Jeg får en sms ti minutter før det aftalte interview med en jordemoder fra Amager og Hvidovre Hospital. Hun står i en akut situation med en voldsudsat kvinde og har fået sin kollega til at skrive til mig for at høre, om vi kan udskyde vores aftale lidt. Det kan vi selvfølgelig, og da interviewet senere gennemføres, får jeg historien:
Kvinden, som havde akut brug for hjælp, har allerede to små børn, er gravid igen og står nu grædende i en situation, hvor krisecenter synes at være den eneste vej at gå. I sine første graviditeter har hun ikke fortalte om vold i parforholdet. I denne graviditet er hun, som følge af Amager og Hvidovre Hospitals nye procedure i indsatsen ’Sammen uden vold – Gravide’, som screener alle gravide for vold i nære relationer, blevet spurgt både i PRO-skemaet (Patientrapporterede Oplysninger – et spørgeskema, som en række hospitaler bruger til gravide) og til første jordemodersamtale om vold og højt konfliktniveau i parforholdet og har svaret benægtende.
»Men til anden jordemoderkonsultation for nylig, sagde hun pludselig ja, da hun blev spurgt igen. Og i dag ringer hun så grædende til os og har brug for hjælp. Det sker af og til, at vi får et afvisende svar i første omgang, men når vi har vist dem, at de kan tale med os om vold, så rækker de måske ud senere. Nogle gange helt op mod et år efter, at de har været i konsultation hos os. På den måde er hun et meget godt eksempel på det, vi ofte oplever: Det er en proces at erkende og turde tale om at være udsat for vold,« fortæller jordemoder Bjørg Sylvest fra Amager og Hvidovre Hospital.
»De voldsudsatte kvinder er løbet lige forbi mig«
På samme måde kan det være en proces som jordemoder at erkende, at man er nødt til aktivt at opsøge de svære samtaler om vold i jordemoderkonsultationen. Det fortæller jordemoder og forsker Karen Andreasen:
»Jeg oplever, at vi som jordemødre ofte har to antagelser, hvad angår vold: Den ene er, at kvinderne selv siger til os, hvis de er udsat for vold. Den anden er, at vi er i stand til at opdage det, hvis de ikke siger det til os. Sådan tænkte jeg også selv, da jeg arbejdede som kliniker i 20 år. Men når jeg ser tilbage i dag, må jeg erkende, at de voldsudsatte kvinder, jeg har mødt, er løbet lige forbi mig. De har helt sikkert været der, og jeg har overset dem! Det kan jeg se nu, med den viden jeg har i dag.«
Den viden hun henviser til at have fået i dag, stammer fra det ph.d.-projekt hun netop har forsvaret her i foråret. Projektet ’Stop intimate partner violence in Pregnancy’ (STOP) screenede alle gravide i Region Syd for konflikter, svære gnidninger, vold og andre udfordringer i parforholdet. Sammenlagt screenede 8,7 procent af de involverede gravide positive i det netop afsluttede projekt.
»Vi skal spørge alle for at finde de få,« konstaterer Karen Andreasen som konklusion på, hvad hendes forskning viser, at vi er nødt til at gøre, hvis vi vil stoppe vold i nære relationer.
På Amager og Hvidovre Hospital peger data i samme retning: Her fandt man før den systematiske opsporing årligt mellem fire og seks gravide, der var udsat for vold. Typisk henvendte de sig i akutmodtagelsen for gravide pga. faldulykker eller lignende, eller der lå skadestuenotater på dem, der beskrev partnervold. Men efter at jordemødrene nu screener alle gravide, har man i 2023 fundet 99 gravide og i 2024 133 gravide, der var udsat for højt konfliktniveau og/ eller vold i en nær relation. Tallene dækker både over kvinder, der været udsat for vold, fædre der var udsat for vold, og par hvor der var gensidig vold.
»Før i tiden passede tallene fra forskning om partnervold, og det antal vi så i vores kliniske hverdag slet ikke sammen. Vi ’manglede’ simpelthen nogle kvinder. Men vi havde mange, der havde diffuse symptomer, eller hvor der var en mærkelig stemning i rummet eller mellem et par. Jeg kan sige for mig selv, at jeg helt klart har haft kvinder gennem mine hænder, hvor jeg har manglet et sprog for det, når jeg fornemmede, at noget var off. Dem har jeg ikke kunnet hjælpe, og jeg ville virkelig ønske, at jeg tidligere havde vidst, hvad jeg ved i dag,« fortæller Michelle Kolls, der er tidligere leder af Familieambulatoriet og nu leder af det nyoprettede regionale Kompetencecenter for gravide i sårbare livssituationer.
