Jordemoderforeningen får løbende spørgsmål fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer om løn og ansættelse. Her kan du læse om spørgsmål vedrørende ferie.
Ferietillæg
Nedenfor er beskrevet, hvornår ansatte på de tre offentlige områder får udbetalt ferietillæg mv. i forbindelse med ferie med løn.
Regionalt ansatte får samlet feriegodtgørelse/tillæg på
– 2,85 %, hvis du har mindre end 8 års anciennitet, og
– 1,95 % hvis du har over 8 års anciennitet.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 1,85 % hhv. 0,95 %
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De hhv. 1,85 og 0,95 %, der udbetales i april, bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Læs i øvrigt mere om ferie her.
Er du ansat i en kommune, får du som jordemoder samlet 2,3 % i ferietillæg.
Du får udbetalt ferietillægget af tre omgange. 1% af ferietillægget er fordelt over to udbetalinger, og den resterende del på 1,3 % er et forhøjet ferietillæg, der bliver udbetalt en gang om året.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 1,3 %, der gælder for hele året.
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De 1,3 % i april bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Som statsansat får du et ferietillæg på 1,5%.
Dit ferietillæg kan udbetales på to måder:
1. Enten får du udbetalt ferietillægget af to omgange. Første omgang bliver udbetalt med din løn for maj måned. Denne del dækker perioden 1. september til 31. maj. Anden omgang får du med din løn for august måned. Denne anden del dækker perioden 1. juni til 31. august.
2. Eller du kan få udbetalt ferietillægget, når du holder ferie. Din arbejdsgiver opgør løbende dit optjente ferietillæg og udbetaler den andel, der svarer til den ferie, du holder.
OK24 sikrede – ud over nedenstående – et højere ferietillæg for alle tre offentlige områder. I staten øgets tillægget med 0,52 %, i kommunerne med 0,53 % og i regionerne med 0,54 %. Ændringen træder i kraft i staten per 1. april 2024, mens det i kommuner og regioner er per 1. maj. For de kommunalt og regionalt ansatte har det derfor i praksis først betydning, når der udbetales ferietillæg næste år, mens det for de statsansatte allerede (en lille smule) vil slå igennem i år.
Regionalt ansatte får samlet feriegodtgørelse/tillæg på
– 2,85 %, hvis du har mindre end 8 års anciennitet, og
– 1,95 % hvis du har over 8 års anciennitet.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 1,85 % hhv. 0,95 %
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De hhv. 1,85 og 0,95 %, der udbetales i april, bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Læs i øvrigt mere om ferie her.
Er du ansat i en kommune, får du som jordemoder samlet 2,3 % i ferietillæg.
Du får udbetalt ferietillægget af tre omgange. 1% af ferietillægget er fordelt over to udbetalinger, og den resterende del på 1,3 % er et forhøjet ferietillæg, der bliver udbetalt en gang om året.
Dit ferietillæg kommer med lønnen i:
1. April: Her får du udbetalt det forhøjede ferietillæg på 1,3 %, der gælder for hele året.
2. Maj: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. september til 31. maj.
3. August: Her får du udbetalt dit ferietillæg på 1 % for perioden 1. juni til 31. august.
De 1,3 % i april bliver beregnet af hele lønnen i det foregående år.
Som statsansat får du et ferietillæg på 1,5%.
Dit ferietillæg kan udbetales på to måder:
1. Enten får du udbetalt ferietillægget af to omgange. Første omgang bliver udbetalt med din løn for maj måned. Denne del dækker perioden 1. september til 31. maj. Anden omgang får du med din løn for august måned. Denne anden del dækker perioden 1. juni til 31. august.
2. Eller du kan få udbetalt ferietillægget, når du holder ferie. Din arbejdsgiver opgør løbende dit optjente ferietillæg og udbetaler den andel, der svarer til den ferie, du holder.
OK24 sikrede – ud over nedenstående – et højere ferietillæg for alle tre offentlige områder. I staten øgets tillægget med 0,52 %, i kommunerne med 0,53 % og i regionerne med 0,54 %. Ændringen træder i kraft i staten per 1. april 2024, mens det i kommuner og regioner er per 1. maj. For de kommunalt og regionalt ansatte har det derfor i praksis først betydning, når der udbetales ferietillæg næste år, mens det for de statsansatte allerede (en lille smule) vil slå igennem i år.
6. ferieuge
Spørgsmål: Jeg vil gerne have udbetalt den 6. ferieuge. Har jeg ret til at få den udbetalt, eller er det noget, arbejdsgiveren bestemmer? Hvornår skal jeg give besked, om jeg ønsker ferieugen udbetalt? Jeg er ansat i en region.
Svar: Der gælder særlige regler for den 6. ferieuge, herunder også om udbetaling.
6. ferieuge optjenes (modsat samtidighedsferie = 1.-5. ferieuge) i et kalenderår, og kan først udbetales/afvikles fra 1. maj det efterfølgende kalenderår.
Hovedregel:
Og ja, den 6. ferieuge har man ret til at få udbetalt. Hovedreglen er, at man kan få den 6. ferieuge udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb, såfremt man ikke ønsker at afholde den.
Ferieåret udløber 30. april.
Udbetalingen sker derfor samtidig med lønudbetalingen for maj måned. Der er ingen tidsfrister anført i ferieaftalen, så udbetalingen sker automatisk. Vær opmærksom på, at man inden ferieårets udløb i øvrigt kan aftale, at ferieugen overføres til næste ferieår.
Særregel:
Der er en særregel i ferieaftalen (§ 19a), hvor arbejdsgiveren bl.a. kan fastsætte en frist for, hvornår man senest skal give besked om udbetaling.
Særreglen gælder kun, hvis regionen senest ved ferieårets start (1. maj) overfor samtlige ansatte har tilkendegivet, at regionen vil benytte sig af særreglen. Hvis der derfor er truffet en sådan beslutning i din region, kan du kun få den 6. ferieuge udbetalt, hvis du har givet din arbejdsgiver besked herom inden den 1. oktober (eller evt. en senere dato, som regionen har fastlagt).
Såfremt du er uvis om, hvorvidt regionen har besluttet sig for at gøre brug af særreglen, kan du få dette oplyst af enten din tillidsrepræsentant eller jeres HR-afdeling.
Afholdelse af 6 ferieuge:
Hvis man i øvrigt ønsker at afholde 6. ferieuge, skal man give sin arbejdsgiver besked herom så tidligt som muligt. 6. ferieuge kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret. Du kan læse mere om ferieaftalen på www.jordemoderforeningen.dk.
Redigeret april 2024
Svar: Der gælder særlige regler for den 6. ferieuge, herunder også om udbetaling.
6. ferieuge optjenes (modsat samtidighedsferie = 1.-5. ferieuge) i et kalenderår, og kan først udbetales/afvikles fra 1. maj det efterfølgende kalenderår.
Hovedregel:
Og ja, den 6. ferieuge har man ret til at få udbetalt. Hovedreglen er, at man kan få den 6. ferieuge udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb, såfremt man ikke ønsker at afholde den.
Ferieåret udløber 30. april.
Udbetalingen sker derfor samtidig med lønudbetalingen for maj måned. Der er ingen tidsfrister anført i ferieaftalen, så udbetalingen sker automatisk. Vær opmærksom på, at man inden ferieårets udløb i øvrigt kan aftale, at ferieugen overføres til næste ferieår.
Særregel:
Der er en særregel i ferieaftalen (§ 19a), hvor arbejdsgiveren bl.a. kan fastsætte en frist for, hvornår man senest skal give besked om udbetaling.
Særreglen gælder kun, hvis regionen senest ved ferieårets start (1. maj) overfor samtlige ansatte har tilkendegivet, at regionen vil benytte sig af særreglen. Hvis der derfor er truffet en sådan beslutning i din region, kan du kun få den 6. ferieuge udbetalt, hvis du har givet din arbejdsgiver besked herom inden den 1. oktober (eller evt. en senere dato, som regionen har fastlagt).
