Fysisk arbejdsmiljø handler om I har de rette de rammer og redskaber til rådighed i arbejdet.
Trækker det ind af vinduerne, så I går og fryser? Har I tilstrækkeligt lys? Eller mangler I et nattefilter til PC’en?
Hviletid og fridøgn
Hviletid:
Din arbejdstid skal tilrettelægges ,så du får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer mellem to arbejdsperioder / vagter.
Nedsættelse af hviletid:
Hvis din tillidsrepræsentant og din leder indgår aftale herom, kan hviletiden mellem to døgns vagter nedsættes til 8 timer. Hviletiden må ikke nedsættes mere end 2 gange om ugen, og ikke 2 døgn i træk.
Fridøgn
Et fridøgn er 24 timer plus hviletid på 11 (8) timer, altså 35 (32) timer. Der skal være et ugentligt fridøgn.
Udskydelse af fridøgn:
Hvis din tillidsrepræsentant og din leder indgår aftale herom, kan fridøgnet udskydes, så der er op til 12 døgn i mellem 2 fridøgn. Det kan ske indtil 1 gang pr. måned.
Hviletid under rådighedsvagt:
Rådighedsvagt fra din bopæl er hviletid, hvis du ikke udfører effektiv tjeneste. Hvorimod rådighedsvagt fra vagtværelse ikke er hviletid.
Kompenserende hviletid og fridøgn:
Nedsættes hviletiden eller udskydes fridøgnet skal tilsvarende hviletid eller fridøgn gives som kompensation snarest muligt. Der skal tages særligt hensyn til dig, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at give dig kompenserende hviletid eller fridøgn, så du ikke kan skade dig selv og/eller andre.
Læs også aftalen om hviletid og fridøgn her.
Din arbejdstid skal tilrettelægges ,så du får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer mellem to arbejdsperioder / vagter.
Nedsættelse af hviletid:
Hvis din tillidsrepræsentant og din leder indgår aftale herom, kan hviletiden mellem to døgns vagter nedsættes til 8 timer. Hviletiden må ikke nedsættes mere end 2 gange om ugen, og ikke 2 døgn i træk.
Fridøgn
Et fridøgn er 24 timer plus hviletid på 11 (8) timer, altså 35 (32) timer. Der skal være et ugentligt fridøgn.
Udskydelse af fridøgn:
Hvis din tillidsrepræsentant og din leder indgår aftale herom, kan fridøgnet udskydes, så der er op til 12 døgn i mellem 2 fridøgn. Det kan ske indtil 1 gang pr. måned.
Hviletid under rådighedsvagt:
Rådighedsvagt fra din bopæl er hviletid, hvis du ikke udfører effektiv tjeneste. Hvorimod rådighedsvagt fra vagtværelse ikke er hviletid.
Kompenserende hviletid og fridøgn:
Nedsættes hviletiden eller udskydes fridøgnet skal tilsvarende hviletid eller fridøgn gives som kompensation snarest muligt. Der skal tages særligt hensyn til dig, hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at give dig kompenserende hviletid eller fridøgn, så du ikke kan skade dig selv og/eller andre.
Læs også aftalen om hviletid og fridøgn her.
Pauser
Du har krav på pauser i løbet af en vagt.
Minimumsstandarden angives af EU, som foreskriver at der skal være pause, hvis arbejdet varer 6 timer.
I offentlige overenskomster har ansatte krav på 29 minutters betalt frokostpause, – hvor de ansatte dog står til rådighed, hvis arbejdet kræver det.
Formålet med en pause er at opleve restitution, – fysisk og/eller mentalt, og er dermed et vigtigt redskab mod stress.
Arbejdsmiljøweb har redskaber til etablering af en god pausekultur. Find redskaber til en god pausekultur her.
Har du mulighed for at lægge dig ned og hvile i en nattevagt, skal du være opmærksom på, at hvile/søvn ud over 20 minutter risikerer at gøre dig groggy, fordi du kommer i den dybe søvn.
Minimumsstandarden angives af EU, som foreskriver at der skal være pause, hvis arbejdet varer 6 timer.
I offentlige overenskomster har ansatte krav på 29 minutters betalt frokostpause, – hvor de ansatte dog står til rådighed, hvis arbejdet kræver det.
Formålet med en pause er at opleve restitution, – fysisk og/eller mentalt, og er dermed et vigtigt redskab mod stress.
Arbejdsmiljøweb har redskaber til etablering af en god pausekultur. Find redskaber til en god pausekultur her.
Har du mulighed for at lægge dig ned og hvile i en nattevagt, skal du være opmærksom på, at hvile/søvn ud over 20 minutter risikerer at gøre dig groggy, fordi du kommer i den dybe søvn.
