10.2 Dosering

Farmakologien er senest opdateret december 2024 og opdateres ikke mere. Siderne lukkes ned til juli 2025.


Indhold

Dosering

  1. Børnedosering
  2. Større følsomhed
  3. Nedsat følsomhed

Dosering

Behandling af spædbørn er en specialistopgave. Derefter kan lægemidler i stor udstrækning doseres efter barnets vægt eller alder. Efter ca. 12-års alderen kan voksendosis benyttes for de fleste lægemidler.

1. Børnedosering

I promedicin.dk er dosis og alder angivet for de lægemidler, der sædvanligvis anvendes til børn. Forslaget til børnedoser er enten efter alder eller legemsvægt (fx mg/kg). I specielle tilfælde doseres efter barnets overfladeareal i m2. For legemsoverfladen er der en bedre sammenhæng med lever- og nyrefunktionen, end der er med legemsvægten. Fx doseres methotrexat ved cancer, ondansetron (antiemetikum) og somatropin (væksthormon) efter legemsoverflade.

For at finde legemsoverfladen anvendes en beregner i promedicin.dk, hvor man indtaster højde og vægt.

Hvis et præparat ikke bør bruges til børn eller er uegnet i bestemte aldersklasser, er det angivet i promedicin.dk. Fx angives det ved tetracyclin, at det ikke må anvendes til børn under 12 år.

2. Større følsomhed

Børn er i nogle tilfælde særligt „følsomme‟ over for visse lægemidler – også efter de første levemåneder. Dosis skal derfor være relativt lav i forhold til voksendosis. Som eksempel kan nævnes morphin.

3. Nedsat følsomhed

Der kendes også eksempler på lægemidler, hvor der i perioder af barnealderen skal doseres relativt højt i forhold til voksendosis. Fx er halveringstiden for digoxin og flere antiepileptika mindre hos børn – dvs. stofferne elimineres hurtigere og skal derfor doseres relativt højere end hos voksne.

Desuden har børn nedsat følsomhed for atropin og adrenalin, som derfor også skal gives i højere doser. Det samme gælder visse astmamidler, fx terbutalin. Man mener også, at børn har mindre følsomhed for bivirkninger. Det skyldes formentlig, ar barneorganismen er i kraftig vækst med livlig fornyelse af celler, væv og slimhinder. Det gør at eventuelle skader af lægemidler ikke når at manifestere sig.