Såfremt du er uvis om, hvorvidt regionen har besluttet sig for at gøre brug af særreglen, kan du få dette oplyst af enten din tillidsrepræsentant eller jeres HR-afdeling.
Afholdelse af 6 ferieuge:
Hvis man i øvrigt ønsker at afholde 6. ferieuge, skal man give sin arbejdsgiver besked herom så tidligt som muligt. 6. ferieuge kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret. Du kan læse mere om ferieaftalen på www.jordemoderforeningen.dk.
Redigeret april 2024
Ferieregler og barsel
Spørgsmål: Jeg er ansat på et hospital og er nu på barsel. Jeg havde ikke holdt alle mine optjente feriedage, da jeg gik på barsel, og derfor vil jeg gerne holde dem, når min barsel slutter. Hvordan skal jeg forholde mig til det hele? Og hvordan er det med ferieoptjeningen under min barsel?
Svar: Overordnede set er barsel en feriehindring, så du holder ikke ferie under din barsel. Men du optjener ret til ferie med løn i den periode, hvor du får løn og også i perioden derefter hvor din arbejdsgiver indbetaler pension.
Feriereglerne betyder, at dine tilgodehavende 4 første ferieuger automatisk bliver overført til næste ferieafholdelsesperiode, hvis du ikke kan holde dem inden 31. december. Den 5. ferieuge vil blive udbetalt, med mindre du aftaler med din arbejdsgiver, at den overføres til næste ferieafholdelsesperiode. Hvis du på grund af endnu en feriehindring i den nye ferieafholdelsesperiode ikke kan holde dine overførte 1.-4. ferieuger, kan du vælge at få disse ferieuger udbetalt.
6. ferieuge optjenes i et kalenderår og holdes fra 1. maj året efter. Du optjener også ret til den 6. ferieuge under din barsel, når du får løn eller arbejdsgiveren indbetaler pension.
Det er en god ide at drøfte med din leder inden orlovs start, hvordan du ønsker at afvikle ferie efter orloven. Du kan have nogle ønsker som kan være svære for ledelsen at imødekomme f.eks. hvis orloven slutter lige op til sommerferien, hvor det i forvejen er svært at få skemaet til at gå op. Modsat kan det også være lidt bøvlet at få en medarbejder retur i juli med 6 ugers ferie, der skal afvikles inden årets udgang.
Til gengæld; kommer du tilbage fra orlov kort tid før jul, så skal du som min. nå at afholde de 4 ugers ferie inde årets udløb. Her kan travlhed ikke godtgøre, at din ferie bliver udskudt. Den 5. og 6. ferieuge kan aftales overført eller udbetalt.
I må finde en løsning på i fællesskab. Du kan evt. inddrage din TR og bl.a. høre hende, hvad andre har aftalt før dig.
Opdateret marts 2024.
Svar: Overordnede set er barsel en feriehindring, så du holder ikke ferie under din barsel. Men du optjener ret til ferie med løn i den periode, hvor du får løn og også i perioden derefter hvor din arbejdsgiver indbetaler pension.
Feriereglerne betyder, at dine tilgodehavende 4 første ferieuger automatisk bliver overført til næste ferieafholdelsesperiode, hvis du ikke kan holde dem inden 31. december. Den 5. ferieuge vil blive udbetalt, med mindre du aftaler med din arbejdsgiver, at den overføres til næste ferieafholdelsesperiode. Hvis du på grund af endnu en feriehindring i den nye ferieafholdelsesperiode ikke kan holde dine overførte 1.-4. ferieuger, kan du vælge at få disse ferieuger udbetalt.
6. ferieuge optjenes i et kalenderår og holdes fra 1. maj året efter. Du optjener også ret til den 6. ferieuge under din barsel, når du får løn eller arbejdsgiveren indbetaler pension.
Det er en god ide at drøfte med din leder inden orlovs start, hvordan du ønsker at afvikle ferie efter orloven. Du kan have nogle ønsker som kan være svære for ledelsen at imødekomme f.eks. hvis orloven slutter lige op til sommerferien, hvor det i forvejen er svært at få skemaet til at gå op. Modsat kan det også være lidt bøvlet at få en medarbejder retur i juli med 6 ugers ferie, der skal afvikles inden årets udgang.
Til gengæld; kommer du tilbage fra orlov kort tid før jul, så skal du som min. nå at afholde de 4 ugers ferie inde årets udløb. Her kan travlhed ikke godtgøre, at din ferie bliver udskudt. Den 5. og 6. ferieuge kan aftales overført eller udbetalt.
I må finde en løsning på i fællesskab. Du kan evt. inddrage din TR og bl.a. høre hende, hvad andre har aftalt før dig.
Opdateret marts 2024.
Ferie og sygdom
Spørgsmål: I forbindelse med ferieplanlægning på afdelingen har vi drøftet, hvorledes man skal forholde sig, hvis man bliver syg i ferien, eller umiddelbart inden ferien begynder.
Svar: Jeres spørgsmål giver mulighed for tre svar, afhængigt af den situation den syge er i:
1. Sygdom før ferie starter
Hvis man er syg, inden ferien begynder, skal man melde sig syg efter de regler, man har på sin arbejdsplads om sygemelding. Dette skal ske inden ferien de facto begynder – det vil sige før normal arbejdstids begyndelse på den første feriedag. Her skal man gøre opmærksom på, at man ikke agter at påbegynde ferie på grund af sygdom. Vi anbefaler, at man samtidig kontakter sin læge, så man, såfremt arbejdspladsen ønsker det, er sikker på at kunne indhente dokumentation for sygdommen efterfølgende. Hvis man er sygemeldt, inden ferien starter, får man erstattet alle de tabte feriedage. Når man bliver rask, skal man som udgangspunkt møde på arbejde. Man kan dog de fleste gange aftale direkte med sin leder, at man indtræder i den ferie, der var aftalt, man skulle holde og dermed afvikle det, der er tilbage af ferien. De ubrugte feriedage vil kunne bruges på et senere tidspunkt efter aftale.
2. Sygdom før ferien starter – men den syge ønsker selv at afholde ferie på trods af sygdommen
Hvis man på trods af sygemeldingen ønsker at afvikle ferie, kan man aftale en ‘teknisk raskmelding´ så længe, at ferieafholdelsen ikke forhaler helbredelsen. Se mere herom på hjemmesiden under FAQ’en ‘Ferieafholdelse under sygdom – teknisk raskmelding’.
3. Sygdom opstået efter feriens begyndelse
Ferieloven og ferieaftalerne giver en vis ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg under sin ferie. De første 5 sygedage efter feriens start er karensdage, og de kan derfor ikke erstattes.
Hvis man bliver ramt af sygdom under ferien, så har man to vigtige pligter, som man skal opfylde før der evt. gives erstatningsferie:
– Den første er, at den syge skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen så hurtigt som muligt efter de regler, der er på den konkrete arbejdsplads. Hvis sygdommen først meddeles til arbejdsgiveren på eksempelvis tredjedagen for sygdommens opståen, så løber de fem karensdage først fra dette tidspunkt. Retten til erstatningsferie opnås i det tilfælde derfor først efter otte sygedage.
– Den anden pligt er, at man skal kunne dokumentere sygdommen. Dette indebærer, at der skal indhentes en lægeerklæring, der dokumenterer sygeperioden. Det er i udgangspunktet egen læge, der skal udarbejde lægeerklæringen, men er man blevet syg i udlandet, så er det den behandlende læge på stedet, der udsteder lægeerklæringen. Dokumentationen skal indhentes, selv om arbejdsgiveren ikke spøger om den. Og man skal selv betale omkostningerne til dokumentationen.