Ergonomi
Rummets indretning og dine muligheder for at arbejde i stillinger, som din krop kan holde til, samt muligheden for at få strakt kroppen og veksle mellem stillinger, – hænger sammen med et godt arbejdsmiljø. Det handler om at have mulighed for fysisk aktivitet og om at undgå overbelastning og nedslidning af muskler og led.
Få viden og inspiration her og hent materialer og værktøjer.
Få viden og inspiration her og hent materialer og værktøjer.
Gravide
Husk at lave en arbejdspladsvurdering ud fra en gravids perspektiv. Denne bør indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. Disse vurderinger kan arbejdsgiveren tage højde for og indarbejde i en politik for gravide. Læs mere her.
På linket ovenfor kan du også læse, at gravide ansatte med mere end 1 nattevagt om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort.
Læs også om beskyttelse af gravide mod mange og tunge løft.
På linket ovenfor kan du også læse, at gravide ansatte med mere end 1 nattevagt om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort.
Læs også om beskyttelse af gravide mod mange og tunge løft.
Restitution og pauser
Det er vigtigt at lade op i løbet af arbejdsdagen og mellem arbejdsdagene. Det er vigtigt både for helbred og opgaveløsning.
En arbejdsdag på +8 timer uden pauser kan gøre det svært at ‘komme ned i gear’, så du kan restituere ordentligt efter dagen, derfor er pauser i løbet af arbejdsdagen vigtig.
Branchefællesskab for arbejdsmiljø har lavet denne vejledning, med materialer og råd om, hvordan I kan bruge dem.
Branchefællesskabet har også lavet en podcastserie om restitution, – lyt til den her.
Hvad er en pause?
– Man kan skelne mellem 3 typer af pause.
– Pauser med dyb ro, fx en powernap
– Pauser med let aktivitet, fx en kort gåtur
– Pauser med høj aktivitet
Pause med dyb ro og pauser med let aktivitet giver også restitution, men fælles for de 3 typer af pauser er, at de udgør en forandring, – altså et skift fra det forudgående arbejde.
En pause fra arbejde, der stiller krav om at håndtere høje følelsesmæssige krav, bør også give mulighed for at fordøje og afslutte de oplevelser, som arbejdet har bibragt.
En kort (vågen) pause i en vagt kan fx være en kort meditation, 5 minutters vejrtrækningsøvelser eller positivt socialt samvær.
Powernap
En powernap er kort pause, hvor kroppen og hjernen får hvile i ca. 20 minutter.
Skab de rette forhold
Et mørkt og stille lokale ved 16-20 grader, da det giver de bedste betingelser for en god søvn.
Et rart sted at ligge og et tæppe eller en dyne til hjælpe med at bevare kropsvarmen.
Sæt en alarm
Sæt et ur til at ringe efter 20 minutter. Det er den optimale varighed for en powernap, fordi man undgår at komme ned i den dybe del af søvnen. En lur på 30-40 minutter kan have den modsatte effekt, fordi det er svært og tager lang tid at vågne fra den dybe søvn.
En powernap giver nervesystem ro, og hjernen får ny energi. Det er nemt at vågne og komme tilbage til arbejdet, fordi man ikke når ned i den dybe søvn.
En arbejdsdag på +8 timer uden pauser kan gøre det svært at ‘komme ned i gear’, så du kan restituere ordentligt efter dagen, derfor er pauser i løbet af arbejdsdagen vigtig.
Branchefællesskab for arbejdsmiljø har lavet denne vejledning, med materialer og råd om, hvordan I kan bruge dem.
Branchefællesskabet har også lavet en podcastserie om restitution, – lyt til den her.
Hvad er en pause?
– Man kan skelne mellem 3 typer af pause.
– Pauser med dyb ro, fx en powernap
– Pauser med let aktivitet, fx en kort gåtur
– Pauser med høj aktivitet
Pause med dyb ro og pauser med let aktivitet giver også restitution, men fælles for de 3 typer af pauser er, at de udgør en forandring, – altså et skift fra det forudgående arbejde.
En pause fra arbejde, der stiller krav om at håndtere høje følelsesmæssige krav, bør også give mulighed for at fordøje og afslutte de oplevelser, som arbejdet har bibragt.
En kort (vågen) pause i en vagt kan fx være en kort meditation, 5 minutters vejrtrækningsøvelser eller positivt socialt samvær.
Powernap
En powernap er kort pause, hvor kroppen og hjernen får hvile i ca. 20 minutter.
Skab de rette forhold
Et mørkt og stille lokale ved 16-20 grader, da det giver de bedste betingelser for en god søvn.
Et rart sted at ligge og et tæppe eller en dyne til hjælpe med at bevare kropsvarmen.
