28. Antihistaminer

1. Antihistaminer til allergi

Antihistaminer til allergi har en god effekt ved nældefeber og ved høfeber med kløe, nysen samt løbende øjne og næse. Det gælder specielt, hvis høfeberen er sæsonbetinget og fx forekommer i pollensæsonen. Ved tæthed i næsen har antihistaminer ringe effekt.

Virkemåde

Ved allergi udnyttes stoffernes antihistamineffekt. Antihistamin blokerer H1-receptorerne, så histaminet vanskeligere kan stimulere disse receptorer. Derved modvirkes de allergisymptomer, som histaminet normalt udløser.

Histaminet stimulerer også H2-receptorer, hvorved mavesækkens saltsyresekretion øges. Disse receptorer blokeres ikke af antihistaminer, men derimod af H2-receptorantagonister, fx ranitidin. Derfor kan en høfeberpatient, der bruger antihistaminer, fortsat have mavesyrerelaterede symptomer.

I forbindelse med allergi opnås den bedste effekt af antihistaminer ved at tage præparatet før frigørelsen af histamin, altså forebyggende. Herved når antihistaminet at besætte receptorerne, inden histaminet stimulerer dem. Antihistaminet har dog også effekt, når allergisymptomerne er begyndt, idet de mildner symptomerne og forkorter forløbet.

Antihistaminer til allergi er mere effektive ved allergi end antihistaminer til transportsyge, da de bindes mere effektivt til histaminreceptorerne end de sløvende antihistaminer. Samtidig passerer antihistaminer til allergi kun vanskeligt blod-hjernebarrieren, hvorved den sløvende effekt er minimal. Det gør dem velegnede ved allergiske lidelser, men uegnede til transportsyge. Her har de ikke nogen effekt i modsætning til de klassiske antihistaminer.

Bivirkninger

Ved brug af antihistaminer til allergi ses sløvhed kun i enkelte tilfælde. De er derfor ikke mærket med advarselstrekant som de sløvende antihistaminer. Det tilrådes dog alligevel at være forsigtig ved bilkørsel og maskinbetjening, især i begyndelsen af behandlingen. Der ses normalt ikke forstærket sløvhed ved samtidig indtagelse af alkohol eller sløvende medicin.

Mundtørhed, der kan opstå ved brug af antihistaminer til transportsyge pga. anticholinerge virkninger, synes at være sjældne eller forekommer slet ikke. Det skyldes, at antihistaminer til allergi ikke har nogen anticholinerg effekt.

Graviditet

Erfaringerne med brug af antihistaminer til allergi hos gravide er begrænsede. Derfor bør de kun anbefales til gravide ifølge aftale med lægen, især i 1. trimester. Cetirizin, loratadin, desloratadis og fexofenadin bør foretrækkes til gravide, da erfaringen er størst for disse antihistaminer. Loratadin har været mistænkt for at give misdannelser i urinrøret (hypospadi), men mistanken kan ikke bekræftes (5).

Amning

Der findes kun sparsomme oplysninger om udskillelse i mælken for antihistaminer til allergi, men ingen meddeleleser tyder på bivirkninger hos det ammede barn. Loratadin, desloratadin og fexofenadin kan anvendes (5).

Gå til toppen af siden

2. Antihistaminer til lokal brug ved allergi

Visse antihistaminer kan gives lokalt i øjne og/eller næse, fx levocabastin (Benaliv) og azelastin (Allergodil). Præparaterne blokerer H1-receptorerne direkte i næseslimhinden eller øjets bindehinde (konjunktivalsæk). Herved indtræder virkningen ret hurtigt. De kan bruges i kombination med anden behandling, fx orale antihistaminer. Da absorptionen fra slimhinderne i øjne og næse er ringe, er antihistaminer til lokal brug egnede til gravide og ammende.

Antihistaminers hostestillende effekt

Antihistaminers hostestillende effekt er ikke endelig afklaret. Måske er den lokalbedøvende virkning baggrunden for, at visse antihistaminer bruges som hostestillende midler. Den hostestillende effekt kan dog også skyldes antihistaminers beroligende egenskaber. Et præparateksempel er Diphenhydramin (Benylan)

Gå til toppen af siden

3. Antihistaminer til transportsyge

Visse antihistaminer virker kvalmestillende og kan forebygge transportsyge, som omfatter søsyge, køresyge og luftsyge.