Vær i øvrigt opmærksom på, at de fem karensdage beregnes indenfor samme ferieår (fra 1. september til 31. august), de behøver imidlertid ikke at være sammenhængende, så er man syg tre dage i sommerferien og seks dage i vinterferien i februar, så får man erstattet de sidste fire feriedage til senere afholdelse.
Opdateret marts 2024.
Svar: Jeres spørgsmål giver mulighed for tre svar, afhængigt af den situation den syge er i:
1. Sygdom før ferie starter
Hvis man er syg, inden ferien begynder, skal man melde sig syg efter de regler, man har på sin arbejdsplads om sygemelding. Dette skal ske inden ferien de facto begynder – det vil sige før normal arbejdstids begyndelse på den første feriedag. Her skal man gøre opmærksom på, at man ikke agter at påbegynde ferie på grund af sygdom. Vi anbefaler, at man samtidig kontakter sin læge, så man, såfremt arbejdspladsen ønsker det, er sikker på at kunne indhente dokumentation for sygdommen efterfølgende. Hvis man er sygemeldt, inden ferien starter, får man erstattet alle de tabte feriedage. Når man bliver rask, skal man som udgangspunkt møde på arbejde. Man kan dog de fleste gange aftale direkte med sin leder, at man indtræder i den ferie, der var aftalt, man skulle holde og dermed afvikle det, der er tilbage af ferien. De ubrugte feriedage vil kunne bruges på et senere tidspunkt efter aftale.
2. Sygdom før ferien starter – men den syge ønsker selv at afholde ferie på trods af sygdommen
Hvis man på trods af sygemeldingen ønsker at afvikle ferie, kan man aftale en ‘teknisk raskmelding´ så længe, at ferieafholdelsen ikke forhaler helbredelsen. Se mere herom på hjemmesiden under FAQ’en ‘Ferieafholdelse under sygdom – teknisk raskmelding’.
3. Sygdom opstået efter feriens begyndelse
Ferieloven og ferieaftalerne giver en vis ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg under sin ferie. De første 5 sygedage efter feriens start er karensdage, og de kan derfor ikke erstattes.
Hvis man bliver ramt af sygdom under ferien, så har man to vigtige pligter, som man skal opfylde før der evt. gives erstatningsferie:
– Den første er, at den syge skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen så hurtigt som muligt efter de regler, der er på den konkrete arbejdsplads. Hvis sygdommen først meddeles til arbejdsgiveren på eksempelvis tredjedagen for sygdommens opståen, så løber de fem karensdage først fra dette tidspunkt. Retten til erstatningsferie opnås i det tilfælde derfor først efter otte sygedage.
– Den anden pligt er, at man skal kunne dokumentere sygdommen. Dette indebærer, at der skal indhentes en lægeerklæring, der dokumenterer sygeperioden. Det er i udgangspunktet egen læge, der skal udarbejde lægeerklæringen, men er man blevet syg i udlandet, så er det den behandlende læge på stedet, der udsteder lægeerklæringen. Dokumentationen skal indhentes, selv om arbejdsgiveren ikke spøger om den. Og man skal selv betale omkostningerne til dokumentationen.
Vær i øvrigt opmærksom på, at de fem karensdage beregnes indenfor samme ferieår (fra 1. september til 31. august), de behøver imidlertid ikke at være sammenhængende, så er man syg tre dage i sommerferien og seks dage i vinterferien i februar, så får man erstattet de sidste fire feriedage til senere afholdelse.
Opdateret marts 2024.
Ferieafholdelse under sygdom – teknisk raskmelding
Spørgsmål: Jeg er sygemeldt med stress, men har længe haft planlagt en tur til Madeira. Jeg har talt med min læge om det, og hun mener, at det vil være godt for mig at komme væk hjemmefra en stund. Men hvordan er reglerne, må jeg gerne rejse på ferie, når jeg er sygemeldt?
Svar: I udgangspunktet er sygdom en feriehindring, men hvis den sygemeldte gerne vil holde ferie, og helbredelsen ikke forhales ved ferien, så er der ikke noget til hinder for, at ferien afholdes. De første 30 dages sygdom, som medarbejderen har i en sygdomsperiode, betaler arbejdsgiveren selv (den såkaldte arbejdsgiverperiode). Efter 30 dage får arbejdsgiveren sygedagpengerefusion fra kommunen. Hvis man vælger at holde ferie under en længere sygeperiode og har en forventning om, at man fortsat er sygemeldt efter ferien, så skal man aftale en ”teknisk raskmelding” under ferien. Den ”tekniske raskmelding” sikrer, at der ikke starter en ny arbejdsgiverperiode, og arbejdsgiveren blot genindtræder i sygedagpengerefusionen fra kommunen, når ferien er overstået, og medarbejderen fortsætter sygemeldingen.
Under den ”tekniske raskmelding” afvikler man sin sædvanlige ferie, så ferieregnskabet nedskrives tilsvarende. I praksis kan man ofte aftale den tekniske raskmelding direkte med HR-afdelingen på hospitalet, hvor man arbejder, så tager de kontakt til bopælskommunen. Nogle kommuner kræver, at man har talt med sin læge først og denne har sagt god for, at ferien ikke sinker helbredelsen.
Opdateret marts 2024.
Svar: I udgangspunktet er sygdom en feriehindring, men hvis den sygemeldte gerne vil holde ferie, og helbredelsen ikke forhales ved ferien, så er der ikke noget til hinder for, at ferien afholdes. De første 30 dages sygdom, som medarbejderen har i en sygdomsperiode, betaler arbejdsgiveren selv (den såkaldte arbejdsgiverperiode). Efter 30 dage får arbejdsgiveren sygedagpengerefusion fra kommunen. Hvis man vælger at holde ferie under en længere sygeperiode og har en forventning om, at man fortsat er sygemeldt efter ferien, så skal man aftale en ”teknisk raskmelding” under ferien. Den ”tekniske raskmelding” sikrer, at der ikke starter en ny arbejdsgiverperiode, og arbejdsgiveren blot genindtræder i sygedagpengerefusionen fra kommunen, når ferien er overstået, og medarbejderen fortsætter sygemeldingen.
Under den ”tekniske raskmelding” afvikler man sin sædvanlige ferie, så ferieregnskabet nedskrives tilsvarende. I praksis kan man ofte aftale den tekniske raskmelding direkte med HR-afdelingen på hospitalet, hvor man arbejder, så tager de kontakt til bopælskommunen. Nogle kommuner kræver, at man har talt med sin læge først og denne har sagt god for, at ferien ikke sinker helbredelsen.
Opdateret marts 2024.
Hvilken løn får jeg under ferie hvis jeg går op eller ned i tid?
Spørgsmål: Hvilken løn får jeg under min ferie, hvis jeg går op eller ned i tid?
Svar: Er du regionalt ansat og ansat på fuld tid og går på deltid eller omvendt, vil det have indflydelse på din løn under ferien. Læs mere her.
Svar: Er du regionalt ansat og ansat på fuld tid og går på deltid eller omvendt, vil det have indflydelse på din løn under ferien. Læs mere her.
Har man ret til at overføre den 6. ferieuge til næste ferieår?
Spørgsmål: Jeg har ikke holdt min 6. ferieuge. Har jeg ret til at få den overført til næste ferieår, eller skal den altid udbetales eller afholdes i ferieåret? Er det noget min arbejdsgiverbestemmer? Hvornår skal det i givet fald være afklaret? Jeg er ansat i en region.
Svar: Du bestemmer selv, om den 6. ferieuge skal udbetales eller afholdes.
Der gælder særlige regler for den 6. ferieuge, som på mange punkter er anderledes end de almindelige ferieregler. Du kan læse mere her.