Alle skal spørges
Michelle Kolls har været med fra starten i udrulningen af screeningen af alle gravide på Amager og Hvidovre Hospital. Ifølge hende, har det været en modningsproces at få en hel organisation til at begynde at spørge ind til vold.
»Nu siger vi højt og tydeligt og på skilte, når man træder ind hos sin jordemoder, at ’Her taler vi om vold med alle’. Og jeg tror, at det i dag er blevet implementeret hos alle konsultationsjordemødre og kører så godt, fordi det hele er bygget og udviklet i klinikken. Da vi begyndte at udvikle spørgsmålene til screeningen, spurgte vi vicechefjordemoder Sisse Kammann med ansvar ↓ for jordemoderkonsultationerne, hvor lang tid ud af en 30 minutters konsultation, vi kunne få, hvis vi ville spørge alle gravide om vold og højt konfliktniveau. Tre minutter, lød svaret. Og sådan blev det så. For det skal fungere i en klinisk hverdag,« forklarer Michelle Kolls og indskyder, at det naturligvis tager lidt længere tid, når et par screenes positiv, men at det jo også er tilfældet for alle andre screeninger, jordemødre udfører.
I Region Syd fortsætter man også med at spørge alle gravide til konflikter og vold som udløber af STOP-projektet.
»Efter min mening er det så godt, at man i regionen har sagt, at det skal fortsætte, for det er fagligt begrundet i den videnskabelige litteratur, anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og vores projekt er implementeret og kører,« fortæller Karen Andreasen.
I Region Midt rører et helt nyt projekt på sig. Det er et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune og Mødrehjælpen med navnet ’Ny familie uden vold’. Projektet er sammen med projekterne i Region Syd og Region Hovedstaden en del af Sundhedsstyrelsens pulje til indsatser målrettet vold i nære relationer og jordemoder Mathilde Lindh Jørgensen, der er medlem af projektets styregruppe, fortæller:
»Vi har ikke haft en praksis for screening for partnervold før 1. januar i år. Der har været særlige fokuspunkter for kvinder i Familieambulatoriet og sårbare gravide, men kun for dén selekterede gruppe. Med det nye projekt etablerer vi en generel opsporing, hvor alle gravide kvinder bliver spurgt i jordemoderkonsultationens første besøg i uge 16 og igen i uge 28. Vi har endnu ikke etableret, at de bliver spurgt i PRO, men det vil nok komme. Alle jordemødre, der sidder i konsultation, har været på kursus, og så er vi en lille flok, der har været på Sundhedsstyrelsens længere kursus og kan fungere som ressourcepersoner.«
Hvad betyder det for relationen?
Mathilde Lindh Jørgensen sidder udover sin rolle som projektjordemoder også selv i jordemoderkonsultation og beskriver spørgsmålene om vold som ’noget nyt i rummet’, som hun og kollegerne skal øve sig i.
»Mit erfaringsgrundlag er ikke så stort endnu, men jeg kan godt mærke, at jeg synes, at det er anderledes og lidt grænseoverskridende at skulle spørge om vold. Der er mange jordemoderspørgsmål, der går ind i folks intimsfære, men dem er vi så vant til at stille, at vi tager det helt afslappet. Vold kan være en slags dobbelttabu forstået på den måde, at det kan være tabubelagt og svært for både den sundhedsprofessionelle og patienten. Vi som jordemødre vil så gerne have, at det skal være rart at komme til jordemoder, og at relationen skal være god og tillidsfuld. Det kan give en bekymring om, hvorvidt de her spørgsmål potentielt kan få en gravid til at trække sig væk, hvis det virker intimiderende for hende at blive spurgt ind til vold i parforholdet.«
I Region Syd har Karen Andreasen også oplevet, at spørgsmålene om vold har været svære for næsten alle jordemødre i opstartsfasen – netop på grund af det dobbelttabu, som Mathilde Lindh Jørgensen italesætter. Og det er vigtigt at italesætte og anerkende, at opgaven ikke bare er lige til at gå til, mener hun.
»Det her er megasvært! Både for nye og erfarne jordemødre. Til trods for, at vi er vant til at tale om sex, afføring, bristninger, som måske er svært for patienten, så er det her anderledes, fordi det i højere grad er svært for os!«
På Amager og Hvidovre Hospital beskriver leder Michelle Kolls, at der var en ’naturlig skepsis og modstand’, da projektet med screening af alle gravide var i sine indledende faser, og at opstarten var hård for medarbejderne. Det handlede om at lære at tage samtalerne, men også om, at det var svært på forhånd at gætte på, hvor mange voldsudsatte kvinder screeningen ville finde – og dermed hvor meget ekstraarbejde, det ville afføde.