Transportsyge

Symptomer

Typiske symptomer på transportsyge er opkastning og kvalme. De første symptomer er træthed, initiativløshed, bleghed, tørhed i munden og evt. hovedpine. Disse første svage symptomer overses ofte.

Senere kommer symptomer som øget spytsekretion, varmefornemmelse og apati. Til sidst kulminerer symptomerne med kvalme, opkastning, bleghed og koldsved. Derpå kan man få det bedre en vis tid, men ofte starter symptomerne forfra.

Symptomerne er ens, enten de fremkommer ved rejse med skib, bil, bus, tog eller fly. Nogle får også symptomer ved at køre med elevator eller ved at gynge.
Symptomerne skyldes, at sansecellerne for ligevægten påvirkes for kraftigt, dels via synet og dels via ligevægts-organet i det indre øre.
Alle personer kan få transportsyge, men det er meget individuelt, hvor stærke symptomerne bliver. Transportsyge ses normalt ikke hos børn under 2 år og forekommer sjældent hos ældre. Hyppigheden er større hos kvinder end mænd og er især høj i puberteten. Hos personer med angst ses ofte transportsyge.

Forebyggelse

Transportsyge kan ofte undgås ved at undlade at spise eller drikke for meget før og under rejsen. Under en længere rejse kan man indtage små lette måltider og drikke. For megen væskeindtagelse øger risikoen for opkastning.

Desuden anbefales det at følge med i, hvordan skibet eller bilen bevæger sig i forhold til omgivelserne. Liggende stilling er bedst, idet man bør undgå at bevæge sig for meget. Frisk luft er vigtig.

Virkemåde

Antihistaminernes effekt på transportsyge skyldes formentlig en kombination af flere virkninger, bl.a. den antiemetiske effekt. Den kvalmestillende effekt er formodentlig ikke eneansvarlig for virkningen, da andre antiemetika , fx metoclopramid, og antipsykotika  kun har ringe effekt på transportsyge. Man mener således, at den sløvende og den anticholinerge effekt også spiller en rolle. Desuden har blokade af histaminreceptorer i centralnervesystemet og serotoninreceptorer betydning for antihistaminers effekt ved transportsyge.
Det er kun de sløvende antihistaminer, der kan passere blod-hjernebarrieren og have effekt. De ikke sløvende har ikke nogen beviselig virkning ved transportsyge, da de kun vanskeligt kan passere blod-hjernebarrieren.
Antihistaminer virker bedst forebyggende og bør derfor tages 1-2 timer før afrejse. Årsagen kendes ikke, men kan skyldes, at kvalmen ved transportsyge udløser en forsinket tømning af mavesækken, hvorved absorptionen af antihistaminer hæmmes.

Tidsfaktorer

Præparaterne har forskellig virkningsvarighed. Valg af præparat kan afpasses efter rejsens varighed. For eksempel har cyclizin (Marzine) en virkningstid på ca. 4-6 timer, mens promethazin (fx Phenergan) virker i 12-24 timer.

Desuden kan præparatvalget afhænge af, om man vil være vågen eller sove undervejs, idet den sløvende virkning er forskellig fra præparat til præparat.

Beroligende effekt

Antihistaminer til transportsyge virker i varierende grad beroligende og sløvende. Virkningen kan udnyttes i forbindelse med transportsyge, og i nogle tilfælde kan præparatet anvendes som beroligende middel til børn.

Bivirkninger

Antihistaminer har et stort terapeutisk interval, og alvorlige bivirkninger er sjældne.

Den hyppigste bivirkning er sløvhed. Forsigtighed tilrådes derfor ved bilkørsel, maskinbetjening og andet risikofyldt arbejde. De sløvende antihistaminer er mærket med advarselstrekant.

Den sløvende virkning er ikke blot forskellig fra præparat til præparat, men også fra person til person. Således kan præparater, trods en ringe sløvende effekt, give en udtalt sløvhed hos enkelte mennesker. Individuelle forskelle i udskillelseshastighed kan desuden medføre betydelige forskelle i varigheden af den sløvende virkning.

