Indhold
Naturlægemidler
Der er god grund til at interessere sig for naturmedicin inden for obstetrikken. Flere og flere bruger præparater, der forhandles som naturlægemidler eller kosttilskud, enten som supplement til eller i stedet for klassiske lægemidler. Derfor må man som jordemoder forholde sig til dem. Man må vide, hvordan de virker, og om der er nogle, der specielt skal frarådes gravide og ammende. I værste fald kan naturmedicin være skadelig, især hos gravide og ammende. Derfor bør patienters forbrug af alternative præparater altid bemærkes.
Mange af nutidens lægemidler er oprindelig fundet i planter, fx morphin, papaverin, kinin, atropin og methylergometrin. Ifølge naturmedicinere går noget af plantemedicinens virkning tabt ved isolering af det virksomme stof. Ideen med naturmedicin er ofte at udnytte hele dele af en plante frem for at isolere bestemte indholdsstoffer. Naturmedicins virkninger er bredere, fx en uspecifik styrkelse af immunsystemet.
En norsk undersøgelse (15,20) fandt, at 36% af gravide havde brugt naturmedicin under graviditeten, i gennemsnit 1,7 produkter pr kvinde. Forbruget steg i løbet af graviditeten. Hyppigst anvendt var echinacea, jernholdige urter, ingefær, kamille og tranebær. Blandt de, som havde anvendt naturmedin under graviditeten, havde 39% brugt produkter med en mulig risiko for gravide eller med manglende oplysninger om sikkerhed ved brug under graviditet. Oftest er brug af naturmedicin under graviditet blevet anbefalet af familie eller venner.
I en finsk undersøgelse (1) havde 3,6% af gravide anvendt alternative lægemidler. De fleste præparater var kosttilskud, der skønnes at være harmløse ved normal anvendelse, men nogle få havde anvendt potentielt farlige præparater. De fleste brugere af alternative lægemidler var fra de højere sociale klasser, og de havde også samtidig anvendt de klassiske lægemidler hyppigere end de, der ikke anvendte alternative lægemidler. I en anden undersøgelse havde 14% anvendt alternative lægemidler på et eller andet tidspunkt under graviditeten.
En dansk (2) undersøgelse belyser forbruget af naturmedicin hos kvinder, henvist til gynækolog. I undersøgelsen angav 30% af kvinderne, at de anvendte et eller flere præparater af naturmedicin; 9,5% indtog ginseng og 12,6% fiskeolie.
Det er en almindelig opfattelse, at naturlægemidler altid er uskadelige, mens klassiske lægemidler har masser af bivirkninger. Denne opfattelse er i praksis forkert. Alle lægemiddelstoffer, der har en virkning, indebærer også en risiko for bivirkninger. Dog har naturlægemidler sædvanligvis lettere og færre bivirkninger end de klassiske lægemidler. Dette skyldes bl.a., at mængden og koncentrationen af aktive stoffer er lavere i et naturlægemiddel. Desuden indeholder et naturlægemiddel typisk flere forskellige aktive indholdsstoffer, som hver findes i en lav dosis, men tilsammen bidrager til virkningen. At brug af naturmedicin i 1. trimester kan øge risikoen for medfødte misdannelser er vist i en undersøgelse fra Taiwan (16).
1. Lovgivning
Naturlægemidler
Naturlægemidler er lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentlig større end dem, hvori de forekommer i naturen. Det aktive indholdsstof består oftest af pulveriserede planter eller planteudtræk. Ud over de aktive indholdsstoffer kan naturlægemidler, som alle andre lægemidler, være tilsat hjælpestoffer med det formål rent teknisk at kunne fremstille den ønskede lægemiddelform. Det er ikke et krav, at hjælpestofferne skal bestå af naturligt forekommende stoffer. De kan altså være syntetiske.
