Hvorfor være AMR?
Jordemødres arbejdsforhold er unikke, og det er en stor fordel for arbejdsmiljøet, hvis arbejdet tilrettelægges ud fra en faglig indsigt.
Andre gode grunde for at være arbejdsmiljørepræsentant er at du:
– gør en forskel for arbejdsmiljø og trivsel.
– er med til at sikre en prioritering af trivsel og arbejdsmiljø, og et godt samarbejde med ledelsen og andre faggrupper om dette.
– får indsigt i ledelsens udfordringer, muligheder og løsninger
Andre gode grunde for at være arbejdsmiljørepræsentant er at du:
– gør en forskel for arbejdsmiljø og trivsel.
– er med til at sikre en prioritering af trivsel og arbejdsmiljø, og et godt samarbejde med ledelsen og andre faggrupper om dette.
– får indsigt i ledelsens udfordringer, muligheder og løsninger
AMR’s rolle og rettigheder
En arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er repræsentant for alle medarbejdergrupper og skal derfor vælges af alle ansatte på afdelingen, i en klinik eller en virksomhed. Der kan vælges mere end én AMR på en afdeling eller arbejdsplads. Hvis afdelingen er opdelt i teams eller afsnit, eller hvis opgaverne mellem de forskellige faggrupper er meget forskellige, kan det være en fordel af have en AMR, der har indblik i de forskellige sider af arbejdets organisering.
Ledelsen skal sørge for, at du som AMR har
– rimelig tid til rådighed til at varetage arbejdet.
– mulighed for at erhverve dig den nødvendige viden og uddannelse
– mulighed for at deltage i planlægningen, jvf. AMR-pligter.
– mulighed for at deltage i relevante møder og kurser, OG
– Ledelsen skal sikre, at du bliver inddraget i forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed på jeres arbejde.
Ledelsen skal sørge for, at du som AMR har
– rimelig tid til rådighed til at varetage arbejdet.
– mulighed for at erhverve dig den nødvendige viden og uddannelse
– mulighed for at deltage i planlægningen, jvf. AMR-pligter.
– mulighed for at deltage i relevante møder og kurser, OG
– Ledelsen skal sikre, at du bliver inddraget i forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed på jeres arbejde.
AMR’s opgaver
En AMR arbejder ikke alene, men er en del af den lokale arbejdsmiljøorganisation (AMO eller TRIO), som består af ledelsen, AMR, evt. andre medarbejderrepræsentanter og ofte også TR.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal sammen med AMO/TRIO:
– forebygge risici i forbindelse med arbejdet.
– planlægge arbejdet så det er sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
– udarbejde arbejdspladsvurderingen (APV)
– kontrollere, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
– kontrollere, at der gives tilstrækkelig oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov.
– deltage i undersøgelse af ulykker og sundhedsskader samt risiko herfor (nærved-ulykker) og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, så de kan forebygges yderligere
– føre logbog over tiltag for arbejdsmiljøet. Det er en stor hjælp for din efterfølger at kunne få en logbog i arv.
Du kan få inspiration til indsatsområder på arbejdsmiljøområdet i dialog med kolleger, ledelsen eller din TR.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal sammen med AMO/TRIO:
– forebygge risici i forbindelse med arbejdet.
– planlægge arbejdet så det er sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
– udarbejde arbejdspladsvurderingen (APV)
– kontrollere, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
– kontrollere, at der gives tilstrækkelig oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov.
– deltage i undersøgelse af ulykker og sundhedsskader samt risiko herfor (nærved-ulykker) og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, så de kan forebygges yderligere
– føre logbog over tiltag for arbejdsmiljøet. Det er en stor hjælp for din efterfølger at kunne få en logbog i arv.
Du kan få inspiration til indsatsområder på arbejdsmiljøområdet i dialog med kolleger, ledelsen eller din TR.
AMR’s beskyttelse og tillæg
Som AMR er du beskyttet på samme måde som en tillidsrepræsentant (TR). Det betyder, at du jf. arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2. ikke kan blive sagt op på baggrund af dit virke som AMR.
AMR skal have den nødvendige arbejdstid til opgaven. Derudover bør AMR have tillæg for funktionen. På regionalt plan er tillæg for AMR-rollen er ligesom tillæg for TR-rollen aftalt for hele regionen. Spørg din TR eller FTR (fællestillidsrepræsentant) om aftalen.