Hovedreglen er, at hvis den 6. ferieuge ikke er afholdt ved ferieårets udgang (for den 6. ferieuge er det den. 30. april), udbetales den. Man har således ret til selv at bestemme, om man vil afholde den 6. ferieuge, eller om man vil have den udbetalt med majlønnen. Hvis man vil have den overført til næste ferieår, skal man derimod aftale det med arbejdsgiver. Det forudsættes, at den ansatte så tidligt som muligt giver arbejdsgiveren besked om afviklingen af ferietimer fra 6. ferieuge. Hvis man ønsker at afholde 6. ferieuge, skal det imødekommes efter ens ønske, med mindre arbejdets udførelse forhindrer det. Det vil være yderst sjældent, at man på en regional jordemoderarbejdsplads kan påstå, at arbejdets udførelse forhindrer afholdelsen af 6. ferie, men man kan godt som arbejdsgiver stille krav om, at der må ske en vis fordeling af ugerne blandt medarbejderne, eller at der sker en vis varsling af afholdelsen af hensyn til tilrettelæggelsen af afløsning.
Der kan være en lokal frist for, hvornår du skal oplyse, hvis du vil have 6. ferieuge udbetalt.
Som en særlig mulighed i ferieaftalen kan arbejdsgiver inden ferieårets start 1. maj stille krav om, at man inden 1. oktober oplyser, hvis man ønsker den 6. ferieuge udbetalt. Svarer man ikke, forventes den afholdt ligesom det forventes, at man tidligst muligt tilkendegiver, hvornår man vil afholde den. Afholder man den ikke, overføres den automatisk til næste ferieår. Hvis den ansatte ikke i forbindelse med overførslen tilkendegiver, hvornår ferien vil blive afholdt, kan ferien varsles i henhold til reglerne om øvrig ferie. Hvis den 6. ferieuge ikke er afholdt som følge af en feriehindring, eller fordi arbejdsgiver har afvist afholdelsestidspunktet, kan den dog kræves udbetalt.
Redigeret april 2024
Svar: Du bestemmer selv, om den 6. ferieuge skal udbetales eller afholdes.
Der gælder særlige regler for den 6. ferieuge, som på mange punkter er anderledes end de almindelige ferieregler. Du kan læse mere her.
Hovedreglen er, at hvis den 6. ferieuge ikke er afholdt ved ferieårets udgang (for den 6. ferieuge er det den. 30. april), udbetales den. Man har således ret til selv at bestemme, om man vil afholde den 6. ferieuge, eller om man vil have den udbetalt med majlønnen. Hvis man vil have den overført til næste ferieår, skal man derimod aftale det med arbejdsgiver. Det forudsættes, at den ansatte så tidligt som muligt giver arbejdsgiveren besked om afviklingen af ferietimer fra 6. ferieuge. Hvis man ønsker at afholde 6. ferieuge, skal det imødekommes efter ens ønske, med mindre arbejdets udførelse forhindrer det. Det vil være yderst sjældent, at man på en regional jordemoderarbejdsplads kan påstå, at arbejdets udførelse forhindrer afholdelsen af 6. ferie, men man kan godt som arbejdsgiver stille krav om, at der må ske en vis fordeling af ugerne blandt medarbejderne, eller at der sker en vis varsling af afholdelsen af hensyn til tilrettelæggelsen af afløsning.
Der kan være en lokal frist for, hvornår du skal oplyse, hvis du vil have 6. ferieuge udbetalt.
Som en særlig mulighed i ferieaftalen kan arbejdsgiver inden ferieårets start 1. maj stille krav om, at man inden 1. oktober oplyser, hvis man ønsker den 6. ferieuge udbetalt. Svarer man ikke, forventes den afholdt ligesom det forventes, at man tidligst muligt tilkendegiver, hvornår man vil afholde den. Afholder man den ikke, overføres den automatisk til næste ferieår. Hvis den ansatte ikke i forbindelse med overførslen tilkendegiver, hvornår ferien vil blive afholdt, kan ferien varsles i henhold til reglerne om øvrig ferie. Hvis den 6. ferieuge ikke er afholdt som følge af en feriehindring, eller fordi arbejdsgiver har afvist afholdelsestidspunktet, kan den dog kræves udbetalt.
Redigeret april 2024
Kan arbejdsgiveren flytte planlagt ferie?
Spørgsmål: Vi skulle allerede inden udgangen af året oplyse, hvornår vi ønskede ferie, og efter at der blev rykket lidt rundt på ønskerne i løbet af januar måned, fik vi udleveret en ferieplan for alle ansatte. Jeg var personligt glad for at kunne bestille ferierejsen tidligt – det er jo billigere, jo før man er ude. Men nu har vores leder meddelt, at hun nok alligevel er nødt til at ændre på den meddelte ferie for nogle af os, da vagtplanerne ellers får svært ved at hænge sammen hen over sommeren. Kan hun virkelig det?
Svar: Efter ferieaftalens bestemmelser fastsætter arbejdsgiver efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien skal holdes.
Arbejdsgiveren skal give den ansatte meddelelse om feriens placering så tidligt som muligt og meddelelsen skal senest gives tre måneder før hovedferien begynder, og for den øvrige feries vedkommende senest en måned før ferien begynder.
Uanset hvor længe før tre måneders fristen jeres ferie er meddelt, kan der kun ske ændringer, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige og upåregnelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure lignende situation.
Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå, det skal være nødvendigt, at det er den ansatte, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.
Hvis ferien ændres, har den ansatte krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed – fx afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter almindelige erstatningsregler har den ansatte på sin side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.
Arbejdsgiveren vil uanset årsag aldrig kunne kræve, at jordemoderen afbryder en allerede begyndt ferie.
Opdateret marts 2024.
Svar: Efter ferieaftalens bestemmelser fastsætter arbejdsgiver efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien skal holdes.
Arbejdsgiveren skal give den ansatte meddelelse om feriens placering så tidligt som muligt og meddelelsen skal senest gives tre måneder før hovedferien begynder, og for den øvrige feries vedkommende senest en måned før ferien begynder.
Uanset hvor længe før tre måneders fristen jeres ferie er meddelt, kan der kun ske ændringer, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige og upåregnelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure lignende situation.
Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå, det skal være nødvendigt, at det er den ansatte, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.
Hvis ferien ændres, har den ansatte krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed – fx afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter almindelige erstatningsregler har den ansatte på sin side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.
Arbejdsgiveren vil uanset årsag aldrig kunne kræve, at jordemoderen afbryder en allerede begyndt ferie.
Opdateret marts 2024.
Kan jeg holde tre ugers ferie i skolernes sommerferie?
Spørgsmål: Jeg vil gerne holde tre ugers ferie sammen med familien i skolernes sommerferie. Har jeg ret til det?
Svar: Du har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden (fra 1. maj til 30. september), med mindre du fx aftaler med din leder, fx at du holder din sommerferie i oktober. Uanset hvad I aftaler, så skal du dog have minimum 2 ugers sammenhængende ferie.
Din leder har en forpligtelse til, så vidt muligt, at tage hensyn til dine ferieønsker, fx at du gerne vil holde 3 ugers ferie i skolernes sommerferie. Kan det ikke lade sig gøre, fordi det vil medføre underbemanding, og det fx ikke er muligt at vikardække, så kan din leder træffe den endelige beslutning om, hvornår du kan holde sommerferie. Dette skal i så fald meddeles dig med 3 måneders varsel.
Da det kan være vanskeligt planlægningsmæssigt at imødekomme alle, som gerne vil holde 3 ugers ferie i skoleferien, har man på mange fødesteder som et kompromis aftalt, at man kan holde 2 ugers ferie i skolernes sommerferie – for at sikre, at flest muligt kan holde ferie med familien. Det er naturligvis kun en ordning, der er acceptabel, hvis det ikke fx med vikaransættelser er muligt at give alle 3 uger i skoleferien.
Det er derfor vigtigt, at I på din arbejdsplads drøfter, om I kan lave en ordning, der så vidt muligt tilgodeser alles behov. I kunne fx blive enige om, at medarbejdere, der ikke har børn, der går i skole, fortrinsvis holder 3 ugers ferie uden for skolernes sommerferie. Til gengæld får de fx fri til påske og nytårsaften.
