Her kan du læse om regler og aftaler for afholdelse af ferie.
Ferie planlægges og aftales med din ledelse. Ifølge ferieloven optjenes de fem første ferieuger med 2,08 feriedag per måned. Hvorimod den 6. ferieuge – der er aftalt i overenskomsten – optjenes i ét kalenderår til afholdelse fra 1. maj året efter.
| FAQ om ferie |
|---|
| Se liste over FAQ om ferie |
| Ferieplanlægger |
|---|
| I Ferieplanlæggeren kan du indtaste, hvor meget ferie du planlægger at holde eller har holdt. Så får du en idé om, hvorvidt du har optjent nok, eller om du fx har behov for at tale med din chef om at få ferie på forskud. I kommuner og regioner afregnes ferie i timer, men for enkelthedens skyld anvender ferieplanlæggeren kun dage. Gå til Ferieplanlæggeren |
Ferievejledningerne
Ferieaftalerne
Danske Regioner
– Ferieaftalen
– Kommenteret ferieaftale
– Aftale om 6. ferieuge, feriegodtgørelse mm.
Kommunernes Landsforening
– Kommenteret ferieaftale
Staten
– Ferielov
– Ferieaftale
– Ferieaftalen
– Kommenteret ferieaftale
– Aftale om 6. ferieuge, feriegodtgørelse mm.
Kommunernes Landsforening
– Kommenteret ferieaftale
Staten
– Ferielov
– Ferieaftale
Ændring af ferieaftale
Optjening og afvikling
Regional og kommunal ansættelse
Har du arbejdet hele optjeningsåret som fuldtidsansat (37 timer pr. uge), har du optjent 185 ferietimer svarende til 5 ugers ferie — dvs. at du for hver måneds ansættelse optjener 15,42 ferietimer.
Er du ansat på deltid reduceres timetallet forholdsmæssigt, men vil altid svare til, at du har optjent ret til 5 ugers ferie svarende til din deltidsansættelse.
Derudover optjenes 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.
Statslig ansættelse
Der optjenes 2,08 feriedage løbende for hver måneds ansættelse i ferieåret i perioden fra 1. september til 31. august. Det svarer til 25 dages ferie pr. ferieår. Ferieåret er således 12 måneder. Ved ansættelse i dele af en måned optjenes 0,07 dags ferie pr. kalenderdag, dog højst 2,08 dage pr. måned i samme ansættelsesforhold. Antallet af feriedage optjenes uafhængigt af beskæftigelsesgraden.
Der optjenes dertil 0,42 særlig feriedag for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (kalenderåret). Det svarer til 5 særlige feriedage om året. Ved ansættelse i dele af en måned optjenes en forholdsmæssig andel af 0,42 dag. Antallet af særlige feriedage optjenes uafhængigt af beskæftigelsesgraden.
Ferieugen
Ved en ferieuge forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage, inden for hvilke ferietimerne/feriedagene skal afholdes. Ferien begynder ved den planlagte arbejdstids begyndelse den første feriedag, og den slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
Optjening under barsel, andre orlovsperioder og tjenestefrihedsperioder
Du optjener også ret til ferie med løn i den ulønnede del af din barselsorlov, dvs. i den periode hvor du er på barselsdagpenge, og hvor din arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag. Der indbetales dog maksimalt pensionsbidrag i en periode, der svarer til 20 ugers ulønnet orlov. I eventuelt øvrige uger på orlov, optjener du således ikke ret til ferie med løn.
Du optjener ligeledes ikke betalt ferie i andre orlovsperioder og tjenestefrihedsperioder, hvor din arbejdsgiver ikke skal udbetale dig helt eller delvis løn.
Optjening af betalt ferie under sygdom
Under ansættelsen optjener du ret til betalt ferie i de sygdomsperioder, hvor din arbejdsgiver skal betale dig fuld eller delvist løn. Hvis du er timelønnet og ikke har ret til sygeferiegodtgørelse, optjener du således ikke betalt ferie under sygdom.
Se video om optjening og afvikling af ferie her.
Har du arbejdet hele optjeningsåret som fuldtidsansat (37 timer pr. uge), har du optjent 185 ferietimer svarende til 5 ugers ferie — dvs. at du for hver måneds ansættelse optjener 15,42 ferietimer.
Er du ansat på deltid reduceres timetallet forholdsmæssigt, men vil altid svare til, at du har optjent ret til 5 ugers ferie svarende til din deltidsansættelse.
Derudover optjenes 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.
Statslig ansættelse
Der optjenes 2,08 feriedage løbende for hver måneds ansættelse i ferieåret i perioden fra 1. september til 31. august. Det svarer til 25 dages ferie pr. ferieår. Ferieåret er således 12 måneder. Ved ansættelse i dele af en måned optjenes 0,07 dags ferie pr. kalenderdag, dog højst 2,08 dage pr. måned i samme ansættelsesforhold. Antallet af feriedage optjenes uafhængigt af beskæftigelsesgraden.
Der optjenes dertil 0,42 særlig feriedag for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (kalenderåret). Det svarer til 5 særlige feriedage om året. Ved ansættelse i dele af en måned optjenes en forholdsmæssig andel af 0,42 dag. Antallet af særlige feriedage optjenes uafhængigt af beskæftigelsesgraden.
Ferieugen
Ved en ferieuge forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage, inden for hvilke ferietimerne/feriedagene skal afholdes. Ferien begynder ved den planlagte arbejdstids begyndelse den første feriedag, og den slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
Optjening under barsel, andre orlovsperioder og tjenestefrihedsperioder
Du optjener også ret til ferie med løn i den ulønnede del af din barselsorlov, dvs. i den periode hvor du er på barselsdagpenge, og hvor din arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag. Der indbetales dog maksimalt pensionsbidrag i en periode, der svarer til 20 ugers ulønnet orlov. I eventuelt øvrige uger på orlov, optjener du således ikke ret til ferie med løn.
Du optjener ligeledes ikke betalt ferie i andre orlovsperioder og tjenestefrihedsperioder, hvor din arbejdsgiver ikke skal udbetale dig helt eller delvis løn.
Optjening af betalt ferie under sygdom
Under ansættelsen optjener du ret til betalt ferie i de sygdomsperioder, hvor din arbejdsgiver skal betale dig fuld eller delvist løn. Hvis du er timelønnet og ikke har ret til sygeferiegodtgørelse, optjener du således ikke betalt ferie under sygdom.
Se video om optjening og afvikling af ferie her.
Ferieår, -periode og uge
Ferieåret
Ferieåret starter 1. september år 1 og løber et år frem til 31. august år 2.
