FAQ om barsel og graviditet

Spørgsmål: Jeg er ansat som jordemoder på et hospital og er gravid. Jeg har termin sidst i juli. Hvad betyder reglerne om øremærket barsel for planlægningen af min barsel? Og hvornår kan jeg gå fra på barsel?

Svar: Først og fremmest: Tillykke med graviditeten og din kommende barsel!

Der kom nye regler om øremærket barsel med virkning fra den 2. august 2022 – og dermed for børn født efter denne dato.

Den nye orlovsmodel skal sikre en mere ligelig fordeling af orloven i overensstemmelse af med EU´s orlovsdirektiv.

Der er ikke ændret på orlovslængden med ret til barselsdagpenge.
Med den nye orlovsmodel har I 48 uger tilsammen som par. De er fordelt, så både mor og far får 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Af disse 24 uger er henholdsvis 2 uger og 9 uger øremærket til hver af forældrene – se skemaet til højre. Den resterende del af de 24 ugers orlov med barselsdagpenge (13 uger) kan forældrene frit placere mellem sig, som de ønsker.

De 9 ugers øremærket orlov med ret til barselsdagpenge skal holdes inden barnet fylder et år – og øremærkningen gælder alene for lønmodtagere. Hvis forældrene ikke afholder de øremærkede uger, bortfalder de.



Læs eventuelt mere i Aftale om fravær af familiemæssige årsager eller dette administrationsgrundlag.

Spørgsmål: Jeg er ansat på en fødegang og har fundet ud af, at jeg er gravid og skal føde ved planlagt kejsersnit.

Jeg har fået en terminsdato, men jeg skal forventeligt have foretaget kejsersnittet før min nuværende terminsdato.

Hvornår skal jeg gå fra på mine 8 ugers graviditetsorlov?

Svar: Som regional ansat har du ret til graviditetsorlov med løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen. I de 8 uger medregnes den dag, hvor fødslen forventes at skulle finde sted.

En beslutning om, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en nærmere fastsat dato, der afviger fra det tidligere forventede tidspunkt, betyder, at datoen for kejsersnit lægges til grund ved afgørelse af, hvornår 8-ugers perioden begynder.

I din konkrete situation begynder din graviditetsorlov således 8 uger før, kejsersnittet er planlagt til.

Husk at giv din arbejdsgiver besked, så snart du er bekendt med en ændring i terminsdatoen.

Opdateret august 2023

Spørgsmål: Jeg venter mit første barn og havde termin i sidste uge. Dvs. jeg har nu været på graviditetsorlov i 9 uger. Bliver den ekstra uges graviditetsorlov trukket fra min barsel?

Svar: Det korte svar er: Nej.

Når det forventede fødselstidspunkt og den faktiske fødsel ikke altid er sammenfaldende, kan orlovsperioden før fødslen i praksis være både kortere og af længere varighed end de 8 uger. Hvis du føder før planlagt termin, bliver din ret til graviditetsorlov således afkortet tilsvarende. (NB. ved planlagt Kejsersnit flyttes din ret til graviditetsorlov til 8 uger før kejsersnittet). Føder du derimod efter planlagt termin, forlænges perioden for graviditetsorlov svarende til den tid, du går over termin.

Ændring i graviditetsorlovens længde medfører ikke afkortning eller forlængelse af den orlov (de 10 ugers barselsorlov), som du (moderen) har ret til efter fødslen. Man kan således ikke “overflytte” dage/uger, hvis fødslen har fundet sted før beregnet, ligesom man ikke kan afkorte orlovsperioden efter fødslen med henvisning til, at der er afholdt mere end 8 ugers barselsorlov før fødslen.

Hvis ændring i terminsdatoen falder, når de otte ugers graviditetsorlov er gået i gang, så gælder de samme regler, som hvis du føder før tid.

Opdateret august 2023

Spørgsmål: Jeg er ansat på 32 timer, men har længe tænkt på at gå op i tid. Nu er der ledige timer på min arbejdsplads. Men jeg er i mellemtiden blevet gravid og skal gå fra på barsel om 2½ måned. Kan jeg stadig gå op i tid, eller skal jeg vente, til jeg kommer tilbage? Hvis jeg allerede nu går op i tid, hvilken løn har jeg så krav på under min barsel – er det et gennemsnit for de sidste tre måneder før orloven?

Svar: Hvis der er (permanente) ledige timer på din arbejdsplads, har du – og dine kollegaer – ret til at få de ledige timer fordelt mellem de af jer, der ønsker flere timer i ansættelsen. Du har ret til at få flere timer, uanset om du er gravid og snart skal på orlov.

