenfor.
Betingelse for at holde forlænget orlov er, at perioden med orlov er ubrudt, dvs. der kontinuerligt er én forældre på orlov. Du kan altså vende tilbage til dit arbejde for en periode, så længe den anden forældre er på orlov i denne periode.
Ligesom den første del af barslen, tæller forlængelsen med i din anciennitet.
I henhold til aftale om fravær af familiemæssige årsager § 16, stk. 2 og 26, stk. 2 udstrækkes den pension, som den ansatte har ret til. Der bliver derfor indbetalt forholdsmæssig pension for forlængelsen. Derfor optjener du også ferie hos din nuværende arbejdsgiver i forlængelsen.
Udskudt forældreorlov
Du kan vælge at udskyde din forældreorlov fra den 10. uge efter fødslen.
Du kan vælge at udskyde din forældreorlov på to forskellige måder: 1. Retsbaseret udskydelse 2. Aftalebaseret udskydelse
1. Retsbaseret udskydelse Den ene mulighed er det, der kaldes ”retsbaseretudskydelse”. Det har du krav på, og din arbejdsgiver kan derfor ikke nægte dig denne udskydelse, hvis du fremsætter ønske herom. Du kan udskyde din orlov med 5 uger. Den udskudte orlov skal holdes i en sammenhængende periode, og inden dit barn er fyldt 9 år.
Du skal give din arbejdsgiver besked senest 6 uger efter fødslen, hvis du vil gøre brug af den retsbaserede udskydelse af orloven. Du er ikke forpligtiget til at oplyse, hvornår den udskudte orlov bliver afholdt.
Når du vil gøre brug af den udskudte orlov, skal du med 16 ugers varsel underrette din arbejdsgiver om, hvornår du vil holde den udskudte orlov. Den udskudte orlov skal afholdes i en sammenhængende periode.
Hvis du afbryder den udskudte orlov, fortaber du retten til yderligere orlov. Orloven kan således ikke afbrydes for at afvikle omsorgsdage eller afspadsering for derefter at genoptages.
Hvis du fratræder dit job, inden du har udnyttet den retsbaserede udskudte fraværsret, bevarer du retten overfor en ny arbejdsgiver.
Du skal være opmærksom på, at du ikke både kan forlænge og udskyde din orlov.
Læs mere under Forlængelse af forældreorlov i punktet ovenfor.
2. Aftalebaseret udskydelse Den anden mulighed er ”aftalebaseret udskydelse”, hvor du efter aftale med din arbejdsgiver kan udskyde op til 32 uger efter barnets 10. uge. Den udskudte orlov skal holdes inden barnet er fyldt 9 år. Du behøver ikke at afholde den aftalebaserede udskudte orlov samlet.
Udskydelse af orloven kræver, at du indgår en aftale herom med din arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan frit vælge, om han/hun vil indgå sådan en aftale – du har således ikke en lovmæssig ret til at få udskudt orlov på mere end 5 uger.
En evt. aftale om aftalebaseret udskydelse skal være indgået senest 6 uger efter fødslen.
Hvis du fratræder dit job, inden du har udnyttet den aftalebaserede udskudte orlov, skal du være opmærksom på, at du ikke automatisk har ret til at afholde den hos den nye arbejdsgiver. Overførsel af aftalebaseret orlov kræver, at du indgår en aftale herom med din nye arbejdsgiver.
Du skal være opmærksom på, at du ikke både kan forlænge og udskyde din orlov.
Genoptagelse af arbejdet i orloven
Du kan efter aftale med din arbejdsgiver genoptage arbejdet i dagpengeperioden. Dette kan ske på to måder:
Arbejdet genoptages i op til 80 % af den arbejdstid, du var ansat på før orlovens begyndelse – som fuldtidsansat vil det sige op til 29,6 timer.
Genoptagelsen indebærer, at du hverken kan forlænge fraværsretten (orloven), dagpengeretten eller perioden med løndækning.
For ansatte, der har forlænget fraværet ud over de 32 uger efter barnets 10. uge – eller udskudt orloven – giver bestemmelsen mulighed for delvis genoptagelse af arbejdet.
Arbejdet genoptages delvist. Ved en sådan genoptagelse forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid, arbejdet genoptages – i perioden med løndækning.
Delvis genoptagelse kan ske i fraværet i de første 10 uger efter fødslen og i op til de 32 uger herefter.
Du får løn for de timer, arbejdet er genoptaget, og dagpenge for de timer, du holder orlov. Retten til fravær og sædvanlig løn forlænges med den tid, arbejdet genoptages.
Der er ikke fastsat en nedre grænse for antallet af timer, som arbejdet genoptages med, men som minimum skal der afholdes 1 times orlov pr. uge.