Sæt en alarm
Sæt et ur til at ringe efter 20 minutter. Det er den optimale varighed for en powernap, fordi man undgår at komme ned i den dybe del af søvnen. En lur på 30-40 minutter kan have den modsatte effekt, fordi det er svært og tager lang tid at vågne fra den dybe søvn.
En powernap giver nervesystem ro, og hjernen får ny energi. Det er nemt at vågne og komme tilbage til arbejdet, fordi man ikke når ned i den dybe søvn.
Smerter
I Danmark lever en ud af fem voksne med kroniske smerter. Forskning viser, at det at tale om smerter kan have en positiv effekt. At sætte fokus på smerter og have en tryg dialog på arbejdspladsen er første skridt på vejen til fælles håndtering.
Tal om smerter – og sæt fokus på at forebygge og håndtere smerter i fællesskab. Materialerne i linket nedenfor indeholder konkrete forslag og inspiration til, hvad I på jeres arbejdsplads kan gøre og henvender sig til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, MED/SU-udvalg og arbejdsmiljøorganisationen.
Hent materialerne her.
Tal om smerter – og sæt fokus på at forebygge og håndtere smerter i fællesskab. Materialerne i linket nedenfor indeholder konkrete forslag og inspiration til, hvad I på jeres arbejdsplads kan gøre og henvender sig til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, MED/SU-udvalg og arbejdsmiljøorganisationen.
Hent materialerne her.
Arbejdsskader
En arbejdsskade kan være:
– en arbejdsulykke, som er en pludselig hændelse.
– en erhvervssygdom, som er en arbejdsbetinget lidelse efter en længerevarende påvirkning.
Den hyppigste arbejdsulykke på hospitaler er stikskader. Men alle hændelser i arbejdstid, hvor du pådrager dig skade, er en arbejdsskade.
Tal med din arbejdsmiljøleder om, hvordan proceduren for at anmelde en skade er hos jer. Det er ledelsen eller din arbejdsmiljørepræsentant, der kan anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Men ring også til Jordemoderforeningen og tal med vores socialrådgiver om din sag.
Det er arbejdsgivers pligt at indberette arbejdsulykker – også når der kun er mistanke om, at den uheldige får mén.
Fra den 1. juli 2022 er nye ensrettede regler for anmeldelse af arbejdsulykker trådt i kraft.
Fremover skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker inden for 14 dage efter første fraværsdag – uanset om anmeldelsen går til Arbejdstilsynet eller arbejdsskadeforsikringsselskaberne.
Med de nye regler er fristen for anmeldelse af arbejdsulykker blevet justeret, så alle ulykker skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag fra sædvanligt arbejde ud over tilskadekomstdagen.
Arbejdsulykker uden fravær
I situationer, hvor tilskadekomne ikke har fravær på grund af arbejdsulykken, skal arbejdsgivere fortsat anmelde arbejdsulykken til deres arbejdsskadeforsikringsselskab, hvis de vurderer, at skaden på sigt kan give varigt mén. Fristen for anmeldelse er 14 dage efter tilskadekomstdagen.
Anmeldelse på virk.dk
Alle arbejdsulykker anmeldes i systemet EASY på virk.dk uanset, om anmeldelsen skal ske til Arbejdstilsynet eller arbejdsskadeforsikringsselskaberne. Tilskadekomne eller en partsrepræsentant kan, som i dag, fortsat selv anmelde arbejdsulykker inden for ét år.
Den ulykkesramte skal hurtigst muligt kontakte sin læge for at dokumentere skadens omfang.
Arbejdsgiveren kan vælge at uddelegere pligten til at indberette arbejdsskader til arbejdsmiljørepræsentanten. Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten bliver informeret om arbejdsskader. Arbejdsmiljørepræsentanten skal sammen med ledelsen forebygge, at noget lignende kan ske.
Forebyg og håndter arbejdsulykker
Tal med din leder og din arbejdsmiljørepræsentant om at forebygge og håndtere arbejdsulykker og find inspiration her.
Kontakt Jordemoderforeningen
Ud over egen læge, skal du henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant og sikre dig, at skaden er anmeldt. Derudover skal du ringe til Jordemoderforeningen og få bistand.
Jordemoderforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig med at opnå det bedst mulige resultat med de muligheder og begrænsninger, der er i arbejdsskadesikringen. Med en fuldmagt fra dig kan socialrådgiveren få adgang til dine sagsakter hos arbejdsskademyndigheden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kan i dialog med dig videregive oplysninger, svare og holde øje med, at sagen forløber så godt som muligt. Du kan også bruge os til drøftelse af personlige og arbejdsmæssige spørgsmål efter arbejdsskaden. Sagsbehandlingen foregår hovedsageligt telefonisk og skriftligt.