Iflg. ferielovens § 9, skal arbejdsgiveren “…under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie.” Det betyder ikke, at man har en lovsikret ret til at afholde sommerferie i skolesommerferien, når man har børn, men det skal indgå som en tungtvejende lod, når man drøfter ferieafholdelse på arbejdspladsen.
For de medarbejdere, der har skolesøgende børn, kunne I lave en turnusordning, så alle med et tilbagevendende interval holder 3 ugers sammenhængende ferie i skolernes sommerferie og i andre år kun holder 2 ugers ferie i skolernes sommerferie, men til gengæld får ferie i skolernes efterårsferie/vinterferie og i juledagene.
Hvis der ikke allerede er lavet aftaler på din arbejdsplads, bør du kontakte din tillidsrepræsentant, så hun kan indkalde jer til et møde eller på anden måde høre jer om, hvordan I finder en optimal løsning på jeres afvikling af sommerferie.
Opdateret marts 2024.
Svar: Du har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden (fra 1. maj til 30. september), med mindre du fx aftaler med din leder, fx at du holder din sommerferie i oktober. Uanset hvad I aftaler, så skal du dog have minimum 2 ugers sammenhængende ferie.
Din leder har en forpligtelse til, så vidt muligt, at tage hensyn til dine ferieønsker, fx at du gerne vil holde 3 ugers ferie i skolernes sommerferie. Kan det ikke lade sig gøre, fordi det vil medføre underbemanding, og det fx ikke er muligt at vikardække, så kan din leder træffe den endelige beslutning om, hvornår du kan holde sommerferie. Dette skal i så fald meddeles dig med 3 måneders varsel.
Da det kan være vanskeligt planlægningsmæssigt at imødekomme alle, som gerne vil holde 3 ugers ferie i skoleferien, har man på mange fødesteder som et kompromis aftalt, at man kan holde 2 ugers ferie i skolernes sommerferie – for at sikre, at flest muligt kan holde ferie med familien. Det er naturligvis kun en ordning, der er acceptabel, hvis det ikke fx med vikaransættelser er muligt at give alle 3 uger i skoleferien.
Det er derfor vigtigt, at I på din arbejdsplads drøfter, om I kan lave en ordning, der så vidt muligt tilgodeser alles behov. I kunne fx blive enige om, at medarbejdere, der ikke har børn, der går i skole, fortrinsvis holder 3 ugers ferie uden for skolernes sommerferie. Til gengæld får de fx fri til påske og nytårsaften.
Iflg. ferielovens § 9, skal arbejdsgiveren “…under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie.” Det betyder ikke, at man har en lovsikret ret til at afholde sommerferie i skolesommerferien, når man har børn, men det skal indgå som en tungtvejende lod, når man drøfter ferieafholdelse på arbejdspladsen.
For de medarbejdere, der har skolesøgende børn, kunne I lave en turnusordning, så alle med et tilbagevendende interval holder 3 ugers sammenhængende ferie i skolernes sommerferie og i andre år kun holder 2 ugers ferie i skolernes sommerferie, men til gengæld får ferie i skolernes efterårsferie/vinterferie og i juledagene.
Hvis der ikke allerede er lavet aftaler på din arbejdsplads, bør du kontakte din tillidsrepræsentant, så hun kan indkalde jer til et møde eller på anden måde høre jer om, hvordan I finder en optimal løsning på jeres afvikling af sommerferie.
Opdateret marts 2024.
Kan jeg kræve at få udbetalt mine tilgodehavende ferietimer?
Spørgsmål: Jeg er fuldtidsansat og har ikke haft mulighed for at holde hele min ferie inden 31. december. Jeg mangler at holde 51,8 timers ferie. Kan jeg kræve at få udbetalt mine tilgodehavende ferietimer, hvis jeg ikke har haft mulighed for at holde hele min ferie inden 31. december?
Svar: For det meste aftaler man på arbejdspladserne – fx ved indtegning på ferielister eller lignende – hvornår, de ansatte holder ferie. Hvis man ikke på denne måde finder ud af at få tilrettelagt afdelingens ferie, kan din arbejdsgiver varsle, hvornår du skal afholde din ferie. Det kan dog først ske efter at have drøftet det med dig og efter at have taget størst mulig hensyn til dine ønsker.
Man skal holde sig for øje, at der er forskellige regler for afholdelse af ferietimer knyttet til hhv. 1. – 5. ferieuge og ferietimer i henhold til den 6 ferieuge.
Din arbejdsgiver kan evt. inden 1.maj bede dig om inden 1. oktober at oplyse, hvis du vil have den 6. ferieuge (helt eller delvist) udbetalt. Oplyser du intet skal den afholdes eller evt. overføres til næste ferieår.
Af 1. – 5. ferieuge den kan ferietimer ud over 4 uger pr. år overføres til det efterfølgende ferieår (efter 31/12), hvis du og din arbejdsgiver er enige om det og aftaler det skriftligt. Ferietimerne svarende til den 5 ferieuge, kan ligeledes udbetales ved ferieårets udløb. Din arbejdsgiver kan altså ikke pålægge dig at overføre ferietimerne, men kan selvfølgelig alternativt, efter at have drøftet det med dig, varsle, hvornår ferien skal afholdes inden for ferieårets udløb. Din leder bør således i praksis i god tid før ferieårets udløb den 31. december (mindst 1 måned + restferiens varighed) finde ud af, om der skal indgås aftaler om overførsel af ferie, eller udbetaling og i modsat fald varsle tilgodehavende ferie til afholdelse inden den 31. december. Hvis I ikke når at få planlagt 1. – 4. ferieuge, så går det tabt ved ferieårets udgang 31. december – med mindre du har været feriehindret i i perioden frem til 31/12 pga. barsel eller sygdom. I det tilfælde, kan ferien overføres.
Revideret april 2024
Svar: For det meste aftaler man på arbejdspladserne – fx ved indtegning på ferielister eller lignende – hvornår, de ansatte holder ferie. Hvis man ikke på denne måde finder ud af at få tilrettelagt afdelingens ferie, kan din arbejdsgiver varsle, hvornår du skal afholde din ferie. Det kan dog først ske efter at have drøftet det med dig og efter at have taget størst mulig hensyn til dine ønsker.
Man skal holde sig for øje, at der er forskellige regler for afholdelse af ferietimer knyttet til hhv. 1. – 5. ferieuge og ferietimer i henhold til den 6 ferieuge.
Din arbejdsgiver kan evt. inden 1.maj bede dig om inden 1. oktober at oplyse, hvis du vil have den 6. ferieuge (helt eller delvist) udbetalt. Oplyser du intet skal den afholdes eller evt. overføres til næste ferieår.
Af 1. – 5. ferieuge den kan ferietimer ud over 4 uger pr. år overføres til det efterfølgende ferieår (efter 31/12), hvis du og din arbejdsgiver er enige om det og aftaler det skriftligt. Ferietimerne svarende til den 5 ferieuge, kan ligeledes udbetales ved ferieårets udløb. Din arbejdsgiver kan altså ikke pålægge dig at overføre ferietimerne, men kan selvfølgelig alternativt, efter at have drøftet det med dig, varsle, hvornår ferien skal afholdes inden for ferieårets udløb. Din leder bør således i praksis i god tid før ferieårets udløb den 31. december (mindst 1 måned + restferiens varighed) finde ud af, om der skal indgås aftaler om overførsel af ferie, eller udbetaling og i modsat fald varsle tilgodehavende ferie til afholdelse inden den 31. december. Hvis I ikke når at få planlagt 1. – 4. ferieuge, så går det tabt ved ferieårets udgang 31. december – med mindre du har været feriehindret i i perioden frem til 31/12 pga. barsel eller sygdom. I det tilfælde, kan ferien overføres.
