EU-domme sår tvivl om reglerne for honorering af deltidsansattes merarbejde – få svar på, hvad det betyder for dig.
Hvor mange timer er deltid?
Deltid betyder en ansættelse, som er månedslønnet og med et lavere timetal end 37 timer om ugen.
Hvad er merarbejde?
Merarbejde er tjeneste/arbejde ud over det gennemsnitlige (ifølge den ansattes ansættelsesbrev) ugentlige timetal over normperioden og indenfor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte.
Merarbejdsbetaling er ‘time til time’-honorering for de ekstra timer. Altså samme timeløn, som man får for de timer, man skal arbejde ifølge ansættelsesbrevet. Fuldtidsansatte får ‘overarbejdsbetaling’, som er væsentlig mere per time i forhold til de timer, man skal arbejde ifølge ansættelsesbrevet.
Er du fx som jordemoder ansat 30 timer ugentligt ifølge dit ansættelsesbrev, og arbejder du i normperioden mere end dit gennemsnitlige timeantal, skal du honoreres for merarbejde, der er 1:1 af din timeløn eller som afspadsering op til 37 timer ugentligt. Først ved ekstra arbejde ud over 37 timer ugentligt i gennemsnit i normperioden, honoreres man for overarbejde, der er 1:1,5 af timelønnen eller som afspadsering.
Merarbejdsbetaling er ‘time til time’-honorering for de ekstra timer. Altså samme timeløn, som man får for de timer, man skal arbejde ifølge ansættelsesbrevet. Fuldtidsansatte får ‘overarbejdsbetaling’, som er væsentlig mere per time i forhold til de timer, man skal arbejde ifølge ansættelsesbrevet.
Er du fx som jordemoder ansat 30 timer ugentligt ifølge dit ansættelsesbrev, og arbejder du i normperioden mere end dit gennemsnitlige timeantal, skal du honoreres for merarbejde, der er 1:1 af din timeløn eller som afspadsering op til 37 timer ugentligt. Først ved ekstra arbejde ud over 37 timer ugentligt i gennemsnit i normperioden, honoreres man for overarbejde, der er 1:1,5 af timelønnen eller som afspadsering.
Hvorfor er der forskel på betalingen for mer- og overarbejde for deltidsansatte og fuldtidsansatte?
Bestemmelserne om at deltidsansatte kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (fx 37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling – har været gældende før EU’s regler om beskyttelse af deltidsansatte.
Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til fuldtidsnormen på fx 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte.
Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til fuldtidsnormen på fx 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte.
Hvad er forskellen på merarbejdsbetaling og overarbejdsbetaling?
Bestemmerne om mer- og overarbejde er forskellige fra overenskomst til overenskomst, men forskellen kan fx være:
Fuldtidsansatte får timeløn plus 50 % ekstra, når de arbejder ud over 37 timer om ugen.
Deltidsansatte får normal timeløn op til 37 timer. Først derefter får de 50 % ekstra som fuldtidsansatte.
Fuldtidsansatte får timeløn plus 50 % ekstra, når de arbejder ud over 37 timer om ugen.
Deltidsansatte får normal timeløn op til 37 timer. Først derefter får de 50 % ekstra som fuldtidsansatte.
EU-domstolen har afsagt domme om betaling for deltidsansattes merarbejde – hvad drejer dommene sig om?
EU-domstolen har afsagt to domme om honorering af merarbejde. Begge domme udspringer af sager fra Tyskland.
– Den ene sag drejer sig om en deltidsansat pilot i Lufthansa. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, når den deltidsansatte pilot skulle arbejde det samme antal timer som en fuldtidsansat, før han opnåede ret til tillægsløn.
– Den anden sag drejer sig om to deltidsansatte kvinder i en større medicinalvirksomhed i Tyskland. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, at de deltidsansatte kun fik udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer, som lå ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.
– Den ene sag drejer sig om en deltidsansat pilot i Lufthansa. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, når den deltidsansatte pilot skulle arbejde det samme antal timer som en fuldtidsansat, før han opnåede ret til tillægsløn.
– Den anden sag drejer sig om to deltidsansatte kvinder i en større medicinalvirksomhed i Tyskland. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, at de deltidsansatte kun fik udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer, som lå ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.
Er de danske overenskomster i strid med EU’s regler?
En lang række danske overenskomster, herunder arbejdstidsaftalerne for jordemødre, ergo- og fysioterapeuter, indeholder bestemmelser om, at deltidsansatte først har ret til overarbejdsbetaling, når de har arbejdet lige så mange timer som fuldtidsansatte. Det kan være i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte.
