Når du er syg, behøver du som udgangspunkt ikke at møde på arbejdet – sygdom er såkaldt “lovligt forfald”.
Ansatte jordemødre er omfattet af funktionærloven og har derfor ret til løn under sygdom.
Hvis du er timelønsansat har du ikke ret til løn under sygdom.
Det er dit eget eller din læges skøn, der afgør om du er syg.
Jordemoderforeningen anbefaler, at du på eget initiativ sikrer dig, at du har din læges opbakning til din sygemelding, hvis du senere skulle få brug for en dokumentation til en varighedserklæring eller til en mulighedserklæring.
| FAQ om sygdom |
|---|
| Se liste over FAQ om sygdom, sygemelding m.v. her. |
| Guide om regler for sygedagpenge |
|---|
| I denne guide fra DSA kan du læse om de vigtigste regler om sygedagpenge, som din kommune administrerer og udbetaler. Se guide her. |
Hvad skal du huske ved sygdom?
– Du skal sygemelde dig på den første arbejdsdag, du er syg
– Du kan afbryde din ferie, hvis du bliver syg.
– Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en sygefraværssamtale – tag din tillidsrepræsentant med
– Din arbejdsgiver har ret til at bede om en mulighedserklæring.
– Hvis din sygdom kræver nedgang i arbejdstid, så tal med din tillidsrepræsentant og dit pensionsselskab først
– Er du sygemeldt i mere end 8 uger kan du anmode om en fastholdelsesplan
– Du kan afbryde din ferie, hvis du bliver syg.
– Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en sygefraværssamtale – tag din tillidsrepræsentant med
– Din arbejdsgiver har ret til at bede om en mulighedserklæring.
– Hvis din sygdom kræver nedgang i arbejdstid, så tal med din tillidsrepræsentant og dit pensionsselskab først
– Er du sygemeldt i mere end 8 uger kan du anmode om en fastholdelsesplan
Sygemelding
Du skal huske at sygemelde dig ved arbejdstids begyndelse på den første arbejdsdag, hvor du er syg. Hvis der er særlige retningslinjer for sygemelding på din arbejdsplads, er det disse, du skal følge.
Hvis din arbejdsgiver kræver dokumentation for, at du er syg, kan du enten underskriver en “tro og love-erklæring” eller ved at indhente en erklæring fra din læge. Erklæringen fra lægen skal din arbejdsgiver betale.
Din arbejdsgiver kan kræve at få oplysninger om varigheden af din sygdom, men han kan ikke kræve at få oplyst, hvad du fejler.
Se også under punktet Mulighedserklæring
Hvis din arbejdsgiver kræver dokumentation for, at du er syg, kan du enten underskriver en “tro og love-erklæring” eller ved at indhente en erklæring fra din læge. Erklæringen fra lægen skal din arbejdsgiver betale.
Din arbejdsgiver kan kræve at få oplysninger om varigheden af din sygdom, men han kan ikke kræve at få oplyst, hvad du fejler.
Se også under punktet Mulighedserklæring
Mulighedserklæring
Mulighedserklæringen er en erklæring der udarbejdes i samarbejde med lægen
Formålet med erklæringen er at afdække, hvad du arbejdsmæssigt kan på trods af din sygdom.
Din arbejdsgiver har ret til at forlange en mulighedserklæring, når du er syg – både ved kortvarigt, gentaget eller langvarigt sygefravær. Din arbejdsgiver har ret til at forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygdomsforløb.
Mulighedserklæringen skal bidrage til, at du kan fastholdes i arbejde. Den kan bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn, der skal tages til dit helbred for at du helt eller delvis kan vende tilbage til arbejdet.
Hvis din arbejdsgiver vil gøre brug af mulighedserklæringen, skal du indkaldes til en samtale. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel – ca. 1 uge, men det kan være kortere. Hvis din sygdom forhindrer dig i at møde, kan samtalen afholdes telefonisk. Vær opmærksom på, at du har pligt til at deltage i samtalen.
Mulighedserklæringen består af to dele;
Den første del udfyldes og underskrives i fællesskab af dig og din arbejdsgiver på baggrund af jeres samtale. Her drøfter I, hvad der eventuelt skal til for at du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Er der funktionsmæssige begrænsninger, er der brug for hjælpemidler, er der brug for en periode med nedsat tid og gradvis tilbagevenden, arbejde på andre tidspunkter etc.
Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Din læge skal vurdere, om aftalen mellem dig og din arbejdsgiver så også er i orden ud fra en lægefaglig vurdering. Det er din arbejdsgiver, der skal betale lægens honorar for lave mulighedserklæringen.
Læs også under punktet Friattest
Lægeforeningen har udgivet to pjecer:
Læs Attestudvalgets vejledning til lægerne – Mulighedserklæringen
Læs Attestudvalgets vejledning til lægerne – Lægeattest ved sygefravær
Formålet med erklæringen er at afdække, hvad du arbejdsmæssigt kan på trods af din sygdom.
Din arbejdsgiver har ret til at forlange en mulighedserklæring, når du er syg – både ved kortvarigt, gentaget eller langvarigt sygefravær. Din arbejdsgiver har ret til at forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygdomsforløb.
Mulighedserklæringen skal bidrage til, at du kan fastholdes i arbejde. Den kan bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn, der skal tages til dit helbred for at du helt eller delvis kan vende tilbage til arbejdet.
Hvis din arbejdsgiver vil gøre brug af mulighedserklæringen, skal du indkaldes til en samtale. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel – ca. 1 uge, men det kan være kortere. Hvis din sygdom forhindrer dig i at møde, kan samtalen afholdes telefonisk. Vær opmærksom på, at du har pligt til at deltage i samtalen.
Mulighedserklæringen består af to dele;
Den første del udfyldes og underskrives i fællesskab af dig og din arbejdsgiver på baggrund af jeres samtale. Her drøfter I, hvad der eventuelt skal til for at du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Er der funktionsmæssige begrænsninger, er der brug for hjælpemidler, er der brug for en periode med nedsat tid og gradvis tilbagevenden, arbejde på andre tidspunkter etc.
Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Din læge skal vurdere, om aftalen mellem dig og din arbejdsgiver så også er i orden ud fra en lægefaglig vurdering. Det er din arbejdsgiver, der skal betale lægens honorar for lave mulighedserklæringen.
Læs også under punktet Friattest
Lægeforeningen har udgivet to pjecer:
Læs Attestudvalgets vejledning til lægerne – Mulighedserklæringen
Læs Attestudvalgets vejledning til lægerne – Lægeattest ved sygefravær
Løn under sygdom
Under fravær på grund af sygdom har du ret til fuld løn – med mindre du er ansat som timelønnet på arbejdspladsen.
Læs mere om, hvilke løndele, du får under sædvanlig løn
Læs mere om, hvilke løndele, du får under sædvanlig løn
Sygefraværs-/Omsorgssamtale – tag TR med
Din arbejdsgiver – uanset om han er offentlig eller privat – er lovmæssigt forpligtet til at indkalde dig til en sygefraværssamtale, der skal være indkaldt og afholdt senest fire uger efter første sygedag.
Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, om du har nogen funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdets varetagelse.
Din arbejdsgiver kan ikke kræve at få oplyst, hvad du fejler.
Din arbejdsgiver skal på baggrund af samtalen afgive oplysninger til din kommune på en særlig blanket. Din arbejdsgiver skal på blanketten oplyse, hvornår samtalen er afholdt, angive din vurdering af, om din sygdom varer under eller over otte uger og oplyse, om der er mulighed for, at du kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt under dit sygeforløb.
Hvis din sygdom eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan samtalen holdes telefonisk.
Din arbejdsgiver har ikke pligt til at indkalde til samtalen, hvis du er i opsagt stilling og fratræder inden otte uger efter første sygedag.
Hvis din arbejdsgiver ønsker at få udarbejdet en mulighedserklæring (se dette), kan I ved samtalen drøfte, hvad der skal indgå i erklæringen.
Du har mulighed for at tage din tillidsrepræsentant med til samtalerne – og vi anbefaler, at du gør brug af dette. Hvis du af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at få tillidsrepræsentant med, så kan du tage en anden kollega, et familiemedlem etc. med. Det er vigtigt, at du ikke er alene.
Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet – og det kunne være årsagen til dit sygefravær – er det vigtig, at du involverer din arbejdsmiljørepræsentant, AMIR.
Redigeret december 2023.
Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, om du har nogen funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdets varetagelse.
Din arbejdsgiver kan ikke kræve at få oplyst, hvad du fejler.
Din arbejdsgiver skal på baggrund af samtalen afgive oplysninger til din kommune på en særlig blanket. Din arbejdsgiver skal på blanketten oplyse, hvornår samtalen er afholdt, angive din vurdering af, om din sygdom varer under eller over otte uger og oplyse, om der er mulighed for, at du kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt under dit sygeforløb.
Hvis din sygdom eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan samtalen holdes telefonisk.
Din arbejdsgiver har ikke pligt til at indkalde til samtalen, hvis du er i opsagt stilling og fratræder inden otte uger efter første sygedag.
Hvis din arbejdsgiver ønsker at få udarbejdet en mulighedserklæring (se dette), kan I ved samtalen drøfte, hvad der skal indgå i erklæringen.
Du har mulighed for at tage din tillidsrepræsentant med til samtalerne – og vi anbefaler, at du gør brug af dette. Hvis du af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at få tillidsrepræsentant med, så kan du tage en anden kollega, et familiemedlem etc. med. Det er vigtigt, at du ikke er alene.
Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet – og det kunne være årsagen til dit sygefravær – er det vigtig, at du involverer din arbejdsmiljørepræsentant, AMIR.
Redigeret december 2023.
Afsked på grund af sygdom
Du er som jordemoder funktionær og dermed omfattet af Funktionærloven – derfor har du ret til at være syg og opretholde løn under sygdom. Men på et tidspunkt kan sygefraværet give så store driftsmæssige forstyrrelser, at din arbejdsgiver kan indlede en afskedigelsessag.
Hvis frygter en afskedigelse pga. langvarigt sygefravær, så tag kontakt til din tillidsrepræsentant. Hun kan hjælpe dig ved de kommende møder med ledelsen.
Læs mere her: Opsigelse og afskedigelse
Hvis frygter en afskedigelse pga. langvarigt sygefravær, så tag kontakt til din tillidsrepræsentant. Hun kan hjælpe dig ved de kommende møder med ledelsen.
Læs mere her: Opsigelse og afskedigelse
Ferie og sygdom
Sygdom er en feriehindring – du kan derfor ikke pålægges at afvikle ferie, når du er sygemeldt – heller ikke selvom du kun er deltidssygemeldt. Du påbegynder derfor ikke ferieafvikling, når du er sygemeldt med mindre du selv ønsker det – se mere nedenfor.
Syg efter feriens start
Sygdom opstået efter feriens begyndelse Ferieloven og ferieaftalerne giver en vis ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under sin ferie. Du har som syg to vigtige pligter, før der gives erstatningsferie:
Den første er, at du skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen så hurtigt som muligt efter de regler, der er på den konkrete arbejdsplads. Hvis sygdommen først meddeles til arbejdsgiveren på eksempelvis tredjedagen for sygdommens opståen, så løber fem karensdage først fra dette tidspunkt. Retten til erstatningsferie opnås i det tilfælde derfor først efter otte sygedage.
Den anden pligt er, at du skal kunne dokumentere sygdommen. Dette indebærer, at der skal indhentes en lægeerklæring, der dokumenterer sygeperioden. Det er i udgangspunktet egen læge, der skal udarbejde lægeerklæringen, men er du blevet syg i udlandet, så er det den behandlende læge på stedet, der udsteder lægeerklæringen. Dokumentationen skal indhentes, selv om arbejdsgiveren ikke spøger om den. Og man skal selv betale omkostningerne til dokumentationen.
Vær i øvrigt opmærksom på, at de fem karensdage beregnes indenfor samme ferieår (fra 1. september til 31. august), de behøver imidlertid ikke at være sammenhængende, så er du syg tre dage i sommerferien og seks dage i vinterferien i februar, så får du erstattet de sidste fire feriedage til senere afholdelse.
Syg men ønsker at afholde ferie alligevel
Hvis du under en sygemelding ønsker at afholde ferie – og dette er aftalt med din leder-, så kan du afholde ferie på en “teknisk raskmelding”. Det betyder, at du genindtræder i sygemeldingen igen direkte ved feriens afslutning.
Ferieafholdelsen har således ingen indflydelse på dine sygedagpenge.
