Jordemoderforeningen får løbende spørgsmål fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer om løn og ansættelse. Her kan du se spørgsmål vedrørende seniorer, dagpenge mm.
G-dage efter arbejde i udlandet
Spørgsmål: Jeg har flere gange været i Norge for at arbejde. I øjeblikket er jeg sendt til Norge på en tre-ugers kontrakt af et dansk vikarbureau. Når jeg kommer hjem, har jeg ikke et job på hånden og skal jo formentlig gå arbejdsløs i en periode. Er der noget med, at min arbejdsgiver skal betale de første ledighedsdage? Og hvad sker der, hvis jeg er ansat direkte af det norske hospital? Er det så hospitalet, der betaler mine g-dage, når jeg kommer hjem til Danmark igen?
Svar (ved Sisco Daastrup-Hansen, juridisk konsulent, DSA): Danske arbejdsgivere skal betale en del af dagpengeomkostningen, når et medlem af en a-kasse bliver ledig – dvs. når der er et arbejdsophør, fx fordi der ikke er flere opgaver at løse, medlemmet bliver sagt op eller en tidsbegrænset ansættelse udløber. Helt konkret skal arbejdsgiveren i en sådan situation betale en særlig ydelse til medlemmet, der hedder dagpengegodtgørelse – eller i daglig tale g-dage.
Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldte, før arbejdsgiveren skal betale g-dage. For det første er det et krav, at medarbejderen har været beskæftiget i fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger forud for arbejdsophøret. For det andet er det en betingelse, at medlemmet rent faktisk er ledig de første ordinære arbejdsdage efter arbejdsophøret. Holder medlemmet ferie eller opnår arbejde i forlængelse af arbejdsophøret, skal arbejdsgiveren ikke betale g-dage. Hvis betingelserne for udbetaling af g-dage er opfyldt, skal arbejdsgiveren betale g-dage for de første 2 dage medlemmet er ledig efter arbejdsophør.
G-dagsbetalingen udgør 892 kr. pr. dag (2021) – eller hvad der svarer til højeste dagpengesats.
G-dagene udbetales enten som hele eller halve dage alt efter, om medlemmet er helt eller kun delvis ledig de første dage efter arbejdsophøret. Arbejder du som vikar i Norge, for en dansk virksomhed, vil du derfor som udgangspunkt have krav på g-dage fra din danske arbejdsgiver, når opgaven hører op, og du i øvrigt er ledig efter udløb af opgaven og vender tilbage til Danmark.
G-dage er imidlertid en dansk regel. Er du ansat direkte af en norsk eller udenlandsk arbejdsgiver, har du ikke krav på g-dage fra din arbejdsgiver. Du vil i stedet kunne søge dagpenge fra a-kassen – også for de første ledige dage efter et arbejdsophør.
Opdateret juli 2021
Svar (ved Sisco Daastrup-Hansen, juridisk konsulent, DSA): Danske arbejdsgivere skal betale en del af dagpengeomkostningen, når et medlem af en a-kasse bliver ledig – dvs. når der er et arbejdsophør, fx fordi der ikke er flere opgaver at løse, medlemmet bliver sagt op eller en tidsbegrænset ansættelse udløber. Helt konkret skal arbejdsgiveren i en sådan situation betale en særlig ydelse til medlemmet, der hedder dagpengegodtgørelse – eller i daglig tale g-dage.
Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldte, før arbejdsgiveren skal betale g-dage. For det første er det et krav, at medarbejderen har været beskæftiget i fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger forud for arbejdsophøret. For det andet er det en betingelse, at medlemmet rent faktisk er ledig de første ordinære arbejdsdage efter arbejdsophøret. Holder medlemmet ferie eller opnår arbejde i forlængelse af arbejdsophøret, skal arbejdsgiveren ikke betale g-dage. Hvis betingelserne for udbetaling af g-dage er opfyldt, skal arbejdsgiveren betale g-dage for de første 2 dage medlemmet er ledig efter arbejdsophør.
G-dagsbetalingen udgør 892 kr. pr. dag (2021) – eller hvad der svarer til højeste dagpengesats.