»Jeg ville ønske, at vi havde vidst, hvor hurtigt vi ville begynde at finde de voldsramte kvinder – og hvor mange. Vi kunne slet ikke nå at mande hurtigt nok op til at give dem tilbuddene om hjælp og lave de mange flere underretninger, vi pludselig sad med. Men det er løst i dag, og jeg må sige, at jeg har oplevet jordemødrene og vores tværfaglige personalegruppe i Familieambulatoriet som enormt villige til at tage et nyt ansvar på sig.«
Når partneren er med …
Netop det, at screeningen kan afføde behov for hjælp, peger ind i en facet af emnet, der ikke nødvendigvis er bred enighed om. For skal tilbuddet om hjælp være til både voldsudøver og voldsudsat? Er begge parter altid enige om, hvad der er på spil? Og kan man overhovedet stille spørgsmålene om vold og konfliktniveau, når den gravide kvinde har sin partner med til konsultation?
I Aarhus-projektet Ny familie uden vold, spørger man ikke direkte ind til vold, hvis en partner er med til jordemoderkonsultationen.
»Så spørger vi i stedet ind til, hvordan de vil beskrive deres parforhold, og hvordan det fx foregår, når der opstår uoverensstemmelser mellem dem. Og så mærker vi efter, om der bliver en mærkelig stemning, om den ene part pludselig svarer på alle spørgsmålene og den slags. Måske følger vi kvinden ud til urinprøve og spørger mere direkte ind, når vi er alene med hende,« forklarer Mathilde Lindh Jørgensen.
Det er den metode, hun har lært på Sundhedsstyrelsens kursus om vold i nære relationer, som hun sammen med en række kolleger har været på, for at de kan være ressourcepersoner i den nyetablerede screening på Aarhus Universitetshospital.
Sundhedsstyrelsen skriver i en direkte anbefaling i deres håndbog om opsporing af vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre: »Af hensyn til sikkerheden for dig og borgeren, bør du kun stille direkte spørgsmål vedr. vold, når kun den ene forælder er til stede. Hvis begge forældre eller andre pårørende er til stede, kan du i stedet stille spørgsmål om familiemæssige forhold, herunder samliv, familiemønstre, eventuelle konflikter og håndtering af uoverensstemmelser.«
Også i Karen Andreasens netop afsluttede ph.d.-projekt fra Region Syd skulle kvinderne tilgås alene.
»Samtalen med kvinden skulle foregå alene, så det ikke kunne kompromittere hendes sikkerhed. Hvis det ikke kunne lade sig gøre at komme til at tale med hende alene, så kunne hun ikke få tilbuddet om at deltage i forskningsprojektet,« fortæller hun og uddyber, at der så selvfølgelig blev tilbudt anden støtte og opfølgning, hvis den sundhedsprofessionelle vurderede, at det gav mening.
Den hele familie
På Amager og Hvidovre Hospital har man valgt en lidt anden vej:
»Vi læner os selvfølgelig tæt op ad Sundhedsstyrelsens faglige vejledning. Men vi adskiller os ved, at vi spørger direkte ind til konfliktniveau og vold hos alle gravide – også når de har deres partner med til konsultation. Vi kratter os dog langsomt ind på emnet. Jeg kan fx finde på at spørge, hvordan det er hjemme hos dem, når de diskuterer noget. Hvem bliver mest sur? Og så tager vi temperaturen i rummet. Man skal mærke, om det føles sikkert, og hvis det gør det, så kan man fx spørge videre til, om de nogensinde bliver fysiske? Kaster de nogle gange med ting eller tager fat i hinanden? Vi gør et stort nummer ud af at møde dem på en ikkestigmatiserende måde, og så oplever jeg, at de åbner op og taler meget ærligt om deres udfordringer. Og hvis der er et højt konfliktniveau eller direkte vold, så siger jeg typisk til dem, at det lyder hårdt, og at vi kan hjælpe dem,« forklarer Bjørg Sylvest og efterreflekterer:
»Det er ikke så nemt bare at ekskludere partneren i det her emne, for vi har i årevis arbejdet på at inkludere partnerne i den danske svangreomsorg. Men det skal selvfølgelig ske i et sikkert rum.«
Hun bakkes op af sin leder Michelle Kolls, der siger:
»I svangreomsorgen i Danmark arbejder vi meget med hele familien, og det har de her familier lige så meget brug for som alle andre. Og det var vores vurdering fra starten, at vi godt turde tale med parrene sammen. Men det er da klart, at fordi det her er startet som et udviklingsprojekt, så har vi kunnet være lidt mere anarkistiske end en styrelse, som må være lidt mere konservative i deres vejledninger. I dag kan vi dog sige, at vi har testet og risikovurderet i fem år nu, og vi kan godt spørge sikkert, selvom partneren er med. Vi har ikke oplevet situationer, der har eskaleret, eller som vi ikke har kunnet kontrollere.«
Udrulning til Region Øst
Netop modellen, der arbejdes med på Amager og Hvidovre, og som er et samarbejde med Mary Fonden, Dialog mod Vold og Østifterne, udrulles i 2025 og 2026 til hele den kommende Region Øst.
