Forestil dig en kvinde, som er i starten af eller midt i 40’erne. Hun har stadig menstruationsblødninger, og derfor er overgangsalder slet ikke noget, hun overvejer, da hun i perioder begynder at få søvnbesvær og svært ved at koncentrere sig.
Men inde i hendes krop kan ’hormonfabrikken’, som speciallæge i gynækologi og overlæge på Rigshospitalet Anette Tønnes Pedersen kalder det, sagtens begynde at være ustabil i sin produktion, allerede flere år før kvinden stopper med at menstruere.
»På et tidspunkt begynder den østrogenproduktion, som hidtil har kørt fuldstændig regelmæssigt, at blive ustabil. Og når der er større udsving i østrogenniveauet, kan det påvirke ens energi, medføre søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og måske også andre symptomer. Men hvis man stadig har menstruationsblødninger, tolker man det måske som noget helt andet – fx stress.«
Anette Tønnes Pedersen forklarer, at æggestokkene i denne periode, der kaldes perimenopausen (se nedenfor), kan være meget svingende i deres hormonproduktion.
»Æggestokkenes produktion kan svinge ustabilt i måneder eller måske flere år i den her periode. Der kan være perioder, hvor æggestokkene har en regelmæssig produktion af kønshormoner, og så kan der komme perioder, hvor produktionen er meget svingende og ustabil. Studier har vist, at halvdelen af de kvinder, som oplever hede- og svedeture, i gennemsnit har symptomer i 7,5 år eller måske mere on and off. Det er formentlig et ganske undervurderet problem.«
Findes der en blodprøve?
Netop fordi hormonproduktionen i denne periode kan være så svingende, kan man ikke blot gå til sin læge og få taget en enkelt blodprøve, der leverer et klart svar på, om de symptomer, man måske mærker, skyldes, at man er ved at gå i overgangsalder.
»Hormonproduktionen i perimenopausen kan svinge så meget, at hvis du ↓får taget en blodprøve den ene dag, så kan den vise ét og på en anden dag noget helt andet. Den mindst ringe blodprøve, som af og til bruges, måler det follikelstimulerende hormon FSH, men derudover er det meget kvindens alder og symptomer, der indikerer, hvad der kan være på spil. Og så konkluderer man i høj grad, at det er overgangsalder, ved at udelukke sygdomme eller tilstande, som kan give tilsvarende symptomer.«
En af de tilstande, som overgangsalderen ofte forveksles med, er stress.
»Symptomerne på den faldende eller svingende hormonproduktion kan tolkes som andre ting. Fx er forstyrret nattesøvn, hjertebanken og tankemylder alt sammen ting, man også kan opleve ved stress. Derfor er det en god idé at tale med sin læge og få noget vejledning, hvis man har disse symptomer. Sammen kan man vende, om der er noget i ens tilværelse, der kan udløse stress. Hvis man ikke synes det, så er det nok ikke stress. Og har man den alder, hvor man som kvinde typisk nærmer sig overgangsalderen, er det nærliggende at overveje, om ens symptomer så kan skyldes perimenopausen.«
Ifølge Anette Tønnes Pedersen er det faktisk også muligt at lindre symptomerne på perimenopause og samtidig bruge det til at afdække, hvad der mon er på spil:
»Man kan effektivt lindre symptomerne med et beskedent tilskud af naturligt, bioidentisk østrogen. Bioidentisk østrogen er på molekyleplan det samme, som det østrogen kroppen selv danner, og ikke det samme syntetiske hormon som i fx p-piller. På den måde kan man udligne de store udsving i æggestokkenes ustabile østrogen produktion. Hvis et tilskud med naturligt østrogen i en måneds tid får symptomerne til at forsvinde, kan man konkludere, at det var overgangsalder og ikke stress, der var årsagen. Det bioidentiske østrogen er nemlig meget effektivt til at lindre gener i overgangsalderen, men kan ikke få stresssymptomer til at forsvinde. Så simpelt er det faktisk. Derefter kan man så med sin læge drøfte, om man ønsker at fortsætte med behandlingen eller ej. Med kun en måneds behandling kan man blot stoppe igen, hvis man ikke ønsker at fortsætte. Det er måske ikke alle læger, der tænker på denne løsning, men så simpelt er det faktisk.«
Bivirkninger
Når Anette Tønnes Pedersen foreslår bioidentisk østrogen som lindring af symptomer på overgangsalder, så skyldes det, at det blot er et mindre tilskud i form af fx en østrogengel, der er nødvendigt.
