Spørgsmål:
Jeg har gennem knap to år haft diverse vikaransættelser, men er nu inviteret til en samtale om et fast job, som jeg har søgt. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det er på en af de afdelinger, hvor jeg har vikarieret, så jeg tror, jeg har en god chance for at få jobbet. Men for nylig opdagede jeg, at jeg er gravid, og nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle det til samtalen? Jeg mener at have hørt, at man ikke har pligt til at fortælle det, men jeg bryder mig ikke om at holde noget tilbage. Det synes jeg virker uærligt. Hvad bør jeg gøre?
Svar:
Det er helt korrekt, hvad du mener at have hørt; nemlig, at man ikke er forpligtet til at oplyse, at man er gravid – eller for den sags skyld, at man påtænker at blive det – ved en jobsamtale. Ligebehandlingsloven fastslår, at der ikke må ske forskelsbehandling pga. af graviditet, og derfor må en arbejdsgiver heller ikke spørge ved ansættelsessamtale, om du er gravid, for hun har jo intet lovligt at bruge oplysningen til. Bliver du alligevel spurgt, er du ikke forpligtet til at fortælle sandheden.
Mange føler, at de gerne vil svare oprigtigt, hvis spørgsmålet om graviditet alligevel bliver stillet. Eller de oplyser ligefrem selv om en graviditet eller planer om det – selvom de ikke bliver spurgt. Oplyser du det, løber du imidlertid en risiko for, at det bliver udslagsgivende, når der skal vælges blandt ansøgerne, men at det ikke kan bevises, fordi der bliver givet en anden lovlig begrundelse. Arbejdsgiver har ikke pligt til at være særlig grundig med begrundelsen for afslaget, så der vil normalt ikke være mulighed for at forfølge sagen, selvom meget tyder på forskelsbehandling.
Hvis det kan hjælpe på din samvittighed, når du ikke oplyser om graviditeten, kan du måske tænke på, at du for det første hjælper dig selv (og andre kvinder) ved at arbejdsgiver ikke bliver fristet til at lade graviditeten påvirke det endelige valg blandt ansøgerne. For det andet kan flere af de øvrige ansøgere jo også være gravide, men ikke nævne det. Og for det tredje vil de fleste yngre kvinder blive gravide og gå på barsel – før eller siden.
Det er ikke vanskeligt at få en vikar i dag. Og godt nok har din arbejdsgiver en udgift til forskellen mellem din løn under barsel og dagpengene som arbejdsgiver får, men den udgift er jo finansieret ved overenskomstforhandlingerne af den samlede ramme. Lidt forenklet sagt så ville jordemødre have en højere løn, hvis ikke vi havde løn under barsel, så jordemødrene og alle de øvrige lønmodtagere i det offentlige har selv ”betalt” for det.
Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2013. Revideret august 2023