G-dagene udbetales enten som hele eller halve dage alt efter, om medlemmet er helt eller kun delvis ledig de første dage efter arbejdsophøret. Arbejder du som vikar i Norge, for en dansk virksomhed, vil du derfor som udgangspunkt have krav på g-dage fra din danske arbejdsgiver, når opgaven hører op, og du i øvrigt er ledig efter udløb af opgaven og vender tilbage til Danmark.
G-dage er imidlertid en dansk regel. Er du ansat direkte af en norsk eller udenlandsk arbejdsgiver, har du ikke krav på g-dage fra din arbejdsgiver. Du vil i stedet kunne søge dagpenge fra a-kassen – også for de første ledige dage efter et arbejdsophør.
Opdateret juli 2021
Seniorordning (1)
Spørgsmål: Hvilke muligheder har jeg, når jeg gerne vil drosle ned i årene før, jeg går på pension?
Svar: Ved overenskomstforhandlingerne er der sikret adgang til aftaler for seniorer på:
• det regionale område
• det kommunale område
• det statslige område
Husk også muligheden for at:
• begynde udbetalingen fra sin pensionsordning gradvist
• kombinere en seniorstilling med nedgang i tid med fastholdelse af pensionsindbetaling
Kontakt din pensionskasse og hør om mulighederne.
Senioraftale på det regionale område
Senioraftalen på det regionale område har 4 grundelementer:
• Seniorbonus
• Seniorstillinger
• Generationsskifteordninger
• Fratrædelsesordninger
Seniorbonus
• Fra 60 år 0,8 % – svarende til 2 dages arbejde
• Fra 61 år 1,2 % – svarende til 3 dages arbejde
• Fra 62 år 1,6 % – svarende til 4 dages arbejde
Bonussen kan ændres til
• Fridage, – også kaldet seniordage
• Særlig pensionsindbetaling, eller
• Kompetenceudviklingsforløb
Seniorstillinger
En mulighed fra 60 år, hvor medarbejderen fx kan komme på nedsat tid.
Der kan aftales fastholdelsestiltag, som:
• Udligningstillæg, der fastholder helt eller delvist lønnen på det oprindelige niveau.
• Bevarelse af pensionsrettigheder/pensionsforbedringer (fast element)
• Fastholdelsesbonus, som indebærer en bonus til medarbejderen ved fratrædelsen, hvis fratrædelsen sker efter det fyldte 62. år
Generationsskifteordninger – til ledere
• Særlige vilkår i en periode på maks. 6 år, hvorefter stillingen fratrædes
• Kan indgås fra lederen fylder 54 år
Fastholdelseselementer kan være:
• Løntillæg
• Fastholdelsesbonus
• pensionsforbedring
Fratrædelsesordninger
Fratrædelsesordninger kan anvendes til fastholdelse, fx ved at aftale, at en ansættelse minimum frem til en bestemt alder udløser et eller flere elementer
• Fratrædelsesgodtgørelse (indtil 6 måneders løn)
• Pensionsforbedring og/eller
• Tjenestefri med sædvanlig løn
Se Rammeaftale om seniorpolitik i regionerne her.
Senioraftale på det kommunale område
Senioraftalen på det kommunale indeholder blandet andet:
• Seniorsamtaler
• Seniorstillinger
• Generationsskifteordninger
• Seniordage
Seniorsamtale
Formålet med seniorsamtalen er, at der i rette tid sættes fokus på medarbejderens ønsker og behov for at kunne fastholde den enkelte senior længere tid i kommunen. I samtalen tager medarbejder og leder efter behov stilling til konkrete nye muligheder og vilkår for at fremme det gode seniorarbejdsliv for den enkelte ansatte.
Seniorstillinger
Ansatte, der har til hensigt at gå på pension/efterløn, tilbydes en seniorstilling, hvis forholdene på arbejdsstedet mv. tillader det.
