5.5 Antiprogesteroner

1. Virkningmekanisme

Mifepriston er et syntetisk steroid, der hæmmer progesteronreceptorerne i uterus. Disse receptorer binder i en normal graviditet progesteron, som er ansvarlig for flere funktioner under graviditeten. Progesteron bevirker, at endometriet bevares i sekretionsfase, placenta bevares og collum er fast og lukket i graviditeten. Desuden hæmmer progesteron uteruskontraktioner under graviditet. Disse virkninger af progesteron vil derfor blive hæmmet eller ophævet, når progesteronreceptorerne blokeres af antagonisten mifepriston. Endvidere øger mifepriston myometriets følsomhed for prostaglandiner.

2. Anvendelse

Ved medicinsk abort gives 200 mg som engangsdosis, efterfulgt af vaginalt eller oralt prostaglandin 36-48 timer senere. Præparatet Medabon indeholder 1 tablet med mifepriston 200 mg og 4 vagitorier med 0,2 mg misoprostol.Undersøgelser viser, at der opnås komplet abort i 94-98% af tilfældene, hvis gestationsalderen er under 63 dage. Hvis der ikke gives efterfølgende prostaglandinbehandling, opnås der komplet abort hos ca. 75%. Anvendelsen af mifepriston er kun godkendt til brug indtil 9 uger (63 dage) efter sidste menstruations første dag.

Ved den kirurgiske abort anvendes mifepriston til blødgøring og dilatation af cervix. Her gives 200 mg 36 – 48 timer før indgrebet.

Ved ve-induktion ved foetus mortuus gives 600 mg mifepriston daglig i 2 dage. Det er kun godkendt til igangsætning ved dødt foster, da man ikke har tilstrækkelig erfaring med virkningen på levende foster. En svensk undersøgelse (12) tyder dog på, at mifepriston er egnet til at fremkalde fødsel ved en umoden cervix.

Indtil videre er mifepriston ikke godkendt til kontraception.

3. Bivirkninger

Hos flere ses kraftig blødning, som kan vedvare i indtil 12 dage. Blødningen varer længere end ved den kirurgiske abort, men det samlede blodtab er ikke større. Moderate til svære smerte er almindelige. Desuden forekommer mave-tarmgener med kvalme, opkastning og diare samt mavekramper. 

4. Fosterskader

Et særligt problem knytter sig til de kvinder, som trods behandling fortsat er gravide, og som fortryder, at de valgte abort. Selv om det forekommer meget sjældent, findes der nogle meddelelser om tilfælde, hvor graviditeter gennemførtes, efter der var givet mifepriston og/eller prostaglandin. Der er ikke fundet fosterskader, hvis fosteret kun har været udsat for mifepriston. Derimod er der set misdannelser, hvis fosteret har været udsat for den kombinerede behandling med mifepriston og prostaglandin eller med prostaglandin alene. Oral prostaglandin (misoprostol) menes ikke at indebære større risiko for fosterskader end vaginale prostaglandiner.