»Vi mennesker vil typisk gøre alt for at undgå svære situationer og alt, hvad der skaber ubehag i os. Og det er super uhensigtsmæssigt for vores mentale sundhed. For hvis du undertrykker dine egne følelsesmæssige reaktioner gennem længere tid, kommer du nemt til at distancere dig fra dig selv og fra det, der er værdifuldt for dig. I sidste ende kan det resultere i alt fra stress til depression og angst. Compassiontræning handler om at modarbejde impulsen til at undvige det svære i livet,« forklarer Compassion kan gavne både patient og jordemoder Nanja Holland Hansen, der er psykolog og forsker på Aarhus Universitets Dansk Center for Mindfulness.
Det er individuelt, hvad vi finder svært, og det kan dreje sig om alt fra en situation, hvor kemien er skæv med en fødende, til en kollega, vi burde tage en ubehagelig samtale med til en fødsel, der ender med en foetus mortuus. I det private kan en svær situation være det første møde med en bekendt, der har mistet sin mand eller vores teenagebarn, der er ulykkelig over en dårlig karakter eller har kærestesorg.
Og selvom det er uhensigtsmæssigt at undvige den slags svære situationer, kan det faktisk også være problematisk, hvis vi i stedet for at undvige udviser for empatisk adfærd. Så hvordan handler vi mest hensigtsmæssigt i livets svære situationer?
Det er netop det, compassiontræning handler om, fortæller Nanja Holland Hvad er compassion, og hvilket potentiale er der i begrebet for sundhedsprofessionelle? Det fortæller en psykolog og forsker fra Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet om i denne artikel. Hansen, som har dykket ned i begrebet compassion, siden det for ti-femten år siden begyndte at dukke op i USA. Både hendes og udenlandsk forskning viser, at compassion er en færdighed eller kompetence, der kan opøves. En mental muskel, du kan få til at vokse, hvis du træner den.
»I compassiontræning opøver man evnen til at rumme svære følelser, ubehagelige situationer og svære relationer. Alt, der skaber ubehag i dig. På engelsk kalder vi det ’suffering’, og af og til oversætter vi det til ’lidelse’, men det er et meget stærkt ord på dansk. Det lugter næsten lidt af Jesus’ korsfæstelse…,« siger Nanja Holland Hansen med latter i stemmen og fortsætter:
»Vi kunne også bare kalde det: ’Alt det, der er svært i hverdagen.’«
Træningen
Træning i compassion fokuserer på en række kvaliteter, hvoraf en af dem, der er forsket i, kaldes ’kærlig venlighed’. Nanja forklarer om øvelserne i ’kærlig venlighed’:
»Formålet med øvelserne er, at vi skal træne vores opmærksomhed i at opdage lidelse i os selv eller andre. Opmærksomhedstræning er første skridt, fordi den gør os bevidste om, at ’Hov, der havde jeg ikke lyst til at være i kontakt med noget ubehageligt, så derfor gjorde jeg det her for at undvige.’ Når vi får indsigt i vores egne handlemønstre, kan vi aktivt og bevidst vælge at agere anderledes fremover.«
I den klassiske compassionøvelse ’Kærlig venlighed’ starter man med at sende kærlige sætninger til sig selv.
»Man siger fx ’Gid, at jeg må opleve glæde. Gid, at jeg må modtage kærlighed. Gid, at jeg må være sund og rask.’ Når man har gjort det, tænker man på en, man holder af og sender sætningerne til ham eller hende. Derefter gør man det samme med en neutral person – fx en nabo, man ikke rigtigt kender. Så gør man det til en person, som man synes, det er svært at holde af. Og til sidst sender man de kærlige sætninger til alle levende væsener.«
»Til alle? Også til Putin?« må journalisten, der kan mærke, at lige den øvelse nok ville blive svær, spørge.
»Ja! Også til Putin,« svarer Nanja grinende.
»For det handler om at fokusere på vores fælles medmenneskelighed. Vi kan ikke overleve uden hinanden. Vi har alle sammen brug for hinanden, og vi skal indse, at der ikke er stor forskel på dig og mig. Vi bliver begge kede af det, og vi har begge bekymringer. Vores bekymringer er forskellige, men vi har begge bekymringer. Vi er mere ens end forskellige.«
Pas på dig selv og andre samtidig
I den næste øvelse, som også er en klassiker indenfor compassiontræning, tager vi et skridt op i sværhedsgrad. Nu forestiller vi os en oplevelse, der er svær for en anden, inden vi sender venlige tanker.