Naturlægemidler hører under samme lovgivning som andre lægemidler. Kravene, der stilles til dem, er dog ikke så strenge som til de klassiske lægemidler. Markedet for naturlægemidler har tidligere været en jungle at finde rundt i for forbrugeren, men i dag skal et præparat være godkendt af Lægemiddelstyrelsen for at blive kaldt naturlægemiddel. Det skal kunne dokumenteres, at naturlægemidlets aktive indholdsstoffer har den virkning, som producenten angiver. Der skal ikke laves en klinisk afprøvning af naturlægemidlet for at dokumentere, at det virker. I modsætning til andre lægemidler er det tilstrækkeligt at henvise til almindelig anerkendt europæisk eller nordamerikansk litteratur, der beskriver indholdsstoffernes virkning. Det er altså nok, at producenten kan sandsynliggøre, at naturlægemidlet har den lovede virkning. Det skyldes, at kravene til dokumentation tager udgangspunkt i det faktum, at der allerede eksisterer en del viden og dokumentation om lægeplanter.
Indikationerne må kun være lettere lidelser, hvor det er normalt ikke at søge læge. Desuden kræves det, at naturlægemidlet ved normal anvendelse er uskadeligt. Producenten skal oplyse om mulige bivirkninger eller risiko for interaktion med andre lægemidler, og om det er forbundet med risiko at anvende naturlægemidlet under graviditet, amning og visse sygdomme.
Om et præparat er et indregistreret lægemiddel eller et naturlægemiddel er ofte afhængig af producentens ønsker, fx er Vi-Siblin et lægemiddel, mens Husk er et naturlægemiddel. Begge præparater er rumopfyldende afføringsmidler.
Med hensyn til kvalitet og renhed af de råvarer, som naturlægemidler består af, stilles der de samme krav som for andre lægemidler. Endvidere skal indholdet af aktive stoffer være nøjagtigt som angivet. Naturlægemidler må kun findes som præparater, der skal indtages gennem munden, påføres huden eller anvendes lokalt på slimhinder.
Kosttilskud
Et kosttilskud er ikke et lægemiddel. Det er derfor ulovligt at give indtryk af, at det har en virkning som lægemiddel. Et kosttilskud er kun beregnet som et tilskud til den almindelige kost. Der findes kosttilskud, som indeholder det samme som naturlægemidler, fx hvidløg eller ginkgo. Det kan være producentens ønske, om et præparat er godkendt som naturlægemiddel eller kosttilskud. Det kan derfor være svært at se, om et præparat er et naturlægemiddel eller et kosttilskud. Man skal se efter, om der på pakningen står kosttilskud eller naturlægemiddel. Man bør vælge et naturlægemiddel frem for kosttilskud, idet der er langt større kontrol med naturlægemidler end med kosttilskud.
Kosttilskud hører under levnedsmiddellovgivningen. Der er ingen krav til kvaliteten af de råvarer, herunder hjælpestoffer, der anvendes til kosttilskud. Man har faktisk ikke nogen sikkerhed for, at det angivne indhold rent faktisk svarer til den mængde, der er i præparatet. Ved et naurlægemiddel ved man med sikkerhed, at det indeholder de angivne stoffer i de angivne mængder. Der er også strenge krav til kvaliteten af råvarerne, så man ved hvordan planten eller andre stoffer er behandlet undervejs, fx med henblik på rester af pesticider og tungmetaller.
2. Almindelig naturmedicin
Følgende naturmedicin er omtalt andetsteds:
- Fiberpræparater, rumopfyldende afføringsmidler
- Ricinusolie (amerikansk olie) og vegetabilske stimulerende afføringsmidler
- Ingefær mod graviditetskvalme
- Fiskeolie
- Antioxidanter
- Viminer og mineraler
- Tranebær
Echinacea
Echinacea indeholder stoffer, der har en antiinflammatorisk og stimulerende virkning på immunsystemet. Til forebyggelse og behandling af øvre luftvejsinfektioner har flere undersøgelser dokumenteret effekten over for placebo. Den registrerede indikation er lettere forkølelsessymptomer. Echinacea bør kun indtages kortvarigt, maksimalt 4 uger, da længerevarende brug i nogle tilfælde har påvirket leverenzymer.