– en arbejdsulykke, som er en pludselig hændelse.
– en erhvervssygdom, som er en arbejdsbetinget lidelse efter en længerevarende påvirkning.
Den hyppigste arbejdsulykke på hospitaler er stikskader. Men alle hændelser i arbejdstid, hvor du pådrager dig skade, er en arbejdsskade.
Tal med din arbejdsmiljøleder om, hvordan proceduren for at anmelde en skade er hos jer. Det er ledelsen eller din arbejdsmiljørepræsentant, der kan anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Men ring også til Jordemoderforeningen og tal med vores socialrådgiver om din sag.
Det er arbejdsgivers pligt at indberette arbejdsulykker – også når der kun er mistanke om, at den uheldige får mén.
Fra den 1. juli 2022 er nye ensrettede regler for anmeldelse af arbejdsulykker trådt i kraft.
Fremover skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker inden for 14 dage efter første fraværsdag – uanset om anmeldelsen går til Arbejdstilsynet eller arbejdsskadeforsikringsselskaberne.
Med de nye regler er fristen for anmeldelse af arbejdsulykker blevet justeret, så alle ulykker skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag fra sædvanligt arbejde ud over tilskadekomstdagen.
Arbejdsulykker uden fravær
I situationer, hvor tilskadekomne ikke har fravær på grund af arbejdsulykken, skal arbejdsgivere fortsat anmelde arbejdsulykken til deres arbejdsskadeforsikringsselskab, hvis de vurderer, at skaden på sigt kan give varigt mén. Fristen for anmeldelse er 14 dage efter tilskadekomstdagen.
Anmeldelse på virk.dk
Alle arbejdsulykker anmeldes i systemet EASY på virk.dk uanset, om anmeldelsen skal ske til Arbejdstilsynet eller arbejdsskadeforsikringsselskaberne. Tilskadekomne eller en partsrepræsentant kan, som i dag, fortsat selv anmelde arbejdsulykker inden for ét år.
Den ulykkesramte skal hurtigst muligt kontakte sin læge for at dokumentere skadens omfang.
Arbejdsgiveren kan vælge at uddelegere pligten til at indberette arbejdsskader til arbejdsmiljørepræsentanten. Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten bliver informeret om arbejdsskader. Arbejdsmiljørepræsentanten skal sammen med ledelsen forebygge, at noget lignende kan ske.
Forebyg og håndter arbejdsulykker
Tal med din leder og din arbejdsmiljørepræsentant om at forebygge og håndtere arbejdsulykker og find inspiration her.
Kontakt Jordemoderforeningen
Ud over egen læge, skal du henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant og sikre dig, at skaden er anmeldt. Derudover skal du ringe til Jordemoderforeningen og få bistand.
Jordemoderforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig med at opnå det bedst mulige resultat med de muligheder og begrænsninger, der er i arbejdsskadesikringen. Med en fuldmagt fra dig kan socialrådgiveren få adgang til dine sagsakter hos arbejdsskademyndigheden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kan i dialog med dig videregive oplysninger, svare og holde øje med, at sagen forløber så godt som muligt. Du kan også bruge os til drøftelse af personlige og arbejdsmæssige spørgsmål efter arbejdsskaden. Sagsbehandlingen foregår hovedsageligt telefonisk og skriftligt.
Anmeld arbejdsskade
Anmeld arbejdsskade hurtigst muligt
Det er vigtigt, at du bliver undersøgt af en læge hurtigst muligt, hvis der er mulighed for mén af skaden. På den måde har du dokumentation for, at du kom til skade i arbejdet og at du søgte behandling.
Du bør særligt sørge for at få anmeldt en arbejdsskade, når du har udgift til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog, eller når din læge mener, at det er usikkert, om du bliver helt rask igen inden for ca. 3 måneder. Når en arbejdsulykke er anmeldt, kan din arbejdsgivers forsikringsordning efter en konkret vurdering betale udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor og psykolog. Når det er udgifter i forbindelse med en erhvervssygdom, skal du sende kopi til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Se mere om betaling af behandlingsudgifter på aes.dk.
Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, når tilskadekomne har mere end 1 dags fravær ud over tilskadekomstdagen.
Arbejdsgiveren har derudover pligt til at anmelde en arbejdsulykke til sin forsikringsordning, når tilskadekomne har udgifter til behandling eller har haft sygefravær i 5 uger som følge af arbejdsulykken.
Du har ret til at få en kopi af anmeldelsen. Arbejdsskader skal anmeldes inden 1 år efter tilskadekomsten, ellers mister du mulighed for at søge om erstatningsydelser. Du har selv ansvar for at sikre dig, at arbejdsskaden er anmeldt inden 1 år. Der er mulighed for at dispensere fra 1-års fristen.