Her optjener du 25 feriedage.
Feriedagene optjent i ferieåret kan afvikles til og med 31. december år 2.
Hovedferie og hovedferieperiode
Hovedferien er fra den 1. maj til den 30. september. I hovedferien har du ret til 3 ugers sammenhængende sommerferie, med mindre du og din arbejdsgiver aftaler, at din sommerferie holdes på en anden måde. Mindst 2 uger af sommerferien skal dog gives i sammenhæng.
Ferieugen
Ved en ferieuge forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage, inden for hvilke ferietimerne/feriedagene skal afholdes. Ferien begynder ved den planlagte arbejdstids begyndelse den første feriedag, og den slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
Optjeningsåret
Optjeningsåret er 1. september til 31. august året efter.
Overførsel af ferie
Du kan overføre optjente uafviklede ferietimer/feriedage ud over 4 uger til næste ferieår, dvs. 5. og 6. ferieuge. Det kræver, at du inden ferieårets udløb indgår en skriftlig aftale herom med din arbejdsgiver, da 5. ferieuge som udgangspunkt udbetaltes. Vilkårene for afviklingen af den overførte ferie skal samtidig fastlægges.
Feriens tilrettelæggelse og varsel
Din arbejdsgiver har pligt til så vidt muligt at tage hensyn til dine ferieønsker, herunder ønsket om, at hovedferien afholdes i børnenes skolesommerferie, men det er i sidste ende din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du skal holde ferie.
Din arbejdsgiver skal varsle din sommerferie med 3 måneders varsel og din resterende ferie med 1 måneds varsel.
Afregning af ferie
Ferien holdes i dage. Men ferie afregnes på det regionale område i timer.
Derfor: hvis du jf. et rul/vagtplan skal arbejde 41 timer en uge, hvor du holder ferie. Så afregnes du for 41 timer.
Men du har stadig ret til 25 dages ferie i alt.
Alternativt kan skemalægger for hver af dine ferieuger nedskrive din norm med det antal timer, du er ansat på.
I ferievejledningen er følgende eksempel:
En ansat (A), der gennemsnitligt arbejder 37 timer med skiftende arbejdstider fordelt på dag-, aften-, natte- og rådighedsvagter, har ret til at holde 185 timers betalt ferie i ferieåret. A har tidligere i ferieåret afholdt 4 ugers ferie: 1. uge med 37 timer, 2. uge med 40 timer, 3. uge med 39 timer og 4. uge med 42 timer. A har efter 4 ugers afholdt ferie sammenlagt afholdt 158 ferietimer, dvs. at der resterer 27 ferietimer på ferietimekontoen til brug i den indeværende ferieafholdelsesperiode. A ønsker at holde den sidste uges ferie, som A er berettiget til at holde. Den uge, hvor A ønsker at holde ferie, er arbejdstiden ifølge tjenesteplanen fastsat til 36 timer. Da A kun har ret til betalt ferie for 27 ferietimer, har denne ”underskud” på ferietimekontoen, hvilket betyder, at arbejdsgiveren skal foretage løntræk for “underskuddet” på de resterende 9 ferietimer.
Ferieåret starter 1. september år 1 og løber et år frem til 31. august år 2.
Her optjener du 25 feriedage.
Feriedagene optjent i ferieåret kan afvikles til og med 31. december år 2.
Hovedferie og hovedferieperiode
Hovedferien er fra den 1. maj til den 30. september. I hovedferien har du ret til 3 ugers sammenhængende sommerferie, med mindre du og din arbejdsgiver aftaler, at din sommerferie holdes på en anden måde. Mindst 2 uger af sommerferien skal dog gives i sammenhæng.
Ferieugen
Ved en ferieuge forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage, inden for hvilke ferietimerne/feriedagene skal afholdes. Ferien begynder ved den planlagte arbejdstids begyndelse den første feriedag, og den slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
Optjeningsåret
Optjeningsåret er 1. september til 31. august året efter.
Overførsel af ferie
Du kan overføre optjente uafviklede ferietimer/feriedage ud over 4 uger til næste ferieår, dvs. 5. og 6. ferieuge. Det kræver, at du inden ferieårets udløb indgår en skriftlig aftale herom med din arbejdsgiver, da 5. ferieuge som udgangspunkt udbetaltes. Vilkårene for afviklingen af den overførte ferie skal samtidig fastlægges.
Feriens tilrettelæggelse og varsel
Din arbejdsgiver har pligt til så vidt muligt at tage hensyn til dine ferieønsker, herunder ønsket om, at hovedferien afholdes i børnenes skolesommerferie, men det er i sidste ende din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du skal holde ferie.
Din arbejdsgiver skal varsle din sommerferie med 3 måneders varsel og din resterende ferie med 1 måneds varsel.
Afregning af ferie
Ferien holdes i dage. Men ferie afregnes på det regionale område i timer.
Derfor: hvis du jf. et rul/vagtplan skal arbejde 41 timer en uge, hvor du holder ferie. Så afregnes du for 41 timer.
Men du har stadig ret til 25 dages ferie i alt.
Alternativt kan skemalægger for hver af dine ferieuger nedskrive din norm med det antal timer, du er ansat på.
I ferievejledningen er følgende eksempel:
En ansat (A), der gennemsnitligt arbejder 37 timer med skiftende arbejdstider fordelt på dag-, aften-, natte- og rådighedsvagter, har ret til at holde 185 timers betalt ferie i ferieåret. A har tidligere i ferieåret afholdt 4 ugers ferie: 1. uge med 37 timer, 2. uge med 40 timer, 3. uge med 39 timer og 4. uge med 42 timer. A har efter 4 ugers afholdt ferie sammenlagt afholdt 158 ferietimer, dvs. at der resterer 27 ferietimer på ferietimekontoen til brug i den indeværende ferieafholdelsesperiode. A ønsker at holde den sidste uges ferie, som A er berettiget til at holde. Den uge, hvor A ønsker at holde ferie, er arbejdstiden ifølge tjenesteplanen fastsat til 36 timer. Da A kun har ret til betalt ferie for 27 ferietimer, har denne ”underskud” på ferietimekontoen, hvilket betyder, at arbejdsgiveren skal foretage løntræk for “underskuddet” på de resterende 9 ferietimer.
Ændring af beskæftigelsesgrad
Løn under ferie udbetales på baggrund af beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet og den aktuelle løn på ferieafholdelsestidspunktet.
Hvis fx en ansat er deltidsbeskæftiget på 30 timer (som er optjeningstidspunktet), optjener den ansatte ret til betalt ferie. Den ansatte går senere op i tid til 37 timer og afholder derefter en uges optjent betalt ferie (ferietidspunktet).