Echinacea frarådes under graviditet og amning pga manglende erfaring. En undersøgelse (3) har dog vist, at echinacea ikke øger risikoen for fosterskader ved at blive anvendt i 1. trimester. Echinaforce er et eksempel på et naturlægemiddel, der er et ekstrakt fra planten purpursolhat.
Ginseng
Indholdsstofferne i ginsengroden hævdes at bedre indlæring, hukommelse, fysisk arbejdsevne og psykomotorisk funktion samt dæmpe angsttilstande og normalisere blodtryk. Kontrollerede undersøgelser har ikke kunnet bekræfte disse effekter. Ginsengs registrerede indikation er styrkende ved træthed og rekonvalescens.
Bivirkninger er sjældne, men ved indtagelse af ginseng i normale doser er der beskrevet bivirkninger, oftest i form af uro, søvnløshed, ødem og morgendiaré. Enkelte tilfælde af vaginalblødning og mastalgi er også beskrevet. Da visse indholdsstoffer har østrogenlignende virkninger, bør ginseng ikke anvendes under graviditet og amning. Efter langvarig indtagelse af i gennemsnit 3 g dgl. (sædvanlig dosis er 100-400 mg. dgl.) er der beskrevet et ginseng abuse syndrome”, der viser forhøjet blodtryk, nervøsitet, søvnløshed, hududslæt og diare.
Ginsana er et almindelig naturlægemiddel.
Gingko
Ekstrakt af tempeltræets (gingko biloba) blade har i flere undersøgelser vist effekt på koncentrations- og hukommelsesbesvær, konfusion, træthed og svimmelhed, under et kaldet cerebrale symptomer. De aktive indholdsstoffer kan øge blodgennemstrømningen i organer og væv og muligvis have en gunstig virkning på iltforsyningen til hjernen. Muligvis har det også en blodfortyndende effekt.
De registrerede indikationer er længere varende symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed samt svimmelhed og øresusen hos ældre, hvor anden tilgrundliggende sygdom er udelukket af læge. Desuden er det godkendt ved tendens til kolde hænder og fødder samt gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens).
Bivirkninger er sjældne. Der er rapporteret hovedpine, svimmelhed, lette mavegener og allergiske hudreaktioner. Erfaring savnes vedrørende anvendelse hos gravide og ammende. Bio-Biloba er et eksempel på et naturlægemiddel med gingko biloba.
Hvidløg
Hvidløg (allium sativum) har en blodtryksnedsættende virkning ved moderat forhøjet blodtryk, ligesom det kan forstærke virkningen af blodtryksnedsættende lægemidler. Desuden kan hvidløg nedsætte blodets kolesteroltal. Registreret indikation omfatter forebyggelse og behandling af lettere forhøjet kolesterol og triglycerid i blodet i forbindelse med diæt, hvor anden medicinsk behandling ikke er påkrævet.
Hvidløgslugt fra hud og ånde kan forekomme. I sjældne tilfælde kan der opstå mavegener eller allergiske reaktioner. Virkningen af blodfortyndende medicin kan muligvis forstærkes. Hvidløg kan anvendes af gravide og ammende. Kwai er et eksempel på et naturlægemiddel med hvidløg.
Tea tree oil
Olien af bladene fra et australsk træ (melaleuca alternifolia) virker desinficerende og kan anvendes udvortes, fx ved svampeinfektioner og acne, hvilket det også er registreret til. Når hudområder, større end en håndflade skal behandles, fortyndes olien med vand i forholdet 1:10. Olien kan virke hudirriterende og fremkalde eksem. Anvendt vaginalt er der set slimhindeirritation, fx med præparatet Femigel. Ved oral indtagelse er olien yderst giftig.