AMR skal have den nødvendige arbejdstid til opgaven. Derudover bør AMR have tillæg for funktionen. På regionalt plan er tillæg for AMR-rollen er ligesom tillæg for TR-rollen aftalt for hele regionen. Spørg din TR eller FTR (fællestillidsrepræsentant) om aftalen.
Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
Senest 3 måneder efter du er valgt, skal du gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Din arbejdsplads anviser uddannelse.
Derudover har du ret til to supplerende kursusdage inden for det første år og derefter halvanden dag de følgende år. Efter aftale med din arbejdsgiver kan du samle den halvanden dag til tre dage hvert andet år.
Din arbejdsgiver skal sørge for, at der laves en kompetenceudviklingsplan i forhold til den supplerende uddannelse.
Mange forskellige konsulenthuse tilbyder kurser om arbejdsmiljø. Undersøg med din ledelse, hvilke andre muligheder, der er relevante for jeres arbejdsplads.
Derudover har du ret til to supplerende kursusdage inden for det første år og derefter halvanden dag de følgende år. Efter aftale med din arbejdsgiver kan du samle den halvanden dag til tre dage hvert andet år.
Din arbejdsgiver skal sørge for, at der laves en kompetenceudviklingsplan i forhold til den supplerende uddannelse.
Mange forskellige konsulenthuse tilbyder kurser om arbejdsmiljø. Undersøg med din ledelse, hvilke andre muligheder, der er relevante for jeres arbejdsplads.
AMR’s samarbejdspartnere
På din arbejdsplads er der en række personer, som det er naturligt, du samarbejder med i rollen som AMR. Ligesom der er centrale organer, du kan bruge.
Dine umiddelbare samarbejdspartnere er
– Arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
– TR / FTR
– Kontaktudvalget og andre AMR’er på hospitalet
– Afdelingens ledelse / arbejdsmiljølederen
Arbejdstilsynet giver anonym sparring. Arbejdstilsynet kan desuden komme på tilsyn/ uanmeldt besøg uden at afsløre, at de kommer på baggrund af en underretning. Arbejdstilsynet kan kontaktes på 70 12 12 88.
Du kan også altid kontakte Jordemoderforeningen og få sparring på problemstillinger.
Dine umiddelbare samarbejdspartnere er
– Arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
– TR / FTR
– Kontaktudvalget og andre AMR’er på hospitalet
– Afdelingens ledelse / arbejdsmiljølederen
Arbejdstilsynet giver anonym sparring. Arbejdstilsynet kan desuden komme på tilsyn/ uanmeldt besøg uden at afsløre, at de kommer på baggrund af en underretning. Arbejdstilsynet kan kontaktes på 70 12 12 88.
Du kan også altid kontakte Jordemoderforeningen og få sparring på problemstillinger.
Medbestemmelsesudvalg / MED-udvalg
Som AMR på en regional afdeling har du en plads i afdelingens MED-udvalg (LMU). Der holdes oftest månedlige møder, hvor ledelsen fremlægger og drøfter lokale tiltag, der vil påvirke jeres arbejdsvilkår. Her skal du som medarbejder have indflydelse på ledelsesbeslutninger.
Ligesom der er lokale LMU, er der også MED-udvalg (HMU) på hospitalsniveau og MED-udvalg (RMU) på regionsniveau. Forkortelserne kan variere mellem hospitaler og regioner. Men hovedreglen er, at der er et MED-udvalg for hvert ledelses-lag.
Strukturen er udarbejdet og nedskrevet i en MED-aftale, som er et sæt retningslinjer for MED-udvalgene og arbejdsmiljøstrukturen. Det er en god idé at være fortrolig med MED-strukturen i din region. Den kan du læse om i din regions MED-håndbog.
Den overordnede MED-Håndbog finder du her.
Find oplysninger om MED-udvalg på dit lokale intranet og spørg din TR. Spørg din leder eller arbejdsmiljøansvarlig, hvordan du kommer i kontakt med AMR-netværket på hospitalet.
Ligesom der er lokale LMU, er der også MED-udvalg (HMU) på hospitalsniveau og MED-udvalg (RMU) på regionsniveau. Forkortelserne kan variere mellem hospitaler og regioner. Men hovedreglen er, at der er et MED-udvalg for hvert ledelses-lag.