»Østrogen er den mest effektive lindring, det viser al forskning. Og det er kun et mindre tilskud, der skal til for at udligne de her vilde hormonudsving, der giver symptomer. I forhold til bivirkninger er det især risikoen for brystkræft, der fylder og bekymrer. Som dansk kvinde har du på livstid ca. 10 procents risiko for at udvikle brystkræft. Den risiko løfter du til 11 eller 12 procent ved et tilskud med bioidentisk østrogen i forbindelse med overgangsalderen, alt efter hvor længe du får tilskuddet, hvilken alder du har, og i hvilken kombination med andre hormoner. Det er signifikante resultater, så vi ved, at der er en øget risiko, men det er en risiko i den størrelsesorden, vi taler om. Til gengæld er der ingen øget risiko for blodpropper som ved p-piller, så længe man får østrogen i naturlig bioidentisk form som plaster, gel eller spray. Det skyldes, at hormontilskud optaget gennem huden direkte ind i blodcirkulationen ikke kommer gennem tarmene og påvirker leveren. Og fordi bioidentisk østrogen ikke er nær så potent som de kunstige hormoner, der er i p-piller. Kigger vi på bivirkningsprofiler, mener jeg, at vi faktisk bør være mere kritiske og bekymrede for teenagepiger på p-piller end for deres mødre, der får østrogengel for symptomer i overgangsalderen.«
Til slut er det vigtigt for Anette Tønnes Pedersen at understrege, at langt fra alle kvinder møder symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Som tommelfingerregel vil cirka en tredjedel af alle kvinder ikke opleve symptomer, en tredjedel vil mærke milde eller moderate symptomer, som de fint kan leve med, mens en tredjedel oplever svære symptomer, der kan være invaliderende for et almindeligt hverdagsliv.
»Desuden oplever og håndterer mennesker symptomer forskelligt. Nogle kvinder finder ud af, hvad deres symptomer skyldes og beslutter sig for at leve med dem, nu de ved, at der er en biologisk forklaring, og at det ikke er farligt. De ser sådan på det, at det er en periode, og at den ikke varer ved. For dem er det den rigtige løsning. Andre kan ændre livsstil, tabe lidt i vægt, dyrke lidt mere motion, stoppe med at ryge og generelt passe lidt bedre på sig selv. Det kan have en lindrende effekt på nogle af symptomerne. Og så er der nogen, for hvem det fylder meget. Der er jeg af den holdning, at der altså ikke er nogen, der skal sige til dig, at du skal føde dine børn i smerte, og på samme måde behøver du heller ikke at gå i årevis med svære overgangsaldersymptomer uden lindring.«
Præ, peri og post
Præmenopause Perioden i en kvindes liv med regelmæssige månedlige menstruationer.
Menopause
Tidspunktet for den sidste menstruation. Menopausen kan først fastlægges retrospektivt et år efter den sidste menstruation. Gennemsnitsalderen for menopausen er 52 år for danske kvinder.
Perimenopause
’Peri’ betyder ’omkring’, så perimenopausen er altså tiden omkring – og dermed også inden – menopausen. Perimenopausen kaldes også for klimakteriet eller overgangsalderen. Det er den periode, hvor kroppens hormonproduktion er ustabil, hvilket kan medføre blødningsforstyrrelser, vekslende cykluslængde og hos nogle kvinder symptomer som fx hedeture og søvnforstyrrelser. Varigheden af perimenopausen er meget varierende.
Postmenopause
Perioden fra det tidspunkt, hvor kvinden ikke har haft menstruation i et år, og livet ud. Man kan stadig opleve at have symptomer på overgangsalderen i denne periode, men de vil typisk aftage med tiden.
Epoker i forskningen
Ser man på forskning i overgangsalder og østrogen og østrogenbehandlings virkninger og bivirkninger har der været forskellige fokusområder op gennem tiderne. Ifølge Anette Tønnes Pedersen har der været en tendens til, at forskningen i de forskellige årtier fokuserede meget på:
- I 80’erne: Knogler og knogleskørhed
- I 90’erne: Hjerte-kar-systemet
- I 00’erne: Brystkræft
- I 10’erne: Hjernefunktion og kognitive funktioner
- I 20’erne: Antropologiske og sociologiske aspekter af overgangsalderen
Lyt dig klogere
Podcasten Menokind dykker generelt ned i overgangsalderen og fokuserer i hvert afsnit på et delemne. Anette Tønnes Pedersen, der er ekspert i denne artikel, optræder blandt andet som gæst i to afsnit.
Maja Aagaard og Stine Mathieu fra virksomheden Hormoner på arbejde, der også optræder som kilder i dette bladtema, er desuden kvinderne bag en podcast af samme navn.
Også DR’s podcast Genstart har i et enkelt afsnit med titlen ”Hormoner og hede nætter” for nylig kastet sig over emnet og har Anette Tønnes Pedersen som gæst.
Find dem alle, der hvor du normalt lytter til podcasts.
Læs temaets artikler om overgangsalder:
“Jeg følte, at jeg var ved at falde fra hinanden”