Sagens gang gennem klagesystemet – læs og forstå

Patienten kan vælge at klage over behandlingsstedet eller en eller flere sundhedspersoner, der har været involveret i behandlingen. Klagen sendes til Styrelsen for Patientklager, der er en uvildig klageinstans. Rettes klagen imod én eller flere autoriserede sundhedspersoner behandles klagen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn – læs mere nedenfor. Klages der derimod over en sundhedsfaglig behandling eller et forløb, der ikke retter sig mod bestemte sundhedspersoner, er klagen en såkaldt styrelsessag og behandle af Styrelsen for Patientklager.

De sundhedspersoner, der har været involveret i det forløb der klages over, bliver inddraget og får mulighed for at afgive partshøring.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan ligeledes igangsætte det reaktive tilsyn på baggrund af en bekymringshenvendelse, en klagesag, pressesag eller såfremt styrelsen får kendskab til eller mistanke om overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet. Tilsynet kan resultere i et påbud til behandlingsstedet ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed af egen drift kan sende en klage over en sundhedsperson til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Styrelsen for Patientklager gennemgår alle indkomne klager for om der er tegn på fare for patientsikkerheden. Vurderer styrelsen, at der har været fare for patientsikkerheden, sendes sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for tilsynet med autoriserede sundhedspersoner.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over sundhedspersoners faglige virksomhed. Formålet med behandlingen i disciplinærnævnet er at styrke patienternes retsstilling og sikre en samlet grundig og kvalificeret behandling af patientklager. Når nævnet træffer afgørelse deltagere der både lægmænd og sagkyndige sundhedsfagligt uddannede personer, samt en dommer.

Dialog før klagebehandling

Før den egentlige klagebehandling går i gang, får patienten, der har klaget, tilbud om en lokal dialog med repræsentanter fra regionen. Patienten bestemmer dog selv, om vedkommende vil tage imod tilbuddet. Hvis patienten siger nej til dialogen, fortsætter behandlingen af klagen uden videre.

Formålet med dialogen er dels at medvirke til en øget læring af patienternes klager og dels at afværge eventuelle misforståelser, der har foranlediget patienten til at klage. Vi ved, at jordemødre altid stræber efter at give den bedste behandling og omsorg, men misforståelser og fejl kan ske. Når det sker, er det vigtigt hurtigt at få rettet misforståelsen eller fejlen og bruge erfaringen til at forbedre og forhindre gentagelser.

Med dialogen får patienten mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål, som patienten har om den behandling/forløb, som hun har modtaget/været i. Styrelsen for Patientklager opfordrer ledelserne til at inddrage de sundhedspersoner der har været involveret i det forløb, som klagen vedrører. Hvis du mener, at det vil give god mening, at du deltager i dialogsamtalen med patienten, er der vores anbefaling, at du drøfter det med din ledelse.

Efter dialogen er det op til patienten, om denne vil fastholde klagen eller trække den tilbage.

Det er desværre vores oplevelse, at patienterne kun ganske sjældent vælger dialogmuligheden i de klagesager, vi ser.

Når dialogen ikke er tilstrækkelig og klagen opretholdes

Hvis patienten alligevel ønsker at opretholde klagen over jordemoderens faglige virksomhed, bliver klagen behandlet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Se flowchart i større gengivelse

Du er altid velkommen til at kontakte Jordemoderforeningens sekretariat – se kontaktoplysninger – såfremt du har behov for hjælp til udarbejdelse af partshøringen. Vi har tavshedspligt over for alt, hvad du fortæller, og vi har både juridisk og faglig kompetencer til at hjælpe dig med dit svar.