Det er en god ide, også at tage din privatpraktiserende læge i ed i forhold til, at ferien ikke hindre din helbredelse. Såfremt du forventer at forsætter sygemeldingen efter ferien, er det ligeledes vigtigt at få aftalt ferien med kommunen, så der ikke bliver problemer med at genoptage sygedagpengene. Der udbetales ikke sygedagpenge i ferieperioden, fordi du de facto er raskmeldt.
Ophold under sygdom
Du har ikke pligt til at opholde dig på din bopæl under din sygemelding – du må således gerne være fx i dit sommerhus eller opholde dig i et andet EU/EØS land, men du må ikke afholde ferie. Det vil sige, at såfremt du i perioder normalvis har bopæl i et andet EU/EØS land, så vil det formentligt være i orden, at du opholder dig der under din sygemelding. Men tager du fx en weekend til Paris uden sædvanligvis at have ophold i Paris, så vil det være at betragte som ferieafholdelse. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt du har afholdt ferie. Er du i tvivl om, hvordan dit ophold bliver betragtet, bør du drøfte det med kommunen.
Såfremt du ikke kan blive behandlet i Danmark, eller du kan dokumentere, at din læge har ordineret rekreation uden for Danmark, kan du midlertidigt godt opholde dig i udlandet under din sygemelding. Det er dog en betingelse, at rekreationsopholdet er lægefagligt begrundet og med fast lægetilsyn eller, at Sundhedsstyrelsen/det behandlende sygehus har givet tilladelse til behandling i udlandet. Vi anbefaler, at du altid kontakter din kommune forud for ophold i udlandet under sygemelding, selvom du har en lægeerklæring på retten til opholdet.
Syg efter feriens start
Sygdom opstået efter feriens begyndelse Ferieloven og ferieaftalerne giver en vis ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under sin ferie. Du har som syg to vigtige pligter, før der gives erstatningsferie:
Den første er, at du skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen så hurtigt som muligt efter de regler, der er på den konkrete arbejdsplads. Hvis sygdommen først meddeles til arbejdsgiveren på eksempelvis tredjedagen for sygdommens opståen, så løber fem karensdage først fra dette tidspunkt. Retten til erstatningsferie opnås i det tilfælde derfor først efter otte sygedage.
Den anden pligt er, at du skal kunne dokumentere sygdommen. Dette indebærer, at der skal indhentes en lægeerklæring, der dokumenterer sygeperioden. Det er i udgangspunktet egen læge, der skal udarbejde lægeerklæringen, men er du blevet syg i udlandet, så er det den behandlende læge på stedet, der udsteder lægeerklæringen. Dokumentationen skal indhentes, selv om arbejdsgiveren ikke spøger om den. Og man skal selv betale omkostningerne til dokumentationen.
Vær i øvrigt opmærksom på, at de fem karensdage beregnes indenfor samme ferieår (fra 1. september til 31. august), de behøver imidlertid ikke at være sammenhængende, så er du syg tre dage i sommerferien og seks dage i vinterferien i februar, så får du erstattet de sidste fire feriedage til senere afholdelse.
Syg men ønsker at afholde ferie alligevel
Hvis du under en sygemelding ønsker at afholde ferie – og dette er aftalt med din leder-, så kan du afholde ferie på en “teknisk raskmelding”. Det betyder, at du genindtræder i sygemeldingen igen direkte ved feriens afslutning.
Ferieafholdelsen har således ingen indflydelse på dine sygedagpenge.
Det er en god ide, også at tage din privatpraktiserende læge i ed i forhold til, at ferien ikke hindre din helbredelse. Såfremt du forventer at forsætter sygemeldingen efter ferien, er det ligeledes vigtigt at få aftalt ferien med kommunen, så der ikke bliver problemer med at genoptage sygedagpengene. Der udbetales ikke sygedagpenge i ferieperioden, fordi du de facto er raskmeldt.
Ophold under sygdom
Du har ikke pligt til at opholde dig på din bopæl under din sygemelding – du må således gerne være fx i dit sommerhus eller opholde dig i et andet EU/EØS land, men du må ikke afholde ferie. Det vil sige, at såfremt du i perioder normalvis har bopæl i et andet EU/EØS land, så vil det formentligt være i orden, at du opholder dig der under din sygemelding. Men tager du fx en weekend til Paris uden sædvanligvis at have ophold i Paris, så vil det være at betragte som ferieafholdelse. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt du har afholdt ferie. Er du i tvivl om, hvordan dit ophold bliver betragtet, bør du drøfte det med kommunen.
