– Jeg elsker at se jordemodergejsten vækkes til live igen. Jeg hører ofte, at den hele tiden har være der, men de har overhørt den af nogle praktiske årsager. Det er min oplevelse, at de fleste i deres jordemoderhjerter føler, at der ikke er noget mere fantastisk end en fødsel. Men der er ofte en masse praktik omkring børnefamilier og vagtarbejde osv., som skal gå op. Og det kan det måske ikke i en årrække. Men af og til kommer de så tilbage efter at have været væk fra fødegangen. Og så byder jeg dem velkomne med åbne arme!
Ordene er chefjordemoder Dorte Dahls. Hun leder jordemødrene på Hvidovre Hospital og hendes vurdering er, at hun hvert år oplever i hvert fald et par jordemødre komme tilbage til fødslerne efter en kortere eller længere periode med andet arbejde. De har måske fungeret som jordemoderledere, været bosat i udlandet med en udstationeret partner, forsket eller arbejdet i lægepraksis. Og når de så kommer tilbage, er det ofte ganske hårdt og svært i et stykke tid. I hvert fald for den enkelte. Men set fra Dortes stol som leder og for organisationen glider de hurtigt ind i rollen igen:
– Når de har været væk i nogle år, beskriver de tit en angst for ikke at kunne leve op til ansvaret, og så er de bange for, at der er kommet ny teknologi og en ny obstetrik med flere igangsættelser osv., som de ikke kender til. Og det ER hårdt for dem i nogle måneder. Men det er det altid at skifte job. Og det er så sjovt at se, at brugen af CTG eller den slags måske har udviklet sig, mens de har været væk. Men de kender fødslens faser. Og det basale relationsarbejde – det kan de bare!
Instinktiv og intuition
Selv oplevede hun det i sommer, hvor hun efter mange år som leder tog en række vagter på fødegangen i sommerens ekstra travlhed:
– Jeg havde lidt følelsen af, at jeg aldrig havde lavet andet. Jeg har været væk i mange år, men det er så intuitivt og automatiseret at stå med en fødsel. Jeg følte, at der var en masse ting, jeg bare gjorde helt instinktivt.
Hun oplevede selv det samme, som de ’hjemvendte’ jordemødre, hun har ansat i årenes løb:
– Det er meget det lavpraktiske, der fylder: Hvad hedder præparaterne, og hvordan kommer jeg ind i medicinrummet??
De minder os om vigtige ting
Til gengæld kommer jordemødrene med noget andet, som Dorte betragter som enormt positivt, når de returnerer til fødegangen:
– Det er værdifuldt med jordemødre, der kan huske, da alting ikke var så effektiviseret. I Region Hovedstaden er der efterhånden så meget arbejdsdeling, at én jordemoder taler med den fødende, når hun ringer ind første gang, den næste tager imod hende, en tredje føder med hende, og en fjerde tager sig af hende efterfølgende. Der synes jeg, at de bringer noget vigtigt ind i organisationen, fordi de kan huske en tid med en anden kontinuitet og det hele fødselsforløb. Det er en måde at være jordemoder på, som vi er kommet for langt væk fra, og det minder de os om.
Generelt håber Dorte, at flere jordemødre får mod på at vende tilbage til fødegangen efter at have læst artiklerne i det her tema.
– Jeg ville elske, hvis der ringede 10 jordemødre til mig, der ville tilbage nu. Jeg bliver glad både fagligt og personligt, når de ’kommer hjem’. Så de skal bare henvende sig! Så lægger vi en individuel plan, som er afhængig af, hvor tryg eller utryg den enkelte er, hvor længe hun har været væk, hvor længe hun stod med fødsler, inden hun søgte væk osv. Og jeg har altså aldrig oplevet, at det ikke er lykkedes. Man skal også huske, at når vi fx aftaler et opstartsforløb med følgevagter og anden oplæring, og det så pludselig skal forlænges, fordi jordemoderen er utryg, så er jeg jo på hendes side. Jeg vil også gerne have det til at lykkes – for så har jeg jo en jordemoder mere på fødegangen bagefter.