Om det rent faktisk er i strid med EU-lovgivningen, er centralorganisationerne herunder Akademikerne og arbejdsgiverne enige om at få afgjort ved en faglig voldgift. Afhængigt af udfaldet af voldgiften, kan deltidsansatte have krav på efterbetaling.
Betydningen for det offentlige arbejdsmarked vil blive afklaret ved en faglig voldgift mellem Akademikerne og CFU på den ene side og de offentlige arbejdsgivere i regionen, kommunerne og staten på den anden side.
Sagen er anlagt i 2025. Først når den er afsluttet (formentlig til januar 2026), kan vi sige, hvilken konkret betydning det har.
Om det rent faktisk er i strid med EU-lovgivningen, er centralorganisationerne herunder Akademikerne og arbejdsgiverne enige om at få afgjort ved en faglig voldgift. Afhængigt af udfaldet af voldgiften, kan deltidsansatte have krav på efterbetaling.
Betydningen for det offentlige arbejdsmarked vil blive afklaret ved en faglig voldgift mellem Akademikerne og CFU på den ene side og de offentlige arbejdsgivere i regionen, kommunerne og staten på den anden side.
Sagen er anlagt i 2025. Først når den er afsluttet (formentlig til januar 2026), kan vi sige, hvilken konkret betydning det har.
Hvilken betydning får voldgiften for mig?
Hvis du har været deltidsansat i perioden fra august 2015 til dags dato og har haft merarbejde, kan du måske have et krav på efterbetaling.
Derfor opfordrer vi dig til at registrere dig snarest muligt.
Oplysninger sendes løbende til arbejdsgiver.
Absolut sidste frist for at indsende dine oplysninger er 27. januar 2026
Når du tilmelder dig, giver du samtidig samtykke til, at vi sender dine oplysninger videre til vores centralorganisation og til den arbejdsgiverorganisation, du har været ansat under, da vi derved vil sætte forældelsesfristerne i bero.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om der skal ske efterbetaling.
Hvis den faglige voldgift giver os medhold, skal der tages stilling til, hvilket tidspunkt der skal ske efterbetaling fra.
Når sagen er afgjort, og et eventuelt krav skal beregnes, forudsætter det, at det enkelte deltidsansatte medlem kan dokumentere, at der er et krav. Det vender vi tilbage til dig om.
Derfor opfordrer vi dig til at registrere dig snarest muligt.
Oplysninger sendes løbende til arbejdsgiver.
Absolut sidste frist for at indsende dine oplysninger er 27. januar 2026
Når du tilmelder dig, giver du samtidig samtykke til, at vi sender dine oplysninger videre til vores centralorganisation og til den arbejdsgiverorganisation, du har været ansat under, da vi derved vil sætte forældelsesfristerne i bero.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om der skal ske efterbetaling.
Hvis den faglige voldgift giver os medhold, skal der tages stilling til, hvilket tidspunkt der skal ske efterbetaling fra.
Når sagen er afgjort, og et eventuelt krav skal beregnes, forudsætter det, at det enkelte deltidsansatte medlem kan dokumentere, at der er et krav. Det vender vi tilbage til dig om.
Hvad er en faglig voldgift?
‘En faglig voldgift’ arbejdsmarkedets pendant til en retssag og dermed måden, hvorpå vi løser uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.
Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de få en faglig voldgift til at afgøre sagen.
Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne.
Dommeren/dommerne er normalt Højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.
I praksis er det ofte dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen.
Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.
I denne konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte, vil afgørelsen blive truffet af 3 højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.
Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de få en faglig voldgift til at afgøre sagen.
Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne.
Dommeren/dommerne er normalt Højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.
I praksis er det ofte dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen.
Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.
I denne konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte, vil afgørelsen blive truffet af 3 højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.
Hvem har besluttet at sagen skal afgøres ved en faglig voldgift?
Det er alle de faglige organisationer i Akademikerne, Forhandlingsfællesskabet og CFU, der har aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner, at sagen skal afgøres ved en faglig voldgift.
Hvornår bliver det afgjort om merarbejdsbetaling er i strid med EU-reglerne?
Sagen er anlagt ved en faglig voldgift i 2025.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en afgørelse i sagen. Hovedforhandlingen er sat til midt i december 2025 og der går ofte 3-4 uger, inden vi modtager afgørelsen. Men så snart afgørelsen kommer, vil vi orientere om den, hvilke konsekvenser den har og om, hvordan du så skal forholde dig.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en afgørelse i sagen. Hovedforhandlingen er sat til midt i december 2025 og der går ofte 3-4 uger, inden vi modtager afgørelsen. Men så snart afgørelsen kommer, vil vi orientere om den, hvilke konsekvenser den har og om, hvordan du så skal forholde dig.