Under ferien har den ansatte ret til den fast påregnelige løn på ferietidspunktet, dog beregnet i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet, dvs. 30 timer.
Eksempel:
– Medlem ansat 30 timer pr. uge i optjeningsåret.
– Går op på 37 timer i afholdelsesåret.
– Medlemmets ferieberettigede løn på ferietidspunktet er 8.000 kr. pr. uge.
Den ansattes løn pr. uges ferie:
Eksempel:
– En ansat har 37 timer pr. uge ved optjeningen af ferie
– Går ned på 30 timer, når der skal afholdelse ferie.
– Medlemmets ferieberettigede løn på ferietidspunktet er 6.000 kr. pr. uge.
Den ansattes løn pr. uges ferie:
Hvis fx en ansat er deltidsbeskæftiget på 30 timer (som er optjeningstidspunktet), optjener den ansatte ret til betalt ferie. Den ansatte går senere op i tid til 37 timer og afholder derefter en uges optjent betalt ferie (ferietidspunktet).
Under ferien har den ansatte ret til den fast påregnelige løn på ferietidspunktet, dog beregnet i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet, dvs. 30 timer.
Eksempel:
– Medlem ansat 30 timer pr. uge i optjeningsåret.
– Går op på 37 timer i afholdelsesåret.
– Medlemmets ferieberettigede løn på ferietidspunktet er 8.000 kr. pr. uge.
Den ansattes løn pr. uges ferie:
Eksempel:
– En ansat har 37 timer pr. uge ved optjeningen af ferie
– Går ned på 30 timer, når der skal afholdelse ferie.
– Medlemmets ferieberettigede løn på ferietidspunktet er 6.000 kr. pr. uge.
Den ansattes løn pr. uges ferie:
Ferie med løn
Løn under ferie er din sædvanlige løn, dvs. din fast påregnelige månedsløn, hvilke også indebærer tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde i det omfang, som det normalt udbetales. Over- og merarbejdsbetaling indgår ikke i den sædvanlige løn — heller ikke selv om du meget tit får udbetalt overarbejde. Betalingen for over- og merarbejdet vil dog altid indgå i beregningen af den særlige feriegodtgørelse samt i beregningen af feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden.
Derudover har deltidsansatte ret til en feriegodtgørelse på 12,5 % af udbetalt løn for præsteret merarbejde, jf. § 37 i Aftale om 6. ferieuge m.m.
Særlig feriegodtgørelse – ferietillæg (1%)
Særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for perioden fra den 1. september til den 31. maj udbetales ultimo maj, og særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for perioden fra den 1. juni til den 31. august udbetales ultimo august, se nærmere i Ferieaftalen her.
Særlig feriegodtgørelse – forhøjet ferietillæg (udover 1%):
Ud over særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) har du ret til yderligere særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) efter Aftale om 6. ferieuge m.m. Denne feriegodtgørelse udbetales fortsat pr. 1. maj under reglerne om forskudt ferie.
Regionalt
For jordemødre med mindre end 8 års beskæftigelse (og ikke-ledere) er den særlige feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) 2,85%. For jordemødre med mere end 8 års beskæftigelse (og ledere) er den 1,95%.
Kommunalt
Den særlige feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) for jordemødre er i kommunerne 2,3% og 1,95% for kandidater.
Derudover har deltidsansatte ret til en feriegodtgørelse på 12,5 % af udbetalt løn for præsteret merarbejde, jf. § 37 i Aftale om 6. ferieuge m.m.
Særlig feriegodtgørelse – ferietillæg (1%)
Særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for perioden fra den 1. september til den 31. maj udbetales ultimo maj, og særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for perioden fra den 1. juni til den 31. august udbetales ultimo august, se nærmere i Ferieaftalen her.
Særlig feriegodtgørelse – forhøjet ferietillæg (udover 1%):
Ud over særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) har du ret til yderligere særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) efter Aftale om 6. ferieuge m.m. Denne feriegodtgørelse udbetales fortsat pr. 1. maj under reglerne om forskudt ferie.
Regionalt
For jordemødre med mindre end 8 års beskæftigelse (og ikke-ledere) er den særlige feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) 2,85%. For jordemødre med mere end 8 års beskæftigelse (og ledere) er den 1,95%.
Kommunalt
Den særlige feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) for jordemødre er i kommunerne 2,3% og 1,95% for kandidater.
Feriegodtgørelse i stedet for ‚Ferie med løn‛
Ansat i regioner og kommuner
Såfremt du vurderer, at det kan være en fordel for dig at få feriegodtgørelse udbetalt i stedet for at holde ferie med løn og særlig feriegodtgørelse, så skal du oplyse det før ferieårets start efter de nye ferieregler. Da der er samtidighedsferien, kan man senest den 31. august give besked om, at man ønsker feriegodtgørelse fra dagen efter, hvor det nye ferieår begynder.
At bede om feriegodtgørelse frem for ferie med løn er en ret du har, men valget er bindende for dig, og valget gælder som udgangspunkt kun for ét ferieår ad gangen.
Der er både fordele og ulemper ved at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn. (Se fordele og ulemper til højre)
Hvis du beslutter dig for at få feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, bør du fremsætte ønsket herom til din arbejdsgiver skriftligt.
Fordele kan være:
Hvis du forventer at få udbetalt meget overarbejde, ikke-afholdt afspadsering samt honorering af ekstravagter i det kommende ferieoptjeningsår, herunder også udbetaling af tillæg for kald i rådighedsvagter, der udløser overarbejdsbetaling. Altså alle de løndele, som udbetales, men ikke indgår i den sædvanlig løn, som man får med løn under ferie.
Ulemper kan være:
Hvis du fx skal på barselsorlov med dagpenge i optjeningsåret – så vil valget for det meste være en ulempe. Dagpengeperioden giver pga. den fortsatte indbetaling til pension ret til ferie med sædvanlig løn, mens optjening af feriegodtgørelsen kun sker af egetbidraget til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, pensionen og evt. arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning.
Ansat i staten
På statens område finder man adgangen til feriegodtgørelsen i ferielovens §23, stk. 5. Også her kan man før optjeningsåret kræve feriegodtgørelse i stedet for løn under ferie og ferietillæg. Feriegodtgørelsen er 12% og uden yderligere godtgørelse.
Privatansat
Du har samme ret som beskrevet ovenfor, hvis du er privatansat, men du skal undersøge, hvad din eventuelle overenskomst siger om fx. yderligere godtgørelse end ferielovens 12%.
