Jordemødre til tiden
Alle cases findes længere nede på siden.
Mange tror stadig, at jordemødre kun arbejder med graviditet, fødsler og amning.
Den opfattelse vil vi rigtigt gerne rokke ved.
Samtidig vil vi gerne rokke ved opfattelsen af, at der mangler jordemødre i Danmark. Det er ikke rigtig – de er derude og er parate til at påtage sig opgaver bredt på både det sociale og det sundhedsmæssige område.
Jordemoderuddannelsen kvalificerer til at løse opgaver inden for rådgivning, forebyggelse, diagnostik og behandling på en række områder.
Derfor ser vi, at flere og flere jordemødre arbejder i almen lægepraksis, i kommunernes sociale indsatser indenfor børns og familiers trivsel samt med kvalitetssikring og inden for sundhedsfremme – fx motion og rygestop.
Det mener vi, er en god udvikling. For samfundet. For kvinder og familier. Og for jordemødrene.
“Mange tror stadig, at jordemødre kun arbejder med graviditet, fødsler og amning.”
– Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen

Folderen ’Jordemødre til tiden’ fortæller om jordemødres uddannelse og om de kompetencer, der gør, at de varetager opgaver mange steder både i kommuner og i det private sundhedsvæsen.
Jordemødre arbejder nemlig med meget andet end graviditet, fødsel og barsel.
Du kan læse folderen i en bladreversion her.
Brug pjecen til at få et overblik over jordemødres brede kompetencer.
Vedhæft pjecen, når du søger job.
I en række cases fortæller jordemødre om deres karrierevej til job idet brede felt.
Hvad kan en jordemoder?
Her er et overblik over funktioner, som jordemødre kan varetage eller efteruddannes til at varetage. Listen er ikke udtømmende.
Familiedannelse og sociale indsatser
• Forebyggende samtaler med familier med brug for ekstra hjælp og støtte
• Tværfaglige indsatser
• Undervisning og supervision internt og eksternt
• Samtaler og gruppeforløb med familier ved tab
Seksuel sundhed, kvindesundhed og gynækologi
• Vejledning om klimakteriet
• Vejledning om prævention
• Oplægning af spiral
• HPV-screening
• Behandling af kønssygdomme
• Gynækologiske undersøgelser
• Smear-tagning (celleskrab)
• Behandling for inkontinens
• Spontane og provokerede aborter
Fertilitet
• Vejledning om behandlingsforløb
• Behandling ved insemination
• Ultralydsscanning
• Assistance ved udtagning og oplægning af æg
Jordemødre arbejder naturligvis også med graviditet, fødsel og barsel.
Graviditet og fødsel
• Graviditetsundersøgelser, samtaler, rådgivning og visitation
• Ultralyds- og hjertelydsscanninger
• Selvstændig varetagelse af ukomplicerede fødsler
• Varetagelse af komplicerede fødsler i samarbejde med læge
• Deltagelse ved kejsersnit
• Suturering ved bristninger
• Omsorg og støtte ved sene aborter
Efterfødsel og barsel
• Ammerådgivning
• Opfølgning på kvindens fysiske sund-hed, behandling af komplicerede bristninger og fjernelse af sutur
• Samtaler med kvinder og partnere efter traumatiske forløb
• Samtaler med kvinder og familier om psykiske og sociale forhold
• 8-ugers undersøgelser
Jordemødre fortæller om deres karrierevej til job i det brede felt:

Gabriela Rehfeld
Leder af ungdomsmodtagelse
Jordemoder, psykoterapeut,
klinisk sexolog og foredragsholder. Gabriela har været med til at oprette to af landets første ungdomsmodtagelser på Frederiksberg og i Halsnæs, hvor hun er leder i dag.
Tidligere har Gabriela arbejdet på bl.a. Frederiksberg Hospital, i en lægepraksis og i AIDS fondets klinik Checkpoint.
Læs mere om Gabriela her.

