Indhold
Faderens lægemiddelindtagelse
Betydningen af faderens lægemiddelforbrug for fosteret er indtil videre kun lidet udforsket. Fra dyreforsøg kendes eksempler, hvor hannens lægemiddelpåvirkning omkring parringstidspunktet har en skadelig effekt på afkommet. Dette gælder fx koffein, alkohol, metadon og thalidomid. Hos mennesker er visse miljøfaktorer, fx udsættelse for bly, stråling, tobaksrøg og inhalationsanæstetika hos faderen mistænkt for at øge risikoen for aborter og fosterskader. Desuden kan stråling, varme, pesticider og tungmetaller have en negativ virkning på germinalepitel.
Der kendes eksempler på lægemidler, der kan hæmme spermatogenesen og dermed nedsætte den mandlige fertilitet. Dette gælder især kønshormoner, der har virkning på testesfunktionen, dels ved undertrykkelse af gonadotropinerne og dels ved en direkte virkning på testes. Østrogener, planteøstrogener og østrogenlignende stoffer er mistænkt for at give dårlig sædkvalitet.
Salazosulfapyridin, nitrofurantoin, kolkicin og visse malariamidler kan også hæmme spermatogenesen, og kolkicin kan muligvis fremkalde kromosomskader. Visse cytostatika kan give irreversible skader på germinalepitelet. Men i de fleste tilfælde tyder det på en reversibel hæmning af fertiliteten. En mutagen effekt kan heller ikke udelukkes for stoffer, der nedsætter spermatogenesen, men hvor i spermatogenesen, de forskellige stoffer går ind, er ikke kendt i detaljer.
Lægemidler kan udskilles i sædvæsken og direkte påvirke sædcellernes funktion og genetik eller deres motilitet. Måske kan lægemidlers udskillelse i sæden også være skyld i fosterskader. Desuden kan lokale eller systemiske virkninger hos kvinden skyldes lægemidler i sæden. Det kan fx være vaginitis, øget cellevækst af livmoderområdet og måske defekter i ægtransporten. Temmelig mange lægemidler kan udskilles i sæden, og følger de almindelige regler for transport over cellemembraner, men konsekvenserne af dette er kun sparsomt belyst.