Hvis du vil du vide mere
Læs mere her fra side 22.
Såfremt du vurderer, at det kan være en fordel for dig at få feriegodtgørelse udbetalt i stedet for at holde ferie med løn og særlig feriegodtgørelse, så skal du oplyse det før ferieårets start efter de nye ferieregler. Da der er samtidighedsferien, kan man senest den 31. august give besked om, at man ønsker feriegodtgørelse fra dagen efter, hvor det nye ferieår begynder.
At bede om feriegodtgørelse frem for ferie med løn er en ret du har, men valget er bindende for dig, og valget gælder som udgangspunkt kun for ét ferieår ad gangen.
Der er både fordele og ulemper ved at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn. (Se fordele og ulemper til højre)
Hvis du beslutter dig for at få feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, bør du fremsætte ønsket herom til din arbejdsgiver skriftligt.
Fordele kan være:
Hvis du forventer at få udbetalt meget overarbejde, ikke-afholdt afspadsering samt honorering af ekstravagter i det kommende ferieoptjeningsår, herunder også udbetaling af tillæg for kald i rådighedsvagter, der udløser overarbejdsbetaling. Altså alle de løndele, som udbetales, men ikke indgår i den sædvanlig løn, som man får med løn under ferie.
Ulemper kan være:
Hvis du fx skal på barselsorlov med dagpenge i optjeningsåret – så vil valget for det meste være en ulempe. Dagpengeperioden giver pga. den fortsatte indbetaling til pension ret til ferie med sædvanlig løn, mens optjening af feriegodtgørelsen kun sker af egetbidraget til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, pensionen og evt. arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning.
Ansat i staten
På statens område finder man adgangen til feriegodtgørelsen i ferielovens §23, stk. 5. Også her kan man før optjeningsåret kræve feriegodtgørelse i stedet for løn under ferie og ferietillæg. Feriegodtgørelsen er 12% og uden yderligere godtgørelse.
Privatansat
Du har samme ret som beskrevet ovenfor, hvis du er privatansat, men du skal undersøge, hvad din eventuelle overenskomst siger om fx. yderligere godtgørelse end ferielovens 12%.
Hvis du vil du vide mere
Læs mere her fra side 22.
6. ferieuge
6 ferieuge er et resultat af forhandling mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Den 6. ferieuge har derfor et andet regelsæt end de 5 uger, som vi har jf. ferieloven.
6. ferieuge optjenes (modsat samtidighedsferie = 1.-5. ferieuge) i et kalenderår, og kan først udbetales/afvikles fra 1. maj det efterfølgende kalenderår.
Hovedregel:
Den 6. ferieuge har man ret til at få udbetalt. Hovedreglen er, at man kan få den 6. ferieuge udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb, såfremt man ikke ønsker at afholde den.
Ferieåret udløber 30. april for den 6. ferieuge.
Udbetalingen sker derfor samtidig med lønudbetalingen for maj måned. Der er ingen tidsfrister anført i ferieaftalen, så udbetalingen sker automatisk. Vær opmærksom på, at man inden ferieårets udløb i øvrigt kan aftale, at ferieugen overføres til næste ferieår.
Særregel:
Der er en særregel i ferieaftalen (§ 19a), hvor arbejdsgiveren bl.a. kan fastsætte en frist for, hvornår man senest skal give besked om udbetaling.
Særreglen gælder kun, hvis regionen senest ved ferieårets start (1. maj) overfor samtlige ansatte har tilkendegivet, at regionen vil benytte sig af særreglen. Hvis der derfor er truffet en sådan beslutning i din region, kan du kun få den 6. ferieuge udbetalt, hvis du har givet din arbejdsgiver besked herom inden den 1. oktober (eller evt. en senere dato, som regionen har fastlagt).
Såfremt du er uvis om, hvorvidt regionen har besluttet sig for at gøre brug af særreglen, kan du få dette oplyst af enten din tillidsrepræsentant eller jeres HR-afdeling.
Afholdelse af 6 ferieuge:
Hvis man i øvrigt ønsker at afholde 6. ferieuge, skal man give sin arbejdsgiver besked herom så tidligt som muligt. 6. ferieuge kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret.
Redigeret april 2024
6. ferieuge optjenes (modsat samtidighedsferie = 1.-5. ferieuge) i et kalenderår, og kan først udbetales/afvikles fra 1. maj det efterfølgende kalenderår.
Hovedregel:
Den 6. ferieuge har man ret til at få udbetalt. Hovedreglen er, at man kan få den 6. ferieuge udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb, såfremt man ikke ønsker at afholde den.
Ferieåret udløber 30. april for den 6. ferieuge.
Udbetalingen sker derfor samtidig med lønudbetalingen for maj måned. Der er ingen tidsfrister anført i ferieaftalen, så udbetalingen sker automatisk. Vær opmærksom på, at man inden ferieårets udløb i øvrigt kan aftale, at ferieugen overføres til næste ferieår.
Særregel:
Der er en særregel i ferieaftalen (§ 19a), hvor arbejdsgiveren bl.a. kan fastsætte en frist for, hvornår man senest skal give besked om udbetaling.
Særreglen gælder kun, hvis regionen senest ved ferieårets start (1. maj) overfor samtlige ansatte har tilkendegivet, at regionen vil benytte sig af særreglen. Hvis der derfor er truffet en sådan beslutning i din region, kan du kun få den 6. ferieuge udbetalt, hvis du har givet din arbejdsgiver besked herom inden den 1. oktober (eller evt. en senere dato, som regionen har fastlagt).
Såfremt du er uvis om, hvorvidt regionen har besluttet sig for at gøre brug af særreglen, kan du få dette oplyst af enten din tillidsrepræsentant eller jeres HR-afdeling.
Afholdelse af 6 ferieuge:
Hvis man i øvrigt ønsker at afholde 6. ferieuge, skal man give sin arbejdsgiver besked herom så tidligt som muligt. 6. ferieuge kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret.
Redigeret april 2024
Sygdom i forbindelse med ferie
Bliver du syg inden arbejdstidens begyndelse på første feriedag, har du ikke pligt til at begynde ferien. Sygdom er nemlig en feriehindring. Du kan derfor selv vælge, om du vil melde dig syg eller holde ferien som planlagt.
Hvis ikke du vil holde ferien, skal du sygemelde dig overfor din arbejdsgiver ved arbejdstids begyndelse den første sygedag — medmindre der er fastsat andre regler om sygemelding på din arbejdsplads. Din ferie bliver herved suspenderet, dvs. at den udskydes til afholdelse på et senere tidspunkt.