Desuden kan antihistaminer til transportsyge give anticholinerge bivirkninger med tørhed i munden, hjertebanken, besværet vandladning og tågesyn. Disse bivirkninger er dog sjældne og afhængig af dosis. Visse antihistaminer, fx promethazin, kan virke fotosensibiliserende.

Antihistaminer til transportsyge er kontraindiceret til patienter med øjensygdommen glaukom (grøn stær) og til personer med vandladningsbesvær på grund af forstørret blærehalskirtel.

De klassiske antihistaminers sløvende effekt kan forstærkes af alkohol samt af visse lægemidler, der i sig selv virker søvndyssende, fx sovemidler og stærke smertestillende midler. Virkningen kan endvidere forstærkes af andre antihistaminer.

Mens almindelige doser antihistaminer kan virke sløvende, kan større doser undertiden virke ophidsende og fremkalde søvnløshed, hjertebanken, rysten og endda kramper. Denne stimulerende virkning på centralnervesystemet er blevet misbrugt til at fremkalde en rus, en slags euforisk tilstand.

Til børn bør der kun anvendes antihistaminer med børnedosering på etiketten.

Graviditet

Antihistaminer til transportsyge er teratogene i dyreforsøg, mens der ikke er påvist fosterskader hos mennesker. Størst erfaring har man med dexchlorpheniramin, meclozin, cyclizin og promethazin, der også kan anvendes ved emesis gravidarum, se afsnittet antiemetika. 

Antihistaminer til transportsyge bør ikke anvendes de sidste 2 uger før terminen, da sløvhed og abstinenssymptomer hos den nyfødte er set.

Amning

Antihistaminer til transportsyge udskilles i varierende mængder i mælken. Alvorlige bivirkninger ved den mængde, der udskilles i mælken er ikke set, men ved gentagen brug i ammeperioden er det vigtigt at observere det ammede barn for sløvhed. Antihistaminer kan ved længere tids brug muligvis hæmme mælkedannelsen. Hvis der skal anvendes et antihistamin med antiemetisk effekt i ammeperioden, er det bedst at anvende et antihistamin med kort virkningsvarighed, fx Sepan. Dette stof kan ikke nå at udskilles i mælken i så store mængder.

Gå til toppen af siden

5. Sammenfatning og referencer

Sammenfatning

Antihistaminer anvendes ved allergiske lidelser, især høfeber. Her anvendes de ikke-sløvende, der er beregnet til allergi.

Antihistaminer har størst effekt ved allergi, hvis de tages inden kontakt med allergenet.

Under graviditet bør antihistaminer til allergi kun anvendes efter aftale med læge, og cetirizin, loratadin og fexofenadin foretrækkes.

Nogle antihistaminer kan anvendes mod transportsyge og som kvalmestillende midler.

Ved transportsyge tages antihistaminet 1-2 timer før afrejse.

Transportsyge kan forebygges ved at ligge ned, bevæge sig mindst muligt under rejsen og spise og drikke så lidt som muligt.

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening ved brug af de sløvende antihistaminer.

Den sløvende virkning af antihistaminer forstærkes af alkohol og lægemidler med beroligende virkning.

Hvis der til gravide er brug for antihistaminer med antiemetisk effekt kan meclozin, cyclizin og promethazin anvendes eller kombinationspræparatet Xonvea, se kapitel 29.

Referencer

1. Gilbert,C. et al: Fetal safety of drugs used in the treatment of allergic rhinitis. Drug Safety, 2005, 28, 707-719

2. Seto, A. et al : Pregnancy outcome following first trimester exposure to antihistamines: metaanalysis. Am. J. Perinat. 1997, 14, 119-124.

3. Bindslev-Jensen ,C.: Antihistaminer. Rationel Farmakoterapi, 2001, 4, 1-4.

4. Demoly,P. et al: Treatment of allergic rhinitis during pregnancy. Drugs, 2003, 63, 1813-1820.

5. Solhaug,V. & Roland,P.H.: Bruk av antihistaminer under graviditet og amning. Tidsskr. Nor. Lægeforen. 2004, 124, 1390-1391.

6. www.relis.no. Pollenallergi hos gravide og ammende – hva er trygg behandling? marts 2023

Gå til toppen af siden