Fastholdelseselementerne i en seniorstilling kan bestå af:
• udligningstillæg,
• bevarelse af pensionsrettigheder/pensionsforbedringer og/eller
• fastholdelsesbonus
Generationsskifteordninger – til ledere
Fastholdelseselementerne i en generationsskifteordning kan bestå af:
• løntillæg
• fastholdelsesbonus, og/eller
• pensionsforbedring
Fastholdelses og fratrædelsesordninger
Disse ordninger har ligeledes til hensigt at at udsætte pensionering
Seniordage
En månedslønnet ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i:
• 2 dage i det kalenderår vedkommende fylder 60 år
• 3 dage i det kalenderår vedkommende fylder 61 år
• 4 dage fra det kalenderår vedkommende fylder 62 år
Se Rammeaftale om seniorpolitik i kommunerne her
Svar: Ved overenskomstforhandlingerne er der sikret adgang til aftaler for seniorer på:
• det regionale område
• det kommunale område
• det statslige område
Husk også muligheden for at:
• begynde udbetalingen fra sin pensionsordning gradvist
• kombinere en seniorstilling med nedgang i tid med fastholdelse af pensionsindbetaling
Kontakt din pensionskasse og hør om mulighederne.
Senioraftale på det regionale område
Senioraftalen på det regionale område har 4 grundelementer:
• Seniorbonus
• Seniorstillinger
• Generationsskifteordninger
• Fratrædelsesordninger
Seniorbonus
• Fra 60 år 0,8 % – svarende til 2 dages arbejde
• Fra 61 år 1,2 % – svarende til 3 dages arbejde
• Fra 62 år 1,6 % – svarende til 4 dages arbejde
Bonussen kan ændres til
• Fridage, – også kaldet seniordage
• Særlig pensionsindbetaling, eller
• Kompetenceudviklingsforløb
Seniorstillinger
En mulighed fra 60 år, hvor medarbejderen fx kan komme på nedsat tid.
Der kan aftales fastholdelsestiltag, som:
• Udligningstillæg, der fastholder helt eller delvist lønnen på det oprindelige niveau.
• Bevarelse af pensionsrettigheder/pensionsforbedringer (fast element)
• Fastholdelsesbonus, som indebærer en bonus til medarbejderen ved fratrædelsen, hvis fratrædelsen sker efter det fyldte 62. år
Generationsskifteordninger – til ledere
• Særlige vilkår i en periode på maks. 6 år, hvorefter stillingen fratrædes
• Kan indgås fra lederen fylder 54 år
Fastholdelseselementer kan være:
• Løntillæg
• Fastholdelsesbonus
• pensionsforbedring
Fratrædelsesordninger
Fratrædelsesordninger kan anvendes til fastholdelse, fx ved at aftale, at en ansættelse minimum frem til en bestemt alder udløser et eller flere elementer
• Fratrædelsesgodtgørelse (indtil 6 måneders løn)
• Pensionsforbedring og/eller
• Tjenestefri med sædvanlig løn
Se Rammeaftale om seniorpolitik i regionerne her.
Senioraftale på det kommunale område
Senioraftalen på det kommunale indeholder blandet andet:
• Seniorsamtaler
• Seniorstillinger
• Generationsskifteordninger
• Seniordage
Seniorsamtale
Formålet med seniorsamtalen er, at der i rette tid sættes fokus på medarbejderens ønsker og behov for at kunne fastholde den enkelte senior længere tid i kommunen. I samtalen tager medarbejder og leder efter behov stilling til konkrete nye muligheder og vilkår for at fremme det gode seniorarbejdsliv for den enkelte ansatte.
Seniorstillinger
Ansatte, der har til hensigt at gå på pension/efterløn, tilbydes en seniorstilling, hvis forholdene på arbejdsstedet mv. tillader det.
Fastholdelseselementerne i en seniorstilling kan bestå af:
• udligningstillæg,
• bevarelse af pensionsrettigheder/pensionsforbedringer og/eller
• fastholdelsesbonus
Generationsskifteordninger – til ledere
Fastholdelseselementerne i en generationsskifteordning kan bestå af:
• løntillæg
• fastholdelsesbonus, og/eller
• pensionsforbedring
Fastholdelses og fratrædelsesordninger
Disse ordninger har ligeledes til hensigt at at udsætte pensionering
Seniordage
En månedslønnet ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i:
• 2 dage i det kalenderår vedkommende fylder 60 år
• 3 dage i det kalenderår vedkommende fylder 61 år
• 4 dage fra det kalenderår vedkommende fylder 62 år
Se Rammeaftale om seniorpolitik i kommunerne her
Seniorordning (2)
Forsættelse af ovenstående svar:
Spørgsmål: Hvilke muligheder har jeg, når jeg gerne vil drosle ned i årene før, jeg går på pension?