Din arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle dig i forhold til dine kollegaer med henvisning til, at du er gravid. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke kan nægte at give dig flere timer alene med henvisning til, at du skal på orlov.

Når du går på barselorlov har du ret til sædvanlig løn i henhold til de timer, du aktuelt arbejder i. Du skal under orloven have en løn, der er “sædvanlig løn”, det vil sige den løn, du ville have fået, hvis du var på arbejde. Hvis du har fået yderligere timer, så er det den forhøjede ansættelsesbrøk, som din løn i orloven nu skal beregnes med.

For jordemødre, der arbejder i vagter, kan det nogle gange være vanskeligt at sige, hvad der er “sædvanlig løn”, fordi jeres løn svinger hver måned. Arbejdspladserne laver derfor ofte et skyggeskema til dig under din orlov.

Når man laver skyggeskemaet, kan man kigge på vagtbelastningen i et gennemsnit over tre måneder. Når vi forhandler jeres overenskomst tages der højde for en række forhold. Bl.a. tages der højde for, at jordemødrene aldersmæssigt er en yngre gruppe, bestående hovedsagelig af kvinder, og at der på området tages en vis mængde barselorlov. Man kan – lidt forenklet og populært – sige, at vi “betaler” for løn under orlov af den økonomiske ramme. Derfor er det også væsentligt, at I gør brug af de rettigheder, der ligger i reglerne. 

Revideret september 2017

Spørgsmål: Hvad sker der med den ferie, jeg ikke kan holde under min barsel?

Svar: Hvis du holder barselorlov i hele ferieperioden (1. september til 31. december året efter), har du ret til at få udbetalt 5. og 6. ferieuge.

1.-4- ferieuge overføres til efterfølgende afholdelse.

Hvis du kommer tilbage fra barsel fx primo november, skal minimum 4 uger af din ferie være holdt inden den 31. december. Dette på trods af, at det er ‘besværligt’ for arbejdspladsen pga. juletravlhed. Såfremt du har været tilbage på arbejde, men ikke har holdt de første 4 ugers ferie inden 31. december, vil de 4 uger gå tabt ved årets udgang.

Hvis du kommer tilbage fra barsel midt i ferieperioden, så kan din leder bestemme, at du skal holde dine 3 ugers sommerferie inden den 30. september, hvor hovedferieperioden slutter. Du har i dette tilfælde ikke krav på 3 måneders varsel, fordi hensynet til at du får holdt sommerferie vejer tungest.

Hvis du kommer tilbage hen imod slutningen af ferieårets udløb, har du ligeledes heller ikke krav på 1 måned varsel, fordi hensynet til at du får holdt ferie igen vejer tungest.

Den femte og den sjette ferieuge kan udbetales ved ferieårets afslutning. 

Du kan også aftale med din leder, at du overfører ferien til næste ferieår. Denne aftale skal være skriftlig.

Opdateret august 2023

Spørgsmål: Jeg har gennem knap to år haft diverse vikaransættelser, men er nu inviteret til en samtale om et fast job, som jeg har søgt. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det er på en af de afdelinger, hvor jeg har vikarieret, så jeg tror, jeg har en god chance for at få jobbet. Men for nylig opdagede jeg, at jeg er gravid, og nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle det til samtalen? Jeg mener at have hørt, at man ikke har pligt til at fortælle det, men jeg bryder mig ikke om at holde noget tilbage. Det synes jeg virker uærligt. Hvad bør jeg gøre?

Svar: Det er helt korrekt, hvad du mener at have hørt; nemlig, at man ikke er forpligtet til at oplyse, at man er gravid – eller for den sags skyld, at man påtænker at blive det – ved en jobsamtale. Ligebehandlingsloven fastslår, at der ikke må ske forskelsbehandling pga. af graviditet, og derfor må en arbejdsgiver heller ikke spørge ved ansættelsessamtale, om du er gravid, for hun har jo intet lovligt at bruge oplysningen til. Bliver du alligevel spurgt, er du ikke forpligtet til at fortælle sandheden.

Mange føler, at de gerne vil svare oprigtigt, hvis spørgsmålet om graviditet alligevel bliver stillet. Eller de oplyser ligefrem selv om en graviditet eller planer om det – selvom de ikke bliver spurgt. Oplyser du det, løber du imidlertid en risiko for, at det bliver udslagsgivende, når der skal vælges blandt ansøgerne, men at det ikke kan bevises, fordi der bliver givet en anden lovlig begrundelse. Arbejdsgiver har ikke pligt til at være særlig grundig med begrundelsen for afslaget, så der vil normalt ikke være mulighed for at forfølge sagen, selvom meget tyder på forskelsbehandling.

