Med baggrund i mange års arbejde i fødeplansambulatorium er det overlæge Kamilla Groenemeijer Nielsens vurdering, at 19 ud af 20 gravide kommer med et kejsersnitønske på baggrund af et tidligere traumatisk forløb.
De fællestræk, hun har set i kvindernes og parrenes historier i fødeplansambulatoriet gennem årene, har givet hende en viden, som hun ønsker at dele med andre sundhedsprofessionelle i form af konkrete redskaber.
»På min workshop på NJF skal vi arbejde to og to sammen om cases, identificere forskellige stressresponstyper, spille dem og arbejde med, hvordan vi kan hjælpe derfra.«
Ifølge Kamilla Groenemeijer Nielsen, der også er uddannet psykoterapeut, er det også vigtigt, at man kender sig selv og ved, hvordan man selv har det som sundhedsfaglig.
»Hvordan har jeg det, når jeg går ind på den her stue? Er jeg træt, oprevet, sur? Og hvem kan hjælpe mig, hvis det her bliver svært? Er der en KJS, en kollega eller en læge, jeg kan bruge som backup? Kan jeg blive skiftet ud? Hvad er mine muligheder?«
Samtidig understreger hun vigtigheden af at være bevidst om, hvad tidligere oplevelser kan have lagret i en.
»Vi havde en vred far for nylig. Han havde alle mulige krav om, at hans kone bare skulle have et kejsersnit lige nu. Der bliver jeg helt rolig, for jeg ved, at jeg er god til vrede patienter. Men andre har måske oplevet noget tidligere, der vækker noget i dem, som kan påvirke situationen. Så man skylder virkelig sig selv at tage sig af det, hvis man mærker, at man er blevet rystet. Det kan fx bare været at vende det med en kollega og sige: ’I sidste uge var der også en vred far, jeg kan stadig mærke det i mit nervesystem’.«
Derudover skal man ifølge hende lære parrenes forskellige måder at reagere på at kende:
»Der findes en række forskellige stressresponstyper under fødslen. Nogle fødende bliver opgivende, andre bliver anklagende. Så jeg håber, at workshoppen kan bidrage til en øget bevidsthed om, hvad der foregår i parrene i stressrespons, og hvordan vi kan hjælpe dem. Alle reagerer af en grund, og 9 ud af 10 er bange på grund af mangelfuld kommunikation. En del af dem ser vi i fødeplansambulatoriet senere. Jeg vil mene, at mange af de situationer kan forebygges, og det skal vi arbejde med på workshoppen. For en anden vigtig pointe er, at mens nogle kan have oplevet store blødninger og akutte kejsersnit, men følt sig helt trygge, kan andre være blevet bange under normale fødsler.«
Kamilla Groenemeijer Nielsens workshop på NJF har de tre hovedemner ’Basal opførsel’ ’Egenomsorg hos personalet’ og ’Læs kvinden og rummet’.
Læs også
Jordemoderfaglig forskning og udvikling accelerer i disse år – og det afspejler NJF