Indhold
Sammenfatning og referencer
Sammenfatning og referencer
1. Sammenfatning
Man kan ikke forudsige, om et lægemiddel vil være teratogent, og dyreeksperimenter er ofte til liden nytte.
Kun få lægemidler er sikkert teratogene for mennesker, men på den anden side er det også svært helt at frikende noget lægemiddel, og intet nyt lægemiddel kan være uden for mistanke.
Før graviditeten planlægges er det vigtigt, at kvinden rådfører sig med lægen.
Afvej hensynet til moderen over for en eventuel mistanke om fosterbeskadigelse.
Anvend så vidt muligt ældre velkendte præparater, specielt i 1. trimester.
Undgå unødvendige lægemidler tæt på fødselstidspunktet, da mange lægemidler kan have en perinatal effekt.
Anvend lokale lægemiddelformer frem systemisk behandling hvis muligt.
Anvend lavest mulige dosis, og fordel døgndosis på flere daglige doser. Styr behandlingen ved måling af plasmakoncentrationen, hvis muligt.
Samtidig behandling med flere lægemidler eller kombinationspræparater bør undgås.
Alle mistanker om fosterskader bør straks indberettes til Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn.
De fleste lægemidler kan passere fra kvindens blod over fosteret gennem placenta. Som regel følges de almindelige regler for diffusion over cellemembraner. Udpræget fedtopløselige, uioniserede lægemidler passerer bedst.
Ligeledes har lægemidler med en lav proteinbindingsgrad en hurtig placentapassage. Lægemidler med en molekylvægt mindre end 600 passerer i reglen placenta.
2. Referencer
1. Briggs, G.G., Freeman, R.K. & Yaffe, S.J.: Drugs in pregnancy and lactation, 2008. Williams & Wilkins. www.perinatology.com/exposures/druglist.htm
2. Madsen, H., Andersen, L.L.T. & Hastrup, C.V.: Medicin og graviditet. Md.skr.prakt.lægeg. 1997, 75, 1265-1273.
3. Sørensen, H.T., Nielsen, G.L., Andersen, A.N. & Olsen, J.: Lægemidler i graviditeten. Md.skr.prakt.lægeg. 1996,74, 535-542.
4. Wilken-Jensen, C. & Pilsgård, K.: Medicin i graviditet og ammeperiode. Md.skr.prakt.lægeg. 1996, 74, 611-616.
5. Madsen, H.: Medicin til gravide og ammende — del 1 og 2. Rationel Farmakoterapi , 2005 nr 2 og 3.
6. Rubin, P.: Drug treatment during pregnancy. Brit.Med.J. 1998, 317, 1503-1506.
7. Koren, G., Pastuszak, A. & Ito, S.: Drugs in pregnancy. N.Engl,J.Med. 1998, 338, 1128-1137.
8. Lacroix, I, Damase-Michel, C., Lapeyre-Mestre, M. & Montastruc, J.L.: Prescription og drugs during pregnancy in France. Lancet, 2000, 356, 1735-1736.
9. Malm, H. et al: Prescription of hazardous drugs during pregnancy. Drug Safety. 2004, 27, 899-908.
10. Kyle, P.M.: Drugs and the fetus. Curr.Opin.Obstet.Gynecol 2006, 18, 93-99.
11. Nordeng, H. et al: Perception of risk regarding the use of medications and other exposures during pregnancy. Eur.J.Clin Pharmacol.2010,66, 207-214.
12. Nordeng, H. et al: Pregnant womens beliefs about medications – a study among 866 norwegian women. Ann.Pharmacother.2010, 44,1478-1484.
13. Stephansson, O et al: Drug use during pregnancy in Sweden – assessed by the prescribed drug register and the medical birth register. Clinical Epidemiology 2011, 3, 43 – 50
14. Bjørn, A.B.: Use of prescribed drugs among primiparous women: 1n 11-year population-based study in Denmark. Clinical Epidemioloy 2011, 3, 149 – 156.
15. Damkier, P.: Lægemidler og graviditet – generelle betragtninger om data, metoder, fortolkninger og risikoestimering. Rationel Farmakoterapi, 2012 nr 3.
16. Westin,A et al: Skal gravid ha lavere eller høyere legemiddeldoser? Tidsskr.Nor.Lægeforen. 2018, doi: 10.4045/tidsskr.18.0065.
17. Wolgast,E. et al: Women´s perception of medication use during pregnancy and breastfeeding-A swedish cross-sectional questionnaire study. Acta Obstet. Gynecol. Scand. 2019, 98, 857-865.
18. Pedersen,L.H.: To treat or not to treat: Do not let fear decide whether to use medication during ppregnancy. Acta Obstet. Gynecol. Scand. 2019, 98, 821-822.
19. Futtrup T.B. & Andersen J.T: Hyppige farmakologiske problemstillinger i svangerskabet. Rationel Farmakoterapi, 2019 nr 6.