Delvis genoptagelse af arbejdet kræver, at du eller din partner ikke har valgt at forlænge forældreorloven fra 32 uger til 40 uger eller 46 uger – eller udskudt den.
Vær opmærksom på, at du ikke kan genoptage arbejdet i de første 2 uger efter fødslen i de 2 nævnte situationer.
Ferie under barsel og forældreorlov
Hovedferie Når du holder barselsorlov, er du forhindret i at holde din ferie. Er der ikke mulighed for, at du kan nå at holde din hovedferie inden ferieperiodens udløb (30. september), bliver ferien overført til den kommende ferieafholdelsesperiode året efter. Dog kan 5. og 6. ferieuge udbetales.
Restferien Restferien skal afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december. Hvis du fortsat på grund af barselsorloven ikke kan nå at holde restferien – eller dele heraf overføres løn eller feriegodtgørelse for den resterende restferie ved ferieafholdelsesperiodens afslutning.
Udbetaling kan finde sted for 5. og 6. ferieuge, når du har været feriehindret grundet barsel. De første 4 ugers ferie overføres til næste afholdelsesperiode.
6. ferieuge 6. ferieuge kan du under alle omstændigheder få udbetalt ved ferieårets afslutning.
Overførsel af ferie Indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om, at du overfører ferien til næste ferieafholdelsesperiode.
I bør angive i aftalen, hvor meget ferie, der overføres, og hvornår eller hvordan den overførte ferie skal afholdes. Du kan kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du vil have hjælp til at indgå en sådan aftale.
Du har mulighed for at holde din ferie, hvis du afbryder din barselsorlov efter reglerne om udskydelse af orloven. Du kan dog ikke afbryde din orlov, hvis du har valgt at forlænge den.
Adoption
Der er forskellige regler for fravær ved adoption afhængig af, om barnet skal afhentes i udlandet eller i Danmark.
Afhentning i udlandet Hvis du opholder dig i udlandet for at modtage et barn, har du ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 4 uger før modtagelsen. Fraværet med løn kan forlænges i op til 4 uger, såfremt forlængelsen af opholdet ikke skyldes dig.
Retten til fravær med løn gælder fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende organisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages for at hente barnet.
Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt, dvs. det tidspunkt, hvor du kan rejse ud af landet med barnet.
Dokumentation for krav vedrørende tidspunkt og varighed af ophold skal foreligge og gives til arbejdsgiveren.
Din arbejdsgiver skal underrettes hurtigst muligt om tidspunktet for afrejsen samt om forventet hjemkomst.
Afhentning i Danmark Hvis du skal modtage et adoptivbarn i Danmark, har du ret til fravær i op til 1 uge før modtagelsen – hvis barnet ikke allerede har ophold hos dig. Du skal opholde dig sammen med barnet i perioden (udslusningsperioden).
Den dag, hvor barnet bringes til dit hjem, medregnes i perioden for modtagelsen.
Retten til fravær med løn kan forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, der ikke kan tilregnes dig.
Din arbejdsgiver skal underrettes snarest muligt om tidspunktet for fraværet og længden heraf.
Orlov – fravær med løn i indtil 14 uger Du har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at du i en periode skal være i hjemmet.
Fraværet med sædvanlig løn kan kun holdes af en af adoptantforældrene ad gangen i indtil 14 uger fra modtagelsen af barnet – bortset fra 2 sammenhængende uger, der placeret indenfor de første 14 uger efter modtagelsen. Disse 2 uger, kan efter aftale med arbejdsgiveren afholdes som ikke-sammenhængende perioder, hvis forældrene ønsker det.
Perioden kan ikke udskydes – bortset fra de tilfælde, hvor barnet indlægges på hospital.
Orlov – fravær efter 14. uge Du har ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger efter den 14. uge.
I perioden har kvindelige adoptanter ret til fravær med sædvanlig løn i 6 uger. Mandlige adoptanter har ret til 7 ugers sædvanlig løn. Der er herudover ret til yderligere 6 ugers fravær med sædvanlig løn – som kan deles, hvis begge adoptanter er omfattet af barselsaftalen.
Adoptivforældre har i øvrigt samme mulighed for fleksibilitet i forhold til udskydelse og forlængelse af orloven som biologiske forældre.
Orlov – fravær efter 14. uge Din arbejdsgiver skal underrettes om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Dette skal så vidt muligt ske med et varsel på 3 måneder.
Tilbagevenden efter barselsorlov
Du har som udgangspunkt ret til at vende tilbage til den samme stilling efter din orlov. Der kan dog være tilfælde, hvor din arbejdsgiver – af saglige grunde – kan ændre stillingsindholdet eller vilkårene, som du må tåle. Ændringen kan eksempelvis være på grund af nødvendige generelle omstruktureringer på arbejdspladsen.
