Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø er en samlende betegnelse for de faktorer, der har betydning for om vi trives i arbejdslivet.

Det kan være forhold til kollegerne eller chefen, arbejdsmængden, mængden af overarbejde og ekstravagter, de fødendes eller pårørendes adfærd, eller mobning og chikane. Her får du en kort uddybning af emnerne og indblik i, hvordan I kan afdække og afhjælpe problemerne.

Vær opmærksom på, at disse problemfelter kan overlappe og have afsmittende effekt. Dvs. hvis man løser et problem inden for et område, kan problemer på et andet område samtidig synes mindre.

Stress
Stress er kroppens naturlige og nødvendige udtryk for fysiske og psykiske belastninger. Uden stress kan vi ikke klare situationer, hvor det er nødvendigt at arbejde ekstra koncentreret eller reagerer ekstra hurtigt.

Men stress er kun godt i kort tid ad gangen, – så skal vi restituere. Hvis vi ikke får en pause/restitution, risikerer vi at blive syge af stress på grund af den konstante, høje produktion af hormonerne adrenalin, kortisol og endorfin, som blandt andet svækker immunforsvaret.


For den enkelte ansatte kan følgende være tegn på stress:

– Koncentrationsbesvær.

– Hukommelsesproblemer.

– Manglende overblik.

– Nedsat humør og øget irritabilitet.

– Oplevelse af faglig utilstrækkelighed.

– Tendens til at isolere sig socialt.

– Manglende overskud til aktiviteter uden for arbejde.

– Svært ved at slippe tanker om arbejdet uden for arbejde.

– Søvnproblemer.


Tal med din arbejdsmiljørepræsentant eller din tillidsrepræsentant om, hvordan I på din arbejdsplads kan indgå nogle aftaler med din leder, så I undgår, at du og dine kolleger rammes af arbejdsrelateret stress.
Emnerne nedenfor er relevante for at få nedsat risikoen for stress.
Stor arbejdsmængde og tidspres
Stor arbejdsmængde og tidspres bliver en problemstilling, når der er for få kolleger til at løfte opgavemængden.
Dvs. at I arbejder i højt tempo, uden pauser og/eller i mange timer.

Arbejdstilsynet har lavet en vejledning, der kan hjælpe arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen med at vurdere om der er risiko for at medarbejdernes arbejdsmiljø er presset på grund af arbejdsmængden.


Man kan blandt andet holde øje med om:

– Der er vigtige opgaver, som ikke bliver udført.

– Det fastsatte service- eller kvalitetsniveau bliver ikke overholdt.

– Der sker fejl i arbejdet.

– Der er kritik af det udførte arbejde fra ledelse eller kollegaer.

– Der er kritik eller klager over det udførte arbejde fra borgere, pårørende eller samarbejdspartnere.

– Der er ansatte, som i perioder ikke har tid til at holde pauser.

– Der er ansatte, som i perioder arbejder mange timer., – har mer-/overarbejde og/eller ekstravagter.

– Der er højt sygefravær eller høj personaleomsætning.


Læs den fulde vejledning på Arbejdstilsynet hjemmeside
Høje følelsesmæssige krav
Jordemødre møder krav om at håndtere store og svære følelser på fødegange, på barselsgangen, i konsultationer mv. Og mange vil mene, at håndtering af gravides, fødendes og pårørendes følelser, samt at lægge bånd på egne følelser i situationen, er et must for en jordemoder. Mestring af denne slags opgaver kan være positivt for den enkelte jordemoder. Men at håndtere høje følelsesmæssige krav kræver under alle omstændigheder en stor psykisk indsats. En indsats som slider, hvis jordemødrene fx ikke oplever, at de har indflydelse på deres arbejde eller har mulighed for at få hjælp og støtte, når de har behov for det.
 
Læs mere om Arbejdstilsynets vejledninger om høje følelsesmæssige krav her

Branchefællesskab for Arbejdsmiljø har lavet en række vejledninger om, hvordan høje følelsesmæssige krav kan håndteres, så de ikke bliver en særlig belastning. Læs materialerne her
Uklare og modstridende krav
De krav, jordemødre møder, kan ikke blot være af forskellig art, de kan også være modstridende eller uklare.
Manglende forventningsafstemning med ledelsen eller krav om at bruge mere tid på opgaver end der er tid i de ansattes norm, kan være udgangspunktet for dette problem

Når kravene er modstridende, er det pr. definition umuligt at indfri dem alle, og det kan bringe en medarbejder i et ubehageligt dilemma. Skal der vælges fx vælges mellem at imødekomme arbejdsmængde eller kvalitetsniveau kan det føre til usikkerhed om egne valg eller egne kompetencer.

Sådan arbejder I med at løse problemerne
Skabe overblik over de krav, der bliver stillet til den enkelte i de arbejdsopgaver, afdelingen yder.

Det er en god ide, at ledelsen gør sine væsentlige krav og forventninger klart for jer, og at I drøfter dette indtil I har samme forståelse af disse krav. Ledelsen må således også være parat til at gribe ind, hvis medarbejderen selv har urealistisk høje (eller lave) forventninger til sin egen indsats.

Derefter gælder det om at sikre, at der er balance mellem kravene i et givent arbejde og de muligheder, medarbejderen har for at udføre arbejdet. Det er fx vigtigt, at der er sammenhæng mellem på den ene side de krav og det ansvar, der følger med jobbet, og på den anden side medarbejderens færdigheder og beslutningskompetence.
Krænkende hændelser,
– herunder mobning og chikane
Indflydelse på arbejdet
Lav indflydelse på eget arbejde er en af de vigtigste risikofaktorer i forhold til stress og stressrelaterede sygdomme, ifølge Arbejdstilsynet. Meget tyder på, at man ikke kan få for meget indflydelse på eget arbejde, mens lav indflydelse ofte giver ringere motivation, lavere produktivitet og dårligere kvalitet i arbejdet.

Indflydelse på eget arbejde kan både handle om mængden af arbejde, pauser og arbejdstider, hvad man laver, hvilke arbejdsmetoder og arbejdsredskaber man bruger, hvordan man løser arbejdsopgaverne, hvornår man løser de enkelte arbejdsopgaver (rækkefølgen), og hvem man arbejder sammen med.


Her kan du få inspiration til, hvordan I sikrer indflydelse på:

Arbejdstid og vagtplanlægning

Pausekultur

Planlæg selv dine weekendvagter