Såfremt du ikke kan blive behandlet i Danmark, eller du kan dokumentere, at din læge har ordineret rekreation uden for Danmark, kan du midlertidigt godt opholde dig i udlandet under din sygemelding. Det er dog en betingelse, at rekreationsopholdet er lægefagligt begrundet og med fast lægetilsyn eller, at Sundhedsstyrelsen/det behandlende sygehus har givet tilladelse til behandling i udlandet. Vi anbefaler, at du altid kontakter din kommune forud for ophold i udlandet under sygemelding, selvom du har en lægeerklæring på retten til opholdet.
Sygdomspolitik på arbejdspladsen
Sygdomspolitikken kan beskrive, hvordan den gensidige kontakt bør være mellem den sygemeldte og arbejdspladsen. Fx hvornår der bliver indkaldt til omsorgssamtale/sygefraværssamtale m.v. eller hvor ofte der bør være kontakt.
Sygdomspolitikken bør være let tilgængelig for medarbejderne.
Sygdomspolitikken bør være let tilgængelig for medarbejderne.
Fastholdelsesplan
Hvis du er – eller forventer at være sygemeldt i mere end otte uger – kan du anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan for dig.
Fastholdelsesplanen skal være skriftlig og udarbejdes i fællesskab.
Fastholdelsesplanen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage – helt eller delvist – på arbejdspladsen. Og samtidig kan den sikre, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen.
Den kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med sygefraværssamtalen.
Hvis der udarbejdes fastholdelsesplan, skal du medbringe den til din førstkommende opfølgningssamtale hos kommunen.
Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lave en fastholdelsesplan, men det kan være en god idé, hvis han ønsker at fastholde dig.
Fastholdelsesplanen kræver ikke din læges medvirken – i modsætning til mulighedserklæringen.
Fastholdelsesplanen skal være skriftlig og udarbejdes i fællesskab.
Fastholdelsesplanen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage – helt eller delvist – på arbejdspladsen. Og samtidig kan den sikre, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen.
Den kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med sygefraværssamtalen.
Hvis der udarbejdes fastholdelsesplan, skal du medbringe den til din førstkommende opfølgningssamtale hos kommunen.
Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lave en fastholdelsesplan, men det kan være en god idé, hvis han ønsker at fastholde dig.
Fastholdelsesplanen kræver ikke din læges medvirken – i modsætning til mulighedserklæringen.
Friattest
Der kan være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at bruge en mulighedserklæring – fx i en opsigelsesperiode eller en afskedigelsessituation.
Din arbejdsgiver kan i stedet pålægge dig at kontakte din læge med henblik på at få en friattest.
En friattest skal udarbejdes på lægens eget papir.
Læs også Lægeattest ved sygefravær her.
Din arbejdsgiver kan i stedet pålægge dig at kontakte din læge med henblik på at få en friattest.
En friattest skal udarbejdes på lægens eget papir.
Læs også Lægeattest ved sygefravær her.
Nedsat arbejdstid ved sygdom
Hvis du overvejer, at lave en aftale med din arbejdsgiver om at gå ned i tid i forbindelse med sygdom i håbet om, at en kortere arbejdstid kan forhindre sygefravær, så tænk dig grundigt om – og tal altid situationen igennem med din tillidsrepræsentant.
Medmindre du aftaler med din leder, at du fortsat bevarer din løn i forhold til den oprindelige arbejdstid, vil en nedgang i tid indebære en nedgang i løn og pension.
Du kan dog søge om delvis bidragsbetaling for – i en periode – at opretholde din pension via PKA, hvis du må gå ned i tid på grund af sygdom.
Det gør du her
Hvis dit sygefravær fortsætter og til sidst resulterer i, at du bliver afskediget på grund af sygdom, vil den nedsatte arbejdstid også influere på din dagpengesituation.
Medmindre du aftaler med din leder, at du fortsat bevarer din løn i forhold til den oprindelige arbejdstid, vil en nedgang i tid indebære en nedgang i løn og pension.
