Jordemoderforeningen får løbende spørgsmål fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer om løn og ansættelse. Her kan du læse om spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø.
Trivsel og sundhed
Spørgsmål: Jeg er ansat på en fødegang og som den økonomiske krise har bredt sig, har det også påvirket min arbejdsplads. Vores arbejdsforhold er blevet forringede, kollegerne er hyppigere syge og mere længerevarende og jeg er bekymret for eget og kollegers helbred. Er der hjælp at hente?
Svar: Ja, det burde der være. Først og fremmest skal I drøfte forholdene med jeres tillidsrepræsentant samt arbejdsmiljørepræsentanten. Og så kunne noget tyde på, at der ikke er opmærksomhed nok rettet på bl.a. Aftale om trivsel og sundhed.
Hovedformålet med denne aftale er at skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Endvidere at styrke grundlaget for regionens forebyggelses- og fastholdelsesindsats og endelig at skabe grundlag for at nedbringe sygefraværet.
Aftalen indeholder forpligtelser for regionen:
– Mindst hvert 3. år skal medarbejdernes tilfredshed og trivsel måles. Det gælder også det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne kan ske i tilknytning til den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).
– Der skal aftales retningslinjer vedrørende sundhed i det øverste MED-udvalg. Retningslinjerne skal udfyldes af de lokale MED-udvalg og skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer.
– I den forbindelse skal der aftales retningslinjer vedrørende handlingsplaner, hvis der konstateres problemer i APV’en. Det gælder både i forhold til det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
– For så vidt angår arbejdsbetinget stress, skal der aftales retningslinjer for ar-bejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere den arbejdsbetingede stress.
– Det gælder ligeledes problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane.
Herudover fremgår det af trivselsaftalen, at man så vidt muligt skal have indflydelse på egne arbejdsforhold – herunder sammenhæng mellem krav og ressourcer.
Ved længerevarende sygefravær har man ret til en sygefraværssamtale med nærmeste leder. Formålet er, at få den syge medarbejder hurtigere tilbage og fastholdt i jobbet. Der kan i den forbindelse aftales en handleplan for det fremadrettede forløb og evt. tilpasning af jobfunktioner eller måske en omplacering. Så trivselsaftalen giver mange muligheder for at aftale fornuftige retningslinjer til håndtering af de trivselsproblematikker, der opstår/kan opstå på ens arbejdsplads. Men retningslinjer er ikke meget anvendelige, hvis ikke parterne, dvs. både arbejdsgivere og ansatte, efterlever dem.
I situationer, hvor arbejdsmiljøet er helt grelt, er der mulighed for at henvende sig til Arbejdstilsynet. Det kan ske til den lokale afdeling og det kan også ske anonymt.
Se mere om arbejdsmiljåproblematikker på vores hjemmeside under punktet Arbejdsmiljø.
Redigeret januar 2018
Svar: Ja, det burde der være. Først og fremmest skal I drøfte forholdene med jeres tillidsrepræsentant samt arbejdsmiljørepræsentanten. Og så kunne noget tyde på, at der ikke er opmærksomhed nok rettet på bl.a. Aftale om trivsel og sundhed.
Hovedformålet med denne aftale er at skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Endvidere at styrke grundlaget for regionens forebyggelses- og fastholdelsesindsats og endelig at skabe grundlag for at nedbringe sygefraværet.
Aftalen indeholder forpligtelser for regionen:
– Mindst hvert 3. år skal medarbejdernes tilfredshed og trivsel måles. Det gælder også det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne kan ske i tilknytning til den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).
– Der skal aftales retningslinjer vedrørende sundhed i det øverste MED-udvalg. Retningslinjerne skal udfyldes af de lokale MED-udvalg og skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer.
– I den forbindelse skal der aftales retningslinjer vedrørende handlingsplaner, hvis der konstateres problemer i APV’en. Det gælder både i forhold til det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
– For så vidt angår arbejdsbetinget stress, skal der aftales retningslinjer for ar-bejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere den arbejdsbetingede stress.
– Det gælder ligeledes problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane.
Herudover fremgår det af trivselsaftalen, at man så vidt muligt skal have indflydelse på egne arbejdsforhold – herunder sammenhæng mellem krav og ressourcer.
Ved længerevarende sygefravær har man ret til en sygefraværssamtale med nærmeste leder. Formålet er, at få den syge medarbejder hurtigere tilbage og fastholdt i jobbet. Der kan i den forbindelse aftales en handleplan for det fremadrettede forløb og evt. tilpasning af jobfunktioner eller måske en omplacering. Så trivselsaftalen giver mange muligheder for at aftale fornuftige retningslinjer til håndtering af de trivselsproblematikker, der opstår/kan opstå på ens arbejdsplads. Men retningslinjer er ikke meget anvendelige, hvis ikke parterne, dvs. både arbejdsgivere og ansatte, efterlever dem.
I situationer, hvor arbejdsmiljøet er helt grelt, er der mulighed for at henvende sig til Arbejdstilsynet. Det kan ske til den lokale afdeling og det kan også ske anonymt.
Se mere om arbejdsmiljåproblematikker på vores hjemmeside under punktet Arbejdsmiljø.
Redigeret januar 2018