Hvis det kan hjælpe på din samvittighed, når du ikke oplyser om graviditeten, kan du måske tænke på, at du for det første hjælper dig selv (og andre kvinder) ved at arbejdsgiver ikke bliver fristet til at lade graviditeten påvirke det endelige valg blandt ansøgerne. For det andet kan flere af de øvrige ansøgere jo også være gravide, men ikke nævne det. Og for det tredje vil de fleste yngre kvinder blive gravide og gå på barsel – før eller siden.

Det er ikke vanskeligt at få en vikar i dag. Og godt nok har din arbejdsgiver en udgift til forskellen mellem din løn under barsel og dagpengene som arbejdsgiver får, men den udgift er jo finansieret ved overenskomstforhandlingerne af den samlede ramme. Lidt forenklet sagt så ville jordemødre have en højere løn, hvis ikke vi havde løn under barsel, så jordemødrene og alle de øvrige lønmodtagere i det offentlige har selv ”betalt” for det.

Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2013. Revideret august 2023

Spørgsmål: Jeg er jordemoder og ansat ved en fødeafdeling på et offentligt sygehus og skal nedkomme i starten af næste år. Min mand er statsansat. Hvilke rettigheder for løn under barsel har vi efter barselsreglerne i forældreorlovsperioden?

Svar: Som regional ansat har du ret til fuld løn samt fravær i 8 uger før fødslen (graviditetsorloven), ligesom din statsansatte mand har ret til fuld løn samt fravær i 2 uger (fædreorlov) efter fødslen. Efter fødslen har du ret til 10 ugers løn under barselsorlov og 10 ugers løn under forældreorlov. Herudover kan du få 6 ugers løn, fordi din partner ikke er ansat på den regionale overenskomst.

Når man er omfattet af forskellige barselsaftaler:
I jeres situation med to forskellige offentlige ansættelsesområder/barselsaftaler bliver de sidste 6 uger faktisk til 12 uger, idet både moren og faren/medmoren hver især har ret til afholdelse af “de sidste 6 uger” – med fuld løn for begge.

Hvis begge er omfattet af samme barselsaftale:
Hvis I begge var ansat i enten region eller i staten, skulle de sidste 6 uger med løn herefter enten deles mellem jer eller afholdes af én af jer.

Hvis I henholdsvis er offentlig og privat ansatte:
Hvis moren fx er ansat i en region, og faren/medmoren er privatansat, har moren ligeledes ret til fuld løn i de 6 uger af den samlede forældreorlovsperiode på 32 uger.

Opdateret september 2023

Spørgsmål: Sidste år gik jeg ned i tid fra 37 timer til 30 timer. Den skemaansvarlige siger nu, at jeg skal afspadsere 2 timer, når jeg holder en omsorgsdag, fordi vores vagter har en varighed på 8 timer, mens min dagsnorm kun er 6 timer efter, jeg er gået ned i tid. Kan det virkelig passe, at jeg skal betale i afspadsering for en omsorgsdag? Og hvem bestemmer, hvornår jeg kan holde en omsorgsdag? Kan jeg for eksempel holde fri til omsorg på en dag, hvor jeg var planlagt til døgnvagt?

Svar: Retten til omsorgsdage findes i ‘Aftalen om fravær af familiemæssige årsager’ §28. Man har ret til to omsorgsdage med sædvanlig løn pr. kalender år til og med det år, hvor barnet fylder syv år.

Når din arbejdsdag er på otte timer, skal aflønningen på omsorgsdagen erstatte de otte timer, arbejdsdagen ville have varet. Der er således ikke mulighed for at foretage en reducering i forhold til din ansættelsesbrøk. Dette gælder, uanset om du er på 30 timer, 37 timer eller måske var planlagt til en døgnvagt.

Formålet med omsorgsdagene er, at forælderen har mulighed for at drage omsorg for barnet, når der er behov for det. Er man nødsaget til at bruge omsorgsdagen under barnets sygdom i forlængelse af, at man allerede har afholdt barns 1. og 2. sygedag, og falder dagen ved et tilfælde på en dag, hvor man har døgnvagt, så er ønsket om at bruge en omsorgsdag velbegrundet i den konkrete situation. Det er derfor vores opfattelse, at man i sådan en situation godt ville kunne afholde en omsorgsdag under en døgnvagt. Det er imidlertid også sådan, at man som ansat ikke bør spekulere i at lægge omsorgsdage på vagter med mange arbejdstimer.