Revideret april 2024
Må ferien flyttes efter udgivelse af vagtplanen?
Spørgsmål: Allerede i starten af januar fik vi vagtplanen for sommerperioden og dermed for, hvornår vores ferie var placeret. Det var jo rart i god tid at vide, hvornår vi har fri, så vi kan bestille rejser og i øvrigt planlægge ferien. Men glæden varede kort. 14 dage efter meddelte vores chefjordemoder, at hun var nødt til at flytte ferien for nogle af os, fordi hun alligevel ikke kunne få vagtskemaet til at hænge sammen. Kan hun det?
Svar: Nej, det kan hun ikke uden videre gøre. Senest 3 måneder før hovedferien (dvs. den ferie som placeres i perioden 1.5.-30.9.) skal afholdes, skal arbejdsgiver give meddelelse herom. Meddelelse om ferie kan gives på forskellige måder. Som oftest foregår det i praksis ganske uformelt, idet ferien meddeles som opslag på en tavle, via vagtplaner eller lignende. Gøres der ikke indsigelser heroverfor, betragtes ferien som ’meddelt’.
Af ferieaftalens § 12, stk. 3 fremgår det, at arbejdsgiver kan ændre tidligere fastsat ferie, såfremt ’væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt’. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der skal være tale om ’en force majeure-lignende situation’ og at det for arbejdsgiveren skal have været ’uforudsigeligt, at situationen kunne opstå’. Ændres ferien retmæssigt – dvs. overholdes kravene – ifalder arbejdsgiver almindeligt erstatningsansvar overfor medarbejderen i fald denne lider et økonomisk tab i forbindelse med den ændrede ferie, f.eks. flybilletter eller lejeudgifter til et sommerhus, som ikke refunderes.
Opdateret 2024
Svar: Nej, det kan hun ikke uden videre gøre. Senest 3 måneder før hovedferien (dvs. den ferie som placeres i perioden 1.5.-30.9.) skal afholdes, skal arbejdsgiver give meddelelse herom. Meddelelse om ferie kan gives på forskellige måder. Som oftest foregår det i praksis ganske uformelt, idet ferien meddeles som opslag på en tavle, via vagtplaner eller lignende. Gøres der ikke indsigelser heroverfor, betragtes ferien som ’meddelt’.
Af ferieaftalens § 12, stk. 3 fremgår det, at arbejdsgiver kan ændre tidligere fastsat ferie, såfremt ’væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt’. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der skal være tale om ’en force majeure-lignende situation’ og at det for arbejdsgiveren skal have været ’uforudsigeligt, at situationen kunne opstå’. Ændres ferien retmæssigt – dvs. overholdes kravene – ifalder arbejdsgiver almindeligt erstatningsansvar overfor medarbejderen i fald denne lider et økonomisk tab i forbindelse med den ændrede ferie, f.eks. flybilletter eller lejeudgifter til et sommerhus, som ikke refunderes.
Opdateret 2024
Må jeg holde ferie under en konflikt?
Spørgsmål: Jeg og min kæreste har besluttet at samle al vores ferie og tage på en jordomrejse. Vi har begge fået fri fra 1. maj og 6 uger frem og har netop købt flybilletter til turen. Da jeg fortalte det på min arbejdsplads, var der en af mine kolleger, der mente, at det var risikabelt, fordi overenskomstforhandlingerne kan ende med konflikt. Er det rigtigt, at ferie bliver inddraget, hvis vi kommer i konflikt? Hvad hvis vi er taget af sted, når konflikten starter, kan resten af ferien så blive inddraget? Hvis jeg nu ikke selv bliver udset til at skulle i konflikt, men andre på min arbejdsplads bliver det, har det så også konsekvenser for mig?
Svar: Hvis din arbejdsplads ikke er udtaget i konflikt, påvirker en konflikt ikke din ret til at afvikle ferie. Hvis din arbejdsplads er udtaget, og du skal i konflikt, så er der forskellige betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan holde din ferie. Hvorvidt du kan afholde ferie afhænger af, om ferien er planlagt eller ej, og hvornår ferien begyndes.
Ferie senest samtidig med konflikten:
Hvis din ferie er planlagt til at begynde senest samtidig med konfliktens start, kan du holde den som planlagt, og du får, som hvis der ikke havde været konflikt, udbetalt sædvanlig løn under ferien. Vær dog opmærksom på, at der er forskel på tidspunkterne for konfliktbegyndelse og feriebegyndelse. Konflikten begynder fra døgnets begyndelse kl. 00.00, mens ferien begynder på det tidspunkt, du sædvanligvis skulle være mødt på arbejde – for det meste er det først om morgenen. Er din første feriedag derfor 1. maj og er konfliktens første dag 2. maj, kan du holde din ferie helt som sædvanligt.
Ferie efter konflikten:
Hvis du derimod har planlagt ferie, som skal begynde efter konflikten er startet – fx i eksemplet ovenfor den 2. maj eller senere – er din ferie suspenderet og kan ikke holdes som planlagt.
Du kan heller ikke aftale/planlægge ferie efter konfliktens start med henblik på at holde den under konflikten.
Afspadseringsdage sidestilles med arbejdsdage. Det vil sige, at hvis du har planlagt afspadsering, fx umiddelbart før planlagt ferie, kan afspadseringen ikke afvikles.
Afholdelse af ferie efter konflikten:
Hvis du har fået suspenderet din ferie som følge af konflikten, skal du indgå en ny aftale med din arbejdsgiver om afholdelse af ferie. Når konflikten ophører, ”genopstår” den vagtplan, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været konflikt. Det betyder, at hvis du ifølge denne vagtplan skulle have været på ferie, kan du nu indtræde i den og holde ferie. Du kan også vælge at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at holde hele ferien på et senere tidspunkt.
Manglende ferie ved konflikt:
Kan du på grund af konflikten ikke nå at holde 6. ferieuge inden udgangen af april måned, har du mulighed for at få udbetalt den, eller lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om at overføre ferieugen.
Hvis forligsmanden udsætter en varslet konflikt, kan du begynde ferie i den periode, hvor konflikten er udsat. Du optjener ikke ret til ferie med løn eller feriepenge hos arbejdsgiveren i løbet af konflikten.
Hvis Jordemoderforeningen kommer i konflikt, vil der blive udsendt et grundigt vejledningsmateriale om diverse forhold vedrørende konflikt – både til tillidsrepræsentanterne og til de medlemmer, som udtages til konflikt.
Opdateret marts 2024.
Svar: Hvis din arbejdsplads ikke er udtaget i konflikt, påvirker en konflikt ikke din ret til at afvikle ferie. Hvis din arbejdsplads er udtaget, og du skal i konflikt, så er der forskellige betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan holde din ferie. Hvorvidt du kan afholde ferie afhænger af, om ferien er planlagt eller ej, og hvornår ferien begyndes.
Ferie senest samtidig med konflikten:
Hvis din ferie er planlagt til at begynde senest samtidig med konfliktens start, kan du holde den som planlagt, og du får, som hvis der ikke havde været konflikt, udbetalt sædvanlig løn under ferien. Vær dog opmærksom på, at der er forskel på tidspunkterne for konfliktbegyndelse og feriebegyndelse. Konflikten begynder fra døgnets begyndelse kl. 00.00, mens ferien begynder på det tidspunkt, du sædvanligvis skulle være mødt på arbejde – for det meste er det først om morgenen. Er din første feriedag derfor 1. maj og er konfliktens første dag 2. maj, kan du holde din ferie helt som sædvanligt.
Ferie efter konflikten:
Hvis du derimod har planlagt ferie, som skal begynde efter konflikten er startet – fx i eksemplet ovenfor den 2. maj eller senere – er din ferie suspenderet og kan ikke holdes som planlagt.
Du kan heller ikke aftale/planlægge ferie efter konfliktens start med henblik på at holde den under konflikten.
