Jordemoderforeningen får løbende spørgsmål fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer om løn og ansættelse. Her kan du se spørgsmål vedrørende jordemødres ansvar og kompetencer.
Ansvar for at hjælpe andre i nød
Spørgsmål: Jeg er jordemoderstuderende på 11. modul. For nylig var jeg på en længere togrejse, hvor der undervejs blev efterspurgt en læge eller jordemoder. En af passagererne var gravid i 28. uge og havde fået ondt i maven. Der var en læge til stede blandt passagerne, og det blev hende, der tog sig af den gravide kvinde, der kort tid efter fik det godt igen. Men det fik mig til at overveje, hvordan jeg som studerende er stillet i forhold til at yde jordemoderhjælp i en akut situation. Er vi som studerende omfattet af autorisationslovens bestemmelse om at yde den nødvendige jordemoderhjælp, når hurtig jordemoderhjælp efter de foreliggende oplysninger er af afgørende betydning?
Svar: Som studerende er du ikke omfattet af autorisationsloven, det bliver du først, når du er færdig på studiet. Du har derfor heller ikke noget ansvar efter autorisationsloven.
Men der er et generelt ansvar for at hjælpe andre i nød. Det er formuleret i straffelovens § 253, der lyder således:
§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1. efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2. at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Hjælpe- og handlingspligten i § 253 gælder bredt for alle borgere i Danmark. Som jordemoderstuderende har du dog særlige forudsætninger for netop at hjælpe gravide – alt efter, hvor i dit studieforløb du er. Og de særlige forudsætninger er du forpligtet til at bruge, også i din fritid.
Hvis der ikke havde været andet kvalificeret sundhedspersonale i toget, ville du altså have en forpligtelse til at yde den bedste hjælp, som du efter dine evner kunne give. Ikke efter autorisationslovens regler, men efter straffelovens regler.
Hjælpe- og handlingspligten i straffelovens § 253 gælder kun i Danmark. Men de fleste andre lande har tilsvarende regler om en handle og hjælpepligt over for mennesker i nød. Man skal generelt ikke være nervøs for at yde hjælp i en akut situation. Jordemoderforeningen kender ikke eksempler på, at en sundhedsfaglig person, der i fritiden har hjulpet et menneske i akut nød, senere er kommet i klemme.
Svar: Som studerende er du ikke omfattet af autorisationsloven, det bliver du først, når du er færdig på studiet. Du har derfor heller ikke noget ansvar efter autorisationsloven.
Men der er et generelt ansvar for at hjælpe andre i nød. Det er formuleret i straffelovens § 253, der lyder således:
§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1. efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2. at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Hjælpe- og handlingspligten i § 253 gælder bredt for alle borgere i Danmark. Som jordemoderstuderende har du dog særlige forudsætninger for netop at hjælpe gravide – alt efter, hvor i dit studieforløb du er. Og de særlige forudsætninger er du forpligtet til at bruge, også i din fritid.
Hvis der ikke havde været andet kvalificeret sundhedspersonale i toget, ville du altså have en forpligtelse til at yde den bedste hjælp, som du efter dine evner kunne give. Ikke efter autorisationslovens regler, men efter straffelovens regler.
Hjælpe- og handlingspligten i straffelovens § 253 gælder kun i Danmark. Men de fleste andre lande har tilsvarende regler om en handle og hjælpepligt over for mennesker i nød. Man skal generelt ikke være nervøs for at yde hjælp i en akut situation. Jordemoderforeningen kender ikke eksempler på, at en sundhedsfaglig person, der i fritiden har hjulpet et menneske i akut nød, senere er kommet i klemme.
Hjemmefødsler
Spørgsmål: Må jeg tjene penge på en hjemmefødsel?
Svar: Hvis du opretter et firma og registrerer dig (se nedenfor) er der intet til hinder for, at du må tjene penge på at varetage hjemmefødsler.
Spørgsmål: Hvad hvis jeg ikke tager penge for det, men stiller op pro bono?
Svar: Det må du også gerne, men du skal være opmærksom på en række forhold, som f.eks. forsikring (se nedenfor).
Spørgsmål: Skal jeg registreres i Behandlingsstedsregisteret?