Når ferien suspenderes, fastsætter din arbejdsgiver efter drøftelse med dig, hvornår erstatningsferien skal afholdes. Du kan ikke få ferieuge 1 til 4 udbetalt i afholdelsesåret. Ugerne vil i stedet for automatisk blive overført til næste ferieafholdelsesperiode. Hvis uge 1 til 4 er overført til næste ferieafholdelsesperiode, og der også er en feriehindring i denne periode, vil ferien først her kunne blive udbetalt. 5. ferieuge kan udbetales eller aftales overført og 6. ferieuge følger de gamle ferieregler.
Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig. Du skal samtidig meddele din arbejdsgiver, om du nu holder den resterende del af din planlagte ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Det er kun den resterende del, du kan vælge at afholde, idet du ikke har ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding – medmindre du aftaler dette med din arbejdsgiver. Den del af ferien, du ikke fik afholdt på grund af sygdom, har du så ret til at afholde på et senere tidspunkt. Tidspunktet fastsættes efter drøftelse med din arbejdsgiver. Du er ikke forpligtet til at afholde den resterende del af ferien, hvor den oprindeligt var planlagt.
Sygdom efter feriestart
Reglerne om erstatningsferie ved sygdom under ferie gælder for ansatte, der har ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Hvis du bliver syg under din ferie, har du mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferien i samme ferieår (forudsat at du melder dig syg hos din arbejdsgiver). Det er dig som ansat, der skal dokumentere sygdommen og afholde udgiften til den lægelige dokumentation.
Kravet om, at du skal melde sig syg hos din arbejdsgiver og fremvise lægelig dokumentation ved sygdom under ferie, gælder generelt ved sygdom under ferie, og kravet gælder også for de 5 første sygedage under ferie, hvor du ikke har ret til erstatningsferie.
Meddelelsen om sygdom skal ske efter de regler, som i øvrigt gælder for sygemelding i ansættelsesforholdet, hvilket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse den første sygedag.
Overførsel
Hvis du ikke har kunnet afholde erstatningsferie i ferieafholdelsesåret på grund af sygdom, overføres erstatningsferien til efterfølgende ferieår. Overførslen sker automatisk, uden at der indgås en skriftlig aftale om overførsel af ferie med din arbejdsgiver. Dette er en undtagelse fra krav om, at overførsel af ferie normalt kræver, at din arbejdsgiver accepterer overførslen af ferie, og at der indgås en skriftlig aftale om overførsel af ferien.
Ikke ansat i hele ferieperioden
Har du ikke været ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, har du kun mulighed for erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Beregningen foretages ved at opgøre, hvor mange feriedage du kan optjene i det pågældende ferieår. Der optjenes 2,08 feriedage pr. måned. De dage, som du ikke får erstatningsferie for, beregnes ved at gange antallet af muligt optjente feriedage i ferieperioden med 1/5.
Eksempel: En lønmodtager bliver ansat den 1. januar og bliver under sin sommerferie i juli måned syg i 5 dage.
Lønmodtageren kan potentielt optjene (8 måneders ansættelse fra 1. januar til 31. august x 2,08 feriedage ) = 16,6 feriedage.
Af disse kan der ikke gives erstatningsferie for (16,6 potentielt optjente feriedage / 5) = 3,3 feriedage.
Det betyder, at der skal gives erstatningsferie for (5 sygedage – 3,3 feriedage, der ikke kan erstattes) = 1,7 feriedage.
Hvis lønmodtageren tidligere på året har haft 2 sygedage under ferie hos samme arbejdsgiver, vil lønmodtageren skulle have erstattet (5 aktuelle sygedage – 3,3 feriedage, der ikke kan erstattes + 2 sygedage, der tidligere i ferieåret er trukket fra efter reglen) = 3,7 feriedage.
Eksempel: En lønmodtager er ansat ved ferieårets start den 1. september og har 5 sygedage under en ferie i december måned i ferieåret. Arbejdsgiveren meddeler i december lønmodtageren, at lønmodtageren ikke har ret til at få de 5 feriedage erstattet. Meddelelsen gives på baggrund af en forventning om, at lønmodtageren løbende vil optjene 25 feriedage i ferieåret (da personen er ansat hele ferieåret). Lønmodtageren fratræder den 31. januar i ferieåret.
Ved fratrædelsen har lønmodtageren optjent (5 x 2,08) = 10,4 betalte feriedage.
Som en følge af det forkortede ansættelsesforhold skal det antal feriedage, som lønmodtageren ikke kan få erstattet, opgøres forholdsmæssigt i forhold til ansættelsens længde, svarende til (10,4 feriedage / 5 =) 2,1 feriedage, der ikke skal erstattes.
Når lønmodtagerens erstatningsferie opgøres ved fratrædelsen, skal der derfor kun fratrækkes 2,1 feriedage og ikke de 5 feriedage, der blev anvendt under sygdom i december.
Lønmodtager har derfor ret til at få erstatningsdage for (5 – 2,1) = 2,9 feriedage.
Hvis ikke du vil holde ferien, skal du sygemelde dig overfor din arbejdsgiver ved arbejdstids begyndelse den første sygedag — medmindre der er fastsat andre regler om sygemelding på din arbejdsplads. Din ferie bliver herved suspenderet, dvs. at den udskydes til afholdelse på et senere tidspunkt.
Når ferien suspenderes, fastsætter din arbejdsgiver efter drøftelse med dig, hvornår erstatningsferien skal afholdes. Du kan ikke få ferieuge 1 til 4 udbetalt i afholdelsesåret. Ugerne vil i stedet for automatisk blive overført til næste ferieafholdelsesperiode. Hvis uge 1 til 4 er overført til næste ferieafholdelsesperiode, og der også er en feriehindring i denne periode, vil ferien først her kunne blive udbetalt. 5. ferieuge kan udbetales eller aftales overført og 6. ferieuge følger de gamle ferieregler.
Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig. Du skal samtidig meddele din arbejdsgiver, om du nu holder den resterende del af din planlagte ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Det er kun den resterende del, du kan vælge at afholde, idet du ikke har ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding – medmindre du aftaler dette med din arbejdsgiver. Den del af ferien, du ikke fik afholdt på grund af sygdom, har du så ret til at afholde på et senere tidspunkt. Tidspunktet fastsættes efter drøftelse med din arbejdsgiver. Du er ikke forpligtet til at afholde den resterende del af ferien, hvor den oprindeligt var planlagt.