Afspadseringsdage sidestilles med arbejdsdage. Det vil sige, at hvis du har planlagt afspadsering, fx umiddelbart før planlagt ferie, kan afspadseringen ikke afvikles.
Afholdelse af ferie efter konflikten:
Hvis du har fået suspenderet din ferie som følge af konflikten, skal du indgå en ny aftale med din arbejdsgiver om afholdelse af ferie. Når konflikten ophører, ”genopstår” den vagtplan, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været konflikt. Det betyder, at hvis du ifølge denne vagtplan skulle have været på ferie, kan du nu indtræde i den og holde ferie. Du kan også vælge at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at holde hele ferien på et senere tidspunkt.
Manglende ferie ved konflikt:
Kan du på grund af konflikten ikke nå at holde 6. ferieuge inden udgangen af april måned, har du mulighed for at få udbetalt den, eller lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om at overføre ferieugen.
Hvis forligsmanden udsætter en varslet konflikt, kan du begynde ferie i den periode, hvor konflikten er udsat. Du optjener ikke ret til ferie med løn eller feriepenge hos arbejdsgiveren i løbet af konflikten.
Hvis Jordemoderforeningen kommer i konflikt, vil der blive udsendt et grundigt vejledningsmateriale om diverse forhold vedrørende konflikt – både til tillidsrepræsentanterne og til de medlemmer, som udtages til konflikt.
Opdateret marts 2024.
Nyuddannede og ferie
Spørgsmål: Jeg er nyuddannet Jordemoder og har fået mit første job på en fødegang. Jeg fik jobbet kort tid efter min sidste eksamen. Lige som alle andre kan jeg have behov for at slappe af og holde ferie. Men hvordan får jeg holdt lidt ferie, når jeg ikke har arbejdet særligt længe?
Svar: Tillykke med eksamen og jobbet.
På det offentlige arbejdsmarked er der to måder at optjene ferie på:
1. Samtidighedsferie optjener du ‘samtidigt’ med, at du kan holde den. Her optjener du 2,08 dag om måneden. Med samtidighedsferie har du også mulighed for at holde ferie på forskud. Ved samtidighedsferie optjener du 5 uger på et år. Nogle af disse uger kan du altså holde før du har optjent dem.
2. Hvis du siger op før du har optjent den ferie, du har holdt, skal du være opmærksom på, at du bliver trukket i løn for dagene. 6. ferieuge optjener du hen over et kalenderår. Men den kan først bruges året efter fra 1. maj og et år frem.
Opdateret Marts 2024
Svar: Tillykke med eksamen og jobbet.
På det offentlige arbejdsmarked er der to måder at optjene ferie på:
1. Samtidighedsferie optjener du ‘samtidigt’ med, at du kan holde den. Her optjener du 2,08 dag om måneden. Med samtidighedsferie har du også mulighed for at holde ferie på forskud. Ved samtidighedsferie optjener du 5 uger på et år. Nogle af disse uger kan du altså holde før du har optjent dem.
2. Hvis du siger op før du har optjent den ferie, du har holdt, skal du være opmærksom på, at du bliver trukket i løn for dagene. 6. ferieuge optjener du hen over et kalenderår. Men den kan først bruges året efter fra 1. maj og et år frem.
Opdateret Marts 2024
Overførsel af ferie
Spørgsmål: Jeg har en række feriedage til gode. Jeg overvejer at tage en længere ferie til USA om to år, og vil gerne spare så meget ferie som muligt sammen til den tid. Hvordan gør jeg det?
Svar: Som udgangspunkt har du 6 ugers ferie i et ferieår. Af dem skal du holde de 4 uger inden for ferieåret. De resterende 2 uger kan du overføre til det nye ferieår, hvis du kan blive enig med din arbejdsgiver om det. Jeres enighed om overførelse af ferie skal fremgå af en skriftlig aftale, der skal indgås inden 30. september efter, at ferieåret er udløbet.
For hvert ferieår har du mulighed for at overføre de yderligere ferieuger ud over de 4 uger, som du skal holde.
Hvis du i dag har tilstrækkelig med feriedage til gode, vil du altså kunne opspare 2 uger i år og yderligere 2 uger næste ferieår. Det betyder, at du allerede om 2 år (hvor du vil til USA) har i alt 10 ferieuger (6 + 2 + 2).
Alt dette kræver dog, at din arbejdsgiver er enig i, at du overfører ferie og godkender den samlede ferie.
Når du laver aftalen med din arbejdsgiver om at overføre ferie, er det en god ide, at tage stilling til, om der også i kommende ferieår skal være adgang til at overføre ferie og i givet fald hvor meget. Hvis du allerede nu ved, hvornår du vil holde den overførte ferie, er det også en god ide at få det aftalt. Måske har din arbejdsplads vanskeligheder med at håndtere en længere ferieperiode – især i sommerferieperioden? Arbejdsgiver skal så vidt muligt tilgodese dine ønsker, men i sommerferieperioden har du alene krav på 3 ugers sammenhængende ferie. Du behøver dog ikke at holde din hovedferie i perioden 1. maj – 30. september. Hvis du ønsker det, kan du aftale med din arbejdsgiver, at hovedferien holdes på et andet tidspunkt, hvor det planlægningsmæssigt er lettere at få en længere sammenhængende ferieperiode.
Vær opmærksom på, at du kan få udbetalt den 5. og 6. ferieuge, hvis du hverken ønsker at holde eller overføre ugen. Du skal dog fortsat have holdt 4 ugers ferie inden udløbet af ferieåret.
Opdateret marts 2024.
Svar: Som udgangspunkt har du 6 ugers ferie i et ferieår. Af dem skal du holde de 4 uger inden for ferieåret. De resterende 2 uger kan du overføre til det nye ferieår, hvis du kan blive enig med din arbejdsgiver om det. Jeres enighed om overførelse af ferie skal fremgå af en skriftlig aftale, der skal indgås inden 30. september efter, at ferieåret er udløbet.
For hvert ferieår har du mulighed for at overføre de yderligere ferieuger ud over de 4 uger, som du skal holde.
Hvis du i dag har tilstrækkelig med feriedage til gode, vil du altså kunne opspare 2 uger i år og yderligere 2 uger næste ferieår. Det betyder, at du allerede om 2 år (hvor du vil til USA) har i alt 10 ferieuger (6 + 2 + 2).
Alt dette kræver dog, at din arbejdsgiver er enig i, at du overfører ferie og godkender den samlede ferie.
Når du laver aftalen med din arbejdsgiver om at overføre ferie, er det en god ide, at tage stilling til, om der også i kommende ferieår skal være adgang til at overføre ferie og i givet fald hvor meget. Hvis du allerede nu ved, hvornår du vil holde den overførte ferie, er det også en god ide at få det aftalt. Måske har din arbejdsplads vanskeligheder med at håndtere en længere ferieperiode – især i sommerferieperioden? Arbejdsgiver skal så vidt muligt tilgodese dine ønsker, men i sommerferieperioden har du alene krav på 3 ugers sammenhængende ferie. Du behøver dog ikke at holde din hovedferie i perioden 1. maj – 30. september. Hvis du ønsker det, kan du aftale med din arbejdsgiver, at hovedferien holdes på et andet tidspunkt, hvor det planlægningsmæssigt er lettere at få en længere sammenhængende ferieperiode.
Vær opmærksom på, at du kan få udbetalt den 5. og 6. ferieuge, hvis du hverken ønsker at holde eller overføre ugen. Du skal dog fortsat have holdt 4 ugers ferie inden udløbet af ferieåret.
Opdateret marts 2024.
På ferie som vikar
Spørgsmål: Jeg skal til samtale om et ferievikariat, der starter 1. maj og løber til 31. august. Nu er jeg i tvivl om, hvilke rettigheder jeg har i forhold til at afholde ferie. Jeg har planlagt ferie sammen med familien i de første to uger af august, men kan jeg forlange eller forvente, at jeg får fri i disse uger? Kan arbejdsgiveren endda vælge at sige, at jeg må skyde min ferie til efter at vikariatet er udløbet?