Svar: Ved overenskomstforhandlingerne er der sikret adgang til aftaler for seniorer på:
Senioraftale på det statslige område
Ved OK21 blev der på statens område indgået en aftale om seniorbonus. Det viste sig dog at være en uklar aftale. Parterne var med andre ord ikke enige om fortolkningen af ordlyden. Derfor er aftalen genforhandlet med 2 forskellige scenarier. 1 for 2023 og et andet scenarium fra 1. januar 2024.
Der er enighed om at: Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. januar til den 30. juni, har ret til at afholde 2 seniordage i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. juli til den 31. december, har ret til at afholde 1 seniordag i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. I årene efter det fyldte 62. år har alle ret til at afholde 2 seniordage.
Senioraftale i staten 2023
• 0,8 pct af lønnen beregnet på årslønnen
• Bonussen udbetales én gang årligt. Den ansatte skal derfor forud for hvert år træffe valg om evt. konvertering til hhv. seniordage eller ekstraordinært pensionsbidrag.
• Seniordagene kan holdes som hele, halve dage eller som enkelttimer.
Senioraftale i staten 1. januar 2024 og frem
Fra 1. januar 2024 vil aftalen om seniorbonus give ansatte ret til en årlig seniorbonus på 0,8 pct. af lønnen fra og med det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. Denne bonus udbetales med lønnen hver måned.
Den ansatte skal ikke træffe et årligt valg om konvertering af seniorbonus til seniordage, eller til pensionsbidrag eller en kombination heraf. Den ansatte har ret til at afholde 1 eller 2 seniordage årligt, jf. ovenfor, men hvis den ansatte ønsker at afholde en seniordag, vil dette i givet fald ske med lønfradrag.
Der er kun mulighed for at afvikle seniordage som hele dage.
Beregningsgrundlaget er den faste månedsløn. I konsekvens heraf indgår variable løndele således ikke i beregningsgrundlaget på samme måde som variable løndele ikke indgår i grundlaget for beregning af lønfradrag. Pensionsbidraget og pensionsdækningsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget. Til gengæld er seniorbonussen pensionsgivende.
Seniorbonusordning kan ikke konverteres et ekstraordinært pensionsbidrag, men den ansatte kan med ansættelsesmyndighedens accept fortsat vælge, at der skal ske indbetaling af forhøjet eller ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Således er det fortsat en mulighed at seniorbonussen kan konverteres til pensionsbidrag.
Det ny cirkulære om seniordage og seniorbonus kan læses her Regler, aftaler og cirkulærer (medst.dk)
Husk at din tillidsrepræsentant er der for dig. Find din TR her
Spørgsmål: Hvilke muligheder har jeg, når jeg gerne vil drosle ned i årene før, jeg går på pension?
Svar: Ved overenskomstforhandlingerne er der sikret adgang til aftaler for seniorer på:
Senioraftale på det statslige område
Ved OK21 blev der på statens område indgået en aftale om seniorbonus. Det viste sig dog at være en uklar aftale. Parterne var med andre ord ikke enige om fortolkningen af ordlyden. Derfor er aftalen genforhandlet med 2 forskellige scenarier. 1 for 2023 og et andet scenarium fra 1. januar 2024.
Der er enighed om at: Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. januar til den 30. juni, har ret til at afholde 2 seniordage i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. juli til den 31. december, har ret til at afholde 1 seniordag i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. I årene efter det fyldte 62. år har alle ret til at afholde 2 seniordage.
Senioraftale i staten 2023
• 0,8 pct af lønnen beregnet på årslønnen
• Bonussen udbetales én gang årligt. Den ansatte skal derfor forud for hvert år træffe valg om evt. konvertering til hhv. seniordage eller ekstraordinært pensionsbidrag.
• Seniordagene kan holdes som hele, halve dage eller som enkelttimer.
Senioraftale i staten 1. januar 2024 og frem
Fra 1. januar 2024 vil aftalen om seniorbonus give ansatte ret til en årlig seniorbonus på 0,8 pct. af lønnen fra og med det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. Denne bonus udbetales med lønnen hver måned.
