Privat ansat og privatpraktiserende

Privat ansat

Som privat ansat ansættes du efter en individuel kontrakt, hvis du ansættes steder i det private erhvervsliv f.eks. på fertilitetsklinikker, i jordemoderklinikker mm., hvor Jordemoderforeningen ikke har indgået overenskomst. Du skal i den situation være opmærksom på, at din kontrakt, skal tage højde for en række forhold, der enten ikke eller kun i ringe grad er reguleret i lovgivningen. Det vil typisk være centrale vilkår for ansættelse som f.eks. arbejdstidsbestemmelser, ret til 6 ferieuge, pensions- og lønniveau, adgang til lønforhandling, lønnet barsel, fri ved barns syg, ret til omsorgsdage mm.  

Jordemoderforeningen anbefaler, at du kontakter Jordemoderforeningen, for at få sparring på regler og muligheder i ansættelsen såfremt du er ved at tage ansættelse i det private. Vi tilbyder også en gennemgang af din kontrakt. 

Hvis du allerede er ansat i en privat virksomhed, så er du naturligvis også altid velkommen til at kontakte Jordemoderforeningen, hvis du har spørgsmål til din ansættelse eller har brug for sparring forud for en lønsamtale.

Læs mere om:

Privatpraktiserende / selvstændige

Som privatpraktiserende/selvstændig jordemoder er du ansvarlig for din virksomhed både fagligt, juridisk og økonomisk. Vær opmærksom på, at du ikke omfattet af lovgivning for lønmodtagere, fx funktionær- og ferielov. Jordemoderforeningen yder ikke egentlig selvskabsretlig rådgivning f.eks. rådgivning vedr. SKAT, revision og kontraktsindgåelse med andre private aktører, men bistår dig gerne i alt, hvad der vedrører dit faglige virke f.eks. autorisationsspørgsmål, journaliseringsregler, tilsynssager, oprettelse i behandlingsstedsregisteret. Jordemoderforeningen tilbyder ligeledes en gratis erhvervsansvarsforsikring for alle medlemmer – læs mere om nedenstående under “Info til privatpraktiserende”