En intern anmeldelse registreres alene på arbejdspladsen og kan bruges til at forebygge arbejdsskader. Det er vigtigt ikke at forveksle en intern anmeldelse med den lovpligtige officielle anmeldelse.
Du kan først være sikker på, at en arbejdsskade er anmeldt, når du har modtaget en bekræftelse fra din arbejdsgivers forsikringsordning eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Når der går mere end ca. 4 uger uden at du har modtaget en bekræftelse, er det vigtigt, at du tjekker, om skaden er anmeldt.
Anmeld selv en arbejdsskade
Hvis din arbejdsgiver eller læge ikke mener, at der er grund til at anmelde en skade, kan du eller arbejdsmiljørepræsentanten anmelde skaden via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, eller ved at sende en e-mail til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med overskriften: Anmeldelse. Link: Se anmeldeblanket på aes.dk, Anmeld skade.
Anerkendelse og erstatningsydelser
Du har typisk behov for en lægeerklæring om din arbejdsskade, og vil normalt blive bedt svare på en række spørgsmål om dine arbejdsfunktioner. Hvis din arbejdsgivers forsikringsordningen er i tvivl, om arbejdsskaden er omfattet af arbejdsskadesikring, bliver anmeldelsen sendt til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det er frivilligt om du vil give din arbejdsgivers forsikringsordningen fuldmagt til din elektroniske sag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør om arbejdsskaden er omfattet af arbejdsskadesikringen og dermed kan anerkendes. Og hvis skaden anerkendes afgør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forlængelse heraf om du har ret til erstatningsydelser i form af betaling af udgifter til behandling (se ovenfor), godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for erhvervsevnetab.
Godtgørelse for varigt mén er et engangsbeløb givet som erstatning for de varige gener efter en arbejdsskade, Det kan både være for mindre fysisk formåen, fysiske smerte og for psykiske mén.
Erstatning for erhvervsevnetab er enten et månedligt beløb eller et engangsbeløb for indtægtsnedgang efter en arbejdsskade, f.eks. hvis arbejdsskaden betyder nedsat arbejdstid, revalidering eller fleksjob. Du kan klage over afgørelser truffet af din arbejdsgivers forsikringsordning og fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De fleste klager bliver behandlet i Ankestyrelsen. Sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i Ankestyrelsen kan tage lang tid, og der kan meget vel gå halve og hele år før sagsbehandlingen er slut.
Se mere om behandling af en anmeldelse på aes.dk her.
Se mere om godtgørelse for varigt mén på aes.dk her.
Se mere om erstatning for erhvervsevnetab på aes.dk her.
Hvis skaden skyldes vold
Hvis skaden skyldes vold, kan du søge om erstatningsydelser som voldsoffer. Det er et krav, at der er sket politianmeldelse af voldsudøveren inden for 72 timer. Der er dog muligt at dispensere fra 72-timers fristen.
Hjælp fra DSA og PKA
Hvis du er medlem af a-kassen DSA, har du mulighed for at få information fra DSA’s socialfaglige konsulenter om f.eks. sygedagpenge, revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Som medlem af pensionsordningen PKA har du mulighed for at få økonomisk hjælp, når du er syg i længere tid. PKA kan muligvis også supplere din pensionsindbetaling, hvis du for en tid må gå ned i arbejdstid pga. sygdom.
Vær i øvrigt opmærksom på, om dine private forsikringsordninger kan dække tilskadekomst i arbejdstiden.
Det er vigtigt, at du bliver undersøgt af en læge hurtigst muligt, hvis der er mulighed for mén af skaden. På den måde har du dokumentation for, at du kom til skade i arbejdet og at du søgte behandling.
Du bør særligt sørge for at få anmeldt en arbejdsskade, når du har udgift til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog, eller når din læge mener, at det er usikkert, om du bliver helt rask igen inden for ca. 3 måneder. Når en arbejdsulykke er anmeldt, kan din arbejdsgivers forsikringsordning efter en konkret vurdering betale udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor og psykolog. Når det er udgifter i forbindelse med en erhvervssygdom, skal du sende kopi til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Se mere om betaling af behandlingsudgifter på aes.dk.
Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, når tilskadekomne har mere end 1 dags fravær ud over tilskadekomstdagen.
Arbejdsgiveren har derudover pligt til at anmelde en arbejdsulykke til sin forsikringsordning, når tilskadekomne har udgifter til behandling eller har haft sygefravær i 5 uger som følge af arbejdsulykken.