Den ansatte skal ikke træffe et årligt valg om konvertering af seniorbonus til seniordage, eller til pensionsbidrag eller en kombination heraf. Den ansatte har ret til at afholde 1 eller 2 seniordage årligt, jf. ovenfor, men hvis den ansatte ønsker at afholde en seniordag, vil dette i givet fald ske med lønfradrag.
Der er kun mulighed for at afvikle seniordage som hele dage.
Beregningsgrundlaget er den faste månedsløn. I konsekvens heraf indgår variable løndele således ikke i beregningsgrundlaget på samme måde som variable løndele ikke indgår i grundlaget for beregning af lønfradrag. Pensionsbidraget og pensionsdækningsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget. Til gengæld er seniorbonussen pensionsgivende.
Seniorbonusordning kan ikke konverteres et ekstraordinært pensionsbidrag, men den ansatte kan med ansættelsesmyndighedens accept fortsat vælge, at der skal ske indbetaling af forhøjet eller ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Således er det fortsat en mulighed at seniorbonussen kan konverteres til pensionsbidrag.
Det ny cirkulære om seniordage og seniorbonus kan læses her Regler, aftaler og cirkulærer (medst.dk)
Husk at din tillidsrepræsentant er der for dig. Find din TR her
Nyuddannet og dagpenge i forbindelse med ledighed
Spørgsmål: Jeg bliver færdig som jordemoder i slutningen af januar, men har ikke umiddelbart udsigt til fast arbejde. Det sidste sted, hvor jeg har været i praktik, har tilbudt, at jeg kan blive tilknyttet som vikar uden et egentligt ansættelsesforhold. Som det ser ud nu, kan jeg få i omegnen af en vagt om ugen. Hvad betyder det for min mulighed for at få dagpenge, at jeg har enkelte vagter? Hvis jeg på et tidspunkt får mulighed for at få et fast vikariat, hvordan er jeg så stillet med hensyn til dagpenge? Hvis jeg får et sådant vikariat, bliver det sandsynligvis på deltid.
Svar (ved Sisco Daastrup-Hansen, juridisk konsulent, DSA): Tillykke med din uddannelse. Du har grebet det flot an. Det er DSAs anbefaling, at nyuddannede aktivt søger arbejde, allerede inden de er færdige med uddannelsen, og det er oplagt at starte med et praktiksted, som i forvejen kender dine kompetencer. Vejen til et fast arbejde på fuld tid går ofte gennem netværk, og al den erfaring, du kan tilegne dig, gavner kun yderligere. Hvis du bliver ansat som vikar, kan du få suppleret din løn med dagpenge fra DSA, når du opfylder følgende:
• Du skal være tilmeldt Jobcentret som ledig, og du skal aktivt søge andet arbejde på fuld tid
• Du skal kunne stoppe i vikariatet uden varsel, hvis du bliver tilbudt andet arbejde med længere arbejdstid.
• Hvis du er omfattet af et opsigelsesvarsel i vikariatet, skal du have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver.
• Frigørelsesattesten skal sendes til a-kassen, så de har den senest 5 uger fra den dag, du søger om dagpenge.
Du kan få suppleret lønnen med dagpenge i de måneder, hvor du ikke arbejder mere end 145½ timer i måneden – eller mindre end 33½ timer om ugen i gennemsnit. Du skal være tilmeldt jobcentret som ledig og være aktivt jobsøgende i hele perioden hvor du søger supplerende dagpenge. Du kan få supplerende dagpenge i op til 30 uger indenfor 104 uger.
Der er mulighed for at få forlænget retten supplerende dagpenge, hvis du har perioder hvor du arbejder fuld tid.
Du kan læse mere på dsa.dk. Husk, at du kan oprette din egen jobagent via DSAjobsøger uanset om du søger vikariater eller faste stillinger. Det er en god måde at få stillingsopslag direkte i din mail.
Opdateret juli 2021
Svar (ved Sisco Daastrup-Hansen, juridisk konsulent, DSA): Tillykke med din uddannelse. Du har grebet det flot an. Det er DSAs anbefaling, at nyuddannede aktivt søger arbejde, allerede inden de er færdige med uddannelsen, og det er oplagt at starte med et praktiksted, som i forvejen kender dine kompetencer. Vejen til et fast arbejde på fuld tid går ofte gennem netværk, og al den erfaring, du kan tilegne dig, gavner kun yderligere. Hvis du bliver ansat som vikar, kan du få suppleret din løn med dagpenge fra DSA, når du opfylder følgende:
• Du skal være tilmeldt Jobcentret som ledig, og du skal aktivt søge andet arbejde på fuld tid
• Du skal kunne stoppe i vikariatet uden varsel, hvis du bliver tilbudt andet arbejde med længere arbejdstid.
