Indhold
Sekalepræparater
Sekalepræparater (sekalealkaloider) er fællesbetegnelsen for nogle stoffer, som fås fra en svamp (secale cornutum, meldrøje, ergot), der vokser på rug og andre kornsorter. Foruden den uteruskontraherende virkning har visse sekalepræparater også en virkning på blodkarrene, der sammen med andre farmakologiske egenskaber gør, at disse kan bruges som migrænemidler, fx ergotamin. Sekalepræparater med speciel virkning på uterus er metylergometrin (Methergin) og ergotamin. Den uteruskontraherende virkning er kraftigst for metylergometrin, lidt mindre kraftig hos ergotamin. Da ergotamin tillige har for kraftig virkning på de perifere blodkar (arteriolerne), benyttes metylergometrin inden for obstetrikken.
1. Anvendelse i obstetrikken
Virkningen på uterus er ret langvarig (2-8 timer), og på grund af den kraftige og ufysiologiske kontraktion egner sekalepræparater sig ikke til at fremkalde uteruskontraktioner under fødsel og ved abort. Det giver for langvarige kontraktioner, en slags tonusforøgelse, og med korte tidsintervaller mellem hver kontraktion. Fosterets liv eller helbred vil være i fare på grund af risikoen for intrauterin asfyksi. Derfor må sekalepræparater, f.eks. ergotamin i migrænebehandlingen, absolut ikke anvendes under graviditet. Endvidere kan de give ineffektivt vearbejde og risiko for uterusruptur.
Hovedindikationerne for sekalepræparater i obstetrikken er derfor uterusblødning efter placentas afgang eller mangelfuld involution (sammentrækning) af uterus efter fødslen. Ved fødslen af barnets skuldre eller umiddelbart efter fødslen gives ofte metylergometrin 0,2 mg i.v. eller i.m. for at sikre en minimal efterblødning og hurtig løsning af placenta.
Ved blødning uden for svangerskabet er sekalepræparater af mindre værdi, idet den ikke gravide uterus er næsten ufølsom for disse stoffer.
2. Kontraindikationer og bivirkninger
Perifere karlidelser og alvorligt forhøjet blodtryk kan kontraindicere brugen af sekalepræparater. Svær astma og nedsat lunge-, nyre eller leverfunktion er også kontraindikationer. Hvis blødningen skyldes retineret placentavæv, bør dette fjernes.
Bivirkningerne mavesmerter, kvalme og opkastning, optræder især ved mere langvarig indgift. Desuden kan der forekomme en prikkende fornemmelse i fingrene (akroparæstesier). I de senere år er man blevet mere opmærksom på, at akut opstået blodtryksforhøjelse post partum kan skyldes methylergometrin. Måske kan methylergometrin i sjældne tilfælde give myocardieinfarkt, eklampsi, lungeødem og intracerebral blødning. På grund af bivirkningsprofilen (risiko for svær hypertension samt gastrointestinale gener i form af kvalme og opkastninger) bør methylergometrin ikke være førstevalg som profylakse mod blødning efter fødsel, hvor oxytocin foretrækkes, evt misoprostol.
Oversigt over virkningstider for Methergin:
| Virkning opnås efter | Virkningens varighed | |
|---|---|---|
| Injektionsvæske i.v. | 30-60 sek | 4-6 timer |
| i.m. | 2-5 min. | 4-6 timer |
3. Sekalepræparater og laktation
Metylergometrin udskilles i modermælken, men i små mængder. Der er dog beskrevet symptomer i form af forhøjet blodtryk, irritation, opkastninger og muskelkontraktioner hos ammede nyfødte. Risikoen for påvirkning af barnet synes usandsynlig, hvis der anvendes små doser og kort behandlingstid.
Sekalepræparater er kemisk i familie med bromokriptin og cabergolin, som bruges ved laktationsstandsning. Det er derfor ikke overraskende, at methylergometrin kan hæmme prolaktindannelsen. Muligvis kan overdosering standse laktationen. Dette kan nogle undersøgelser tyde på, specielt hvis det gives, inden amningen er etableret. Derfor anbefales det højst at give methylergometrin 3 dage i træk, hvis det skal anvendes til ammende.