Den ændrede stilling skal dog være en tilsvarende eller en lignende stilling i overensstemmelse med dit ansættelsesbrev/ansættelsesforhold. Såfremt du oplever at komme tilbage efter endt orlov til en ringere stilling eller vilkår, bør du drøfte dette med din tillidsrepræsentant.
Omsorgsdage
Som biologisk forældre, registeret medmoder, adoptivforældre, plejeforældre eller indehaver af forældremyndigheden har du ret til 2 omsorgsdage med løn pr. kalenderår pr. barn. Retten gælder til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7. år. Såfremt din mand er ansat i det offentlige (region, kommune, stat), har også han ret til 2 omsorgsdage pr. barn.
Omsorgsdagene kan afholdes som hele eller halve dage.
På det regionale og kommunale område har man tilkendegivet, at man på arbejdspladsen skal drøfte – eller aftale – hvordan omsorgsdagene skal afvikles. Spørg derfor din tillidsrepræsentant, om der er indgået en aftale på din arbejdsplads. Hvis ikke der er enighed på din arbejdsplads om afviklingen af omsorgdagene, kan arbejdsgiveren fastsætte, hvordan de skal afvikles inden for de aftalte rammer.
På statens område har man ikke en tilsvarende tilkendegivelse.
For alle områderne gælder det, at omsorgsdage ikke kan opspares, hvorfor ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født, kan dog overføres til det følgende kalenderår. På samme måde overføres omsorgsdage, som man er forhindret i at holde, fordi man holder barselsorlov i et helt kalenderår, til det følgende år. Også omsorgsdage, som ikke kan afholdes, fordi man er på barsel med et andet barn, overføres i den situation.
Man skal varsle afholdelse af omsorgsdagen så tidligt som muligt.
Bliver man syg før begyndelse af en varslet omsorgsdag, udskydes afholdelsen til senere.
Sygdom under omsorgsfraværet medfører derimod ikke udskydelse.
Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager
Regioner og kommuner Barselsaftalen på det regionale og kommunale område indeholder også regler om – Ulykke og akut sygdom – Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse – Pasning af alvorligt syge børn under 18 år – Pasning af børn med nedsat funktionsevne – Pasning af døende i hjemmet
Nedenfor er kort skitseret hovedreglerne – se bemærkningerne til bestemmelserne i de enkelte paragraffer i Aftale om fravær af familiemæssige årsager her.
Hovedreglerne Ulykke og akut sygdom – § 33 Man har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at man er til stede øjeblikkeligt. Nærmere retningslinjer herom kan fremgå af jeres personalepolitik. Efter Sundhedskartellets opfattelse er det almindelig praksis, at tjenestefriheden til månedslønnede gives med sædvanlig løn.
Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse – § 34 Som forældre til børn under 14 år, har man ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 10 arbejdsdage i alt pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. Der er visse betingelser for tjenestefriheden, se nærmere § 34, stk. 2 i den kommenterede aftale.
Pasning af alvorligt syge børn under 18 år – § 35 Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, hvis ellers betingelserne for at få dagpenge efter § 26 i barselsloven er opfyldt.
Du skal ansøge herom hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).
Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn.
Din arbejdsgiver er berettiget til at modtage dagpengerefusion, når der udbetales løn.
Pasning af børn med nedsat funktionsevne m.v. – § 36 Du har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, som din bopælskommune yder dig tabt arbejdsfortjeneste for, når du i hjemmet forsørger et barn under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, hvis du i henhold til § 42 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.
Du skal søge om tabt arbejdsfortjeneste hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).
Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn.
Pasning af døende i hjemmet – § 37 Du kan få bevilget plejevederlag, hvis du passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. § 119 i Lov om social service
Du skal søge om plejevederlag hos Udbetaling Danmark (www.borger.dk).
Hvis der bevilges plejevederlag, har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Din arbejdsgiver får så udbetalt det beløb, som du ellers ville være berettiget til i plejevederlag.
Hvis du benytter retten til fravær, skal du give din arbejdsgiver besked om, hvornår du forventer at begynde din plejeorlov og den forventede varighed af den. Dette skal du gøre senest samtidig med din indgivelse af ansøgning om plejevederlag til din kommune.
Du skal senest 2 dage efter din nærtståendes død underrette din arbejdsgiver om, hvornår du genoptager arbejdet. Du har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver skal også underrettes hurtigst muligt, såfremt plejeforholdet afbrydes. Du har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver.
Staten På statens område fremgår de samme rettigheder af Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager her.
I samme cirkulære finder du også reglerne om barns 1. og 2. sygedag. På det regionale og kommunale område findes disse regler i de respektive overenskomster.
Sædvanlig løn under barsel
I den periode hvor du får løn fra din arbejdsgiver i din barsel, har du krav på ”sædvanlig løn”. Du kan læse mere om hvad sædvanlig løn betyder her.