Sygdom efter feriestart
Reglerne om erstatningsferie ved sygdom under ferie gælder for ansatte, der har ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Hvis du bliver syg under din ferie, har du mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferien i samme ferieår (forudsat at du melder dig syg hos din arbejdsgiver). Det er dig som ansat, der skal dokumentere sygdommen og afholde udgiften til den lægelige dokumentation.
Kravet om, at du skal melde sig syg hos din arbejdsgiver og fremvise lægelig dokumentation ved sygdom under ferie, gælder generelt ved sygdom under ferie, og kravet gælder også for de 5 første sygedage under ferie, hvor du ikke har ret til erstatningsferie.
Meddelelsen om sygdom skal ske efter de regler, som i øvrigt gælder for sygemelding i ansættelsesforholdet, hvilket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse den første sygedag.
Overførsel
Hvis du ikke har kunnet afholde erstatningsferie i ferieafholdelsesåret på grund af sygdom, overføres erstatningsferien til efterfølgende ferieår. Overførslen sker automatisk, uden at der indgås en skriftlig aftale om overførsel af ferie med din arbejdsgiver. Dette er en undtagelse fra krav om, at overførsel af ferie normalt kræver, at din arbejdsgiver accepterer overførslen af ferie, og at der indgås en skriftlig aftale om overførsel af ferien.
Ikke ansat i hele ferieperioden
Har du ikke været ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, har du kun mulighed for erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Beregningen foretages ved at opgøre, hvor mange feriedage du kan optjene i det pågældende ferieår. Der optjenes 2,08 feriedage pr. måned. De dage, som du ikke får erstatningsferie for, beregnes ved at gange antallet af muligt optjente feriedage i ferieperioden med 1/5.
Eksempel: En lønmodtager bliver ansat den 1. januar og bliver under sin sommerferie i juli måned syg i 5 dage.
Lønmodtageren kan potentielt optjene (8 måneders ansættelse fra 1. januar til 31. august x 2,08 feriedage ) = 16,6 feriedage.
Af disse kan der ikke gives erstatningsferie for (16,6 potentielt optjente feriedage / 5) = 3,3 feriedage.
Det betyder, at der skal gives erstatningsferie for (5 sygedage – 3,3 feriedage, der ikke kan erstattes) = 1,7 feriedage.
Hvis lønmodtageren tidligere på året har haft 2 sygedage under ferie hos samme arbejdsgiver, vil lønmodtageren skulle have erstattet (5 aktuelle sygedage – 3,3 feriedage, der ikke kan erstattes + 2 sygedage, der tidligere i ferieåret er trukket fra efter reglen) = 3,7 feriedage.
Eksempel: En lønmodtager er ansat ved ferieårets start den 1. september og har 5 sygedage under en ferie i december måned i ferieåret. Arbejdsgiveren meddeler i december lønmodtageren, at lønmodtageren ikke har ret til at få de 5 feriedage erstattet. Meddelelsen gives på baggrund af en forventning om, at lønmodtageren løbende vil optjene 25 feriedage i ferieåret (da personen er ansat hele ferieåret). Lønmodtageren fratræder den 31. januar i ferieåret.
Ved fratrædelsen har lønmodtageren optjent (5 x 2,08) = 10,4 betalte feriedage.
Som en følge af det forkortede ansættelsesforhold skal det antal feriedage, som lønmodtageren ikke kan få erstattet, opgøres forholdsmæssigt i forhold til ansættelsens længde, svarende til (10,4 feriedage / 5 =) 2,1 feriedage, der ikke skal erstattes.
Når lønmodtagerens erstatningsferie opgøres ved fratrædelsen, skal der derfor kun fratrækkes 2,1 feriedage og ikke de 5 feriedage, der blev anvendt under sygdom i december.
Lønmodtager har derfor ret til at få erstatningsdage for (5 – 2,1) = 2,9 feriedage.
Barselsorlov og ferie
Barsels- og adoptionsorlov er en feriehindring. Hvis du ikke kan afholde din ferie inden ferieperiodens udløb (31. december), er der tvungen overførsel af op til 4 ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den 5. ferieuge udbetales automatisk i overensstemmelse med §27 (ferie med løn) eller §35 (feriegodtgørelse), medmindre der indgås en skriftlig aftale om overførsel af den 5. ferieuge. Den 6. ferieuge følger stadig de gamle ferieregler.
Eksempel:
En ansat bliver sygemeldt den 15. juli 2021 og raskmeldes den 31. december 2021. Den ansatte har ikke holdt nogen ferie før sygemeldingen. Der foreligger en feriehindring for hovedferien og den øvrige ferie, da den ansatte ikke kan holde ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Det har ingen betydning, at den ansatte kunne have holdt ferie, før A blev sygemeldt. I forhold til de 5 ikke-afholdte ferieuger sker der følgende:
– 1.-4. ferieuge overføres.
– 5. ferieuge udbetales automatisk, medmindre den aftales overført.
Eksempel:
En ansat går på barsel den 1. september 2022 og vender tilbage fra barsel den 1. september 2023.
–Den ansatte har afholdt 3 ugers hovedferie inden den 1. september 2022 (optjent i ferieåret 1. september 2021 – 31. august 2022).
– Den ansatte har ikke afholdt sin øvrige ferie på 2 uger.
– Den 5. ferieuge udbetales automatisk, hvis ikke den aftales overført, og der overføres 1 uges ferie til efterfølgende ferieafholdelsesperiode frem til den 31. december 2023.
– Når den ansatte kommer tilbage fra barsel den 1. september 2023, har hun således 1 uges ferie tilbage, fra før hun gik på barsel. Denne uges ferie skal den ansatte holde frem til den 31. december 2023. Holder den ansatte ikke den overførte uges ferie, bortfalder ferien, og feriepengene bliver indbetalt til den lokale feriefond eller Arbejdsmarkedets Feriefond.
– Herudover har den ansatte optjent 5 ugers ferie i ferieåret 1. september 2022 31. august 2023. Heraf skal 4 af ugerne holdes inden den 31. december 2023. Den 5. ferieuge kan holdes eller aftales overført. I modsat fald udbetales den automatisk.
– Derudover har den ansatte ret til 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.
Eksempel:
En ansat bliver sygemeldt den 15. juli 2021 og raskmeldes den 31. december 2021. Den ansatte har ikke holdt nogen ferie før sygemeldingen. Der foreligger en feriehindring for hovedferien og den øvrige ferie, da den ansatte ikke kan holde ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Det har ingen betydning, at den ansatte kunne have holdt ferie, før A blev sygemeldt. I forhold til de 5 ikke-afholdte ferieuger sker der følgende:
– 1.-4. ferieuge overføres.
