Info til privatpraktiserende

Behandlingsstedregisteret, det sundhedsfaglige tilsyn og oprettelse i SOR 

Når du som autoriseret sundhedsfaglig person opretter en virksomhed, der udbyder sundhedsydelser, bliver din virksomhed/behandlingssted omfattet af det “Sundhedsfaglige tilsyn”, som udøves af Styrelsen for Patientsikkerhed.  

Styrelsen for Patientsikkerhed udtager hvert år forskellige typer af behandlingssteder, som bliver underlagt et “Sundhedsfagligt tilsyn”. Efterfølgende udarbejdes en rapport, som er offentlig tilgængelig.  

En selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører behandling, skal oprettes i det såkaldte behandlingsstedsregister 
https://stps.dk/da/registrering/behandlingssted/ 

Ved behandling forstås blandt andet undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp samt forebyggelse og sundhedsfremme. 

Der betales et årligt beløb for at være registeret i Behandlingsstedsregisteret. Beløbets størrelse afhænger af nettoomsætningen i virksomheden. Såfremt nettoomsætningen i virksomheden er under 26.534 kr. årligt, kan man fritages for registreringsgebyret.  

Der er enkelte undtagelser fra registreringspligten – læs mere her: https://stps.dk/da/registrering/behandlingssted/hvilke-behandlingssteder-skal-registreres/ – dog skal disse behandlingssteder underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomhedens eksistens og aktivitet. Dette sker elektronisk på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside – her skal angives hvilken undtagelse virksomheden er omfattet af. Såfremt din virksomhed er undtaget registreringspligten, er den ligeledes fritaget for det sundhedsfaglige tilsyn. 

Udover registrering af behandlingsstedet i Behandlingsstedregisteret skal den sundhedsfaglige virksomhed ligeledes oprettes i Sundhedsvæsenets Organisations Register (SOR). Du kan læse mere og oprette din virksomhed her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/organisationsregistrering/sor_private_statslige  

Journal og patientklager 

Som jordemoder er du fagligt ansvarlig for de sundhedsfaglige ydelser, som du udfører og du er forpligtet til at føre journal. Se bekendtgørelse om journalføring

Samtykke 

Patienters ret til selvbestemmelse er et grundlæggende princip i sundhedsloven. Det kommer blandt andet til udtryk i retten til at modtage fyldestgørende information før en behandling og i kravet om, at behandleren indhenter samtykke, før behandlingen sættes i værk. Et gyldigt samtykke forudsætter, at patienten er i stand til at overskue konsekvenserne af behandlingen på baggrund af den givne information. Retten til at frabede sig information udspringer også af princippet om selvbestemmelse. 

Definitionen af “behandling” fremgår af lovgivningen og omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Der findes ikke en detaljeret liste over, hvad jordemødre skal indhente informeret samtykke til. Da det altid en vurderingssag.  Men som eksempler nævnes nedenfor et par situationer, hvor der altid skal gives information og indhentes samtykke: 

  • Hvis man laver hindeløsning eller scanner fosteret, skal der indhentes informeret samtykke. Det samme gælder ved henvisning til egen læge eller sygehus. I tilsynet er det blevet påpeget, at der altid skal indhentes informeret samtykke før suturering efter fødsel. Det tænker man måske ikke over, når man står ved fødslen, og der er behov for at sy en bristning. Men suturering kræver information om fordele og ulemper og et samtykke fra kvinden – og selvfølgelig at information og samtykke noteres i journalen. Det gælder både ved fødsler i privat praksis og ved fødsler på hospital.  
  • Et informeret samtykke skal som udgangspunkt være “udtrykkeligt”, det vil sige mundtligt eller skriftligt. I nogle tilfælde vil et stiltiende samtykke være nok, hvis det er utvivlsomt, at patienten er enig i behandlingen.  
  • Samtykket skal altid dokumenteres i journalen med beskrivelsen af den information, der bliver givet. Beskrivelsen skal være fuldstændig og blandt andet indeholde information om virkning og eventuelle bivirkninger. Det er tilstrækkeligt, hvis man skriver, at information er givet i henhold til vejledning fra for eksempel Sundhedsstyrelsen. Et eksempel herpå er information om K-vitamin.  
  • Også i tilfælde hvor en gravid frabeder sig en behandling efter at have modtaget information, skal det fremgå af journalen blandt andet for at andre sundhedspersoner, der senere kommer i kontakt med kvinden, ved, hvilken information, der er givet. Hvis for eksempel en kvinde ikke ønsker, at barnet skal have K-vitamin, noteres det, at kvinden efter given information i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke ønsker K-vitamin. I dette tilfælde bør man ligeledes skrive, at det er mod givent råd. Men det er selvfølgelig afhængigt af situationen. Har man drøftet forskellige smertestillingsproblematikker, behøver man ikke skrive alt det, kvinden siger nej til, men blot skrive, at smertelindring er drøftet, og at kvinden på nuværende tidspunkt ikke ønsker smertelindring.  