Du har ret til at få en kopi af anmeldelsen. Arbejdsskader skal anmeldes inden 1 år efter tilskadekomsten, ellers mister du mulighed for at søge om erstatningsydelser. Du har selv ansvar for at sikre dig, at arbejdsskaden er anmeldt inden 1 år. Der er mulighed for at dispensere fra 1-års fristen.
En intern anmeldelse registreres alene på arbejdspladsen og kan bruges til at forebygge arbejdsskader. Det er vigtigt ikke at forveksle en intern anmeldelse med den lovpligtige officielle anmeldelse.
Du kan først være sikker på, at en arbejdsskade er anmeldt, når du har modtaget en bekræftelse fra din arbejdsgivers forsikringsordning eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Når der går mere end ca. 4 uger uden at du har modtaget en bekræftelse, er det vigtigt, at du tjekker, om skaden er anmeldt.
Anmeld selv en arbejdsskade
Hvis din arbejdsgiver eller læge ikke mener, at der er grund til at anmelde en skade, kan du eller arbejdsmiljørepræsentanten anmelde skaden via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, eller ved at sende en e-mail til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med overskriften: Anmeldelse. Link: Se anmeldeblanket på aes.dk, Anmeld skade.
Anerkendelse og erstatningsydelser
Du har typisk behov for en lægeerklæring om din arbejdsskade, og vil normalt blive bedt svare på en række spørgsmål om dine arbejdsfunktioner. Hvis din arbejdsgivers forsikringsordningen er i tvivl, om arbejdsskaden er omfattet af arbejdsskadesikring, bliver anmeldelsen sendt til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det er frivilligt om du vil give din arbejdsgivers forsikringsordningen fuldmagt til din elektroniske sag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør om arbejdsskaden er omfattet af arbejdsskadesikringen og dermed kan anerkendes. Og hvis skaden anerkendes afgør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forlængelse heraf om du har ret til erstatningsydelser i form af betaling af udgifter til behandling (se ovenfor), godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for erhvervsevnetab.
Godtgørelse for varigt mén er et engangsbeløb givet som erstatning for de varige gener efter en arbejdsskade, Det kan både være for mindre fysisk formåen, fysiske smerte og for psykiske mén.
Erstatning for erhvervsevnetab er enten et månedligt beløb eller et engangsbeløb for indtægtsnedgang efter en arbejdsskade, f.eks. hvis arbejdsskaden betyder nedsat arbejdstid, revalidering eller fleksjob. Du kan klage over afgørelser truffet af din arbejdsgivers forsikringsordning og fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De fleste klager bliver behandlet i Ankestyrelsen. Sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i Ankestyrelsen kan tage lang tid, og der kan meget vel gå halve og hele år før sagsbehandlingen er slut.
Se mere om behandling af en anmeldelse på aes.dk her.
Se mere om godtgørelse for varigt mén på aes.dk her.
Se mere om erstatning for erhvervsevnetab på aes.dk her.
Hvis skaden skyldes vold
Hvis skaden skyldes vold, kan du søge om erstatningsydelser som voldsoffer. Det er et krav, at der er sket politianmeldelse af voldsudøveren inden for 72 timer. Der er dog muligt at dispensere fra 72-timers fristen.
Hjælp fra DSA og PKA
Hvis du er medlem af a-kassen DSA, har du mulighed for at få information fra DSA’s socialfaglige konsulenter om f.eks. sygedagpenge, revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Som medlem af pensionsordningen PKA har du mulighed for at få økonomisk hjælp, når du er syg i længere tid. PKA kan muligvis også supplere din pensionsindbetaling, hvis du for en tid må gå ned i arbejdstid pga. sygdom.
Vær i øvrigt opmærksom på, om dine private forsikringsordninger kan dække tilskadekomst i arbejdstiden.
Natarbejde
Nattevagter er et vilkår for en stor del af jordemoderlivet. Nogle elsker det, men de fleste oplever på et tidspunkt, at natarbejde udfordrer. Nogle oplever måske også, at de må ændre ‘strategi’ for at klare natarbejde alt efter, hvilken livsfase de er i.
I 2020 lavede Jordemoderforeningen en undersøgelse af jordemødres oplevelser af nattevagter. Heraf fremgår:
68 % af jordemødre med nattevagt tilknyttet deres funktion har på et tidspunkt overvejet at forlade deres arbejde på hospitalet.
54 % procent af de jordemødre, der har overvejet at forlade sygehuset, skyldes det belastningen ved nattevagterne.
56 % af jordemødrene oplevede, at den seneste nattevagt, de havde, var fysisk belastende.
43 % af jordemødrene oplevede, at den seneste nattevagt, de havde, var psykisk belastende.
Læs hele Jordemoderforeningens undersøgelse her.