Svar: Har du en omsætning på hjemmefødsler, skal du kun registreres i Behandlingsstedsregisteret, hvis du tjener over 28.615 kr. om året. Hvis et behandlingssted har en årlig omsætning på 28.615 kr. (i 2024 pris- og lønniveau) eller derunder, skal det ikke registreres i Behandlingsstedsregistret. Virksomheden skal dog underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden ved at udfylde en underretningsformular – ”Behandlingssted med lav omsætning”. Underretningsformularen samt reglerne finder du her.
Hvis du udfører hjemmefødsler frivilligt, skal du ikke registreres i Behandlingsstedsregisteret, da ulønnet sundhedsfaglig behandling er undtaget fra registrering. Du skal dog stadig underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om din aktivitet ved at udfylde en underretningsformular ’Frivillig, ulønnet behandling’.
Spørgsmål: Skal jeg registreres i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR)?
Svar: Hvis du tjener mere end 28.615 kr. og bliver registreret i Behandlingsstedsregisteret, skal du også registreres i SOR. Hvis behandlingsstedet har et CVR-nr., skal dette benyttes. Behandlingssteder uden CVR-nr. kan registreres som ”et privat behandlingssted uden CVR-nr”. Registrering af behandlingssted foretages her. Læs mere i bekendtgørelsen her.
Spørgsmål: Skal jeg oprette firma med et CVR-nummer?
Svar: Kun behandlingssteder med en årsomsætning over 50.000 kr., skal efter skattereglerne have et CVR-nummer. Læs mere her. Sundhedsfaglige behandlinger er ikke momspligtige. Læs mere her.
Spørgsmål: Hvordan forholder jeg mig til forsikring?
Svar: Alle patienter i Danmark er beskyttet mod fejlbehandling via Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. Læs mere om, hvordan erstatningsansvar er placeret her. Du skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om, at du udfører sundhedsfaglig behandling, også selvom det er en kort periode. Læs mere i bekendtgørelsen, der fastlægger reglerne om registrering, tilsyn og gebyr. Se særligt §§ 1-3 og §§ 15-16.
Du skal selv sørge for at tegne en gældende ansvarsforsikring, også selvom du varetager en fødsel uden betaling. Medlemmer af Jordemoderforeningen er dækket af den fælles erhvervsansvarsforsikring, der er tegnet af foreningen, hvis de udøver erhverv som privat jordemoder og har tilmeldt sig ordningen. Denne forsikring dækker dog ikke, hvis du udfører frivilligt jordemoderarbejde i din fritid. Kontakt Runa for yderligere spørgsmål om forsikring: www.runa.dk.
Svar: Hvis du opretter et firma og registrerer dig (se nedenfor) er der intet til hinder for, at du må tjene penge på at varetage hjemmefødsler.
Spørgsmål: Hvad hvis jeg ikke tager penge for det, men stiller op pro bono?
Svar: Det må du også gerne, men du skal være opmærksom på en række forhold, som f.eks. forsikring (se nedenfor).
Spørgsmål: Skal jeg registreres i Behandlingsstedsregisteret?
Svar: Har du en omsætning på hjemmefødsler, skal du kun registreres i Behandlingsstedsregisteret, hvis du tjener over 28.615 kr. om året. Hvis et behandlingssted har en årlig omsætning på 28.615 kr. (i 2024 pris- og lønniveau) eller derunder, skal det ikke registreres i Behandlingsstedsregistret. Virksomheden skal dog underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden ved at udfylde en underretningsformular – ”Behandlingssted med lav omsætning”. Underretningsformularen samt reglerne finder du her.
Hvis du udfører hjemmefødsler frivilligt, skal du ikke registreres i Behandlingsstedsregisteret, da ulønnet sundhedsfaglig behandling er undtaget fra registrering. Du skal dog stadig underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om din aktivitet ved at udfylde en underretningsformular ’Frivillig, ulønnet behandling’.
Spørgsmål: Skal jeg registreres i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR)?
Svar: Hvis du tjener mere end 28.615 kr. og bliver registreret i Behandlingsstedsregisteret, skal du også registreres i SOR. Hvis behandlingsstedet har et CVR-nr., skal dette benyttes. Behandlingssteder uden CVR-nr. kan registreres som ”et privat behandlingssted uden CVR-nr”. Registrering af behandlingssted foretages her. Læs mere i bekendtgørelsen her.
