I Region Syd har interventionen i Karen Andreasens netop afsluttede ph.d.-projekt og regionens efterfølgende tilbud til voldsudsatte gravide været digital rådgivning.
»Tilbuddet er tre til seks videosamtaler med trænede jordemødre, der har været på tre dages kursus i samtaler om vold, samt adgang til en sikkerheds-app. 80 procent af de gravide kvinder svarede på spørgsmålene om vold. 21 procent af dem, der screenede positivt og var egnede, sagde ja tak til tilbuddet om op til seks samtaler. Det ligger meget godt i tråd med det man har set i andre forskningsprojekter,« fortæller Karen Andreasen og forklarer, at med screening opsporer man typisk vold tidligere, end hvis de voldsudsatte selv henvender sig. Derfor kan der være flere, der ikke er klar til eller ønsker det efterfølgende tilbud om hjælp og støtte. De kan også allerede have modtaget hjælp tidligere og derfor ikke takke ja til tilbuddet.
Samtalerne med de særligt trænede jordemødre i Region Syd har fokuseret på at afdække kvindernes oplevelser og deres egne og netværksmæssige ressourcer og haft fokus på empowerment af kvinderne.
»Samtalerne har blandt andet handlet om at validere dem i deres oplevelser af, at det er vold, de er udsat for, hvis det er tilfældet, og så har der været fokus på en personlig sikkerhedsplan og information om hjælpemuligheder. Det er ikke dyb terapi, men de første indledende skridt, hvor målet var at styrke kvindens oplevelse af kontrol og øge hendes beredskab til forandring. Slutsessionen har altid fokus på planlægning af, hvad der videre skal ske, så de bliver sendt trygt videre til sundhedsplejersken eller andre ressourcepersoner.«
I Aarhus er Mødrehjælpen ansvarlig for den mulige intervention, der siden 1. januar i år tilbydes voldsudsatte gravide i et bredt tværsektorielt samarbejde. Her står tilbuddet ifølge national rådgivningschef Pernille Kristoffersen på ryggen af den årelange erfaring organisationen har med rådgivning til voldsudsatte og er meget individuelt tilrettelagt.
»Vores tilbud er tværfagligt og starter med et stabiliserende forløb med en af vores socialrådgivere, hvor der afdækkes, om der er en risiko her og nu. Kan kvinden tage hjem, eller skal hun på krisecenter? Skal der laves en underretning på det kommende barn eller eventuelle søskende, eller er der andet akut, vi skal handle på? Skal vi have Familieretshuset ind over, er der brug for hjælp fra andre aktører hvad angår boligforhold og økonomi? Herefter kan man komme i et forløb hos en af vores psykologer. Har man været udsat for vold gennem længere tid, er der ofte psykiske efterreaktioner og traumer, som vi kan visitere videre til terapi og behandling af. Det kan foregå individuelt eller i grupper, alt efter hvad den enkelte har brug for.«
Hun understreger, at Mødrehjælpen ser sig selv som en brobygger-organisation, som altid har fokus på, hvor deres brugere vil få mest gavn af at få hjælp.
»Hvis voldsforholdet fx er aktuelt, og voldsudøveren også erkender at have brug for hjælp, så er det ikke os, der har de stærkeste kompetencer. Men vi screener og har et tæt samarbejde med Dialog mod vold, som vi som regel kan få igangsat forløb hos.«
For parrene sammen
På samme måde er tilbuddet på Amager og Hvidovre Hospital, som i år og næste år udbredes til hele Region Hovedstaden og Region Øst, individuelt.
Langt de fleste par, der screener positivt for et højt konfliktniveau og/eller vold, inviteres til en visitationssamtale med familieambulatoriets voldsfaglige team, bestående af en jordemoder og en socialrådgiver. Formålet med samtalen er at afdække familiens situation, vurdere støttebehov samt foretage en risikovurdering.
På baggrund af samtalen vurderes det, om parret skal henvises til et kommunalt tilbud, et civilsamfundstilbud eller et gruppeforløb i regi af familieambulatoriet, hvor begge parter skal deltage en gang om ugen a to timer i fire uger. Par, der ikke taler dansk, har et forbrug af rusmidler, som indebærer risiko for fremmøde i påvirket tilstand, har modstridende holdninger til behovet for hjælp, udviser modstand mod gruppeforløb, eller har en fremskreden graviditetstermin, kan tilbydes et individuelt forløb gennem det voldsfaglige team. Dette forløb indeholder samme tematikker og indhold som gruppeforløbet, men gennemføres over en kortere periode.
Der findes også par, som af forskellige årsager ikke deltager i visitationssamtalen, men i stedet modtager et individuelt forløb hos Familieambulatoriets fagspecialiserede personale. Det kan fx dreje sig om sager med massiv og pågående vold, hvor situationen kræver en flerstrenget indsats med involvering af forvaltning, politi og sikkerhedskonsulenter.
»Vores gruppeforløb er ikke til de par, hvor der er pågående fysisk eller seksuel vold. Gruppeforløbet, er til dem, der har et højt konfliktniveau. Dem, hvor de selv er bekymrede for, hvordan det vil være for et kommende barn at vokse op med det niveau af konflikter.«
Kursusgangene er funderet i psyko- edukation, har hver gang af et lille oplæg samt øvelser og afholdes af hospitalets voldsfaglige team, der består af en socialrådgiver og jordemoder Bjørg Sylvest.