Perikum
Perikum indeholder stoffer, som har en virkning analog med antidepressiva, men dog i svagere grad. Hos patienter med lette eller moderate depressioner har et standardiseret ekstrakt af perikum vist sig at have en effekt, sammenlignet med placebo eller almindeligt anvendte antidepressiva. Perikums registrerede indikationer er nedtrykthed, modløshed og tristhed. Perikum kan nedsætte virkningen af flere lægemidler, bl.a. P-piller. Perikum frarådes under graviditet og amning pga. manglende erfaring. Eksempler på naturlægemidler med perikum er Modigen.
Kamille
De tørrede blomster fra tysk kamille (matricaria recutita) og romersk kamille (chamaemelum nobile) indeholder stoffer med antiinflammatorisk, krampestillende, beroligende og antimikrobiel effekt. Virkningerne skyldes et samspil mellem flere stoffer med samme eller forskellig virkningsmekanisme. Kamilleblomst anvendes ved betændelsestilstande og kramper i mave-tarmkanalen, oppustethed og milde former for søvnbesvær. Til udvortes brug anvendes det ved hud- og slimhindeirritation.
Kamilles registrerede indikationer er symptomatisk behandling af fordøjelsesbesvær som opstød, svien i kortere perioder uden andre symptomer og tarmluft. Udvortes ved slimhinde- og hudirritationer. Inhalation af dampene fra kamillete virker lindrende ved forkølelse.
Flere tilfælde af allergiske reaktioner er set. Hos personer med allergiske lidelser er der set forværring af allergisymptomerne ved overdreven brug. Kvalme kan fremprovokeres af større mængder. Kamille indeholder ikke acetylsalicylsyre eller andre salicylater. Kamille kan anvendes af gravide og ammende. Overdreven brug frarådes, da nogle dyreforsøg har påvist en uterusstimulerende effekt. Romersk kamille frarådes dog, da det muligvis indeholder et stof, der kan fremkalde abort (4).
Hindbær
Te, lavet af blade fra hindbær (rubus idaeus) anvendes af gravide i visse kulturer for at behandle emesis, forebygge abort og regulere veer. Det er beskrevet som et universalmiddel for at få en lettere fødsel (5). Der foreligger ingen undersøgelser, der dokumenterer disse virkninger. Hindbærblade indeholder bl.a. frugtsyrer, polypeptider og krampestillende stoffer, samt vitaminer og mineraler (13). Hindbær findes ikke som godkendt naturlægemiddel.
Vitus agnus castus
Vitus agnus castus indeholder de tørrede frugter af kyskhedstræfrugt (chaste tree). Det anvendes til lindring af præmenstruelle symptomer (17). Virkningen skyldes en hæmmende effekt på prolaktin-syntesen. Tabletterne tages hver dag udenfor måltiderne. En behandlingsperiode på mindst 3 måneder anbefales. Efter 5-6 måneder stoppes behandlingen I en periode, da der ikke er foretaget studier af langtidsundersøgelser. I begyndelsen af behandlingen kan der ses forværring af vissse præmenstruelle symptomer så som acne og vægtstigning. Disse bivirkninger aftager i løbet af første måneds behandling. Vitus agnus castus bør ikke anvendes til piger under 15 år.
Lakrids
Lakrids har en lang historie i medicinsk brug og som aroma eller smagsstof. Indholdsstoffet glycyrrizinsyre fra lakridsrodsplanten giver den karakteristiske lakridssmag, men dette stof har en virkning som mineralokortikoidet, aldosteron, som kan give retention af natrium og vand samt hypokaliæmi. . Det forklarer, at lakrids kan øge blodtrykket og fremkalde ødemer samt muskelsvaghed.