• Hvis du er omfattet af et opsigelsesvarsel i vikariatet, skal du have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver.
• Frigørelsesattesten skal sendes til a-kassen, så de har den senest 5 uger fra den dag, du søger om dagpenge.
Du kan få suppleret lønnen med dagpenge i de måneder, hvor du ikke arbejder mere end 145½ timer i måneden – eller mindre end 33½ timer om ugen i gennemsnit. Du skal være tilmeldt jobcentret som ledig og være aktivt jobsøgende i hele perioden hvor du søger supplerende dagpenge. Du kan få supplerende dagpenge i op til 30 uger indenfor 104 uger.
Der er mulighed for at få forlænget retten supplerende dagpenge, hvis du har perioder hvor du arbejder fuld tid.
Du kan læse mere på dsa.dk. Husk, at du kan oprette din egen jobagent via DSAjobsøger uanset om du søger vikariater eller faste stillinger. Det er en god måde at få stillingsopslag direkte i din mail.
Opdateret juli 2021
Supplerende dagpenge som timelønnet
Spørgsmål: Jeg er en ung håbefuld jordemoder – men desværre uden fast job. Jeg er meget opsat på at komme ud og få arbejdserfaring så meget som muligt og så hurtigt som muligt for at oparbejde den faglige sikkerhed og rutine. Derfor har jeg kontaktet et fødested, der gerne vil have mig tilknyttet som timelønnet vikar. Foreløbig har jeg haft under otte timers vagter om ugen, men nu har jeg fået lovning på flere timer i de første uger af det ny år. Lige nu kender jeg mit vagtskema en uge frem, hvor jeg i alt har 21 timer. Derefter står det åbent, men jeg er blevet sat i udsigt, at der bliver lige så meget i ugerne frem. Allerhelst ville jeg jo have et ansættelsesbrev på timerne, men min leder siger, at det kan hun ikke give mig, da der ikke er arbejde en hel måned frem. Jeg vil gerne have arbejdet, men jeg vil på den anden side ikke underløbe vores aftaler i overenskomsten og så vil jeg nødig miste penge på at arbejde. Derfor vil jeg høre, om jeg risikerer ikke at kunne få supplerende dagpenge, når jeg arbejder, som jeg gør?
Svar (Sisco Daastrup-Hansen, juridisk konsulent, DSA): Når du arbejder som timelønnet vikar, kan du få supplerende dagpenge, så længe du arbejder maksimalt 145½ timer om måneden. Dagpenge udbetales for en måned ad gangen med udgangspunkt i en udbetaling for 160,33 timer. DSA udbetaler forskellen mellem din arbejdstid i måneden og de 160,33 timer.
Hvis du i en måned f.eks. har arbejdet 8 timer pr. uge i 2 uger – og derpå har haft 2 uger med 21 timer om ugen – og i alt har arbejdet 58 timer i måneden – vil du kunne få suppleret op med dagpenge for 102,33 timer
Når du arbejder som timelønnet vikar, kan du sige dit arbejde op fra den ene dag til den anden. Det står i overenskomsten. Så længe du ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan du let få supplerende dagpenge. Det er nemlig afgørende for at få supplerende dagpenge, at du kan starte på et nyt job eller i et tilbud, dagen efter, du bliver indkaldt til det.
Hvis du siger ja til flere dages arbejde ad gangen, så kan du få supplerende dagpenge i den periode, hvis din arbejdsgiver skriftligt bekræfter, at du kan sige op fra dag til dag. Det kan være på en e-mail eller en frigørelsesattest. Har du ”bundet” dig for en uge ad gangen, kan du altså ikke få supplerende dagpenge, medmindre din arbejdsgiver bekræfter over for DSA, at du kan frigøre dig fra aftalen fra den ene dag til den anden.
