10.1 Farmakokinetik hos børn

1. Absorption

Absorptionen fra mave-tarmkanalen er almindeligvis den samme som hos voksne. Dog kan mave-tarmsymptomer som opkastning og gylpen påvirke absorptionen, ligesom angst hos børn kan forsinke absorptionen.

Absorptionen fra huden er større hos børn end hos voksne. Dette tages der højde for ved brug af hudmidler til spædbørn.

Absorption fra næseslimhinden er øget pga den større blodgennemstrømning til næsen og den større overflade, jf børnedoser på adrenerge næsemidler. Rektal absorption er oftest god hos børn i forhold til voksne, fx diazepam, men kan være lunefuld, idet rektal absorption kan variere fra barn til barn, og nogle lægemidler har en dårlig rektal absorption i forhold til oral fx paracetamol.

2. Fordeling

Hos nyfødte og småbørn er mængden af vand i organismen stor. De lægemidler, der fordeler sig her, skal derfor indgives i relativt høje doser. Det gælder fx visse antibiotika. Ved væsketab (dehydrering), som hyppigt opstår hos syge småbørn, kan mængden af vævsvæske nedsættes, og følsomheden for visse lægemidler derved ændres.

Børns plasmavolumen og vævsvæske er øget, og når voksen værdier ved 12-års alderen. Hos børn udgør legemsvandet ca 75%, hos voksne ca 55%. Herved får vandopløselige lægemidler mere plads at være på. Dette er en af forklaringerne på, at dosis af mange lægemidler skal doseres højere pr kg barn end pr kg voksen, fx antiepileptika, ampicillin, lithium, digoxin. Det er de samme lægemidler, som også doseres højere hos gravide. Børn kan ikke tåle at miste for meget vand. Det er derfor vigtigt med væsketilskud hos syge børn med feber. Ellers vil koncentrationen stige af lægemidler, da de lige pludselig kan få mindre plads at være på. Hvis et sygt barn holder op med at tisse, kan det være et alarmsignal om dehydrering.

Børns mindre proteinbindingsevne kan betyde større mængde frit lægemiddel i plasma, fx digoxin, diazepam, visse antibiotika.

Blod-hjernebarrieren er mere permeabel hos børn, men formentlig kun i nyfødthedperioden. Den kliniske betydning uvis, men kan måske forklare hvorfor nogle lægemidlers virkning på CNS er kraftigere hos børn end hos voksne, fx bedøvelsesmidler, opioider (fx bivirkningen respirationsnedsættelse)

3. Elimination

Især i de første 2 – 4 måneder er lever- og nyrefunktionen ufuldstændig. Det gør, at halveringstiden for mange lægemidler er meget lang. Lægemidler skal derfor doseres med særlig forsigtighed i den første periode af barnets liv.

Nyrefunktion

Den glomerulære filtrationshastighed er stærkt nedsat ved fødslen, og især hos præmature. Den glomerulære filtrationshastighed modnes ret hurtigt og når voksenniveau, når barnet er omkring 6 måneder. Den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af det første leveår.

Metabolisme

Aktiviteten af de lægemiddelmetaboliserende enzymer er betydeligt nedsat ved fødslen og i den neonatale periode. Disse enzymer modnes gradvist og er modnet fuldt ud ved 1-års-alderen. På grund af den relativt store lever (i forhold til kropsvægten) er kroppens totale omdannelsesevne øget i barneårene, fraset neonatalperioden. Derfor skal børn i 1-12-års-alderen derfor ofte have en relativt større dosis end voksne. Den relative leverstørrelse falder gradvis til voksenniveau omkring teenageårene.