Nyere undersøgelser (22,23) har vist, at glycyrrizinsyren kan have uheldige virkninger ved for stort forbrug under graviditet. For meget lakrids kan øge risikoen for for tidlig fødsel. Døtre af mødre med højt forbrug af lakrids under graviditeten gik tidligere i pubertet, end hvis man var født af mødre med lavt indtag af lakrids. Desuden kan dårlige kognitive færdigheder i 8-årsalderen skyldes højt indtag af lakrids under graviditeten. Børnene havde også højere niveauer af cortisol i spyttet, og det kan have uheldige effekter på hjernen.
Der findes ikke sikre data for, hvor meget lakrids gravide trygt kan spise. I undersøgelserne er højt indtag defineret som 500 mg glycyrrizinsyre pr uge, hvilket svarer til ca 250 g lakrids pr uge.
Ammete
For at stimulere mælkeproduktionen anvendes somme tider amme-te, der sædvanligvis er en ikke standardiseret blanding af fx anis, fennikel, kommen, kamille, lucerne og lakridsrod. Se tabel. Almindeligvis anses en sådan blanding som ufarlig, og flere af indholdsstofferne, fx fennikel og kamille, indgår i teblandinger, som anvendes mod spædbarnskolik. For en sikkerheds skyld frarådes det at bruge fennikel som ammete eller til babyer med kolik. Det skyldes, at et indholdsstof, estragol, har kræffremkaldende effekt hos forsøgsdyr. Det er ikke bevist, at stoffet i lave doser er farlige for mennesker, men babyer kan være mere følsomme end voksne. Anis og lakridsrod indgår i nogle ældre hostepræparater, der også anvendes hos børn. Dog frarådes store mængder, fx 2 liter daglig, da bl.a. anis og fennikel indeholder æteriske olier, som måske kan give neurologiske symptomer hos barnet, fx sløvhed, opkastning og nedsat sutteevne.
Der er beskrevet et tilfælde fra Milano (8), hvor 2 nyfødte, 15 og 20 dage gamle, højst sandsynligt er blevet forgiftet af moderens tedrikning. Børnene var begyndt at tabe i vægt 1 uge før indlæggelsen, de kastede op og var urolige. Ved indlæggelsen var de slappe, hypotone og viste svag sutteevne og svage skrig. Tilstanden bedredes 24-36 timer efter indlæggelse, hvor amningen og tedrikningen blev stoppet. 2 dage efter indlæggelsen blev børnene lagt til brystet, og ingen specielle komplikationer blev set ved kontrol, da de var 6 måneder gamle. Mødrene tog ingen lægemidler, men drak store mængder amme-te, der indeholdt lakrids, fennikel, anis og stregbælg (galega officinalis). Muligvis kan et indholdsstof i stregbælg, galegin, også have medvirket til forgiftningerne hos børnene.
Der findes ingen ammeteer, der er godkendt som naturlægemiddel.
| Dansk navn | Engelsk navn | Latinsk navn |
|---|---|---|
| anis | aniseed | pimpinella anisum |
| bukkehorn | fenugreek | trigonella foenum graecum |
| dild | dill | anethum graveolens |
| fennikel | fennell | foeniculum vulgare |
| giftsalat | wild lettuce | lettuca virosa |
| kommen | caraway | carum carvi |
| lucerne | lucerne | medicago sativa |
| marietidsel | marian thistle | silybum marianum |
| rosmarin | rosemary | rosmarinus officinalis |
| stregbælg | goat´s rue | galega officinalis |
| tykskvulpet brøndkarse | watercress | nasturtium officinale |
Planter, der menes at øge mælkeproduktionen (6,7).
3. Graviditet og amning
I tabeller er der eksempler på nogle planter, som det er bedst at undgå eller at anvende med forsigtighed under henholdsvis graviditet og amning. Det gælder, når der laves te af planterne, eller hvis de indgår i præparater, men ikke, når de anvendes i almindelige mængder som krydderi i madlavningen.
Som for alle slags lægemidler gælder det også for naturlægemidler og kosttilskud, at de kun bør anvendes af gravide, hvis fordelene opvejer de mulige risici.
