Indhold
Migrænemidler
Migrænemidler anvendes forebyggende og ved anfald af migræne. De fleste gravide migrænepatienter oplever en bedring af migrænesymptomerne. Medicinsk behandling af akutte anfald kan dog være nødvendig under graviditet.
1. Migræne
Migræne er tilbagevendende anfald af hovedpine, der enten kan være halvsidig eller sidde i hele hovedet. Hovedpinen kan være af forskellig sværhedsgrad, men mange får en kraftig dunkende hovedpine med kvalme og opkastning. Migræneanfaldet kan starte på flere måder, og man skelner mellem migræne med aura og migræne uden aura. Ved begge former for migræne kan anfaldene varsles flere timer før, fx i form af psykiske ændringer eller trang til søde sager. Migræne uden aura er den hyppigste form for migræne og tegner sig for 60% af tilfældene. Op til 25 % af kvinder i den fertile alder lider af migræne (5).
Migræne med aura
Migræne med aura indledes med en aura, dvs. symptomer som syns- eller føleforstyrrelser. Symptomerne kan være ret dramatiske, fx kan der ses skarpe lysende pletter midt i synsfeltet, det hele kan flimre, og man kan have fornemmelsen af ikke at kunne se. Man kan også få snurrende fornemmelser eller lammelser i den ene arm eller i en del af ansigtet. Evt. kan der samtidig opstå taleforstyrrelser. Efter et stykke tid ophører aurasymptomerne, hvorefter selve hovedpinen starter. Personer, der har denne form for migræne, får tit kun op til 3-4 anfald om året. Er anfaldene hyppigere, skyldes det ofte, at de udløses af spændingshovedpine eller stress.
Personer med denne form for migræne bør ikke anvende P-piller, da migræne med aura i sig selv øger risikoen for blodprop i hjernen. Udløses sådan migræne efter start af p-piller, bør disse seponeres.
Migræne uden aura
Migræne uden aura starter med halvsidig hovedpine, der senere ledsages af almen utilpashed, hvorefter hovedpinen optrappes i løbet af en halv til få timer. Anfaldene ved denne type migræne er i reglen værre end migræneanfald med aura. Der ses ingen syns- og føleforstyrrelser, men anfaldene er mere smertefulde og varer længere, evt. op til 3 døgn, hvis migrænen ikke behandles. Mange kan ikke udholde lys og støj og må ligge i et køligt og roligt, mørkt rum under anfaldet. Anfaldene kan optræde flere gange månedligt, ofte hyppigere.
Årsager til migræne
Den præcise årsag til migræne kendes ikke, men man har dog kendskab til flere faktorer, der kan være involveret i migrænemekanismen. En af faktorerne er, at blodkarrene i hjernen udvides. En anden faktor er, at der frigøres forskellige stoffer, bl.a. serotonin fra smerteførende nerver og/eller nitrogenoxid fra blodkarrene. Når disse stoffer frigøres, fremkaldes en form for inflammation i nervesystemet. Ved migræne med aura ses tillige en kortvarig forstyrrelse af hjernens bIodgennemstrømning i starten af migræneanfaldet.
Et migræneanfald kan udløses af forskellige årsager. Det varierer fra person til person og er bl.a. psykiske forhold (stress, spekulationer, depression), fødemidler (fx rødvin, ost, chokolade) eller hormonale forhold (fx menstruation). Mange migræneanfald udløses i forbindelse med spændingshovedpine.
Migræne under graviditet
Migræne synes ikke at påvirke fertiliteten eller graviditet og fødsel. Tidligere blev migræne hos gravide betragtet som medvirkende til komplikationer under graviditet, men det kan ikke bevises af nyere undersøgelser. Derimod kan graviditeten bedre migrænen. Hos 80-90% vil graviditet nedsætte hyppigheden og sværhedsgraden af anfaldene. Det gælder især migræne uden aura. Hos ca. halvdelen af de, der opnår forbedring under graviditeten, vender symptomerne tilbage op til 1 måned efter fødslen. Nogle oplever en øget hyppighed af anfald i 1. trimester, men hyppigheden falder almindeligvis i 2. og 3. trimester, formentlig pga hormonelle forhold (3,5).
2. Behanding
Begge typer migræne behandles ved anfald med migrænemidler. Endvidere kan forebyggende medicinsk behandling foretages. Der startes i reglen med anfaldsbehandling, og det er kun, hvis dette ikke giver tilstrækkelig effekt, eller man har fx 2-3 svære anfald om måneden, at der iværksættes en forebyggende behandling.
Behandlingen bør altid startes i samråd med lægen, uanset om man er gravid eller ej eller lige har født. Det gælder også ved brug af smertestillende midler i håndkøb.
Anfaldsbehandling
Ved anfald forsøges i første omgang med et svagere smertestillende middel (fx paracetamol) evt. kombineret med et kvalmestillende middel (fx metoclopramid i form af suppositorier). Metoclopramid (Primperan) bevirker, udover at dæmpe kvalmen, at mavesækken tømmes hurtigere, hvorved det smertestillende middel bedre kan absorberes og give en virkning. Hvis det ikke virker, kan visse NSAID-stoffer forsøges. De kan også kombineres med metoclopramid.
