Cecilie Søby Thorsen (Forperson for De Jordemoderstuderendes Landssammenslutning, JSL)

JORDEMODERSTUDERENDE PÅ KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

Hvad har for dig som repræsentant for de jordemoderstuderende været de vigtigste emner, der har været behandlet i hovedbestyrelsen i denne periode?

Regeringens uddannelsesreform har fyldt meget, fordi den direkte påvirker kvaliteten af jordemoderuddannelsen. Reformen indebærer en forkortelse af uddannelsen med tre måne- der, hvilket vi som studerende oplever som en reel forringelse fordi jordemoderuddannelsen er i forvejen meget stoftung JSL har arbejdet målrettet på at skabe politisk opmærksomhed om konsekvenserne – blandt andet gennem demonstrationer foran Christiansborg, debatindlæg og aktiv kommunikation på sociale medier.

Et andet vigtigt emne har været arbejdet med vores holdningspapir om normkritik. For mig er det centralt, at vi som studerende er med til at præge retningen for, hvordan jordemoder-faget skal udvikle sig – ikke kun fagligt, men også i forhold til værdier og mødet med patienter og pårørende. En milepæl har været, at JSL i denne periode har bidraget til at sætte normkritik tydeligt på den jordemoderfaglige dagsorden – både i uddannelsesregi og i bredere faglige sammenhænge.

JSL har kun haft sæde i hovedbestyrelsen i denne kongresperiode. Oplever du, at du får plads og taletid og at de emner, I gerne vil have taget op, bliver taget seriøst?

Svaret er et klart ja. Jeg oplever, at der på møderne bliver sat tid af til JSL, og at vi har reelle muligheder for at deltage på lige fod med de øvrige kredse i hovedbestyrelsen. Det giver plads til at bringe de studerendes perspektiver ind i diskussionerne, og de emner, vi rejser, bliver mødt med seriøsitet og interesse. For mig bekræfter det, at det giver stor mening, at vi som studerende har en fast plads i hovedbestyrelsen.

Hvordan kombinerer I jeres mere aktivistiske arbejde (underskriftindsamlinger, happenings mv.) med arbejdet i hovedbestyrelsen?

Som studenterorganisation er det naturligt for os at arbejde aktivistisk gennem underskriftindsamlinger, happenings, kampagner og sociale medier – og vi oplever, at Jordemoderforeningen rummer denne side af os. Det giver plads til, at JSL både kan have en aktivistisk stemme og samtidig være en konstruktiv samarbejdspartner i hovedbestyrelsen. Aktivisme skaber opmærksomhed om de studerendes vilkår og budskaber og giver os ørenlyd i medierne, på uddannelsesstederne og hos beslutningstagere. Vi har oplevet at have andre holdninger end resten af hovedbestyrelsen – eksempelvis i forhold til retorikken omkring abortlovgivningen – men disse forskelle har i sidste ende ført til gode og respektfulde drøftelser. Vi oplever, at Jordemoderforeningen giver plads til både uenigheder og aktivi- stiske tiltag. Dermed bliver aktivismen ikke en modsætning til det formelle arbejde, men en vigtig styrke, der giver energi og gennemslagskraft til JSL’s rolle som de jordemoderstuderendes stemme.

Hvilke to emner er de vigtigste for dig at få op i hovedbestyrelsen i den kommende periode?

Det vigtigt, at vi – i samarbejde med hovedbestyrelsen – bliver ved med at synliggøre konsekvenserne af en forkortelse af uddannelsen og arbejder for, at reformens intentioner om højere kvalitet, fle e timer og bedre praktikforløb faktisk bliver indfriet i praksis.

Derudover er det helt centralt, at vi får mere viden om, hvordan de jordemoderstuderende har det på tværs af landet. Mange oplever et stort pres både fagligt og personligt, og derfor er der brug for en systematisk indsats – fx gennem en trivselsundersøgelse Resultaterne skal bruges til at identifice e konkrete områder, hvor vi kan forbedre rammerne for de studerende, både på uddannelsesstederne og i klinikken.

Jeg ser et stort potentiale i, at JSL kan spille en endnu mere aktiv rolle i hovedbestyrelsen. Vi kan bidrage med engagement, nye perspektiver og et stærkt studenterblik, som både kan kvalificere drøftelserne og styrke sammenhængen mellem de jordemoderstuderende og Jordemoderforeningens hovedbestyrelse.

“Jeg oplever, at der på møderne bliver sat tid af til JSL, og at vi har reelle muligheder for at deltage på lige fod med de øvrige kredse i hovedbestyrelsen.”