At en plante frarådes under graviditet kan skyldes, at de indeholder stoffer, der kan fremkalde abort eller stimulere veer, fx berberin eller stoffer, der er i familie med chinin. Det kan også skyldes indhold af stoffer, der har en farmakologisk lighed med oxytocin, fx spartein. Nogle planter, fx aloe, frangula og cascara sagrada, indeholder antraquinoner, der stimulerer tarmens glatte muskulatur og dermed også i større doser kan give uteruskontraktioner. Visse indholdsstoffer i planter kan have en giftvirkning på fosteret og dermed fremkalde abort, fx thujon, der findes i røllike, salvie og thuja.
Planter med potentielt giftige indholdsstoffer bør undgås af gravide og ammende, fx indeholder lægekulsukker, følfod og brandbæger pyrrolizidiner, der kan skade leveren. Disse leverbeskadigende naturstoffer kan passere placenta og udskilles i mælken. Endvidere kan flere indholdsstoffer i planter have en østrogenlignende effekt. Det gælder fx sølvlys, ginseng og rødkløver. Sølvlys indgår i nogle naturlægemidler, der anvendes ved klimakterielle gener, fx Angelika. Østrogene bivirkninger i form af vaginale blødninger er beskrevet efter indtagelse af asiatisk ginseng (panax) hos kvinder før og efter klimakteriet og androgene bivirkninger hos et barn, hvis mor indtog russisk ginseng (eleutherococcus senticosus), mens hun var gravid og i de første 14 dage af amningen (9). Ud over mulige farmakologiske virkninger vil naturmedicin kunne give smagsændring af mælken og risiko for sensibilisering af barnet.
Det anbefales for en sikkerheds skyld at stoppe behandlingen med naturmedicin i god tid før fødslen, helst nogle uger før termin, mindst 7 dage før fødslen. Flere slag s naturmedicin kan øge blødningsrisikoen, fx fiskeolie, gingko, hvidløg og ginseng. Eller kan interagere med lægemidler givet i forbindelse med fødsel eller sectio, fx perikum.
Eksempler på planter, der ikke bør anvendes under graviditet (4, 10, 11, 12).
| Dansk navn | Engelsk navn | Latinsk navn | Virkning |
|---|---|---|---|
| aloe | aloes | aloe barbadensis | vestimulerende |
| blæretang | bladder wrack | fucus vesiculosus | indeholder iod |
| brandbæger | life root | senico aureus | leverskadende |
| bukkehorn | fenugreek | trigonella foenum graecum | vestimulerende |
| burre | burdock | arctium majus | vestimulerende |
| cascara sagrada | cascara | rhamnus purshiana | vestimulerende |
| cava | kava lava | piper mysticum | sedativ |
| enebær | juniper | juniperus communis | abort |
| frangula | frangula | rhamnus frangula | vestimulerende |
| følfod | coltsfoot | tussilago farfare | abort, leverskadende |
| ginseng | ginseng | panax, eleutherococcus | østrogeneffekt |
| guldsegl | golden seal | hydrastis canadensis | vestimulerende |
| gyvel | broom | sarothamnus scoparius | vestimulerende |
| havemalurt | wormwood | artemesia absinthium | abort |
| Hellig basilikum eller tulsi | Holy basil | Ocimum tenuiflrum | hormonforstyrrende |
| hjertespand | motherwort | leonurus cardiaca | vestimulerende |
| hjulkrone | borage | borage officinalis | leverskadende |
| hyrdetaske | shephard’s purse | capsella bursa-pastoris | abort |
| kinabark | cinchona | cinchona spp. | abort |
| kransburre | horehound, white | marrubium vulgare | abort |
| kvan, engleved | angelica | angelica archangelica | abort |
| lakrids | liquorice | glycyrrhiza glabra | ødemer, forhøjet blodtrykkan give nedsatte kognitive evner hos barnet |
| lungeurt, almindelig | pleurisy root | pulmonaria officinalis | vestimulerende |