Hvorfor er overenskomsternes bestemmelser om merarbejde ikke bare ændret?
Der er ikke enighed mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om betydningen af EU-domstolens domme om overtidsbetaling til deltidsansatte. Dette skal derfor afgøres ved en faglig voldgift, som også vil have betydning for, om overenskomsterne skal ændres.
Jeg har været deltidsansat og haft merarbejde – har jeg penge til gide?
Vi ved ikke endnu om deltidsansatte, der har haft merarbejde, vil have krav på efterbetaling. Det skal den faglige voldgift afklare.
Hvis det bliver fastslået ved den faglige voldgift, at overenskomsternes regler om betaling for merarbejde til deltidsansatte er i strid med EU-retten, kan deltidsansatte på det offentlige område have krav på efterbetaling.
Den faglige voldgift skal også tage stilling til, fra hvilket tidspunkt der i givet fald skal ske efterbetaling.
Hvis det bliver fastslået ved den faglige voldgift, at overenskomsternes regler om betaling for merarbejde til deltidsansatte er i strid med EU-retten, kan deltidsansatte på det offentlige område have krav på efterbetaling.
Den faglige voldgift skal også tage stilling til, fra hvilket tidspunkt der i givet fald skal ske efterbetaling.
Kan jeg miste mit krav på efterbetaling?
Lønkrav, herunder krav på betaling for merarbejde, forældes løbende.
At kravet forældes betyder, at du mister muligheden for at kræve betaling.
For at stoppe forældelsen, kan du registrere dig hos Jordemoderforeningen via linket: https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentCollectLinkAnonymous
Kopier url’en og sæt i ny browservindue eller find direkte link på siden: ‘Indtast information om deltidsansættelse’
At kravet forældes betyder, at du mister muligheden for at kræve betaling.
For at stoppe forældelsen, kan du registrere dig hos Jordemoderforeningen via linket: https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentCollectLinkAnonymous
Kopier url’en og sæt i ny browservindue eller find direkte link på siden: ‘Indtast information om deltidsansættelse’
Hvilke informationer skal jeg sende til Jordemoderforeningen?
I første omgang skal du kun registrere dig hos Jordemoderforeningen med nogle få oplysninger som navn, ansættelsessted, kalenderår med merarbejde.
Hvis den faglige voldgift fastslår, at deltidsansatte har krav på efterbetaling, vil du blive bedt om at indsende dokumentation for dit krav. Det kan være lønsedler, ansættelsesbreve, arbejdstidsopgørelser, vagtplaner mv.
Du vil få besked fra Jordemoderforeningen om, hvilke oplysninger, der konkret er brug for, og hvordan du skal sende dem ind. Dette vil sandsynligvis først ske i 2026. Du skal derfor ikke sende noget ind endnu, men blot registrere dig, så din forældelsesfrist bliver stoppet.
Vi gør opmærksom på, at Jordemoderforeningen ikke ligger inde med dine lønsedler, ansættelsesbreve, arbejdstidsopgørelser eller vagtplaner, og du er derfor selv ansvarlig for at kunne dokumentere, at du har haft merarbejde.
Hvis den faglige voldgift fastslår, at deltidsansatte har krav på efterbetaling, vil du blive bedt om at indsende dokumentation for dit krav. Det kan være lønsedler, ansættelsesbreve, arbejdstidsopgørelser, vagtplaner mv.
Du vil få besked fra Jordemoderforeningen om, hvilke oplysninger, der konkret er brug for, og hvordan du skal sende dem ind. Dette vil sandsynligvis først ske i 2026. Du skal derfor ikke sende noget ind endnu, men blot registrere dig, så din forældelsesfrist bliver stoppet.
Vi gør opmærksom på, at Jordemoderforeningen ikke ligger inde med dine lønsedler, ansættelsesbreve, arbejdstidsopgørelser eller vagtplaner, og du er derfor selv ansvarlig for at kunne dokumentere, at du har haft merarbejde.
Jeg har afspadseret mit merarbejde, – betyder det noget?
Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav på efterbetaling, og du skal derfor også registrere dig hos Jordemoderforeningen.
Jeg har skiftet fagforening/overenskomst – har jeg så mistet retten?
I første omgang skal registreringen gennemføres for at sætte forældelsen i bero. Du skal kontakte den fagforening du pt. er medlem af. Når sagen er afgjort, vil du få at vide, hvordan du nærmere skal forholde dig.
Som udgangspunkt mister du ikke retten til efterbetaling, når du skifter fagforening eller overenskomst.
Som udgangspunkt mister du ikke retten til efterbetaling, når du skifter fagforening eller overenskomst.