Det er også vigtigt at understrege, at man som forældre ikke har en ubetinget ret til selv at bestemme, hvornår omsorgsdagen skal placeret. Dette skal ske under hensyn til forholdene på tjenestestedet i øvrigt. I de tilfælde, hvor der ikke er et akut behov for, at man drager omsorg for barnet, men hvor barnet har en tid hos bøjletandlægen eller lign., er der mulighed for at varsle omsorgsdagen i god tid. Arbejdspladsen kan dermed indrette sig efter den ansattes ønske, og en afvisning af ønsket om omsorgsdagens placering den pågældende dag vil i det tilfælde kræve helt særlige forhold på arbejdspladsen.

Der er mulighed for, at man lokalt kan drøfte eller forhandle, hvordan omsorgsdagene skal afvikles. Såfremt I har sådanne aftaler på din arbejdsplads, er det selvfølgelig dem, der gælder. Du kan spørge din tillidsrepræsentant, om der er indgået en aftale vedrørende omsorgsdage. 

Bragt i Tidsskrift for Jordemødre december 2017

Spørgsmål: Jeg er ansat på et hospital og er for tiden på barsel. Jeg har normalt mange nattevagter og weekendvagter, da det passer mig rigtig godt. Nu synes jeg, min løn under barslen er mindre end normalt. Det ser ud som om, jeg får aflønning efter en standardvagtplan med nogle aftenvagter og enkelte nattevagter. Er det en korrekt måde at gøre det på?

Svar: Det er muligt, at man udbetaler ulempetillæg under barsel efter et gennemsnit for afdelingen og efter et fast standardskema, som passer for afdelingen som helhed. Det kan være det nemmeste for afdelingen, men det er ikke korrekt.

Du skal have den løn, du plejer at få. Har du flere nattevagter og aftenvagter end gennemsnittet, skal du også under din barsel have mere i ulempetillæg end gennemsnittet.

Vær opmærksom på, at hvis I ikke lokalt har aftalt eller praktiserer, at weekendtillæg helt eller delvist udbetales – men derimod går til afspadsering – så får du ikke disse udbetalt under sygdom og barsel. Overarbejds- og merarbejdsbetaling er ikke sædvanlig løn, så det får du heller ikke. 

Opdateret september 2023

Spørgsmål: Jeg er gravid og har haft en del kvalme – især i og efter nattevagter. Hvor syg skal man være for at få en sygemelding fra nattevagter, mens man er gravid?

Svar: Tillykke med graviditeten. Vi håber, at du snart er igennem perioden med kvalme! Indtil da skal en vurdering, af om der er behov for en sygemelding, ske sammen med din egen læge.

Rigtigt mange gravide synes, at nattevagter er hårde. Og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i sin forskning dokumenteret, at gravide frem til 20. uge med mere end én nattevagt om ugen har en øget risiko for ufrivillig abort. Denne risiko ses ikke, hvis der blot er mere end en uge mellem nattevagterne.

Ifølge arbejdsmiljøloven, skal du og din graviditet sikres sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold. Men arbejdsmiljøloven tager ikke direkte stilling til konkret arbejdstilrettelæggelse.

Jordemoderforeningen mener, at alle arbejdspladser, hvor der er behov for at gravide varetager nattevagter, skal tilrettelægge vagterne således, at der er minimum en uge mellem hver nattevagt for de gravide ansatte frem til uge 20. Herefter bør det tilstræbes, at den gravide fritages fra nattevagter, eller at det som minimum drøftes med den gravide, hvordan nattevagter (forsat med minimum en uges mellemrum) kan tilrettelægges, så den gravide ikke oplever nattevagterne som belastende.

Den letteste vej til en god aftale om dine nattevagter er, hvis du aftaler dette direkte med din nærmeste leder. Du kan evt. have din TR med, men dialogen mellem dig og din leder er central for at identificere dine behov og få forventningsafstemt, hvordan I løbende får justeret dine arbejdsfunktioner, så arbejdet ikke belaster din graviditet.

Vær opmærksom på, at du ikke skal have mindre i løn, fordi du som gravid ikke kan varetage hele eller dele af dine funktioner. Her skal du lønmæssigt stilles, som var du sygemeldt eller på ferie. Dvs. at du skal have sin sædvanlige løn. Tal med din TR, hvis du er i tvivl om du får det rigtige.

Bragt i Tidsskrift for Jordemødre nr.1, januar 2022

Spørgsmål: Jeg venter tvillinger til juni og hører nu, at jeg måske har ret til løn i længere tid. Er det korrekt?

Svar: Det er korrekt, at retten til fravær og barselsdagpenge til tvillingeforældre er udvidet med 13 uger til hver forældre – disse uger kan ikke overdrages mellem forældrene. I forbindelse med OK24 blev tvillingeforældre også sikret en tilsvarende lønret således, at offentligt ansatte får løn i de 13 ekstra uger.

Læs mere om tvillingeforældres rettigheder i forbindelse med barsel- og forældreorlov her.