Strukturen er udarbejdet og nedskrevet i en MED-aftale, som er et sæt retningslinjer for MED-udvalgene og arbejdsmiljøstrukturen. Det er en god idé at være fortrolig med MED-strukturen i din region. Den kan du læse om i din regions MED-håndbog.
Den overordnede MED-Håndbog finder du her.
Find oplysninger om MED-udvalg på dit lokale intranet og spørg din TR. Spørg din leder eller arbejdsmiljøansvarlig, hvordan du kommer i kontakt med AMR-netværket på hospitalet.
Forebyg udfordringer i arbejdsmiljøet,
– få inspiration her
Der findes flere websites med inspiration til, hvordan I kan forebygge eller afhjælpe problemer i arbejdsmiljøet.
Her er nogle sider, som særligt er relevante for jordemødre:
– Sammen om Mental Sundhed
– BFA – Branchefællesskab om Arbejdsmiljø – Velfærd og offentlig administration
– Arbejdstilsynet
– Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Her er nogle sider, som særligt er relevante for jordemødre:
– Sammen om Mental Sundhed
– BFA – Branchefællesskab om Arbejdsmiljø – Velfærd og offentlig administration
– Arbejdstilsynet
– Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Arbejdspladsvurdering (APV)
Arbejdsmiljølovgivningen forpligter arbejdspladser til at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert tredje år for at belyse arbejdsmiljøet. APV’en skal dække alle faggrupper på arbejdspladsen og bruges til at sætte forbedringer af arbejdsmiljøet i system.
Arbejdsmiljøet skal genvurderes, hver gang der sker ændringer i arbejdet, der påvirker arbejdsmiljøet.
Som AMR skal du inddrages i udarbejdelsen af APV. Arbejdstilsynet har en vejledning, der beskriver de krav, der er til en APV
MED-samarbejdet har lavet retningslinjer for APV-handleplan her
Arbejdsmiljøet skal genvurderes, hver gang der sker ændringer i arbejdet, der påvirker arbejdsmiljøet.
Som AMR skal du inddrages i udarbejdelsen af APV. Arbejdstilsynet har en vejledning, der beskriver de krav, der er til en APV
MED-samarbejdet har lavet retningslinjer for APV-handleplan her
Arbejdsskade
En arbejdsskade kan være
– en arbejdsulykke, som er en pludselig hændelse.
– en erhvervssygdom, som er en arbejdsbetinget lidelse efter en længerevarende påvirkning.
Den hyppigste arbejdsulykke på hospitaler er stikskader. Tal med din arbejdsmiljøleder om, hvordan proceduren for at anmelde en stikskade er hos jer.
Det er arbejdsgivers pligt at indberette arbejdsulykker – også når der kun er mistanke.
– Arbejdsskader skal indberettes inden for 9 dage.
– Den udsatte skal hurtigst muligt kontakte sin læge for at dokumentere skadens omfang.
Det er vigtigt, at du som AMR er opsøgende og bliver informeret om arbejdsskader, så du sammen med ledelsen kan gå i dialog om, hvordan arbejdsskaber forebygges.
Arbejdsgiveren kan vælge at uddelegere pligten til at indberette arbejdsskader til AMR.
Læs mere om Branchefællesskabet forebyggende tiltag her.
Læs mere om hvad du og skadeslidte skal være opmærksomme på her
– en arbejdsulykke, som er en pludselig hændelse.
– en erhvervssygdom, som er en arbejdsbetinget lidelse efter en længerevarende påvirkning.
Den hyppigste arbejdsulykke på hospitaler er stikskader. Tal med din arbejdsmiljøleder om, hvordan proceduren for at anmelde en stikskade er hos jer.
Det er arbejdsgivers pligt at indberette arbejdsulykker – også når der kun er mistanke.
– Arbejdsskader skal indberettes inden for 9 dage.
– Den udsatte skal hurtigst muligt kontakte sin læge for at dokumentere skadens omfang.
Det er vigtigt, at du som AMR er opsøgende og bliver informeret om arbejdsskader, så du sammen med ledelsen kan gå i dialog om, hvordan arbejdsskaber forebygges.
