Indhold
Fenemal
Phenobarbital (Fenemal) er et barbiturat, der har beroligende (sedativ) og krampestillende virkning. Tidligere var barbiturater en vigtig lægemiddelgruppe, der blev anvendt som angstdæmpende og søvnfremkaldende midler. Til disse formål anvendes i dag andre lægemidler, som har en lavere toksicitet og færre bivirkninger end Fenemal, der bl.a. har bivirkningerne respirationsnedsættelse, allergiske reaktioner samt tilvænning og afhængighed. Dets krampestillende virkning blev især tidligere udnyttet ved epilepsi, ofte sammen med andre antiepileptika. I dag anvendes Fenemal kun i udvalgte tilfælde som antiepileptikum, bl.a. til børn.
1. Virkninger
Fenemals beroligende virkning indtræder efter ca 1 time og varer i 8-12 timer efter oral indgift. Fenemal har især forebyggende virkning på kramper, mens virkningen ved igangværende kramper formentlig er svagere end for diazepam og især svagere, når det sammenlignes med magnesiumsulfat. Desuden har Fenemal i sig selv en beskeden blodtryksnedsættende effekt, antagelig pga dets beroligende virkning. Fenemal har ikke nogen smertestillende virkning, men det kan forstærke virkningen af analgetika. i store doser anvendes nogle barbiturater som anæstæsimiddel, fx thiopental.
2. Truende for tidlig fødsel
Fenemal kan i visse tilfælde indgå i den medikamentelle terapi af truende for tidlig fødsel. Her kan dets beroligende egenskaber være ønsket. Fenemal har ikke i sig selv nogen vehæmmende effekt, men indirekte kan det hæmme veer pga. dets beroligende og muskelafslappende effekt. Derimod kan Fenemal modne fosterets lever, så risikoen for alvorlig icterus er mindre. Det skyldes, at Fenemal og andre barbiturater virker enzyminducerende, dvs. det øger mængden af leverens enzymer. Denne virkning indtræder også hos fosteret og på nyfødte. Dette kan have terapeutisk interesse i forbindelse med risikosvangerskaber, hvor faren for ikterus hos den nyfødte foreligger, idet leverens afgiftning af bilirubin dermed øges og udskillelsen af bilirubin fremmes.
En daglig dosis på 100 mg Fenemal, givet oralt til gravide i 3 dage eller mere før fødslen, har i nogle undersøgelser reduceret mortaliteten for nyfødte med for lav fødselsvægt med mindst 50% (1). Hvis en nyfødt gives Fenemal, ses der også en levermodnende effekt, men i praksis udnyttes effekten ikke på nyfødte, da bivirkninger som sløvhed og respirationsdepression vil være for kraftige.
3. Virkninger på fosteret og den nyfødte
Fenemals teratogene egenskaber er omdiskuterede. Hos epileptikere kan Fenemal øge risikoen for misdannelser, men kun hvis det gives i kombination med andre antiepileptika. Men det er samtidig kendt, at hyppigheden af misdannelser generelt er større hos epileptikere.
En undersøgelse (2,3) har rejst mistanke om, at udsættelse for Fenemal i slutningen af graviditeten på langt sigt kan skade intelligensudviklingen hos nogle. To små udvalgte grupper af mænd i 22 – 25 års alderen, hvis mødre havde fået Fenemal under graviditeten, klarede sig gennemsnitligt dårligere i intelligenstest end kontrolgrupperne. Den negative effekt af Fenemal var størst hos personer, der kom fra familier med lav socio-økonomisk status, stammede fra uønskede graviditeter og som var eksponeret for høje doser Fenemal, især i 3. trimester. Da der således er et samspil mellem opvækstvilkår og prænatal udsættelse for Fenemal, er det svært at drage sikre konklusioner af undersøgelsen. Indtil ny viden fremkommer, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at Fenemal kun må anvendes til gravide på tungtvejende indikation.
Muligvis øger Fenemal den nyfødtes resistens over for iltmangel, fx i forbindelse med asfyksi under fødslen. Desuden kan Fenemal måske også nedsætte risikoen for hjerneblødning hos præmature, hvis det gives under fødslen. Nyere undersøgelser har dog ikke kunnet bekræfte dette (4).
En kort behandling med 30 mg oralt 3 gange daglig i 10 dage før fødslen kan reducere behovet for udskiftningstransfusion hos nyfødte med hæmolytiske sygdomme (5).
Givet tæt på fødselstidspunktet kan Fenemal bevirke, at barnet er døsigt og har åndedrætsdepression. Der findes ikke nogen modgift mod barbiturater.
Endvidere kan der være øget blødningstendens hos den nyfødte. K-vitamin 1 mg i.m. til den nyfødte er derfor særlig vigtig, hvis moderen i slutningen af graviditeten er behandlet med Fenemal. Nyfødtes øgede blødningstendens skyldes Fenemals enzyminducerende effekt, der medfører en hurtigere nedbrydning af koagulationsfaktorer, så blodet ikke størkner så hurtigt. Af disse grunde er Fenemal ikke egnet til rutinemæssig brug i forbindelse med fødsel.
4. Sammenfatning og referencer
Sammenfatning
Fenemal virker beroligende og krampestillende
Fenemals enzyminducerende effekt kan udnyttes i risikosvangerskaber, hvorved prognosen for icterus forbedres
Fenemal må kun anvendes til gravide på streng indikation
Døsighed og respirationsnedsættelse kan optræde hos nyfødte, hvis Fenemal er givet tæt på fødselstidspunktet
Hos nyfødte, hvis mødre har været behandlet med Fenemal, er 1 mg phytomenadion i.m. særlig vigtig
Referencer
1. Trolle, D.: The decrease in the mortality rates of low birth-weight infants after phenobarbital treatment. Acta Obstet. Gynecol. Scand. 1976, 55, 13-20.
2. Reinisch, J.M. et al: In utero exposure to phenobarbital and intilligence deficits in adult men. JAMA 1995, 274, 1518-1525.
3. Mortensen, E.L. et al: Intelligensdefekter som senfølge af prænatal eksposition for pnenobarbital – Fenemal. Ugeskr. Læg. 1997, 159, 6589-6594.
4. Shankaran, S. et al: The effect of antenatal phenobarbital therapy on neonatal intracranial hemorrhage in preterm infants. N.Engl.J.Med. 1997, 337, 466-471.
5. Trevett,T.N. et al: Antenatal maternal administration of phenobarbital for the prevention of exchange transfusion in neonates with hemolytic disease of the fetus and newborn. Am.J.Obstet.Gynecol. 2005, 192, 478-482.