Spørgsmål:
Jeg havde et skema, der så således ud:
Fredag var feriedag 7-14, lørdag, søndag og mandag var markeret som fridøgn, tirsdag har jeg en stregdag/arbejdsfri dag og så har jeg igen ferie onsdag.
Lørdag bliver jeg tilkaldt fra kl 23 til kl 7 søndag morgen. Hvordan skal det honoreres?
Svar:
Som skemaet er tilrettelagt, er fridøgnsperioden i alt 82 timer, nemlig fra fredag kl 14, hvor ferien ophører og frem til døgnets udgang mandag, hvor den sidste dag er fridøgnsmarkeret. Det betyder, at der er tre fridøgn, da en lang fridøgnsperiode kan forlænges med ekstra fridøgn ved tillæg af 24 timer. Dvs. 55 + 24 = minimum 79 timer. I skemaet er der er da også markeret med 3 x F.
Indgrebet i fridøgnsperioden sker, så der efter indgrebet alene er 33 timers fridøgn før og 41 timer efter. Dermed er der alene én periode tilbage, som opfylder kravet til et kort fridøgn, som er minimum 35 timer. Der er således mistet to fridøgn og betalingen herfor er 8 timers overarbejdsbetaling – dvs. med tillæg af 50% – for selve kaldet og yderligere 6 timers overarbejdsbetaling for det andet mistede fridøgn. Minimumsbetalingen for et mistet fridøgn er nemlig 6 timers overarbejde. Hertil kommer et kronetillæg for hvert af de mistede fridøgn, som pr 1. oktober 2018 er 532,82 kr.
Hvis der er aftalt nedsat hviletid, er kravet til fridøgnet kun 32 timer, med mindre I lokalt har aftalt noget andet. I så fald vil perioden før tilkaldet i denne situation opfylde kravet til et kort fridøgn, og der skal derfor kun betales for ét mistet fridøgn, da der fortsat er to fridøgn, som opfylder kravene til fridøgnenes længde.
Revideret juni 2019