| lupinfrø | Lupine seeds | Lupinus | leverskadende |
| lægekulsukker | comfrey | symphytum officinale | leverskadende |
| matrem, moderurt | feverfew | tanacetum parthenium | abort, vestimulerende |
| melbærris | bearberry, uvaursi | archtostaphylos uvaursi | abort, vestimulerende |
| mjødurt, almindelig | meadowsweet | filipendula ulmaria | vestimulerende |
| perikum | St. John’s wort | hypericum perforatum | evt. abort |
| persille | parsley | petroselium crispun | abort |
| polej mynte | pennyroyal | mentha pulegium | abort, leverskadende |
| regnfan | tansy | tanecetum vulgare | vestimulerende |
| rude | rue | ruta graveolens | abort |
| rødkløver | red clover | trifolium pratence | østrogeneffekt |
| røllike, almindelig | yarrow | achillea millefolium | abort |
| salvie | sage | salvia officinalis | abort |
| sassafras | sassafras | sassafras albidum | abort, leverskadende |
| sennes | senna | cassia senna cassia angustifolia | vestimulerende |
| svaleurt | graeater celandina | chelidonium majus | abort |
| sølvlys, intet dansk navn | black cohosh blue cohosh | cimicifuga racemosa caulophyllum thalictroides | østrogeneffekt abort, vestimulerende |
| thuja, almindelig | arbor vitae | thuja occodentalis | abort |
| venustorn, djævleklointet dansk navn intet dansk navn | devil’s clawdong quai ma huang, ephedra | harpapophytum procumbusangelica sinensis ephedra sinica | vestimulerende abort, østrogeneffekt forhøjet blodtryk |
Eksempler på planter, der ikke bør anvendes under amning (6,7,11).
| Dansk navn | Engelsk navn | Latinsk navn | Virkning |
|---|---|---|---|
| aloe | aloes | aloe barbadensis | diaré, mavekneb |
| blæretang | bladder wrack | fucus vesiculosus | indeholder iod |
| brandbæger | life root | senico aureus | leverskadende |
| cascara sagrada | cascara | thamnus purshiana | diaré, mavekneb |
| cava | kavakava | piper mysticum | sedativ |
| frangula | frangule | rhamnus frangula | diaré, mavekneb |
| følfod | coltsfoot | tussilago farfare | leverskadende |
| ginseng | ginseng | panax, eleutherococus | østrogeneffekt |
| hjulkrone | borage | borage officinalis | leverskadende |
| lakrids | liquorice | glycyrrhiza glabra | ødemer, forhøjet blodtryk |
| lægekulsukker | comfrey | symphytum officinale | leverskadende |
| polej mynte | pennyroyal | mentha pulegium | leverskadende |
| rødkløver | red clover | trifolium pratense | østrogeneffekt |
| sassafras | sassafras | sassafras albidum | leverskadende |
| sennes | senna | cassia senna cassia angustifolia | diaré, mavekneb |
| stregbælg | goat’s rue | galega officinalis | |
| sølvlys | black cohosh | cimicifuga racemosa | østrogeneffekt |
| intet dansk navnintet dansk navn | dong quai ma huang, ephedra | angelica sinensis ephedra sinica | østrogeneffekt forhøjet blodtryk |
4. Sammenfatning og referencer
Sammenfatning
Det er vigtigt at være opmærksom på patienters brug af naturmedicin, bl.a. pga. mulige bivirkninger, interaktioner med anden medicin eller fordi nogle patienter seponerer en velindiceret behandling.
Som for andre lægemidler skal også naturmedicin kun anvendes på streng indikation under graviditet og amning.
At visse planter frarådes under graviditet kan skyldes indhold af stoffer, der kan fremkalde abort, stimulere veer, være toksisk for fosteret eller have en østrogenlignende effekt.
Naturlægemidler er som andre lægemidler godkendt af Lægemiddelstyrelsen, men vedrørende den farmakologiske effekt kræves der kun dokumentation ved henvisning til anerkendt litteratur.