Værd at vide om natarbejde
Helbredskontrol ved natarbejde
Du har ret til et gratis helbredstjek min. hvert 3. år, hvis du arbejder mere end 300 timer pr. år i tidsrummet 22.00-05.00, eller hvis du udfører min. 3 timer om dagen af dit arbejde i tidsrummet 22.00-05.00.
Gravide og natarbejde
Jf. Arbejdsmiljøloven skal al arbejde planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i sin forskning dokumenteret, at gravide frem til 20. uge med mere end 1 nattevagt om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort. Læs mere her.
Arbejdstilsynets vejledning beskriver, at arbejdsgiver, ved planlæggelse og tilrettelæggelse af gravides natarbejde, skal tage højde for, at der kan være behov for, at gravide medarbejdere får ændret arbejdstiden, fx i form af kortere, færre eller ingen nattevagter.
Jordemoderforeningen mener derfor, at alle arbejdspladser, hvor der er behov for at gravide varetager nattevagter, skal arbejdstilrettelægge således, at der er mindst en uge mellem hver nattevagt for de gravide ansatte frem til uge 20. Herefter bør det tilstræbes at den gravide fritages fra nattevagter, eller som minimum drøftes med den gravide, hvordan nattevagter (forsat med minimum en uges mellemrum) kan tilrettelægges, så den gravide ikke oplever nattevagterne som belastende.
Anbefalinger om tilrettelæggelse af nattevagter
En ekspertgruppe bestående af 15 forskere har ud fra den hidtidige forskning vurderet, hvordan natarbejde kan tilrettelægges så risiko for ulykker, kræft og graviditetskomplikationer mindskes. Risiko kan mindskes ved at tilrettelægge natarbejde, så søvn og kroppens døgnrytmer forstyrres mindst muligt, – altså ved at have få nattevagter i træk, tilstrækkelig tid mellem to vagter, og at den enkelte vagt er af kortere varighed. De konkrete råd til tilrettelæggelse er:
– Højst 3 nattevagter i træk.
– Mindst 11 timer mellem to vagter.
– Højst 9 timers varighed pr. vagt.
Ligeledes anbefales det, at: Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer. Læs mere her.
Hør Professor på NFA Anne Helene Garde i Hjernekassen på P1 om anbefalingerne til tilrettelægges så risiko ved natarbejde mindskes.
Forslag til håndtering af nattevagter
Det er individuelt, hvilke råd, der virker bedst. Nedenstående skal derfor ses som redskaber, der kan hjælpe, – ikke som en liste over nødvendigheder for at nattevagter kan tolereres.
1. Hold øje med, hvad du spiser: Spis dit sidste større måltid før klokken 2.00. Din fordøjelse og dit stofskifte går ned i tempo om natten, og du har svært ved at fordøje store og tunge måltider. Især hvis de er fyldt med fedt og sukker. Du risikerer at blive træt og få ondt i maven. Spis i stedet hyppige, små og letfordøjelig måltider som for eksempel frugt, grønt, suppe og mælk.
2. Hold mindst 3 små pauser i løbet af din nattevagt.
3. Få mindst 1 powernap i din nattevagt.
4. Drik rigeligt med vand, men hold lidt igen de sidste timer af din nattevagt, så du ikke får ødelagt din søvn af at du skal på toilettet.
5. Hold dig fra kaffe, slik og nikotin holder dig vågen, så stop indtag heraf mindst tre timer, før du skal sove.
6. Sæt natfilter på PC og andre digitale redskaber, Både på dine arbejdsredskaber og din telefon.
7. Husk solbriller på vej hjem: Er det lyst, når du skal hjem fra arbejde, så tag solbriller på. Solbriller kan minimere, at lyset gør dig mere vågen.
8. Få en fast morgenrutine: Når du kommer hjem, hjælper en fast morgenrutine dig til at falde i søvn. Spis eventuelt et let måltid, før du går i seng.
Ret til max en nattevagt pr. uge ved graviditet
Det blev ved OK24 besluttet, at der skal tages et særligt hensyn til gravide medarbejdere. Når arbejdsgiveren er bekendt med graviditeten, skal arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 14 dage efter sørger for at arbejdet planlægges således, at den gravide ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen. Overenskomstens parter drøfter de nærmere detaljer i udførelsen af denne ret. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, så tal med din lokale tillidsrepræsentant.
Pjece om natarbejde
Danske regioner og Sundhedskartellet lavede i 2012 denne pjece her.
I 2020 lavede Jordemoderforeningen en undersøgelse af jordemødres oplevelser af nattevagter. Heraf fremgår:
68 % af jordemødre med nattevagt tilknyttet deres funktion har på et tidspunkt overvejet at forlade deres arbejde på hospitalet.
54 % procent af de jordemødre, der har overvejet at forlade sygehuset, skyldes det belastningen ved nattevagterne.