Katrine Høybye
Ansat i lægepraksis
Uddannet jordemoder og tidligere ansat på Glostrup Hospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet. Hun har også været ansat i en privat jordemoderklinik.
Katrine er oplært i graviditetsscanning, er certificeret ammerådgiver (IBCLC) og har efteruddannet sig i obstetrisk akupunktur.
Læs mere om Katrine her.

Lene Tranholm Gram
Familievejleder i Spædbarnsteamet i Vejen Kommune
Uddannet jordemoder og psykoterapeut med en overbygning i kognitiv terapi og coaching. Desuden neuropædagogisk supervisor og NBO-certificeret.
Lene har været i Vejen Kommune siden 2019 og arbejdede før da på Esbjerg og Grindsted Sygehus i 22 år.
Læs mere om Lene her.

Karen Mondrup
Ansat i fertilitetsklinik
Uddannet jordemoder i 2004. Interessen for fertilitetsområdet spirede allerede under studietiden, og efter 15 år som jordemoder på både store og små fødesteder var Karen parat til at udforske mulighederne.
Siden 2019 har Karen arbejdet på fertilitetsklinikker, heraf de seneste to år som behandler på Diers Fertilitetsklinik i Århus. Karen er ansat i afdelingen for IVF/ICSI, hvor befrugtningen sker uden for livmoderen.
Læs mere om Karen her.

Louise Lilleøre Kjeldsen
Underviser og forsker
Uddannet jordemoder i 2008, kandidat i sundhedsvidenskab (cand.scient.san.) i 2015 og ph.d. i sundhedsvidenskab i 2023, hvor projektet handlede om mobilitet og bevægelse under fødslen.
Louise er ansat som adjunkt og international koordinator på jordemoderuddannelsen på UCN. Desuden er hun tilknyttet Forskningscenter for Sundhed og anvendt teknologi på UCN.
Læs mere om Louise her.

Mette-Marie Perregaard
Ansat i sexologisk klinik
Ansat som jordemoder på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. To dage om ugen arbejder hun på fødegangen. En dag om ugen har hun sprogkonsultationer med gravide, der ikke taler dansk.
Resten af tiden arbejder hun på sexologisk klinik, som er en satellitenhed tilhørende gynækologisk afsnit.
Mette-Marie Perregaard har været uddannet jordemoder i 22 år og er siden uddannet sexolog, rådgiver og psykoterapeut.
Læs mere om Mette-Marie her.
Uddannelsen til jordemoder
Jordemoderuddannelsen er en attraktiv uddannelse, og der bliver uddannet flere, end det traditionelle område – fødeafdelingerne – har brug for.
Det åbner mulighed for at udnytte de jordemoderfaglige kompetencer bredt og på alle de felter, som uddannelsen reelt retter sig mod.
Jordemoderuddannelsen kvalificerer til at løse opgaver inden for områder som rådgivning, forebyggelse, diagnostik og behandling i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse samt inden for fertilitets-behandling, prævention og abortsamtaler.
Halvdelen af uddannelsen er praktik, hvor den studerende under super-
vision står for samtaler i graviditeten og visitation til fx læge samt forestår fødsler og barselomsorg.

De lange forløb i klinikken og den tætte kontakt med brugerne gør, at de studerende opøver selvstændighed, kommunikationsevner, beslutningskompetencer og overblik.
Praktik (50 % af undervisningen)
• Fødselshjælp
• Barselsomsorg
• Gynækologi
• Intensiv omsorg
• Neonatal omsorg (omsorg for syge nyfødte)
Den kliniske undervisning foregår i jordemoderkonsultationer, på svangre-, føde- og barselafdelinger, til hjemmefødsler samt på gynækologiske afdelinger og neonatalafsnit.
Teori (50 % af undervisningen)
• Naturvidenskab: Anatomi, fysiologi, mikrobiologi, genetik
• Humanvidenskab: Psykologi, pædagogik, etik, kommunikation
• Samfundsvidenskab: Lovgivning, sociologi, sundhedsantropologi, organisation, ledelse, sundhedsøkonomi.