»Kompetencecenteret, som jeg er leder for, underviser sammen med Dialog mod vold alle regionens jordemødre på workshops i øjeblikket, og målet er, at hele Region Øst screener alle gravide i 2026. Og efterfølgende tilbyder kompetencecenteret sig som hotline for de to regioners medarbejdere, der kan ringe for sparring,« fortæller Michelle Kolls og fortsætter:
»Der er et før og et efter, at man begynder at screene for vold. Vi kan ikke gå tilbage og stoppe igen. Sådan er stemningen på Amager og Hvidovre i dag, og sådan bliver det forhåbentlig i hele Region Øst, når det er udrullet.«
Dette før og efter eksisterer på trods af, at alle kilderne i dette tema er enige om én ting: Selv med screening af alle gravide, opsporer man ikke alle, man kunne ønske at hjælpe.
»Vi ved godt, at vi ikke finder alle. Vi finder dem, der er klar,« konstaterer Michelle Kolls.
Den vurdering bakkes op af Karen Andreasen, der med dette afsluttende citat fint binder sløjfe på artiklen ved at pege tilbage til historien om kvinden, der indledte artiklen:
»Det er nogle gange en del af jordemødres selvforståelse, at vi kan løse næsten alt. Vi klarer kritiske og akutte situationer, og vi får børn ud, der sidder fast. Men når det gælder screening for vold, kan vi ikke løse alt. Nogle gange må vi nøjes med at så et frø.«
Fakta
Definition af vold:
Social- og Boligstyrelsen definerer vold i nære relationer som en handling eller hændelse, der – uanset formålet – er egnet til at krænke den udsatte persons integritet eller skræmme, smerte eller skade personen fysisk eller psykisk. Nære relationer omfatter en nuværende eller tidligere partner, et familiemedlem eller en anden person i den udsatte persons nære, private netværk.
Karakteren af de voldelige handlinger kan omfatte verbale, nonverbale, digitale og fysiske handlinger. Volden kan være en intenderet handling, fx bevidst være rettet mod at skade eller skræmme den udsatte person, eller en handling, der sker i affekt, fx i afmagt eller aggression.
Som form kan volden både være fysisk vold, psykisk vold i form af manipulation, kontrol eller trusler, seksuel vold som fx uønsket intim berøring, sex eller deling af intime billeder, samt materiel vold, økonomisk vold, digital vold, indirekte vold, æresrelateret vold og stalking.
Omfang
Forskellige rapporter og forskningsstudier estimerer antallet af voldsudsatte kvinder i Danmark meget forskelligt. Mens Statens Institut for Folkesundhed i 2018 vurderede antallet til at være 38.000, estimerede forskningscentret Vive i 2020, at tallet lå på over 80.000 kvinder – og dertil kom næsten halvt så mange mænd.
De meget varierende tal skyldes blandt andet, at tallene kan dække over forskellige typer vold – fx økonomisk vold, seksuel vold og psykisk vold, som blev ulovliggjort i 2019. Desuden varierer tallene, fordi spørgsmålene er udformet på forskellige måder i undersøgelserne.
Uagtet disse variationer er gravide kvinder fire gange så tilbøjelige til at fortælle om deres voldsoplevelser, når man spørger ind til det, sammenlignet med gravide kvinder, der ikke bliver spurgt. Graviditeten er dermed, hvad angår vold, virkelig et Window of Opportunities. Flere undersøgelser peger desuden på, at allerede pågående vold har en tendens til at forværres under graviditeten.
Bliv meget klogere på hele området i Sundhedsstyrelsens håndbøger og faglige grundlag, som du finder her sst.dk/vold
Lyt dig klogere
’Forebyg forbrydelsen’ er Det Kriminalpræventive Råds podcast. En af episoderne handler om partnervold og -drab og kommer blandt andet ind på, hvilken rolle sundhedspersonale som fx jordemødre kan spille i forebyggelse af vold og drab. De medvirkende taler om, hvad der typisk leder op til kvindedrab i et parforhold, hvilke tegn man kan være opmærksom på, hvordan man kan forebygge og muligheder for hjælp til såvel voldsudøver som offer. Forebyg forbrydelsen kan findes der, hvor du normalt hører podcasts.
Læs også den anden artikel i temaet: Stor variation i tilbud til voldsramte