Svar: Du har som alle andre ret til at holde ferie herunder din hovedferie – de 3 ugers sommerferie – der skal afholdes i ferieperioden (1. maj til 30. september). Da dit vikariat udløber 31. august, vil du derfor have mulighed for at holde din hovedferie efter dit vikariats udløb.
Det skal du være opmærksom på ved jobsamtalen. Du kan nemlig ikke forlange at afholde din ferie som planlagt, men du bør ved samtalen orientere din arbejdsgiver om dine planer og så høre, hvordan man stiller sig til det. Hvis arbejdsgiveren er afvisende over for dine ferieønsker, så er det så op til dig, hvorvidt du vil have stillingen.
Arbejdsgiveren bør dog udvise forståelse. Reglerne i ferieaftalen siger nemlig, at afvikling af ferie skal ske efter drøftelse med den ansatte. Men desværre er det så også sådan, at hvis ikke man kan blive enig, har arbejdsgiveren ret til at bestemme, hvornår ferien skal holdes – under forudsætning af, at ferien varsles korrekt.
Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 3, 2011
Svar: Du har som alle andre ret til at holde ferie herunder din hovedferie – de 3 ugers sommerferie – der skal afholdes i ferieperioden (1. maj til 30. september). Da dit vikariat udløber 31. august, vil du derfor have mulighed for at holde din hovedferie efter dit vikariats udløb.
Det skal du være opmærksom på ved jobsamtalen. Du kan nemlig ikke forlange at afholde din ferie som planlagt, men du bør ved samtalen orientere din arbejdsgiver om dine planer og så høre, hvordan man stiller sig til det. Hvis arbejdsgiveren er afvisende over for dine ferieønsker, så er det så op til dig, hvorvidt du vil have stillingen.
Arbejdsgiveren bør dog udvise forståelse. Reglerne i ferieaftalen siger nemlig, at afvikling af ferie skal ske efter drøftelse med den ansatte. Men desværre er det så også sådan, at hvis ikke man kan blive enig, har arbejdsgiveren ret til at bestemme, hvornår ferien skal holdes – under forudsætning af, at ferien varsles korrekt.
Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 3, 2011
Sommerferie sammen med børnene – en ret eller ikke?
Spørgsmål: På min arbejdsplads blev vi allerede december spurgt om vores sommerferieønsker. Jeg synes det var noget tidligt, da vi endnu ikke havde planlagt vores ferie. Men jeg vil naturligvis gerne holde den i skolesommerferien sammen med mine børn. Har jeg ret til det?
Svar: Du har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i ferieperioden, som er fra 1. maj til 30. september, med mindre du aftaler andet med din arbejdsgiver – fx at du holder din sommerferie i oktober, eller at du deler ferien op. Uanset hvad I aftaler, så skal du dog gives minimum 2 ugers sammenhængende hovedferie/sommerferie. Den øvrige del af ferien bør afvikles ugevis og kun undtagelsesvis som enkeltdage, med mindre du selv ønsker det.
Ferieloven og vores ferieaftaler angiver faktisk, at den ansattes ønske om placeringen af ferien så vidt muligt imødekommes – herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansatte barns skolesommerferie. Det betyder også, at din arbejdsgiver bør begrunde, hvorfor det i givet fald ikke kan lade sig gøre at holde 3 ugers ferie i skolesommerferien. Kan det ikke lade sig gøre, fordi mange ønsker ferie på dette tidspunkt, og man fx af hensyn til driften af afdelingen kun kan vikardække fraværet i et vist omfang, er det din arbejdsgiver, der endeligt beslutter, hvornår din sommerferie skal holdes. Du skal have besked om feriens placering med minimum 3 måneders varsel, når det drejer sig om sommer/-hovedferien. Det er derfor, at hun er nødt til at spørge til jeres sommerferieønsker tidligt. Den resterende del af ferien skal du orienteres om med minimum en måneds varsel, men også først efter at du er blevet spurgt om dine ønsker.
Da det kan være vanskeligt at imødekomme alle, som gerne vil holde 3 ugers ferie i skolesommerferien, har man på mange fødesteder en praksis, hvor man på forhånd tilkendegiver, at man maksimalt kan holde 2 ugers ferie i denne periode. Da det imidlertid kan variere fra år til år hvor mange med skolesøgende børn, der ønsker ferie i skolesommerferien, hvor mange, der ønsker tre uger og hvornår i skoleferieperioden, de ønsker ferien, bør man hvert år konkret vurdere, om det er muligt at imødekomme ønskerne til ferie – også tre uger i skoleferien. Og en evt. praksis eller “aftale” mellem arbejdsgiver og medarbejdere om maksimalt to ugers sammenhængende sommerferie kan aldrig forhindre den ansatte i at få tre sammenhængende ugers sommerferie i perioden 1. maj – 30. september.
Det er derfor vigtigt, at I eller tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads – helst hvert år – drøfter med ledelsen, om ferien kan planlægges så alles behov så vidt muligt tilgodeses og også gerne drøfter de principper, der måtte ligge til grund for arbejdsgivers planlægning, så de forhåbentligt opfattes som retfærdige.
Opdateret marts 2024.
Svar: Du har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i ferieperioden, som er fra 1. maj til 30. september, med mindre du aftaler andet med din arbejdsgiver – fx at du holder din sommerferie i oktober, eller at du deler ferien op. Uanset hvad I aftaler, så skal du dog gives minimum 2 ugers sammenhængende hovedferie/sommerferie. Den øvrige del af ferien bør afvikles ugevis og kun undtagelsesvis som enkeltdage, med mindre du selv ønsker det.
Ferieloven og vores ferieaftaler angiver faktisk, at den ansattes ønske om placeringen af ferien så vidt muligt imødekommes – herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansatte barns skolesommerferie. Det betyder også, at din arbejdsgiver bør begrunde, hvorfor det i givet fald ikke kan lade sig gøre at holde 3 ugers ferie i skolesommerferien. Kan det ikke lade sig gøre, fordi mange ønsker ferie på dette tidspunkt, og man fx af hensyn til driften af afdelingen kun kan vikardække fraværet i et vist omfang, er det din arbejdsgiver, der endeligt beslutter, hvornår din sommerferie skal holdes. Du skal have besked om feriens placering med minimum 3 måneders varsel, når det drejer sig om sommer/-hovedferien. Det er derfor, at hun er nødt til at spørge til jeres sommerferieønsker tidligt. Den resterende del af ferien skal du orienteres om med minimum en måneds varsel, men også først efter at du er blevet spurgt om dine ønsker.
Da det kan være vanskeligt at imødekomme alle, som gerne vil holde 3 ugers ferie i skolesommerferien, har man på mange fødesteder en praksis, hvor man på forhånd tilkendegiver, at man maksimalt kan holde 2 ugers ferie i denne periode. Da det imidlertid kan variere fra år til år hvor mange med skolesøgende børn, der ønsker ferie i skolesommerferien, hvor mange, der ønsker tre uger og hvornår i skoleferieperioden, de ønsker ferien, bør man hvert år konkret vurdere, om det er muligt at imødekomme ønskerne til ferie – også tre uger i skoleferien. Og en evt. praksis eller “aftale” mellem arbejdsgiver og medarbejdere om maksimalt to ugers sammenhængende sommerferie kan aldrig forhindre den ansatte i at få tre sammenhængende ugers sommerferie i perioden 1. maj – 30. september.
Det er derfor vigtigt, at I eller tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads – helst hvert år – drøfter med ledelsen, om ferien kan planlægges så alles behov så vidt muligt tilgodeses og også gerne drøfter de principper, der måtte ligge til grund for arbejdsgivers planlægning, så de forhåbentligt opfattes som retfærdige.
Opdateret marts 2024.