Anamnese og selvstændig barnejournal 

En patientjournal er “optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v. herunder hvilken information, der er givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet (jf. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).  

Journalen er et vigtigt redskab til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle, som er involveret i svangreomsorgen. Det gælder ikke mindst i sammenhænge, hvor mange forskellige sundhedspersoner er involveret for eksempel i forbindelse med brug af vikarer, overgange og behandlerskifte.  

Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige og relevante for behandlingen, og oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakten. 

En journal skal indeholde en anamnese dvs. kvindens egen fortælling om sine fysiske og psykosociale forhold. Journalen skal desuden indeholde kvindens navn, CPR-nr. (alder) og bopæl og være tydeligt signeret og med tidsangivelse for hvert enkelt notat.  

Der skal oprettes en journal for hver “patient”. Det vil sige, at der skal oprettes en selvstændig journal for barnet, når det er født og hvor det – også – handler om barnet. Det vil være nok at beskrive en plan for et ammeforløb i mors journal, men hvis kommunikation og information eksempelvis handler om amning og dieteknik skal det skrive i barnets journal.  

Den tekniske journal 

Der er ikke krav om, at journaler skal føres elektronisk eller i særlige journalsystemer. Journaler kan føres på papir, og hvis man ønsker det for eksempel i Word. Journalen skal føres på dansk og eventuelle forkortelser skal kunne forstås af andre sundhedspersoner og deres medhjælpere. Hvis man fører journal på papir, skal man sikre, at der anvendes materialer og metoder, som er egnede til at sikre optegnelsernes holdbarhed. Ved anvendelse af elektroniske patientjournaler skal det ved løbende sikkerhedskopiering sikres, at optegnelserne ikke tilintetgøres, fortabes eller forringes. Patientjournaler skal altid opbevares forsvarligt, og det skal sikres, at uvedkommende ikke får adgang til oplysninger i journalerne. 

Lovgivningen stiller således ikke krav om, at journaler skal føres på enten papir eller elektronisk, men man skal altid sikre sig, at eventuelle rettelser er synlige, og man må aldrig slette noget i en journal. Det kan være nødvendigt efterfølgende at foretage rettelser, men ændringer skal fremstå tydeligt, og den oprindelige tekst skal bevares, jf. Journalføringsbekendtgørelsen.  

Privatpraktiserende jordemødre har pligt til selv at opbevare sit journalmateriale i 10 år. En journal kan med kvindens samtykke overdrages til en anden jordemoder, der overtager behandlingen af kvinden og bliver ansvarlig for opbevaringen. I de tilfælde, hvor patienten ikke ønsker, at journalen skal videregives til anden sundhedsperson, skal patienten oplyses om, at journalen videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Ved praksisophøre har jordemoderen pligt til at videregive journalerne til Styrelsen for Patientsikkerhed. Kvinden har ret til aktindsigt i journaler fra privat jordemoderpraksis. 

Hvis din patient mener, at du med din jordemoderfaglige behandling har påført vedkommende skader, kan patienten klage til Styrelsen for Patientklager. Det har du pligt til at oplyse patienten om. Læs mere om patientklager 

Hvis patient mener at din behandling har påført vedkommende økonomiske udgifter, er det Patienterstatningen som patienten kan kontakte. Patienterstatningen træffer afgørelser om, hvorvidt der er sket en skade på patienten men placerer ikke ansvar eller uddeler sanktioner.  

Sundhedsydelser  

Jordemoderforeningen rådgiver ikke om skatteretlige spørgsmål, men nedenfor har vi samlet oplysningerne vedr. momsfritagelse for sundhedsydelser med diverse henvisninger til SKATs hjemmeside.  

Din ydelse være en sundhedsydelse jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 1 for at være fritaget moms. Også jordemoderydelser, som i sundhedslovens forstand er defineret som sundhedsydelser, er derfor momsfritaget. Du kan læse mere om omfanget for momsfritagelsen for anden egentlig sundhedspleje på SKATs hjemmeside

Hvis din virksomhed har andre ydelser end sundhedsydelser i momslovens forstand, kan det være, der skal pålægges moms på disse ydelser.  

Ydelser, der ikke giver momsfritagelse, kan bl.a. være varesalg, generel rådgivning, personlig træning, yoga, hypnose, healing, coaching, supervision, afspænding m.m. 
Momsfritagelsen afhænger af flere aspekter, og derfor anbefaler Jordemoderforeningen, at du grundigt undersøger, hvilke af dine ydelser, der er momsfritaget. 