Arbejdsgiveren kan vælge at uddelegere pligten til at indberette arbejdsskader til AMR.
Læs mere om Branchefællesskabet forebyggende tiltag her.
Læs mere om hvad du og skadeslidte skal være opmærksomme på her
Sådan anmelder du en arbejdsskade
Arbejdsskader og -ulykker skal indberetninger til EASY
Du kan som AMR anmelde arbejdsskader og -ulykker. Det er vigtigt, at du spørger din arbejdsmiljøleder om, hvordan proceduren er på dit arbejdssted, da den er forskellig fra sted til sted.
Hvis du skal bruge NemID-medarbejdersignatur, så bed arbejdspladsens NemID-administrator bestille en medarbejdersignatur til dig.
Du skal gøre den kollega, der har fået arbejdsskade eller været i ulykke, opmærksom på, at vedkommende skal have en kvittering inden for ca. 14 dage på E-BOKS. Ellers skal vedkommende kontakte dig som AMR
Du kan som AMR anmelde arbejdsskader og -ulykker. Det er vigtigt, at du spørger din arbejdsmiljøleder om, hvordan proceduren er på dit arbejdssted, da den er forskellig fra sted til sted.
Hvis du skal bruge NemID-medarbejdersignatur, så bed arbejdspladsens NemID-administrator bestille en medarbejdersignatur til dig.
Du skal gøre den kollega, der har fået arbejdsskade eller været i ulykke, opmærksom på, at vedkommende skal have en kvittering inden for ca. 14 dage på E-BOKS. Ellers skal vedkommende kontakte dig som AMR
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø handler om, jeres mulighed for at trives på arbejdet. Fx om I føler jer trygge og værdsatte som medarbejdere, om I har en tilpas mængde arbejdsopgaver, og om I kan lide at gå på arbejde.
Arbejdstilsynet har lavet flere materialer til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Du kan læse dem herunder:
– Stor arbejdsmængde og tidspres
– Høje følelsesmæssige krav
– Mobning og seksuel chikane
– Krænkende handlinger
– Vold og trusler
– Modstridende eller uklare krav i arbejdet
– Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser
– Helbredskontrol ved natarbejde
Arbejdstilsynet har lavet flere materialer til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Du kan læse dem herunder:
– Stor arbejdsmængde og tidspres
– Høje følelsesmæssige krav
– Mobning og seksuel chikane
– Krænkende handlinger
– Vold og trusler
– Modstridende eller uklare krav i arbejdet
– Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser
– Helbredskontrol ved natarbejde
Fysisk arbejdsmiljø
Fysisk arbejdsmiljø handler om, at arbejdspladsen er indrettet, så I kan udføre arbejdet forsvarligt og komfortabelt, – uden risiko for at blive syg eller skadet.
Problemer kan fx være:
– Ergonomisk udfordrende stillinger, fx ved støtte af fødende
– besværlig adgang til rent tøj
– manglende eller mangelfuldt indrettet vagtværelser til powernaps og pauser
– dårlige kontorforhold.
– dårlige forhold til koncentrationskrævende arbejde.
– indeklima.
– Vådt arbejde
– beskyttelse mod kemiske og strålingsrelaterede skader.
Problemer kan fx være:
– Ergonomisk udfordrende stillinger, fx ved støtte af fødende
– besværlig adgang til rent tøj
– manglende eller mangelfuldt indrettet vagtværelser til powernaps og pauser
– dårlige kontorforhold.
– dårlige forhold til koncentrationskrævende arbejde.
– indeklima.
– Vådt arbejde
– beskyttelse mod kemiske og strålingsrelaterede skader.
Vold, trusler og krænkende handlinger
Det er individuelt, hvor den personlige grænse går i forhold til vold, trusler og krænkende handlinger. Det er derfor vigtigt, at man ikke nedtoner den forurettedes indtryk af episoden.
Vold og trusler betragtes som en arbejdsskade og skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Vold og trusler skal desuden anmeldes til politiet, som beslutter, om der skal rejses tiltale.
Det er vigtigt, at du som AMR bliver informeret om episoder med vold, trusler og krænkende handlinger. Nogle arbejdspladser tilbyder krisehjælp i disse tilfælde, – spørg evt. HR om der er aftale med fx Falck Healthcare eller en anden udbyder.
