Indhold
Medicin og føde
- Lægemidler der bør indtages med føde, eksempler
- Lægemidler der ikke bør indtages med føde, eksempler
- Væskeindtagelse
Medicin og føde
Absorptionen af orale lægemidler forsinkes i reglen, hvis der indtages føde sammen med et præparat. Den samlede mængde lægemiddel, der absorberes (absorptionsfraktionen), er dog næsten altid den samme.
Ved ønske om en hurtig virkning, fx ved hovedpine, må man undgå føde samtidig med lægemidlet og udelukkende indtage det med rigelig væske. Ved en behandling, der strækker sig over længere tid, vil virkningen dog ikke forsinkes ved samtidig fødeindtagelse. Indtages fx NSAID-stoffer gennem længere tid mod gigt, opnås således en konstant plasmakoncentration, der ikke påvirkes af, at absorptionen er forsinket i mindre grad.
Der findes ikke generelle retningslinier for, om lægemidler skal tages til måltiderne, medmindre lægemidlerne skal bruges i forbindelse med fordøjelsen af føde. For nogle lægemidler vil det være en fordel med samtidig fødeindtagelse, idet risikoen for mavegener herved mindskes, og for enkelte præparater kan absorptionen bedres. Endvidere husker patienten bedre at tage medicinen, når det sker til måltiderne.
Egenskaber ved nogle lægemidler bevirker dog, at de ikke bør tages til maden. Det gælder situationer, hvor føde nedsætter absorptionen eller giver bivirkninger af lægemidlet. Der findes også eksempler på, at enkelte fødeemner ophæver eller forstærker virkningen af præparater.
1. Lægemidler der bør indtages med føde, eksempler
Lægemidler, der som bivirkning har en lokalirriterende virkning på maveslimhinden, kan med fordel tages sammen med føde, da generne bliver mindre. Eksempler på dette er NSAID-stoffer og metformin.
Fordøjelsesenzymer
Præparater med fordøjelsesenzymer skal tages til måltiderne, idet de anvendes for at erstatte kroppens egen produktion, der træder i funktion, når føden passerer mavesæk og tarm.
Antidiabetika
Antidiabetika skal indtages sammen med eller lige før måltiderne, da koncentrationen af blodsukker herved bliver mere konstant.
2. Lægemidler der ikke bør tages med føde, eksempler
Tetracyclin
Ved behandling med tetracyclin er der risiko for, at samtidig fødeindtagelse nedsætter virkningen. Det skyldes, at tetracyclin danner uopløselige salte med bl.a. aluminium, calcium, magnesium og jern. Tetracyclin bør således ikke tages sammen med mælkeprodukter, da de er rige på calcium. Endvidere bør ciprofloxacin og norfloxacin heller ikke indtages sammen med mælkeprodukter.
Antibiotika, især bredspektrede, kan ændre den normale tarmflora og fremkalde diaré. Det kan afhjælpes ved at spise yoghurt eller præparater med mælkesyrebakterier mellem doserne, da den normale tarmflora herved genopbygges.
Syreneutraliserende midler
Syreneutraliserende midler indtages mellem måltider ne, idet mavesyren generer mest, når maven er tom.
3. Væskeindtagelse
Indtagelse af væske har betydning for absorptionen af et lægemiddel til oral brug. Det gælder især tabletter, hvor frigørelsen af lægemiddelstof sker hurtigere, når tabletten indtages med rigelig væske (fig. 22), dvs. et helt glas vand.
Fig.22: Væskeindtagelsens betydning
Af figuren ses, at virkningen indtræder hurtigere samtidig med, at der opnås en højere plasmakoncentration, når orale lægemidler indtages med rigelig væske.
Desuden sikrer indtagelsen af væske, at lægemidlet ikke sætter sig fast i spiserøret, hvor lægemidlet kan give stærk irritation undertiden med ætsninger. Patienten mærker sjældent, at et præparat sætter sig fast i halsen, idet generne først kommer senere. Evt. kan de opdages i forbindelse med, at der indtages føde. Hvis lægemidlet når ned i mavesækken, kan det ligge her og irritere maveslimhinden, hvis der er mangel på væske.
Den væske, der indtages, kan have betydning for virkningen af et lægemiddel. Anvendes fx mælk, kan visse lægemiddelstoffer – herunder tetracycliner – bindes til kalken i mælken. Det bevirker, at virkningen formindskes, eller endog helt kan udeblive. Surt og basisk reagerende væsker, fx cola og mælk, bør ikke vælges, idet ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden af et ioniserbart lægemiddelstof, og stedet for frigivelse kan ændres, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt.
Grapefrugt (også grapefrugtjuice) forstærker virkningen af visse lægemidler, fx nifedipin. Det skyldes, at grapefrugt hæmmer et enzym i leveren, som normalt omdanner og nedbryder disse lægemidler.