Tvillinger
26 ugers ekstra orlov til tvillingeforældre – gælder for børn født fra 1. maj 2024 Fra 1. maj 2024 har forældre til tvillinger hver 13 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Den udvidede ret til fravær og barselsdagpenge, gælder også forældre, der får 3 eller flere børn ved samme fødsel. Retten til de ekstra 26 uger gælder både lønmodtagere, selvstændige og ledige. Hver forældre – der er ansat på det offentlige område – har ligeledes ret til løn i de ekstra 13 ugers orlov.
Formålet med den ekstra orlov er at sikre, at forældrene kan være på orlov samtidig, når børnene er små. Derfor er det en betingelse, at orloven afholdes inden børnene fylder 1 år. Der er ikke mulighed for at udskyde orloven på grund af barselshindringer, hvorfor ikke afholdt ekstra orlov bortfalder, når børnene fylder 1 år.
De 13 uger er øremærket til hver forældre og kan altså ikke overdrages – dog kan der overdrages til en social forælder.
Overdragelse af overloven til en social forældre Forældrene kan overdrage 13 ugers ekstra orlov til en social forælder. En “social forælder” er defineret i barselslovens § 23a, stk. 3 og kan sammenfattet beskrives som en person, som har en forældrelignende relation til et barn, uden retligt at være forælder til barnet, f.eks. en partner til et barns forælder.
Betingelsen for overdragelse af orloven er, at orloven afholdes inden børnene fylder 1 år.
Der kan maksimalt overdrages 13 ugers ekstra orlov til den samme sociale forælder. Forældrene kan således ikke overføre samtlige af de 26 ugers ekstra orlov til samme sociale forælder.
I tilfælde af død I det triste tilfælde, at et af tvillingebørnene er dødfødt, så vil begge forældre have ret til 26 ugers sorgorlov i forbindelse med det ene barns død efter gældende regler. Forældrene får i denne situation ikke 13 ugers ekstra orlov, da der ikke er to levendefødte børn ved samme fødsel.
Såfremt, et af børnene dør på et tidspunkt efter fødslen beholder de retlige forældre de ekstra 13 ugers orlov uanset, at begge forældre i den situation også vil have ret til 26 ugers sorgorlov i forbindelse med det ene barns død. Soloforældre
Soloforældre får ligeledes 13 ugers ekstra orlov og barselsdagpenge og har herudover mulighed for at søge om yderligere 13 ugers orlov og barselsdagpenge til brug for et konkret angivet nærtstående familiemedlem eller en social forælder.
Adoptanter er også omfattet Den ekstra orlov, barselsdagpenge og ret til løn gælder også for adoptanter, som adopterer to eller flere børn. Det er dog en betingelse, at børnene er født ved samme fødsel. Der gælder særligt for adoptanter, at børnene på tidspunktets modtagelse skal være under 1 år gamle, og det er et krav, at den ekstra orlov afholdes inden 1 år efter modtagelsen af børnene.
Tvillinger født i april 2024 Skulle en kollega have fået tvillinger i april 2024, – altså efter indgåelse af overenskomst, men før tiltrædelse af ny lov om ekstra dagpenge til tvillingeforældre har Forhandlingsfællesskabet meddelt at der er ret til de ekstra uger med fravær med forskelsløn (løn fratrukket de manglende dagpenge) for forældre med tvillinger der blev født i april 2024. Der blev i den forbindelse henvist til bl.a. den kommunale aftale om fravær af familiemæssige årsager § 2, stk. 4, som siger:
“Stk. 4. Retten til fuld løn efter fødslen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte vil have ret til efter barselsloven.
Bemærkning til stk. 4: Bestemmelsen indebærer, at der udbetales fuld løn under orlov, hvis arbejdsgiveren vil kunne modtage fuld dagpengerefusion. Såfremt arbejdsgiveren ikke vil kunne modtage fuld dagpengerefusion, men alene nedsat (fx ved forlængelse af fravær efter § 10, stk. 2, og § 20, stk. 2) eller ingen dagpengerefusion vil der kunne udbetales nedsat løn. Lønnen (incl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde eller nedsatte dagpenge.”
For kommunalt og regionalt ansatte som er omfattet af Forhandlingsfællesskabets barselsaftaler, følger vi derfor Forhandlingsfællesskabets vurdering af, at der vil være ret til ekstra fravær med nedsat løn til forældre med tvillinger der blev født i april 2024.
Ret til max én nattevagt pr. uge ved graviditet
Det blev ved OK24 besluttet, at der skal tages et særligt hensyn til gravide medarbejdere. Når arbejdsgiveren er bekendt med graviditeten, skal arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 14 dage efter sørger for at arbejdet planlægges således, at den gravide ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen.
Overenskomstens parter drøfter de nærmere detaljer i udførelsen af denne ret. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, så tal med din lokale tillidsrepræsentant.