For hende har det været en overraskelse, at hun i opstartsfasen havde troet, at parrene skulle segmenteres efter niveau 1 til 4 i svangreomsorgen, når de skulle på kurset. Men det har vist sig ikke at give mening:
»Det viser sig, at deres problemstillinger er de samme, og parrene har samme sårbarheder og overlevelsesstrategier. 73 procent er selv vokset op i familier med vold, og de har det samme med i bagagen, de har bare bearbejdet det på forskellige måder, som har bragt dem i forskellige retninger i livet. Men grundlæggende minder deres problemer om hinanden, og de kan bruge hinanden på tværs af niveauinddelingerne i det her fortrolige rum. Det har været en aha-oplevelse for mig. Og så har jeg virkelig fået øje for, at det er sjældent, at de lægger det hele på bordet, når man screener. Det er i interventionen løget bliver skrællet.«
På kurset underviser det voldsfaglige team i familiedannelse, mentalisering og konflikthåndtering. Parrene får indblik i deres egne følelser og reaktioner, bliver klogere på, hvad der trigger dem og får værktøjer til at nedskalere konflikter.
I en større evaluering af indsatsen svarede knap 80 pct. af de adspurgte familier, at de har fået konkrete værktøjer og redskaber, som de kan bruge. Og tre ud af fire familier svarede, at den samlede indsats i høj eller nogen grad har haft en positiv indvirkning på konfliktniveauet med deres partner/ekspartner.
Resultater
I Aarhus er makkerskabet med Mødrehjælpen så nyt endnu, at det er svært at sige noget om parrenes oplevelser af tilbuddet og resultater.
Men i Region Syd har et af delstudierne i Karen Andreasens ph.d. målt på de deltagende gravides depressionsscore før og efter interventionen. Tallet faldt signifikant.
»Og i mit tredje studie lavede jeg interviews med kvinderne. De kunne godt lide, at de blev spurgt til konfliktniveau og vold, når de skulle til jordemoder, og et gennemgående tema var, at de sådan ville ønsket, at nogen havde spurgt dem i deres i tidligere graviditeter. De kunne også godt lide at blive spurgt digitalt, de fandt det afvæbnende og ikke så konfronterende, at man kunne svare digitalt først, velvidende at der så nok ville blive fulgt op til konsultationen. Flere fortalte, at de sørgede for at hinte lidt i spørgeskemaet, uden at fortælle præcist hvor slemt det stod til. De var også glade for at kunne sidde derhjemme og gennemføre det efterfølgende tilbud som videosamtaler, det fandt de trygt og beskrev, at jordemødrene skabte et rum, de kunne lide at være i. Samtidig var der en høj grad af kontinuitet med en fast jordemoder, som de værdsatte,« fortæller Karen Andreasen.
I Aarhus er Mødrehjælpens nationale rådgivningschef begejstret for samarbejdet med konsultationsjordemødrene på AUH.
»Vi ved, at voldsudsatte typisk først får hjælp, når de har levet med vold mellem syv og ni år. At vi sammen skaber et sprog og et rum for at tale om det allerede i graviditeten gør, at vi håber at kunne hjælpe tidligere, så vi skærmer nogle forældre og børn fra at vokse op i vold. Graviditeten er jo et tidspunkt, hvor man er meget motiveret og vil det bedste for sin kommende familie.«
I Jordemoderforeningen er forsknings- og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll begejstret for de mange tiltag landet rundt, der skal finde og hjælpe voldsudsatte kvinder. Hun har skrevet ph.d. om vold og graviditet og gennem mange år undervist jordemødre og andre sundhedsprofessionelle i emnet.
»Dette enormt vigtige stykke arbejde kan ikke gøres uden ledelsens opbakning og en organisation, der står sammen om det. Med styr på nedfældede løsninger, der har fokus på både jordemoder og kvindes sikkerhed, og en plan for, hvad kvinderne kan henvises til, er det fantastisk, at jordemødre kan hjælpe med denne meningsfulde opsporing.«
Fakta
Risiko
Blandt gravide kvinder udsat for vold er der øget risiko for præmatur fødsel, at føde et barn med lav fødselsvægt samt perinatal dødelighed. Herudover kan fostrets eller det lille barns neurologiske udvikling påvirkes. Det viser undersøgelser som fx ‘Intimate partner violence during pregnancy: maternal and neonatal outcomes’ og ‘Partner violence during pregnancy and risk of adverse pregnancy outcomes’.
Tvivlstilfælde
Er du i tvivl om, hvorvidt en patient er udsat for eller udøver vold, kan du bl.a. søge sparring hos Lev Uden Vold på deres nationale hotline på tlf. 1888 eller på www.levudenvold.dk
Nyt grundkursus til efteråret
I tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration udvikler og afholder Københavns Professionshøjskole og VIA University College kursusforløb med fokus på at styrke vidensniveauet om vold i nære relationer. Kurserne er målrettet jordemødre, læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker, som ønsker at understøtte opsporing og håndtering af situationer, hvor gravide, kommende og nye forældre kan være udsat for vold i nære relationer.
Der har været afholdt grund- og overbygningskurser i 2024/2025, og nu udbydes der ekstra grundkurser i København og Odense i efteråret 2025.
Derudover udbyder Sundhedsstyrelsen et webinar målrettet ledere om vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre. Find mere info og tilmeld dig både kursus og webinar her: www.sst.dk/vold
Æresrelateret vold
Alle kilder i dette tema peger på æresrelateret vold som et særligt komplekst hjørne af emnet ‘vold i nære relationer’. Det dykker vi ned i i en artikel i en senere udgave af tidsskriftet.
Læs også den anden artikel i temaet: “Vi skal spørge alle for at finde de få”