Indhold
Lægemiddelformer
Lægemiddelformer
Ved en lægemiddelform (dispenseringsform) forstås den præparatform, hvori lægemiddelstoffet foreligger.
I dette kapitel omtales lægemiddelformer til oral, rektal, vaginal og nasal brug, samt parenterale lægemiddelformer. Lægemiddelformer til huden er omtalt i kapitlet om hudmidler.
1. Valg af lægemiddelform
Hvilken lægemiddelform, der vælges – enten i forbindelse med formuleringen eller under anvendelsen af et lægemiddel – afhænger bl.a. af lægemiddelstoffet, af den ønskede virkning og af patienten.
2. Lægemiddelstoffet
Ved formuleringen af et præparat tages hensyn til Lægemiddelstoffets egenskaber. Hvis et lægemiddelstof fx ødelægges ved passage gennem mave-tarmkanalen, kan det ikke anvendes oralt, men må administreres på anden måde. Det gælder bl.a. insulin, der gives ved injektion og oxytocin, der gives som næsespray og ved injektion eller infusion. Hvis et lægemiddel har en stor første-passage metabolisme, kan det oftest ikke anvendes oralt, men kan fx gives som sublingual mundspray, fx nitroglycerin, depotplaster, fx nicotin, vaginale lægemiddelformer, fx progesteron.
3. Virkningen
Den virkning, der ønskes, er også med til at bestemme lægemiddelformen. Det gælder både ved formuleringen og i behandlingen. Ønskes fx en øjeblikkelig evt. kortvarig virkning, vælges en anden lægemiddelform end ved ønsket om en forsinket eller langvarig virkning.
4. Patienten
Patientens tilstand er en vigtig faktor i valg af læge- middelform. Til patienter, der har problemer med at synke, kan fx vælges mikstur (oral væske) eller suppositorier i stedet for tabletter.