Spørgsmål:
Hvad sker der med de nattetimer, som man hhv. mister/arbejder for meget, når man går fra sommertid til vintertid og tilbage igen?
Svar:
Nattevagten skal planlægges til det faktiske timetal:
Det døgn, hvor der skiftets til hhv. sommer- eller vintertid, bør man planlægge nattevagten til det faktiske antal timer, der er. Ved skiftet til sommertid, hvor urene stilles frem om natten, planlægges der kun med en 7 timers nattevagt – for den er jo ikke længere. Og i den nattevagt, hvor man overgår til vintertid, hvor urene stilles tilbage, planlægges med en 9 timers nattevagt – for det er jo det, den varer. Alternativet er, at man ændrer de omkringliggende aften- og dagvagter til et andet timetal end 8, men vagterne skal jo ”gå” op med, at der rent faktisk er døgn med h.h.v. 23 og 25 timer på disse dage.
Når nattevagten ikke planlægges med det faktiske timetal:
Har man i vagtplanlægningen glemt, at disse vagter ikke er som normalt – fx på 8 timer – og kan ledelsen ikke med de krævede varsler ændre det samlede timetal i normperioden, må den ekstra time ved overgangen til vintertid betales med overarbejdstakst. Man kan ikke gøre noget fra ledelsesside, hvis der er mindre end 4 uger til normperioden udløber.
Døgnvagter skal planlægges med maksimum 24 timer:
Hvis der er tale om døgnvagter i ”skiftedøgnet”, skal døgnvagten stadigvæk være på maksimal 24 planlagte rådighedstimer, da man ikke må planlægge med mere i en døgnvagt. Man må så planlægge med, at den afløsende normalvagt er inde en time før/senere end normalt. Ved skifte til vinter-/sommertid kan døgnvagten fortsat planlægges til 24 timer men fra fx 7 til 6 ved skifte til vintertid og ved skifte til sommertid fra 7 til 8.
Hvis døgnvagten ikke er planlagt med maksimum 24 timer:
Har der været planlagt med 25 timer, er den sidste time til overarbejdsbetaling. Er der planlagt med 23 timer, er der, når der er tale om døgnvagt, ikke noget ledelsen kan gøre ved det.
Redigeret juni 2019