»Her inducerer jeg faktisk lidelse på en anden – på forestillingsniveau. Og så tænker jeg: ’Må du være i sikkerhed. Må du modtage kærlighed. Må du opleve glæde.’ Jeg visualiserer altså en svær situation, et andet menneske kan være i, og hvad jeg så skal tænke, sådan at jeg får øvet situationen, inden jeg en dag står i den.«
Og her kommer så 1000-kroners spørgsmålet: Hvorfor er det en god idé at øve sig i at tænke kærlige tanker om en, der står midt i en rigtig svær situation?
»Jeg skal gøre det, fordi det får mig eget nervesystem til at forblive roligt. Det hjælper mig til at ’blive ovre i mig selv’. Og hvis jeg bliver ovre i mig selv, kan jeg forblive mere objektiv og fornuftig og en god fagperson – eller mor eller partner. Uden at den berørtes lidelse smitter mig. Hvis jeg minimerer det, man kalder empatisk smitte, kan jeg holde til at blive i situationen uden at undvige den eller forsøge at få den til at gå væk. Fordi jeg ikke føler så meget med den berørte, at jeg fuldkomment føler hans eller hendes lidelse. Jeg skelner: Du er dig, og jeg er mig. Det er dig, der lige har mistet et barn, det er ikke mig. Dermed undgår jeg at gå så meget ind i den andens lidelse, at jeg bliver overvældet. Og derved formår jeg i højere grad at holde mig selv rolig og afbalanceret.«
Og lige præcis det svar, leder videre til afklaringen af, hvad forskellen er på empati og compassion.
»Empati er følelsen, compassion er handlingen. På en måde kan vi ikke skille de to ting ad, for vi har brug for vores empatiske respons for at kunne udføre en compassionated handling. Det, der kan være problematisk, er, at i det øjeblik, den empatiske respons er aktiveret, og vi føler stærkt med nogen, går vi også i empatisk lidelse og droppe alt andet for at forsøge at fikse problemerne og afhjælpe lidelsen.«
Hvordan reagerer din hjerne på lidelse?
Det helt fantastiske ved compassiontankegangen er ifølge Nanja Holland Hansen, at når vi føler empatisk, men agerer med compassion, gavner vi både os selv og andre:
»Compassion drejer sig om at kunne passe på sig selv, mens man udviser omsorg for andre.«
Faktisk viser studier ifølge Nanja Holland Hansen, at en compassionated sundhedsprofessionel har direkte effekt på patienterne:
»Hvis jeg er reguleret i mit system, så har det en effekt på dig som patient. Måske fordi jeg træner at vurdere, hvad der er klogeste at gøre nu, inden jeg handler påvirket af min empati. Måske fordi patienterne føler sig mere set og anerkendt. Der er lavet studier, der viser, at læger, som udfører compassionated adfærd overfor patienter, giver færre genindlæggelser, samt patienter, der i højere grad bliver på deres medicin osv. Der er noget i den menneskelige kontakt, der er ekstremt vigtigt for vores helbred.«
Samtidig viser et randomiseret studie lavet af en tysk forskningsgruppe, at compassiontræning kan medføre ændringer i hjernens respons, når den møder lidelse. Studiet viste, at hvor det normalt er smertecentret, der aktiveres, når vi ser andre mennesker i lidelse, kan compassiontræning føre til, at det i stedet bliver hjernens belønningscenter, der aktiveres.
Potentialet i den opdagelse er ifølge Nanja Holland Hansen stort i sundhedsvæsenet:
»Hvis min empatiske respons er aktiveret i otte timer hver dag som fx jordemoder, og det aktiverer mit smertecenter, så er der jo ingen grund til, at jeg ikke skulle være udmattet, når jeg kommer hjem. Hvad er potentialet mon, hvis jeg i stedet kan træne mig til at opleve positive følelser og aktivere mit belønningscenter, når jeg udviser compassion?«
Læs artiklerne i temaet:
Compassion gjorde Ann-Birgitte til en bedre leder