Hvis sådanne uspecifikke smertestillende midler ikke virker tilstrækkeligt, kan egentlige migrænemidler forsøges, fx triptaner.
4. Triptaner
Triptaner, fx sumatriptan (Imigran) har en specifik effekt på blodkarrene i hjernen, en virkning der ligner ergotamins. Den sammentrækkende effekt på kroppens øvrige blodkar, fx i fingre og tæer, er dog mindre end ved brug af ergotamin. Evt. kan opstå træthed og mathed. Hos nogle personer vender migrænen tilbage efter behandlingen. Det skyldes, at triptaner har en kort halveringstid, og dosis kan da gentages, men kun hvis der har været god effekt af første dosis.
Bivirkninger i form af de såkaldte ”triptansymptomer” ses relativt hyppigt. De består i en fornemmelse af prikken, følelse af varme eller kulde, pressen og trykken i i kroppen incl i hoved og hals. Bivirkningerne er i langt de fleste tilfælde ufarlige (4).
Sumatriptan kan anvendes under graviditet og amning, mens man for de øvrige triptaner savner tilstrækkelig erfaring for brug under graviditet (2,3).
Sumatriptan findes som næsepsray, almindelige tabletter, dispergible tabletter og injektionsvæske.
Behandling af gravide og ammende
Ved akutbehandling af migræneanfald hos gravide kan paracetamol anvendes under hele graviditeten, mens acetylsalicylsyre og andre NSAID-stoffer ikke må anvendes i slutningen af graviditeten, se afsnittet svagt virkende analgetika. Ved migræne med kvalme kan paracetamol kombineres med metoclopramid. Ved manglende eller begrænset effekt kan sumatriptan ordineres (1,2,3).
Efter fødslen vil mange kvinder opleve, at migræneplagerne vender tilbage til samme sværhedsgrad som før graviditeten. Den akutte behandling af anfald kan være med de samme præparater, som blev benyttet under graviditet. Forbyggende medicinsk behandling kan være aktuel at opstarte hos nogle efter fødslen, hvis anfaldene er hyppige og kraftige (1).
Præparater indeholdende ergotamin, der hører til sekalealkaloiderne, bør ikke anvendes af gravide og ammende, da det i lighed med Methergin har en uteruskontraherende effekt. Desuden er der risiko for forgiftning af foster og det ammede barn.
Forebyggelse af anfald
Behandling med forebyggende lægemidler sættes i gang, hvis der ikke er en tilstrækkelig effekt af anfaldsbehandling, eller hvis man har 2-3 svære anfald om måneden. En forebyggende behandling gives typisk i en periode. Derpå holdes der pause for at undersøge, om tendensen til migræne er uændret.
Før graviditet bør forebyggende migrænemidler seponeres. Heldigvis er det sjældent, at migræneanfald under graviditet er så hyppige, langvarige og behandlingsresistente, at forebyggende medicinsk behandling overvejes.
Lægemidler til forebyggelse af migræne kan være clonidin, ß-receptorblokerende stoffer, fx propranolol og antiepileptika, fx valproat og topiramat.
Gode råd
Hovedpine og anfald af migræne kan mindskes, hvis man søger at undgå faktorer, der mistænkes for at kunne udløse anfald, fx fødemidler, stress mv. Endvidere har biofeedback, massage, yoga og dybe vejrtrækninger vist sig at have god effekt ved migræne hos gravide (2).
5. Sammenfatning og referencer
Sammenfatning
Under graviditet må der lægges vægt på ikke medicinske tiltag.
Undgå stoffer eller situationer, der mistænkes for at være anfaldsprovokerende.
Ro, mørke og kølighed har ofte en lindrende effekt på migræne.
Forebyggende migrænemidler bør seponeres før graviditet.
Akut behandling af migræneanfald hos gravide kan foretages med paracetamol evt kombineret med metoclopramid. Ved svære tilfælde kan sumatriptan anvendes.
Referencer
1. Hagen,K.& Stovner, L.J.: Migrenebehandling ved graviditet og amning. Tidsskr.Nor.Lægeforen 2006, 126, 3107-3109.
2. Evans,E.W. & Lorber,K.C.: Use of 5-HT1 agonists in pregnancy. Ann.Pharmacotherapy 2008, 42, 543-549.
3. Goadsby,P.J. et al: Migraine in pregnancy. Brit.Med.J. 2008, 336, 1502-1504.
4. Tfelt-Hansen,P. & Iversen,H.K.: Migræne. Rationel farmakoterapi 2004 nr 11.A
5. Amundsen, S. et al: Pharmacological treatment of migraine during pregnancy and breastfeeding. Nat. Reviews Neurol. doi:10.1038/nmeurol.2015,29.
6. Jarvis,S. et al: Managing migraine in pregnancy. BMJ 2018:k80 doi:10.1136/bmj.k80