Lønsumsafgift 

Sundhedsydelser er som hovedregel momsfrie. Hvis dine ydelser i momsmæssig forstand bliver defineret som sundhedsydelser, skal du betale lønsumsafgift i stedet for moms. Du kan læse mere om lønsumsafgiften på SKATs hjemmeside

Undervisning 

Som udgangspunkt er undervisning momsfritaget jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3. Momsfritagelsen omfatter skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning. 
Undtaget fra momsfritagelsen er kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når virksomheden drives med gevinst for øje. 
Det er i den forbindelse underordnet, hvad du kalder din ydelse. Det er indholdet, der er det afgørende og hvem kurset udbydes til. Du kan læse mere om momsfritagelse for undervisning på SKATs hjemmeside

Bindende ligningssvar 

For at være sikker på, eller hvis du er i tvivl, om dine ydelser er momsfritaget, anbefaler vi, at du får et bindende ligningssvar fra SKAT, så du ikke senere får en opkrævning, som kan gå 5 år tilbage. Du kan spørge SKAT om et bindende svar via deres hjemmeside

Generelt 

Læs mere om registreringsgrænsen mm. på SKATs hjemmeside

Sygeforsikring “danmark” 

Sygeforsikringen “danmark” giver støtte til private jordemoderydelser. 

Der skal være tale om jordemoderydelser, der ligger indenfor, hvad man normalt vil betegne som jordemoderkonsultationer mm. I første omgang vil det nok primært være privat fødselsforberedelse og konsultationer i forbindelse med skanninger, men det kan naturligvis også være ammevejledning, hjemmefødsler etc. 

Læs mere om ordningen og tilmeld dig 

A-Kasse 

Hvis du bliver ledig, dvs. ophører med at drive selvstændig virksomhed, kan du få udbetalt dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse. Vær opmærksom på at der typisk er en karensperiode på 3 uger for selvstændige, der melder sig arbejdsløse. Jordemoderforeningen har samarbejde med DSA, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, som både forsikrer selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere. 

Relevante forsikringer – gratis erhvervsansvarsforsikring 

Som selvstændig er du selv ansvarlig for at være ordentligt forsikret. 

Arbejdsskadeforsikring 

Som selvstændig, og som medhjælpende ægtefælle, bør man tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker hvis der sker ulykker på dig selv imens du arbejder som selvstændig. Den kan tegnes hos de fleste forsikringsselskaber. 

Erhvervsansvarsforsikring  

Hvis du kommer til at skade en patient eller dennes ejendele under behandlingen har vedkommende mulighed for at kræve erstatning. 

Jordemoderforeningen har tegnet en kollektiv Erhvervsansvarsforsikring for selvstændige jordemødre, der er medlem af Jordemoderforeningen, igennem RUNA. Forsikringen dækker behandlingsmæssige skader op til kr. 10.000 (behandlingsskader på over kr. 10.000 dækkes af den offentligt finansierede Patientansvarsforsikringen). 

Udover behandlingsskader dækker RUNA-forsikringen skader, der ikke omhandler selve behandlingen. Det kan fx være tingskader patientens ejendele (f.eks. briller eller inventar i hjemmet), og her er der dækning op til 5.000.000 kr. RUNA-forsikringen dækker derudover op til 10.000.000 kr., hvis der sker fysiske personskader på patienten, der ikke er behandlingsrelaterede (f.eks. hvis patienten falder og slår sig i venteværelset). 

RUNA-forsikringen dækker ikke skader, du måtte lave i et ansættelsesforhold. Det er arbejdsgiverens ansvar. Ligesom forsikringen heller ikke dækker skader på dig – det kræver en ulykkesforsikring. 

Du skal være medlem i Jordemoderforeningen for at være dækket af RUNAs erhvervsforsikring, og hvis du har yderligere spørgsmål til dækningen, kan du med fordel kontakte RUNA og henvise til policenummeret. 

Læs forsikringsbetingelserne

Læs policen (med policenummer)

Sygedagpengeforsikring 

Som selvstændig har du ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom. Men hvis du har tegnet en sygedagpengeforsikring, har du ret til sygedagpenge fra enten 1. eller 3. sygefraværsdag. 

Sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende og mindre private arbejdsgivere administreres af Udbetaling Danmark og kommunen. De varetager administrationen af sygedagpengeforsikringer, herunder registrering af oprettelse, ændring og udmeldelse samt opkrævning af præmie for forsikringerne. Udbetaling Danmark træffer derudover afgørelse om udbetaling af barselsdagpenge og foretager udbetaling heraf. Dette gælder også barselsdagpenge udbetalt på baggrund af sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende. 