Spørgsmål: Skal jeg oprette firma med et CVR-nummer?
Svar: Kun behandlingssteder med en årsomsætning over 50.000 kr., skal efter skattereglerne have et CVR-nummer. Læs mere her. Sundhedsfaglige behandlinger er ikke momspligtige. Læs mere her.
Spørgsmål: Hvordan forholder jeg mig til forsikring?
Svar: Alle patienter i Danmark er beskyttet mod fejlbehandling via Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager. Læs mere om, hvordan erstatningsansvar er placeret her. Du skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om, at du udfører sundhedsfaglig behandling, også selvom det er en kort periode. Læs mere i bekendtgørelsen, der fastlægger reglerne om registrering, tilsyn og gebyr. Se særligt §§ 1-3 og §§ 15-16.
Du skal selv sørge for at tegne en gældende ansvarsforsikring, også selvom du varetager en fødsel uden betaling. Medlemmer af Jordemoderforeningen er dækket af den fælles erhvervsansvarsforsikring, der er tegnet af foreningen, hvis de udøver erhverv som privat jordemoder og har tilmeldt sig ordningen. Denne forsikring dækker dog ikke, hvis du udfører frivilligt jordemoderarbejde i din fritid. Kontakt Runa for yderligere spørgsmål om forsikring: www.runa.dk.
Før hjemmefødsel
Spørgsmål: Hvordan sikrer jeg mig de nødvendige instrumenter og materialer så som handsker, steril afdækning etc.?
Svar: Du skal selv anskaffe de materialer og det udstyr, der skal benyttes ved en hjemmefødsel. Mange fødende får udleveret en ambulantpose af deres fødested.
Spørgsmål: Hvordan med medicin til hjemmefødsel?
Svar: Du kan som jordemoder selv rekvirere medicinen til hjemmefødsel.
Svar: Du skal selv anskaffe de materialer og det udstyr, der skal benyttes ved en hjemmefødsel. Mange fødende får udleveret en ambulantpose af deres fødested.
Spørgsmål: Hvordan med medicin til hjemmefødsel?
Svar: Du kan som jordemoder selv rekvirere medicinen til hjemmefødsel.
Under hjemmefødsel
Spørgsmål: Hvordan dokumenterer jeg fødslen?
Svar: Du har pligt til føre en tidspræcis og udførlig journal som ved enhver fødsel. Den må gerne være på papir, men hvis du vælger at gøre det på en privat computer, skal du sikre dig, at GDPR bliver overholdt. Du har som jordemoder pligt til at sørge for, at al dokumentation vedr. fødslen gemmes og opbevares forsvarligt.
Du kan orientere dig i journalføringsbekendtgørelsen her.
Spørgsmål: Hvordan skal jeg forholde mig, hvis fødslen ikke skrider frem som forventet?
Svar: Hvis der bliver behov for omvisitering, er det det hospital, den fødende hører til, der skal kontaktes. Undersøg på forhånd hvor og hvordan de kontaktes. Hvis en kritisk situation opstår, skal du ringe 112.
Svar: Du har pligt til føre en tidspræcis og udførlig journal som ved enhver fødsel. Den må gerne være på papir, men hvis du vælger at gøre det på en privat computer, skal du sikre dig, at GDPR bliver overholdt. Du har som jordemoder pligt til at sørge for, at al dokumentation vedr. fødslen gemmes og opbevares forsvarligt.
Du kan orientere dig i journalføringsbekendtgørelsen her.
Spørgsmål: Hvordan skal jeg forholde mig, hvis fødslen ikke skrider frem som forventet?
Svar: Hvis der bliver behov for omvisitering, er det det hospital, den fødende hører til, der skal kontaktes. Undersøg på forhånd hvor og hvordan de kontaktes. Hvis en kritisk situation opstår, skal du ringe 112.
Efter hjemmefødsel
Spørgsmål: Hvordan anmelder jeg en fødsel?
Svar: Du har som jordemoder pligt til at anmelde en fødsel, hvis du har været til stede under denne. Læs mere her.
Læs artiklen ’Anmeldelse af fødsel – jordemoderens pligt’ i Tidsskrift for Jordemødre.
Fødslen skal anmeldes til Sundhedsdatastyrelsen (fødselsregisteret), hjemmehørende sogn, sundhedsplejersken og egen læge.
