Jordemoderforeningen har meget at tilbyde dig, der er leder.
Her kan du læse mere om medlemsfordelene for ledere i Jordemoderforeningen. Fordelene er blandt andet:
- Netværk for ledere, chefer og vicechefer
- Arrangementer for ledere
- Uddannelse for ledere
- Hjælp til løn og ansættelsesvilkår
- Sparring med sekretariatet
- Nyhedsbrev for ledere
- Lederkredsens bestyrelse og organisering
Netværk for ledere, chefer og vicechefer

Som leder og medlem af Jordemoderforeningen bliver du en del af et solidt netværk af ledere – mange med lang erfaring inden for ledelse.
I netværk kan du få sparring og rådgivning, og du har mulighed for at deltage i arrangementer, der sætter ledelse på dagsordenen.
Formålet med ‘netværk for vicechefer’ at skabe en faglig og professionel netværksgruppe for vicechefjordemødre, som muliggør vidensdeling, erfaringsudveksling og refleksion over ledelsespraksis i jordemoderfaget, samt drøfte de udfordringer og muligheder, der følger med din rolle.
- møde i netværk for vicechefer blev holdt den 16. januar 2025
Der blev etableret to netværk på dagen. Begge netværk har plads til flere deltagere.
Læs mere om netværk og netværk for vicechefer her.
Kontakt sekretariatet for en snak om, hvordan du kan udbygge dit ledernetværk.
Arrangementer for ledere
Lederkredsen inviterer dig til en årlig ledergeneralforsamling, hvor vi blandt andet vælger bestyrelsesmedlemmer til lederkredsen. Her har du mulighed for at møde med dine lederkollegaer på tværs af landet. Læs mere om medlemsmøde og generalforsamling her, når nyt er planlagt.
Lederkredsen planlægger også et 2-dages internat for niveau-2-ledere med skiftende emner, der er relevante for de gældende forhold. Ofte i en blanding af oplæg, foredrag og diskussioner. Vi sørger selvfølgelig for, at der er god tid til at tale, sparre og netværke med kollegerne. Dette holdes hvert 2. år.
Uddannelse for leder
Jordemoderforeningen udbyder 2 2-dages uddannelsesforløb for vicechefer, hvor vi vil opdatere jer på viden om ansættelsesret, arbejdstidsaftale, barsel, overenskomst mv. Kurserne planlægges som internater og der bliver behov for, at afdelingen bidrager økonomisk til kurserne. Første uddannelsesforløb blev holdt i efteråret 2024. Andet uddannelsesforløb bliver holdt 1.- og 2. april 2025.
Læs mere om lederes mulighed for uddannelse, kurser og netværk her.
Hjælp til løn- og ansættelsesvilkår
Som leder opnår du oftest de bedste resultater, når du selv forhandler din løn. Vi anbefaler, at du kontakter os og får rådgivning om forhandlingen og om dine løn- og ansættelsesvilkår, inden du skriver din ansættelseskontrakt under.
Skriv til Klaus Groth Andersen på: kga@jordemoderforeningen.dk
Hvis du ikke selv ønsker at forhandle din løn, gør vi det naturligvis for dig.

Du kan også benytte dig af lønberegneren, hvor du kan se lønniveauet på dit område, inden du forhandler løn.
Find lønberegneren her og læs om tips til egen lønforhandling her.
Hvis du bliver afskediget, eller der sker ‘væsentlige ændringer’ i dit ansættelsesforhold, skal du kontakte os. Vi står klar med kompetent rådgivning og støtte, så du kan komme godt videre. Med væsentlige ændringer menes ændringer, der kan betyde, at du får svært ved at udføre dit arbejde. Det kan både være af indholds- og tidsmæssig karakter. Du kan – som andre ansatte – varsles disse ændringer med dit opsigelsesvarsel.
Læs mere om advarsler, tjenstlig samtaler og afskedigelser her.
Sparring med sekretariatet
Din HR-afdeling yder ledelsesrådgivning. Dvs. HR blandt andet rådgiver dig i juridiske forhold omkring dine medarbejdere. Men HR kender ikke nødvendigvis alle detaljer i sagen til at rådgive dig tilstrækkeligt. Samtidig har HR ikke altid samme vurdering af, hvordan juraen kan, bør eller skal anvendes i en given sag. Dette er en ‘naturlig konflikt’, som der sagtens kan bygges bro over med dialog.
Jordemoderforeningen giver gerne vores vurdering af, hvordan du undgår at få unødige juridiske problemer i en personalesag, så du på den baggrund kan vælge din vej.
Kontakt Forhandlingschef Klaus Groth-Andersen, kga@jordemoderforeningen.dk, telefon: 46 95 34 06

Som medlem får du Jordemoderforeningens nyhedsbrev for ledere. Her får du seneste viden og nyttig information til din ledelse. Skriv til sekretariatet, hvis du mangler information i Nyhedsbrev for Ledere.
I Nyhedsbrev for Ledere får du blandt andet information om lønstigninger, ferietillæg, ændringer i barselslov eller -aftale, nyt om næste lederuddannelse eller nyt fra Jordemoderforeningen og Lederkredsen.
Hvis du ikke modtager Nyhedsbrev for Ledere kan det skyldes, at du ikke har ændret din ansættelsesbetegnelse på ‘Min side‘.
Lederkredsens bestyrelse og organisation
Lederkredsens bestyrelse vælges i Lederkredsen på generalforsamlingen, som holdes årligt. Bestyrelsen holder møde 6-8 gange årligt.
Medlemmer af bestyrelsen kan du finde på jordemoderforeningen.dk/lederkreds.
Lederkredsen er repræsenteret i Jordemoderforeningens hovedbestyrelse ved forkvinden for Lederkredsen. Lederkredsen har dermed direkte indflydelse på foreningens politik og prioriteringer.
Lederkredsen består af Jordemoderledere fra hele landet, og på forskellige ledelsesniveau. Tilsammen repræsentere de alle jordemoderforeningens ledelsesmedlemmer og er bl.a. med til at sikre at jordemoderforeningen også er attraktiv for ledere.