– 5. ferieuge udbetales automatisk, medmindre den aftales overført.
Eksempel:
En ansat går på barsel den 1. september 2022 og vender tilbage fra barsel den 1. september 2023.
–Den ansatte har afholdt 3 ugers hovedferie inden den 1. september 2022 (optjent i ferieåret 1. september 2021 – 31. august 2022).
– Den ansatte har ikke afholdt sin øvrige ferie på 2 uger.
– Den 5. ferieuge udbetales automatisk, hvis ikke den aftales overført, og der overføres 1 uges ferie til efterfølgende ferieafholdelsesperiode frem til den 31. december 2023.
– Når den ansatte kommer tilbage fra barsel den 1. september 2023, har hun således 1 uges ferie tilbage, fra før hun gik på barsel. Denne uges ferie skal den ansatte holde frem til den 31. december 2023. Holder den ansatte ikke den overførte uges ferie, bortfalder ferien, og feriepengene bliver indbetalt til den lokale feriefond eller Arbejdsmarkedets Feriefond.
– Herudover har den ansatte optjent 5 ugers ferie i ferieåret 1. september 2022 31. august 2023. Heraf skal 4 af ugerne holdes inden den 31. december 2023. Den 5. ferieuge kan holdes eller aftales overført. I modsat fald udbetales den automatisk.
– Derudover har den ansatte ret til 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.
Ferie for statsansatte
Ferieloven
Som statsansat er du omfattet af ferieloven samt cirkulære om ferieaftalen:
– Læs Ferieloven her
– Læs Ferieaftalen her
Se hertil ferievejledningerne:
– Læs Ferievejledningen 2019 her
– Læs Optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen til den nye ferielov her
Ferieaftalerne er et supplement til ferieloven. Aftalen erstatter således ikke ferieloven, men indeholder kun bestemmelser om de tilfælde, hvor ferieloven fraviges.
Feriereglerne på statens område er rimeligt identiske med reglerne i regioner og kommuner, hvorfor der som udgangspunkt henvises til disse.
De største forskelle er anført her:
Optjening af ferie
På statens område optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse, i alt 25 feriedage i et kalenderår svarende til 5 ugers ferie.
Herudover optjenes 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 særlige feriedage pr. år. Ved ansættelse i et helt kalenderår er der derfor optjent ret til ferie med løn i 5 uger samt 5 særlige feriefridage.
Ændret beskæftigelsesgrad
Hvis du ved din feries afholdelse har en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsperioden, får du løn under din ferie på grundlag af beskæftigelsesgraden i optjeningsperioden.
Særlig feriegodtgørelse
På statens område er den særlige feriegodtgørelse 1,5%.
Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn
I stedet for løn og særlig feriegodtgørelse kan du vælge at få feriegodtgørelse på 12%, hvis du opfylder betingelserne for at få løn under ferie. Du skal meddele din arbejdsgiver dette før ferieårets begyndelse, dvs. inden 1. september. Valget er bindende for optjeningsåret.
Omlægning af ferie
Som hovedregel kan ferietidspunktet ikke ændres (hverken af ledelsen eller medarbejderen), når ferien er fastlagt. Ledelsen kan dog, hvis ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie. Der skal være tale om force-majeure-lignende situationer — det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt, at der er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.
Hvis din planlagte ferie omlægges, uden at du har givet dit samtykke, og varslet ikke er overholdt, dvs. at varslet er kortere end 3 måneder for hovedferien og kortere end 1 måned for restferien, får du en kompensation på 1,8 times betalt frihed for hver omlagt feriedag.
Hvis omlægningen sker efter din feries begyndelse, er kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver omlagt feriedag.
Særlige feriedage
Som udgangspunkt holdes de særlige feriedage som almindelige feriedage. Det betyder, at særlige feriedage holdes i det ferieår (1. maj til 30. april året efter optjeningsåret), der følger efter optjeningsåret (= kalenderåret) og de særlige feriedage kan ikke holdes, hvis der foreligger en feriehindring.
Man skal aftale med sin arbejdsgiver, hvornår de særlige feriedage skal afholdes, og ens ønske om placering af feriedagene skal så vidt muligt imødekommes. Det forudsættes, at afholdelsen er forenelig med arbejdet.
De særlige feriedage kan afholdes som enkeltdage – eller som brøkdele af dage.
Der er ikke fastsat nogen varslingsbestemmelse, men medarbejderen skal så tidligt som muligt give arbejdsgiveren besked om, hvornår en særlig feriedag ønskes holdt.
Som statsansat er du omfattet af ferieloven samt cirkulære om ferieaftalen:
– Læs Ferieloven her
– Læs Ferieaftalen her
Se hertil ferievejledningerne:
– Læs Ferievejledningen 2019 her
– Læs Optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen til den nye ferielov her
Ferieaftalerne er et supplement til ferieloven. Aftalen erstatter således ikke ferieloven, men indeholder kun bestemmelser om de tilfælde, hvor ferieloven fraviges.
Feriereglerne på statens område er rimeligt identiske med reglerne i regioner og kommuner, hvorfor der som udgangspunkt henvises til disse.
De største forskelle er anført her:
Optjening af ferie
På statens område optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse, i alt 25 feriedage i et kalenderår svarende til 5 ugers ferie.
Herudover optjenes 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 særlige feriedage pr. år. Ved ansættelse i et helt kalenderår er der derfor optjent ret til ferie med løn i 5 uger samt 5 særlige feriefridage.
Ændret beskæftigelsesgrad
Hvis du ved din feries afholdelse har en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsperioden, får du løn under din ferie på grundlag af beskæftigelsesgraden i optjeningsperioden.
Særlig feriegodtgørelse
På statens område er den særlige feriegodtgørelse 1,5%.
Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn
I stedet for løn og særlig feriegodtgørelse kan du vælge at få feriegodtgørelse på 12%, hvis du opfylder betingelserne for at få løn under ferie. Du skal meddele din arbejdsgiver dette før ferieårets begyndelse, dvs. inden 1. september. Valget er bindende for optjeningsåret.
Omlægning af ferie
Som hovedregel kan ferietidspunktet ikke ændres (hverken af ledelsen eller medarbejderen), når ferien er fastlagt. Ledelsen kan dog, hvis ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie. Der skal være tale om force-majeure-lignende situationer — det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt, at der er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.
Hvis din planlagte ferie omlægges, uden at du har givet dit samtykke, og varslet ikke er overholdt, dvs. at varslet er kortere end 3 måneder for hovedferien og kortere end 1 måned for restferien, får du en kompensation på 1,8 times betalt frihed for hver omlagt feriedag.