Hvis du bliver ansat mere fast og omfattet af et opsigelsesvarsel, så skal din arbejdsgiver skrive under på en frigørelsesattest, der skal være afleveret til DSA senest 5 uger efter, opsigelsesvarslet gælder for dig. Så kan du fortsætte med at få supplerende dagpenge. Overholder du ikke fristen, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, frigørelsesattesten er modtaget i DSA.
Opdateret juli 2021
Svar (Sisco Daastrup-Hansen, juridisk konsulent, DSA): Når du arbejder som timelønnet vikar, kan du få supplerende dagpenge, så længe du arbejder maksimalt 145½ timer om måneden. Dagpenge udbetales for en måned ad gangen med udgangspunkt i en udbetaling for 160,33 timer. DSA udbetaler forskellen mellem din arbejdstid i måneden og de 160,33 timer.
Hvis du i en måned f.eks. har arbejdet 8 timer pr. uge i 2 uger – og derpå har haft 2 uger med 21 timer om ugen – og i alt har arbejdet 58 timer i måneden – vil du kunne få suppleret op med dagpenge for 102,33 timer
Når du arbejder som timelønnet vikar, kan du sige dit arbejde op fra den ene dag til den anden. Det står i overenskomsten. Så længe du ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan du let få supplerende dagpenge. Det er nemlig afgørende for at få supplerende dagpenge, at du kan starte på et nyt job eller i et tilbud, dagen efter, du bliver indkaldt til det.
Hvis du siger ja til flere dages arbejde ad gangen, så kan du få supplerende dagpenge i den periode, hvis din arbejdsgiver skriftligt bekræfter, at du kan sige op fra dag til dag. Det kan være på en e-mail eller en frigørelsesattest. Har du ”bundet” dig for en uge ad gangen, kan du altså ikke få supplerende dagpenge, medmindre din arbejdsgiver bekræfter over for DSA, at du kan frigøre dig fra aftalen fra den ene dag til den anden.
Hvis du bliver ansat mere fast og omfattet af et opsigelsesvarsel, så skal din arbejdsgiver skrive under på en frigørelsesattest, der skal være afleveret til DSA senest 5 uger efter, opsigelsesvarslet gælder for dig. Så kan du fortsætte med at få supplerende dagpenge. Overholder du ikke fristen, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, frigørelsesattesten er modtaget i DSA.
Opdateret juli 2021
Supplerende dagpenge under ansættelse
Spørgsmål: Jeg blev færdig som jordemoder sidste år, og har haft en række vikariater, hvor jeg har arbejdet fuld tid. Nu er jeg blevet tilbudt et vikariat på 18,5 timer om ugen hen over sommerferien. Hvilke muligheder har jeg for at få supplerende dagpenge under min ansættelse? Og har det nogen betydning, hvis jeg ikke får en frigørelsesattest og senere bliver arbejdsløs?
Svar (Sisco Daastrup-Hansen, Juridisk konsulent i DSA, Din Sundhedsfaglige A-kasse): For at få suppleret din indkomst med dagpengekræver det, at du får en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver. Du kan i princippet sagtens arbejde uden en sådan attest, men så kan du ikke få supplerende dagpenge. Du skal derfor kunne leve af den indkomst de 18,5 timergiver dig eller tage yderligere et job.
De overordnede regler om supplerende dagpenge er, at du kan arbejde op til 145½ timer om måneden, og få udbetalt dagpenge for de resterende timer op til 160,33 timer – du skal dog mindst have ret til at få udbetalt dagpenge for 14,8 timer. Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger – med mulighed for forlængelse hvis du har perioder, hvor du arbejder på fuld tid. For at få supplerende dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at du skal være tilmeldt jobcentret som ledig, at du skal være aktivt jobsøgende, og komme til de samtaler, du bliver indkaldt til. Du skal desuden til enhver tid kunne overtage arbejde på fuld tid. Derfor er det sådan, at hvis du har et opsigelsesvarsel, så skal du have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver. Du skal sende frigørelsesattesten til DSA sådan at a-kassen har den senest 5 uger efter, at du blev omfattet af et opsigelsesvarsel. Får DSA først frigørelsesattesten på et senere tidspunkt, kan du først få supplerende dagpenge fra DSA modtog frigørelsesattesten.
