10.2 Dosering


Indhold

Dosering

  1. Børnedosering
  2. Større følsomhed
  3. Nedsat følsomhed

Dosering

Behandling af spædbørn er en specialistopgave. Derefter kan lægemidler i stor udstrækning doseres efter barnets vægt eller alder. Efter ca. 12-års alderen kan voksendosis benyttes for de fleste lægemidler.

1. Børnedosering

I promedicin.dk er dosis og alder angivet for de lægemidler, der sædvanligvis anvendes til børn. Forslaget til børnedoser er enten efter alder eller legemsvægt (fx mg/kg). I specielle tilfælde doseres efter barnets overfladeareal i m2. For legemsoverfladen er der en bedre sammenhæng med lever- og nyrefunktionen, end der er med legemsvægten. Fx doseres methotrexat ved cancer, ondansetron (antiemetikum) og somatropin (væksthormon) efter legemsoverflade.

For at finde legemsoverfladen anvendes en beregner i promedicin.dk, hvor man indtaster højde og vægt.

Hvis et præparat ikke bør bruges til børn eller er uegnet i bestemte aldersklasser, er det angivet i promedicin.dk. Fx angives det ved tetracyclin, at det ikke må anvendes til børn under 12 år.

2. Større følsomhed

Børn er i nogle tilfælde særligt “følsomme” over for visse lægemidler – også efter de første levemåneder. Dosis skal derfor være relativt lav i forhold til voksendosis. Som eksempel kan nævnes morphin.

3. Nedsat følsomhed

Der kendes også eksempler på lægemidler, hvor der i perioder af barnealderen skal doseres relativt højt i forhold til voksendosis. Fx er halveringstiden for digoxin og flere antiepileptika mindre hos børn – dvs. stofferne elimineres hurtigere og skal derfor doseres relativt højere end hos voksne.

Desuden har børn nedsat følsomhed for atropin og adrenalin, som derfor også skal gives i højere doser. Det samme gælder visse astmamidler, fx terbutalin. Man mener også, at børn har mindre følsomhed for bivirkninger. Det skyldes formentlig, ar barneorganismen er i kraftig vækst med livlig fornyelse af celler, væv og slimhinder. Det gør at eventuelle skader af lægemidler ikke når at manifestere sig.