Kosttilskud er ikke lægemidler, men hører under levnedsmiddellovgivningen, og er et tilskud til kosten. Derfor er det ulovligt at angive en virkning som et lægemiddel.
Referencer
1. Hemminki, E. et al: A survey on the use of alternative drugs during pregnancy. Scand.J. Soc. Med. 1991, 19, 199-204.
2. Kristoffersen, K.: Brug af naturmedicin hos kvinder henvist til speciallæge. Ugeskr. Læg. 1997, 159, 294 -296.
3. Gallo, M. et al: Pregnancy outcome following gestational exposure to echinacea. Arch. Intern. Med. 2000, 160, 3141-3143.
4 Belew, C.: Herbs and the childbearing woman. Guidelines for midwives. J. Nurse-Midwifery, 1999, 44, 231-252.
5. McFarlin, B.L. et al: A national survey of herbal preparation use by nurse-midwives for labor stimulation. J. Nurse-Midwifery 1999, 44, 205-216.
6.Kopec, K.:Herbal medications and breastfeeding. J. Hum. Lact., 1999, 15, 157-161.
7. Nice, F. et al: Herbals and breastfeeding. Us. Pharmacist, sept 2000.
8. Matheson, J.: Amme-te – ikke heft ufarlig. Tidskr. Nor. Lægeforen. 1995, 115, 753.
9. Madsen, H & Andersen, L.: Naturmedicin og hormonale bivirkninger. Ugeskr.Læg. 1997, 159, 2239.
10. Newall, C.A. et al: Herbal medicines – A guide for health-care professionals, The pharmaceutical press, 1996.
11. Hardy, M.L.: Herbs of special interest to women. J.American Pharm.Ass. 2000, 40. 234-242.
12. Beal, M.W.: Women’s use of complementary and alternative therapies in reproductive health care. J. Nurse-Midwifery, 1998, 43, 224-234.
13. Barness, B.J.: Complementary therapies in pregnancy. Pharm.J. 2003, 270, 402-404.
14. Ovesen, L.: Naturmedicin – kliniske effekter og bivirkninger. Md.skr.prakt.Lægegern. 2002, 80, 593-604.
15.Nordeng, H. & Havnen, G.: Use of herbal drugs in pregnancy: a survey among 400 norwegian women. Pharmacoepidemiology and drug safety, 2004, 13, 371-380.
16. Chuang,C. et al: Herbal medicines used during te first trimester end major congenital malformations. Drug Safety 2006, 29, 537-548.
17. Schellenberg,R.: Treatment for the premenstrual syndrome with agnus castus fruit extract: prospective, randomised, placebo controlled study. Brit.Med.J 2005, 322, 134-137.
18. Tiran,D.: The use of herbs by pregnant childbearing women.a risk-benefit assessment. Complementary Ther. Nursing and Midwifery 2003, 9, 176-181.
19. Pinn,G. & Pallet,L.: Herbal medicine in pregnancy. Complementary Ther. Nursing and Midwifery 2002, 8, 77-80.
20. Nordeng, H. et al: Use og herbal drugs during pregnancy amond 600 norwegian women in relation to concurrent use of conventional drugs and pregnancy outcome. Complement Ther Clin Pract, 2011, 17, 147-151.
21. Aagaard,S.K. et al: Brugen af naturlægemidler og kosttilskud i den generelle befolkning og blandt gravide. Ugeskr. Læg. 2017,179;V08160586.
22. Raikkønen,K. et al: Maternal licorice consumption during pregnancy and pubertal, cognitive, and psychiatric outcomes in children. Am J Epidemiol, 2017,185 (5):317-328.
23. Hazard assessment of glycyrrhizic acid from licorice. VKM-rapport, 2018:09.
24. Westergren T, Havnen GC. Fennikelte bør ikke gis til spebarn med kolikk. https://relis.no/content/4815