Helt umiddelbart vil det ikke have betydning for dine dagpenge, hvis du søger om dagpenge efter, at du i en periode har arbejdet 18½ timer om ugen. Dog skal du være opmærksom på, at der i visse situationer vil være et krav om, at du skal have beregnet en ny dagpengesats – og i visse situationer vil perioden hvor du har fået løn for 18½ timer om ugen skulle indgå i beregningen af din nye dagpengesats.
Du vil skulle have en ny satsberegning i disse to situationer: 1) Hvis du har fået udbetalt dagpenge efter at du afsluttede din uddannelse – og du samlet set har arbejdet mere end 1.924 timer siden du fik din dagpengeret. Eller 2) Hvis du ikke har fået dagpenge efter du afsluttede din uddannelse – og du først bliver ledig mere end 2 år, efter du afsluttede din uddannelse.Dagpengesatsen skal beregnes på baggrund af din indtægt indenfor en opgørelsesperiode, der er de seneste 24 måneder inden du bliver ledig. Beregningen foretages på baggrund af indtægten i de 12 måneder i opgørelsesperioden, hvor du har haft den bedste indtægt. Det vil sige, at hvis du arbejdede fuld tid i de første 12 måneder i opgørelsesperioden, og du derefter arbejder 18½ timer om måneden de sidste 12 måneder inden du melder dig ledig – så vi perioden med nedsat tid slet ikke komme til at indgå i beregningen af din dagpengesats.
Opdateret juli 2021
Svar (Sisco Daastrup-Hansen, Juridisk konsulent i DSA, Din Sundhedsfaglige A-kasse): For at få suppleret din indkomst med dagpengekræver det, at du får en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver. Du kan i princippet sagtens arbejde uden en sådan attest, men så kan du ikke få supplerende dagpenge. Du skal derfor kunne leve af den indkomst de 18,5 timergiver dig eller tage yderligere et job.
De overordnede regler om supplerende dagpenge er, at du kan arbejde op til 145½ timer om måneden, og få udbetalt dagpenge for de resterende timer op til 160,33 timer – du skal dog mindst have ret til at få udbetalt dagpenge for 14,8 timer. Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger – med mulighed for forlængelse hvis du har perioder, hvor du arbejder på fuld tid. For at få supplerende dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at du skal være tilmeldt jobcentret som ledig, at du skal være aktivt jobsøgende, og komme til de samtaler, du bliver indkaldt til. Du skal desuden til enhver tid kunne overtage arbejde på fuld tid. Derfor er det sådan, at hvis du har et opsigelsesvarsel, så skal du have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver. Du skal sende frigørelsesattesten til DSA sådan at a-kassen har den senest 5 uger efter, at du blev omfattet af et opsigelsesvarsel. Får DSA først frigørelsesattesten på et senere tidspunkt, kan du først få supplerende dagpenge fra DSA modtog frigørelsesattesten.
Helt umiddelbart vil det ikke have betydning for dine dagpenge, hvis du søger om dagpenge efter, at du i en periode har arbejdet 18½ timer om ugen. Dog skal du være opmærksom på, at der i visse situationer vil være et krav om, at du skal have beregnet en ny dagpengesats – og i visse situationer vil perioden hvor du har fået løn for 18½ timer om ugen skulle indgå i beregningen af din nye dagpengesats.
Du vil skulle have en ny satsberegning i disse to situationer: 1) Hvis du har fået udbetalt dagpenge efter at du afsluttede din uddannelse – og du samlet set har arbejdet mere end 1.924 timer siden du fik din dagpengeret. Eller 2) Hvis du ikke har fået dagpenge efter du afsluttede din uddannelse – og du først bliver ledig mere end 2 år, efter du afsluttede din uddannelse.Dagpengesatsen skal beregnes på baggrund af din indtægt indenfor en opgørelsesperiode, der er de seneste 24 måneder inden du bliver ledig. Beregningen foretages på baggrund af indtægten i de 12 måneder i opgørelsesperioden, hvor du har haft den bedste indtægt. Det vil sige, at hvis du arbejdede fuld tid i de første 12 måneder i opgørelsesperioden, og du derefter arbejder 18½ timer om måneden de sidste 12 måneder inden du melder dig ledig – så vi perioden med nedsat tid slet ikke komme til at indgå i beregningen af din dagpengesats.
Opdateret juli 2021