Spørgsmål:
Jeg er ansat på et sygehus som jordemoder og er nu selv gravid. Jeg skal føde ved kejsersnit på grund af en ryglidelse og det er planlagt til at være en uge før termin – altså i uge 39. Vi har derfor på min arbejdsplads talt om, hvorvidt det er den dato, som jeg er planlagt til at få kejsersnit, der bestemmer, hvornår jeg kan gå på graviditetsorlov? Eller om det er min beregnede terminsdato?
Svar:
Du har som regionalt og kommunalt ansat ret til graviditetsorlov med løn 8 uger før forventet fødsel. På statens område har man ret til løn 6 uger før, og er en jordemoder privatansat har hun ret til det, der gælder i den overenskomst, hun måtte være omfattet af, eller den kontrakt, som hun har indgået. Har hun ingen aftalte lønrettigheder i forbindelse med graviditetsorloven, vil hun normalt have ret til 4 ugers dagpenge før fødslen, eller halv løn i henhold til Funktionærloven, hvis den skulle være større.
Det forventede fødselstidspunkt er det tidspunkt, som beregnes ned Naegeles regel og ved ultralydsbestemmelse og tidspunktet skal dokumenteres i form af vandrejournal eller attest fra praktiserende læge eller sygehus. Den dag, fødslen forventes at finde sted, regnes med i 8-ugers perioden.
Hvis fødslen sker før det forventede fødselstidspunkt, forlænges retten til løn ikke tilsvarende. Sker fødslen efter det forventede tidspunkt, har du ret til orlov med løn indtil fødslen – også selvom det bliver mere end 8 uger – og det medfører ingen reduktion i den efterfølgende barsel med løn.
En beslutning om, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en nærmere fastsat dato, der afviger fra det tidligere forventede fødselstidspunkt, betyder, at datoen for kejsersnit lægges til grund for, hvornår 8-ugers perioden begynder.
Eventuelle mindre justeringer af det forventede fødselstidspunkt pga. scanninger eller andre undersøgelser vil derimod normalt ikke rykke på det tidspunkt, du kan gå fra på.