Du kan dog søge om delvis bidragsbetaling for – i en periode – at opretholde din pension via PKA, hvis du må gå ned i tid på grund af sygdom.
Det gør du her
Hvis dit sygefravær fortsætter og til sidst resulterer i, at du bliver afskediget på grund af sygdom, vil den nedsatte arbejdstid også influere på din dagpengesituation.
Nedsat arbejdsevne ved sygdom
Selv om din erhvervsevne er nedsat, er der en række muligheder for, at du kan fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet.
De faglige organisationer og de offentlige arbejdsgivere har indgået såkaldte aftaler om “det sociale kapitel”. Hensigten med aftalerne er, så vidt det overhovedet er muligt, at fastholde medarbejdere med nedsat erhvervsevne samt at beskæftige ledige.
På det regionale og kommunale område finder du reglerne i “Rammeaftale om det sociale kapitel“.
I rammeaftalen kan du læse om de forskellige jobmuligheder, herunder revalidering, fleksjob m.v. Rammeaftalens bilag 6 kan anbefales, hvis du vil have et overblik.
På statens område finder du reglerne her: “Job på særlige vilkår (Socialt kapitel)”:
De faglige organisationer og de offentlige arbejdsgivere har indgået såkaldte aftaler om “det sociale kapitel”. Hensigten med aftalerne er, så vidt det overhovedet er muligt, at fastholde medarbejdere med nedsat erhvervsevne samt at beskæftige ledige.
På det regionale og kommunale område finder du reglerne i “Rammeaftale om det sociale kapitel“.
I rammeaftalen kan du læse om de forskellige jobmuligheder, herunder revalidering, fleksjob m.v. Rammeaftalens bilag 6 kan anbefales, hvis du vil have et overblik.
På statens område finder du reglerne her: “Job på særlige vilkår (Socialt kapitel)”:
DSA – Arbejdsløshedskasse
DSA står for Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse
Du kan også søge hjælp i din arbejdsløshedskasse i forbindelse med din sygdom.
Læs mere om DSA’s socialrådgiverordning her
Du kan også søge hjælp i din arbejdsløshedskasse i forbindelse med din sygdom.
Læs mere om DSA’s socialrådgiverordning her
Lægebesøg i arbejdstiden
Retten til at gå til lægen i arbejdstiden er en gråzone, fordi det afhænger af en konkret vurdering hver gang.
Uopsættelige lægebesøg
Uopsættelige lægebesøg (nødvendigt led i helbredelse) må man gå til, såfremt det ikke kan placeres uden for arbejdstiden – det vil sige vågner man med akutte symptomer på en dag, hvor man har dagtjeneste, og har lægen åben til kl. 18, så kan man få en tid efter arbejde, men lukker lægen kl. 15.30, og har man fri kl. 15.30, så må man få en tid i arbejdstiden.
Lægebesøg, der ikke er uopsættelige
Lægebesøg, der ikke er uopsættelige – fx kontroller som mammografi – kan typisk lægges uden for arbejdstiden, idet man kan bede om en dagstid en dag, hvor man er i aftentjeneste eller lignende.
Lægebesøg med børn
Lægebesøg med børn i arbejdstiden er ikke en ret, man har, medmindre dette finder sted på barnets første eller anden sygedag – eller i situationer hvor der opstår akut behov for lægehjælp. Planlagte ikke-akutte lægebesøg som vaccinationer eller lignende skal placeres uden for arbejdstiden.
Uopsættelige lægebesøg
Uopsættelige lægebesøg (nødvendigt led i helbredelse) må man gå til, såfremt det ikke kan placeres uden for arbejdstiden – det vil sige vågner man med akutte symptomer på en dag, hvor man har dagtjeneste, og har lægen åben til kl. 18, så kan man få en tid efter arbejde, men lukker lægen kl. 15.30, og har man fri kl. 15.30, så må man få en tid i arbejdstiden.
Lægebesøg, der ikke er uopsættelige
Lægebesøg, der ikke er uopsættelige – fx kontroller som mammografi – kan typisk lægges uden for arbejdstiden, idet man kan bede om en dagstid en dag, hvor man er i aftentjeneste eller lignende.
