Farmakokinetik – lægemidlers skæbne i organismen
Ved lægemidlers skæbne i organismen (farmakokinetik) forstås det, der sker med lægemidler i organismen efter indtagelsen. Herunder hvordan de absorberes, fordeles, omdannes og udskilles af organismen.
For at et lægemiddel kan udøve en farmakologisk virkning, er det nødvendigt, at lægemiddelstoffet bringes i kontakt med de celler, væv og organer, hvor virkningen ønskes.
1. Systemisk virkning
Et lægemiddel, der skal udøve en systemisk virkning (almen virkning), skal først optages i blodet, før det kan nå ud til de steder, der ønskes påvirket.
Under sin vandring når lægemidlet ikke udelukkende hen til virkningsstedet, men vil fordeles i hele organismen. Det betyder, at et lægemiddel, der absorberes, kan påvirke mange andre af organismens celler og funktioner end de, der var tilsigtede ved behandlingen. Det kan give uheldige bivirkninger, og enhver behandling med et lægemiddel bliver derfor ofte en balance mellem ønskede og uønskede virkninger. Forudsætningen for at opnå en virkning i et organ er, at koncentrationen af lægemiddelstof er tilstrækkelig høj til at give en effekt. Her afhænger koncentrationen ikke alene af dosis af det indgivne lægemiddel, men i lige så høj grad af dets skæbne i organismen.
2. Lokal virkning
Med visse lægemidler ønskes en lokal virkning, hvor effekten kun opnås i en mindre del af organismen. Det kan være en fordel, da organismen som helhed ikke udsættes for lægemiddelvirkninger inklusiv bivirkninger.
Som eksempel kan nævnes salvebehandling af hudlidelser, rygmarvsbedøvelse (epidural eller spinal) ved fx sectio eller operationer i knæene. Selv om der udelukkende ønskes en lokal virkning, kan en systemisk virkning dog ikke altid undgås. Derfor taler man også om en tilstræbt lokal virkning.
Ved astma kan der almindeligvis opnås en bedre effekt ved lokal inhalation, da man angriber bronkiernes slimhinde direkte. De systemiske bivirkninger er minimale sammenlignet med en tilsvarende systemisk behandling. En ulempe ved lokal brug af lægemidler er, at det for nogle kan være svære at anvende korrekt end fx at tage en oral dosis.
Ofte kombinerer man systemisk og lokal behandling. Det gælder fx høfeber, hvor lokal behandling af øjne eller næse suppleres med orale antihistaminer, eller hvis clotrimazol vaginalcreme mod vaginalsvamp ikke har tilstrækkelig effekt, kan der suppleres med orale svampemidler.
m kosttilskud. Behovet kan kun dækkes af en varieret kost, der er rig på frugt og grønt (29,30)