Barsel 

Du kan læse mere om barsel samt barselsdagpenge for selvstændige på www.borger.dk (søg på barsel og selvstændig)  

Erhvervsudygtighedsforsikring og pension 
Hvis du er selvstændig vikar eller arbejder uden for overenskomst, anbefaler vi at du tegner en erhvervsudygtighedsforsikring hos et forsikringsselskab efter eget valg. Så er du sikret en indkomst hvis du skulle gå hen og blive uarbejdsdygtig i længere tid. 

Ligeledes anbefaler vi, at du tegner en pensionsordning. 

Indbo 

Vær opmærksom på at en almindelig indboforsikring ikke dækker ting du bruger i forbindelse med erhverv, f.eks. din briks. Hos de fleste forsikringsselskaber kan du tegne en forsikring der dækker dit erhvervsmæssige inventar. 

Bibeskæftigelse 

Som offentligt ansat basisjordemoder har du som udgangspunkt ret til at have bibeskæftigelse både som selvstændig og som ansat. En offentlig arbejdsgiver kan således ikke generelt pålægge dig og dine kolleger at orientere om evt. bibeskæftigelse. Du skal dog oplyse om bibeskæftigelsen, hvis arbejdsgiver beder om det og det er sagligt begrundet at anmode om det, men du har aldrig pligt til at oplyse fx omsætning/indtjening. 

Hvis arbejdsgiveren vil forbyde dig at have et bierhverv, skal der i givet fald træffes afgørelse herom og en beslutning skal være sagligt begrundet. Beslutningen skal endvidere være konkret begrundet. Der må altså ikke opstilles generelle regler herfor. 

Selvom det ikke generelt kan forbydes dig og dine kolleger at udøve bibeskæftigelse, skal den dog udføres indenfor visse rammer. Du skal således være loyal overfor din offentlige arbejdsgiver og bibeskæftigelsen skal kunne varetages uden gene for din offentlige ansættelse. At du udfører samme opgaver i din bibeskæftigelse som den offentlige arbejdsgiver tilbyder, har ingen betydning for vurderingen af, om du er loyal. Offentlige virksomheder har i modsætning til private virksomheder ikke til opgave at konkurrere på et marked for at tjene penge. Du kan derfor også fx tilbyde fødselsforberedelse i egen virksomhed, selv om din offentlige arbejdsplads også gør det. Når du er på arbejde, må du dog ikke henvise gravide til din egen virksomhed. En sådan dobbeltrolle, som involverer privatøkonomiske interesser, vil være i strid med kravene til habilitet. 

At bibeskæftigelsen ikke må være til gene i din offentlige ansættelse betyder fx, at du fortsat i rimeligt omfang skal kunne påtage dig overarbejde og at bibeskæftigelsen ikke må påvirke din arbejdsindsats. 

Har du en ledende stilling, skal du være opmærksom på, at der ofte også vil være andre elementer, der indgår i vurderingen af, om et bierhverv er foreneligt med ansættelsen. 

Du kan ved henvendelse i Jordemoderforeningens sekretariat få yderligere oplysninger eller få hjælp i konkrete spørgsmål om bibeskæftigelse. 

Hvis du har ansatte

Som en service for de privatpraktiserende jordemødre, der kun har få ansatte jordemødre på deres klinik, har Jordemoderforeningen har udfærdiget et forslag til et ansættelsesbevis. Der er alene tale om et forslag, og den enkelte arbejdsgiver er velkommen til at udforme en anden type ansættelse. 

Ansættelsesbeviset er beregnet til at anvende der, hvor der kun er få ansatte jordemødre (eller flere jordemødre med meget få timer om ugen) og hvor der ikke er lavet overenskomst med Jordemoderforeningen. 

Forslaget til ansættelsesbevis tager langt fra højde for alle de væsentlige arbejdsvilkår, der kan kendetegne præcis den enkelte virksomhed. Hvis der er andre væsentlige forhold i arbejdet, der skal gøres opmærksom på, er det væsentligt at dette også tilføjes i ansættelsesbeviset. Det er en forpligtelse, der påhviler arbejdsgiver. 

Forhold omkring ansættelsesbeviser er reguleret i ansættelsesbevisloven. Du kan læse mere om ansættelsesbeviser her: Ansættelsesbevisloven 

I relation til udfyldelse af ansættelsesbeviset skal Jordemoderforeningen vejledende oplyse følgende: 

  • Pensionssatsen bør efter vores opfattelse være 18 % samlet (12 % fra arbejdsgiver + 6 % egenbetaling) 
  • Ferietillægget bør være 1,95 %. Der kan ikke aftales en ferieprocent på under 1% efter lovens minimumsregler 
  • Såfremt der arbejdes med skiftende arbejdstider bør arbejdstageren være bekendt med tjenestens placering senest 4 uger før tjenestens start 

Download ansættelsesbevis