56 % af jordemødrene oplevede, at den seneste nattevagt, de havde, var fysisk belastende.
43 % af jordemødrene oplevede, at den seneste nattevagt, de havde, var psykisk belastende.
Læs hele Jordemoderforeningens undersøgelse her.
Værd at vide om natarbejde
Helbredskontrol ved natarbejde
Du har ret til et gratis helbredstjek min. hvert 3. år, hvis du arbejder mere end 300 timer pr. år i tidsrummet 22.00-05.00, eller hvis du udfører min. 3 timer om dagen af dit arbejde i tidsrummet 22.00-05.00.
Gravide og natarbejde
Jf. Arbejdsmiljøloven skal al arbejde planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i sin forskning dokumenteret, at gravide frem til 20. uge med mere end 1 nattevagt om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort. Læs mere her.
Arbejdstilsynets vejledning beskriver, at arbejdsgiver, ved planlæggelse og tilrettelæggelse af gravides natarbejde, skal tage højde for, at der kan være behov for, at gravide medarbejdere får ændret arbejdstiden, fx i form af kortere, færre eller ingen nattevagter.
Jordemoderforeningen mener derfor, at alle arbejdspladser, hvor der er behov for at gravide varetager nattevagter, skal arbejdstilrettelægge således, at der er mindst en uge mellem hver nattevagt for de gravide ansatte frem til uge 20. Herefter bør det tilstræbes at den gravide fritages fra nattevagter, eller som minimum drøftes med den gravide, hvordan nattevagter (forsat med minimum en uges mellemrum) kan tilrettelægges, så den gravide ikke oplever nattevagterne som belastende.
Anbefalinger om tilrettelæggelse af nattevagter
En ekspertgruppe bestående af 15 forskere har ud fra den hidtidige forskning vurderet, hvordan natarbejde kan tilrettelægges så risiko for ulykker, kræft og graviditetskomplikationer mindskes. Risiko kan mindskes ved at tilrettelægge natarbejde, så søvn og kroppens døgnrytmer forstyrres mindst muligt, – altså ved at have få nattevagter i træk, tilstrækkelig tid mellem to vagter, og at den enkelte vagt er af kortere varighed. De konkrete råd til tilrettelæggelse er:
– Højst 3 nattevagter i træk.
– Mindst 11 timer mellem to vagter.
– Højst 9 timers varighed pr. vagt.
Ligeledes anbefales det, at: Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer. Læs mere her.
Hør Professor på NFA Anne Helene Garde i Hjernekassen på P1 om anbefalingerne til tilrettelægges så risiko ved natarbejde mindskes.
Forslag til håndtering af nattevagter
Det er individuelt, hvilke råd, der virker bedst. Nedenstående skal derfor ses som redskaber, der kan hjælpe, – ikke som en liste over nødvendigheder for at nattevagter kan tolereres.
1. Hold øje med, hvad du spiser: Spis dit sidste større måltid før klokken 2.00. Din fordøjelse og dit stofskifte går ned i tempo om natten, og du har svært ved at fordøje store og tunge måltider. Især hvis de er fyldt med fedt og sukker. Du risikerer at blive træt og få ondt i maven. Spis i stedet hyppige, små og letfordøjelig måltider som for eksempel frugt, grønt, suppe og mælk.
2. Hold mindst 3 små pauser i løbet af din nattevagt.
3. Få mindst 1 powernap i din nattevagt.
4. Drik rigeligt med vand, men hold lidt igen de sidste timer af din nattevagt, så du ikke får ødelagt din søvn af at du skal på toilettet.
5. Hold dig fra kaffe, slik og nikotin holder dig vågen, så stop indtag heraf mindst tre timer, før du skal sove.
6. Sæt natfilter på PC og andre digitale redskaber, Både på dine arbejdsredskaber og din telefon.
7. Husk solbriller på vej hjem: Er det lyst, når du skal hjem fra arbejde, så tag solbriller på. Solbriller kan minimere, at lyset gør dig mere vågen.
8. Få en fast morgenrutine: Når du kommer hjem, hjælper en fast morgenrutine dig til at falde i søvn. Spis eventuelt et let måltid, før du går i seng.
Ret til max en nattevagt pr. uge ved graviditet
Det blev ved OK24 besluttet, at der skal tages et særligt hensyn til gravide medarbejdere. Når arbejdsgiveren er bekendt med graviditeten, skal arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 14 dage efter sørger for at arbejdet planlægges således, at den gravide ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen. Overenskomstens parter drøfter de nærmere detaljer i udførelsen af denne ret. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, så tal med din lokale tillidsrepræsentant.
Pjece om natarbejde
Danske regioner og Sundhedskartellet lavede i 2012 denne pjece her.