Overvej altid om der er behov for defusing eller debriefing, se mere nedenfor.
Vold og trusler betragtes som en arbejdsskade og skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Vold og trusler skal desuden anmeldes til politiet, som beslutter, om der skal rejses tiltale.
Det er vigtigt, at du som AMR bliver informeret om episoder med vold, trusler og krænkende handlinger. Nogle arbejdspladser tilbyder krisehjælp i disse tilfælde, – spørg evt. HR om der er aftale med fx Falck Healthcare eller en anden udbyder.
Overvej altid om der er behov for defusing eller debriefing, se mere nedenfor.
Defusing og debriefing
Defusing er en aflastningssamtale, som har til formål at skabe en umiddelbar forståelsesramme for en kritisk hændelse eller traumatisk begivenhed. Det sker ved at få talt ud om hændelser på en saglig og konstruktiv måde, så det forebygger, at den involverede ikke isolerer sig.
Debriefing er en systematisk gennemgang i en gruppe af medarbejdere, som sammen har oplevet en dramatisk eller traumatisk situation, eller som på anden vis er blevet stærkt berørt af en uventet hændelse. Den har på samme måde som defusing til formål at skabe en forståelsesramme for hændelsen.
Begge er uundværlige redskaber, som kan forebygge at kolleger, der har haft svære eller meget travle vagter, opbygger stress. Redskaberne hjælper din kollega til at afstresse hurtigere og dermed få restitueret inden næste vagt.
Det er en god ide at have en politik for defusing og debriefing på din arbejdsplads.
Debriefing er en systematisk gennemgang i en gruppe af medarbejdere, som sammen har oplevet en dramatisk eller traumatisk situation, eller som på anden vis er blevet stærkt berørt af en uventet hændelse. Den har på samme måde som defusing til formål at skabe en forståelsesramme for hændelsen.
Begge er uundværlige redskaber, som kan forebygge at kolleger, der har haft svære eller meget travle vagter, opbygger stress. Redskaberne hjælper din kollega til at afstresse hurtigere og dermed få restitueret inden næste vagt.
Det er en god ide at have en politik for defusing og debriefing på din arbejdsplads.
APV for gravide og ammende kolleger
En arbejdsgiver skal – når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer – sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen
Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø beskriver, at arbejdsgiver ved planlægning og tilrettelæggelse af gravides og ammendes arbejde skal vise særlige hensyn til disse medarbejdere.
Eksempler herpå er:
- ledelsens generelle ansvar for, at gravide og ammende ikke bliver udsat for farlige påvirkninger pga. arbejdsmiljøet, fx vold.
- fysiske påvirkninger som fx ultralyd, røntgenstråler, langvarigt stående og gående arbejde og kombinerede fysiske belastninger
- tilrettelæggelse af arbejdet med mulighed for hvile.
- smitsomme påvirkninger som fx røde hunde og toxoplasmose.
- kemiske påvirkninger som fx anæstesigasser og cytostatika.
Hvis man af graviditetsrelaterede årsager ikke kan passe en funktion, kan man med fordel have en dialog med sin ledelse herom. Hvis dette ikke afhjælper belastningen, skal den gravide på baggrund af en lægeerklæring have omlagt arbejdet, – fx til vagtfrit arbejde.
Når en gravid kollega ikke kan varetage hele eller dele af sine funktioner, vil det lønmæssigt have samme effekt som ved en sygemelding eller ferie. Dvs. at man skal have sin sædvanlige løn. Der bør være et skyggeskema, som viser de funktioner – fx nattevagter – som den gravide kollega ville varetage, hvis hun ikke var gravid. Den gravide skal aflønnes jf. dette skyggeskema.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i sin forskning dokumenteret, at gravide frem til 20. uge med mere end 1 nattevagt om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort.
Jordemoderforeningen mener derfor, at alle arbejdspladser, hvor der er behov for at gravide varetager nattevagter, skal arbejdstilrettelægge således, at der er mindst en uge mellem hver nattevagt for de gravide ansatte frem til uge 20. Herefter bør det tilstræbes at den gravide fritages fra nattevagter, eller som minimum drøftes med den gravide, hvordan nattevagter (forsat med minimum en uges mellemrum) kan tilrettelægges, så den gravide ikke oplever nattevagterne som belastende.