Lægebesøg med børn
Lægebesøg med børn i arbejdstiden er ikke en ret, man har, medmindre dette finder sted på barnets første eller anden sygedag – eller i situationer hvor der opstår akut behov for lægehjælp. Planlagte ikke-akutte lægebesøg som vaccinationer eller lignende skal placeres uden for arbejdstiden.
Aftalebaserede job på særlige vilkår
Målgruppe
Personer med nedsat erhvervsevne, der ikke kan fastholdes eller beskæftiges på almindelige vilkår.Allerede ansatte og udefra kommende.
Forudsætninger
Den ansatte ønsker selv ansættelse på særlige vilkår.Mulighederne for fastholdelse på almindelige vilkår skal være undersøgt.Der skal være enighed mellem tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren om vilkårene
Løn- og ansættelsesvilkår
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan med udgangspunkt i overenskomsten indgå skriftlig aftale om løn- og ansættelsesvilkår.Der er mulighed for at fravige overenskomstens bestemmelser om løn- og ansættelse. Aftalen skal klart gøre opmærksom på, hvilke bestemmelser i overenskomsten, der fraviges.Der er ingen tidsbegrænsning for ansættelsen.Allerede ansatte bevarer ved overgang til et aftalebaseret job inden for kommunen/regionen optjening og beregning af pensionsbidrag svarende til den hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad.
Offentlige tilbud
Det offentlige yder ikke tilskud til ansættelse i jobbet.Bopælskommunen kan yde tilskud til arbejdsredskaber.
Opfølgning
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan, hvis en af dem ønsker det, drøfte den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis den ansattes erhvervsevne ikke længere er nedsat.
Personer med nedsat erhvervsevne, der ikke kan fastholdes eller beskæftiges på almindelige vilkår.Allerede ansatte og udefra kommende.
Forudsætninger
Den ansatte ønsker selv ansættelse på særlige vilkår.Mulighederne for fastholdelse på almindelige vilkår skal være undersøgt.Der skal være enighed mellem tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren om vilkårene
Løn- og ansættelsesvilkår
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan med udgangspunkt i overenskomsten indgå skriftlig aftale om løn- og ansættelsesvilkår.Der er mulighed for at fravige overenskomstens bestemmelser om løn- og ansættelse. Aftalen skal klart gøre opmærksom på, hvilke bestemmelser i overenskomsten, der fraviges.Der er ingen tidsbegrænsning for ansættelsen.Allerede ansatte bevarer ved overgang til et aftalebaseret job inden for kommunen/regionen optjening og beregning af pensionsbidrag svarende til den hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad.
Offentlige tilbud
Det offentlige yder ikke tilskud til ansættelse i jobbet.Bopælskommunen kan yde tilskud til arbejdsredskaber.
Opfølgning
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan, hvis en af dem ønsker det, drøfte den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis den ansattes erhvervsevne ikke længere er nedsat.
Fleksjob
Målgruppe
Personer med nedsat erhvervsevne, der ikke kan fastholdes eller beskæftiges på almindelige vilkår. Allerede ansatte og udefra kommende.
Forudsætninger
Den ansatte modtager ikke førtidspension. Bopælskommunen tilbyder fleksjobbet. Forinden ansættelse i et fleksjob skal arbejdsgiveren undersøge mulighederne for, at den ansatte kan fastholdes uden tilskud.
Løn – og ansættelsesvilkår
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan med udgangspunkt i overenskomsten indgå skriftlig aftale om løn- og ansættelsesvilkår. Jobbet skal tilbydes på fuld tid, med mindre den ansatte ønsker at ansættes på deltid. Lønnen er som minimum overenskomstens begyndelseslønnen. Organisationen har ret til en forhandling om et kvalifikations- og/eller funktionstillæg udover begyndelseslønnen. Den ansatte har ret til tillæg for arbejde på forskudte tidspunkter og rådighedsvagter. Der er mulighed for at fravige overenskomstens bestemmelser om løn- og ansættelse. Aftalen skal klart gøre opmærksom på, hvilke bestemmelser i overenskomsten, der fraviges. Der er ingen tidsbegrænsning for ansættelsen. Allerede ansatte bevarer ved overgang til fleksjob inden for kommunen/regionen optjening og beregning af den hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad.