Hvis omlægningen sker efter din feries begyndelse, er kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver omlagt feriedag.
Særlige feriedage
Som udgangspunkt holdes de særlige feriedage som almindelige feriedage. Det betyder, at særlige feriedage holdes i det ferieår (1. maj til 30. april året efter optjeningsåret), der følger efter optjeningsåret (= kalenderåret) og de særlige feriedage kan ikke holdes, hvis der foreligger en feriehindring.
Man skal aftale med sin arbejdsgiver, hvornår de særlige feriedage skal afholdes, og ens ønske om placering af feriedagene skal så vidt muligt imødekommes. Det forudsættes, at afholdelsen er forenelig med arbejdet.
De særlige feriedage kan afholdes som enkeltdage – eller som brøkdele af dage.
Der er ikke fastsat nogen varslingsbestemmelse, men medarbejderen skal så tidligt som muligt give arbejdsgiveren besked om, hvornår en særlig feriedag ønskes holdt.
Overførsel af ferie
Du kan som udgangspunkt få udbetalt ferietimer ud over 4. ferieuge, – dvs. 5. og 6. ferieuge.
Hvis du ønsker at få 5. og 6. ferieuge overført, skal du prøve at indgå en skriftlig aftale om overførsel.
5. og 6. ferieuge kommer fra hhv. ferieloven og overenskomst, så din arbejdsgiver kan have én holdning til om 5. ferieuge kan overføres og en anden holdning til 6. ferieuge.
Du skal have en skriftlige aftale og senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden, hvor muligheden for overførelse udløber.
Overførsel ved feriehindring
Det er fx en feriehindring at være på barsel eller sygemeldt. Læs mere om feriehindring her.
Hvis du forhindret i at holde din ferie, overføres ferien til følgende ferieår. Overførslen sker her automatisk, – dvs. uden at der indgås en skriftlig aftale. Dette er en undtagelse fra krav om, at der skal indgås en skriftlig aftale om overførsel af ferien.
Det er en forudsætning, at feriehindringen består ferieafholdelsesperioden ud. Du er altså ikke feriehindret, hvis du kommer tilbage fra barsel i midten af november og har 5 uger til afholdelse. Både du og ledelsen har her en pligt til at sikre, at du får holdt din ferie.
Såfremt en feriehindring alene består frem til hovedferieperiodens udløb den 30. september, må du holde hovedferien i den resterende del af ferieafholdelsesperioden frem til den 31. december.
Hvis du ønsker at få 5. og 6. ferieuge overført, skal du prøve at indgå en skriftlig aftale om overførsel.
5. og 6. ferieuge kommer fra hhv. ferieloven og overenskomst, så din arbejdsgiver kan have én holdning til om 5. ferieuge kan overføres og en anden holdning til 6. ferieuge.
Du skal have en skriftlige aftale og senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden, hvor muligheden for overførelse udløber.
Overførsel ved feriehindring
Det er fx en feriehindring at være på barsel eller sygemeldt. Læs mere om feriehindring her.
Hvis du forhindret i at holde din ferie, overføres ferien til følgende ferieår. Overførslen sker her automatisk, – dvs. uden at der indgås en skriftlig aftale. Dette er en undtagelse fra krav om, at der skal indgås en skriftlig aftale om overførsel af ferien.
Det er en forudsætning, at feriehindringen består ferieafholdelsesperioden ud. Du er altså ikke feriehindret, hvis du kommer tilbage fra barsel i midten af november og har 5 uger til afholdelse. Både du og ledelsen har her en pligt til at sikre, at du får holdt din ferie.
Såfremt en feriehindring alene består frem til hovedferieperiodens udløb den 30. september, må du holde hovedferien i den resterende del af ferieafholdelsesperioden frem til den 31. december.
Ferietillæg
Ansatte på de tre offentlige områder får udbetalt nedenstående ferietillæg mv. i forbindelse med ferie med løn.
Regionalt ansatte får samlet feriegodtgørelse/tillæg på
– 3,39 %, hvis du har mindre end 8 års anciennitet, og
– 2,49 % hvis du har over 8 års anciennitet.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 2,39 % hhv. 1,49 %
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De hhv. 2,39 % og 1,49 %, der udbetales i april, bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Læs i øvrigt mere om ferie her.
Er du ansat i en kommune, får du som jordemoder samlet 2,83 % i ferietillæg.
Du får udbetalt ferietillægget af tre omgange. 1% af ferietillægget er fordelt over to udbetalinger, og den resterende del på 1,83 % er et forhøjet ferietillæg, der bliver udbetalt en gang om året.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 1,83 %, der gælder for hele året.
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De 1,83 % i april bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Som statsansat får du et ferietillæg på 2,02 %.
Dit ferietillæg kan udbetales på to måder:
1. Enten får du udbetalt ferietillægget af to omgange. Første omgang bliver udbetalt med din løn for maj måned. Denne del dækker perioden 1. september til 31. maj. Anden omgang får du med din løn for august måned. Denne anden del dækker perioden 1. juni til 31. august.
2. Eller du kan få udbetalt ferietillægget, når du holder ferie. Din arbejdsgiver opgør løbende dit optjente ferietillæg og udbetaler den andel, der svarer til den ferie, du holder.
Regionalt ansatte får samlet feriegodtgørelse/tillæg på
– 3,39 %, hvis du har mindre end 8 års anciennitet, og
– 2,49 % hvis du har over 8 års anciennitet.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 2,39 % hhv. 1,49 %
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De hhv. 2,39 % og 1,49 %, der udbetales i april, bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Læs i øvrigt mere om ferie her.
Er du ansat i en kommune, får du som jordemoder samlet 2,83 % i ferietillæg.
Du får udbetalt ferietillægget af tre omgange. 1% af ferietillægget er fordelt over to udbetalinger, og den resterende del på 1,83 % er et forhøjet ferietillæg, der bliver udbetalt en gang om året.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 1,83 %, der gælder for hele året.
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De 1,83 % i april bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Som statsansat får du et ferietillæg på 2,02 %.
Dit ferietillæg kan udbetales på to måder:
1. Enten får du udbetalt ferietillægget af to omgange. Første omgang bliver udbetalt med din løn for maj måned. Denne del dækker perioden 1. september til 31. maj. Anden omgang får du med din løn for august måned. Denne anden del dækker perioden 1. juni til 31. august.
2. Eller du kan få udbetalt ferietillægget, når du holder ferie. Din arbejdsgiver opgør løbende dit optjente ferietillæg og udbetaler den andel, der svarer til den ferie, du holder.