Anmeldelse til sogn kan ske via sikker mail på sogn.dk.
Spørgsmål: Hvordan sikres det, at sundhedsplejersken i den pågældende kommune får besked?
Svar: Jordemoderen er forpligtet til at give sundhedsplejersken besked om fødslen, hvis den fødende/parret har givet samtykke hertil. Kontakt den pågældende kommune inden fødsel og aftal hvorledes, de får besked.
Spørgsmål: Hvordan skrives der epikrise til egen læge?
Svar: Den journalføring, du har lavet under fødslen, skal du sende til egen læge, hvis den fødende/parret har givet samtykke hertil. Kontakt lægen inden fødsel og aftal hvorledes der gives besked efter fødslen.
Spørgsmål: Hvordan forholder jeg mig til PKU og hørescreening?
Svar: Jordemoderforeningen er i dialog med blandt andre Sundhedsstyrelsen (SST) om dette, idet SST har givet divergerende udmeldinger om, hvorvidt man må tage PKU i hjemmet.
Følgende svar, kan derfor snarligt blive revideret. Vi henviser til SST, hvis du brug for yderligere/ konkret viden her og nu.
PKU skal foretages mellem 48 og 72 timer efter fødsel. Prøven kan tages på det hospital, moderen er tilknyttet, også selvom barnet endnu ikke har fået sit eget personnummer. Systemerne genererer erstatnings cpr. Alternativt kan du som jordemoder ved et evt. barselsbesøg foretage PKU, men det kræver, at moderen har fået PKU-kortet med hjem før fødslen. Det udfyldte kort skal i så tilfælde sendes til Statens Serum Institut.
Du har som Jordemoder pligt til at informere den fødende/ parret om PKU og hørescreening. Læs mere her.
BEMÆRK: Ikke alle vejledninger beskriver anmeldelse af fødsel på samme måde. Jordemoderforeningen har rettet henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen for en forklaring herpå.
Svar: Du har som jordemoder pligt til at anmelde en fødsel, hvis du har været til stede under denne. Læs mere her.
Læs artiklen ’Anmeldelse af fødsel – jordemoderens pligt’ i Tidsskrift for Jordemødre.
Fødslen skal anmeldes til Sundhedsdatastyrelsen (fødselsregisteret), hjemmehørende sogn, sundhedsplejersken og egen læge.
Anmeldelse til sogn kan ske via sikker mail på sogn.dk.
Spørgsmål: Hvordan sikres det, at sundhedsplejersken i den pågældende kommune får besked?
Svar: Jordemoderen er forpligtet til at give sundhedsplejersken besked om fødslen, hvis den fødende/parret har givet samtykke hertil. Kontakt den pågældende kommune inden fødsel og aftal hvorledes, de får besked.
Spørgsmål: Hvordan skrives der epikrise til egen læge?
Svar: Den journalføring, du har lavet under fødslen, skal du sende til egen læge, hvis den fødende/parret har givet samtykke hertil. Kontakt lægen inden fødsel og aftal hvorledes der gives besked efter fødslen.
Spørgsmål: Hvordan forholder jeg mig til PKU og hørescreening?
Svar: Jordemoderforeningen er i dialog med blandt andre Sundhedsstyrelsen (SST) om dette, idet SST har givet divergerende udmeldinger om, hvorvidt man må tage PKU i hjemmet.
Følgende svar, kan derfor snarligt blive revideret. Vi henviser til SST, hvis du brug for yderligere/ konkret viden her og nu.
PKU skal foretages mellem 48 og 72 timer efter fødsel. Prøven kan tages på det hospital, moderen er tilknyttet, også selvom barnet endnu ikke har fået sit eget personnummer. Systemerne genererer erstatnings cpr. Alternativt kan du som jordemoder ved et evt. barselsbesøg foretage PKU, men det kræver, at moderen har fået PKU-kortet med hjem før fødslen. Det udfyldte kort skal i så tilfælde sendes til Statens Serum Institut.
Du har som Jordemoder pligt til at informere den fødende/ parret om PKU og hørescreening. Læs mere her.
BEMÆRK: Ikke alle vejledninger beskriver anmeldelse af fødsel på samme måde. Jordemoderforeningen har rettet henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen for en forklaring herpå.