Offentlige tilskud
Der ydes offentligt tilskud til ansættelse i jobbet. Bopælskommunen kan yde tilskud til arbejdsredskaber.
Opfølgning
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan, hvis en af dem ønsker det, drøfte den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis den ansattes erhvervsevne ikke længere er nedsat.
Pensionsforhold for flexjobbere
Læs også Underskrevet protokollat om pensionsforhold for fleksjobansatte ansat den 1. januar 2013 eller senere her.
Personer med nedsat erhvervsevne, der ikke kan fastholdes eller beskæftiges på almindelige vilkår. Allerede ansatte og udefra kommende.
Forudsætninger
Den ansatte modtager ikke førtidspension. Bopælskommunen tilbyder fleksjobbet. Forinden ansættelse i et fleksjob skal arbejdsgiveren undersøge mulighederne for, at den ansatte kan fastholdes uden tilskud.
Løn – og ansættelsesvilkår
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan med udgangspunkt i overenskomsten indgå skriftlig aftale om løn- og ansættelsesvilkår. Jobbet skal tilbydes på fuld tid, med mindre den ansatte ønsker at ansættes på deltid. Lønnen er som minimum overenskomstens begyndelseslønnen. Organisationen har ret til en forhandling om et kvalifikations- og/eller funktionstillæg udover begyndelseslønnen. Den ansatte har ret til tillæg for arbejde på forskudte tidspunkter og rådighedsvagter. Der er mulighed for at fravige overenskomstens bestemmelser om løn- og ansættelse. Aftalen skal klart gøre opmærksom på, hvilke bestemmelser i overenskomsten, der fraviges. Der er ingen tidsbegrænsning for ansættelsen. Allerede ansatte bevarer ved overgang til fleksjob inden for kommunen/regionen optjening og beregning af den hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad.
Offentlige tilskud
Der ydes offentligt tilskud til ansættelse i jobbet. Bopælskommunen kan yde tilskud til arbejdsredskaber.
Opfølgning
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan, hvis en af dem ønsker det, drøfte den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis den ansattes erhvervsevne ikke længere er nedsat.
Pensionsforhold for flexjobbere
Læs også Underskrevet protokollat om pensionsforhold for fleksjobansatte ansat den 1. januar 2013 eller senere her.
Ansættelse med løntilskud
Målgruppe
Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan fastholdes eller beskæftiges på almindelige vilkår.
Forudsætninger
Personen får førtidspension. Bopælskommunen tilbyder skånejobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren fastsætter ansættelsesvilkårene under hensyntagen til personens arbejdsevne. Der er ikke en nedre grænse for arbejdstid. Der er ikke fastsat en nedre grænse for lønniveau. Lønnen bør afspejle den arbejdsindsats, der ydes. Den ansatte bør omfattes af overenskomstens øvrige bestemmelser. Der er ingen tidsbegrænsning for ansættelsen. Vilkårene fastsættes af arbejdsgiveren, hvis parterne ikke kan blive enige.
Offentlige tilskud
Der ydes offentligt tilskud til ansættelse i jobbet.Bopælskommunen kan yde tilskud til arbejdsredskaber.
Opfølgning
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan, hvis en af dem ønsker det, drøfte den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis den ansattes erhvervsevne ikke længere er nedsat.
Se FAQ om sygdom og sygemelding her.
Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan fastholdes eller beskæftiges på almindelige vilkår.
Forudsætninger
Personen får førtidspension. Bopælskommunen tilbyder skånejobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren fastsætter ansættelsesvilkårene under hensyntagen til personens arbejdsevne. Der er ikke en nedre grænse for arbejdstid. Der er ikke fastsat en nedre grænse for lønniveau. Lønnen bør afspejle den arbejdsindsats, der ydes. Den ansatte bør omfattes af overenskomstens øvrige bestemmelser. Der er ingen tidsbegrænsning for ansættelsen. Vilkårene fastsættes af arbejdsgiveren, hvis parterne ikke kan blive enige.
Offentlige tilskud
Der ydes offentligt tilskud til ansættelse i jobbet.Bopælskommunen kan yde tilskud til arbejdsredskaber.
Opfølgning
Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kan, hvis en af dem ønsker det, drøfte den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis den ansattes erhvervsevne ikke længere er nedsat.
Se FAQ om sygdom og sygemelding her.