I det nordjyske drømmer forkvinde i Jordemoderforeningens Nordjyllandskreds Diana Kjærulff også om et nyt tilbud til barslende kvinder. Derfor har hun i årevis arbejdet lokalpolitisk for et bedre efterfødselstilbud. Devisen har været, at ingen kvinder skal forlade svangreomsorgen med gener, man kunne have forebygget, behandlet eller fulgt op på.
Og man er helt enige om i hvert fald én ting i Region Nord og Midt: Jordemødre besidder vitale kompetencer i arbejdet med kvinders efterfødselsliv.
”Jordemødre kender indgående til det forløb, en gravid kvinde har været igennem. Vi er uddannet i den normale funktion af kvinders underliv, og vi er stærke i at skelne mellem det normale og det unormale,” siger Diana Kjærulff.
Det samme understreger Anne Rosenbæk:
”Hele jordemoderuddannelsen handler jo om gynækologi, fertilitet, obstetrik, barsel og familiedannelse. Derfor er jordemødre superkvalificerede til at sidde i rollen som visitatorer og gatekeepere. Samtidig er vi så tæt på familierne i forbindelse med graviditeten og fødslen, at det giver mening for brugerne, at det fortsat er jordemødre, man henvender sig til, hvis man har brug for hjælp til en efterfødselsskade.”
Tværfagligt samarbejde skal sikre kvaliteten
I Jordemoderforeningen peger forkvinde Lis Munk også på jordemødre som oplagte til en koordinerende rolle i kommende tilbud for at sikre kontinuitet og overlevering af viden.
”Det vil skabe naturlig kontinuitet for de fødende, at de møder samme faglige tilgang både før, under og efter fødslen. Men derudover vil det også kunne sikre, at kvinders erfaringer tages med tilbage til de faglige miljøer til læring og udvikling for fremtidige forløb,” siger hun og fortsætter:
”Desuden er det oplagt, at de fagpersoner, der skal have en visiterende rolle i tilbuddene, kan være jordemødre. For hele jordemodervirket har jo et enormt fokus på at skelne mellem, hvad der er inden for normalen, og hvad der ikke er: Hvad kan vi se an i en uge, hvornår skal vi rykke på noget nu, og hvornår skal vi have andre kompetencer på banen?”
Fra det indledende møde, som ifølge hende helt oplagt bør være med en jordemoder, der kender til både graviditet, fødsel og barsel, er der dog brug for tværfaglighed for at sikre borgerne det bedste tilbud, understreger hun:
”Fysioterapeuter fx kan noget helt andet end jordemødre, så selvfølgelig bør de være en del af tilbuddet. På samme måde kan jordemødre hjælpe de fleste kvinder med bearbejdning af fødselsoplevelser, men nogle kvinder vil have brug for fx specialiserede psykologforløb.”
Det er Diana Kjærulff helt enig i:
”Ambitionen bør være, at vi skal rykke tættere sammen med fysioterapeuter, læger og andre faggrupper og være et team omkring patienten. Sammen kan vi virkelig løfte kvindesundheden.”
Det digitales betydning
Selvom meget er uafklaret endnu i forhold til Region Midts kommende tilbud, er én ting klart: Appen Emento, som alle gravide i Region Midt allerede er oprettet som brugere af, når de modtager indkaldelse til deres første jordemoderkonsultation, vil spille en markant rolle i det kommende tilbud.
Appen, der er en digital forløbsguide, giver allerede alle regionens gravide løbende information og sender notifikationer, når der er noget, de skal vide i løbet af deres graviditet og i den første tid efter fødslen. De gravide har også mulighed for at kommunikere med fx deres jordemoder igennem graviditeten via appen.
Fordi Emento allerede har været en del af regionens dialog med gravide i en årrække, er det nærliggende også at bruge appen i barselsperioden.
”Emento samler allerede det hele på ét sted for vores brugere. Og så ved vi, at den er driftssikker, for den har kørt stabilt hos os i mange år. Både kvinderne og personalet er vant til, hvordan den fungerer med at sende push-beskeder til kvinderne, og at den er dialogbaseret, så kvinderne nemt kan få fat i os. Hvis vi ikke havde den, så skulle vi i gang med en digitalisering først og fremmest.”
Diana Kjærulff, forkvinde for Kreds Nord. Foto: Katharina Komselis
I Region Nord kigger Diana Kjærulff også mod syd, når hun skal fortælle om, hvor de selv er i processen:
”Jeg ser Region Midt som et forbillede, for de er både klinisk dygtige, og de har også været meget stringente i deres dataindsamling omkring fx deres fødendes bristninger og kommunikation med patienterne. De er simpelthen bare foran os, fordi de allerede har Emento, som gør kommunikation enormt tilgængelig for patienterne. Så vi skeler da til deres gode løsninger, når vi selv skal udvikle et tilbud.”
Et ændret succeskriterie
Også blandt selvstændige jordemødre spirer lysten til at bringe jordemoderkompetencer og -viden i spil i et bredere kvindesundhedsperspektiv. I Køge har de to jordemødre i virksomheden Jordemødrene i Køge fx arrangeret heldagsarrangementet ’Kvindelivsmessen 2026’, der løb af stablen i september måned. Og de er ikke de eneste selvstændige, der ser, at jordemoderkompetencer rimer bredt på kvindesundhed, fortæller Tina Winther fra Kreds for selvstændige i Jordemoderforeningen:
”Det er mit indtryk, at jordemødre tidligere har været meget fokuserede på graviditet, fødsel og barselsperioden lige efter fødslen. Nu begynder fokus at flytte sig, og det er fedt, for jordemødre kan en masse længe efter fødslen også.”
Tina Winther, forkvinde for Kreds for Selvstændige Jordemødre
Hun oplever, at bevægelsen sker både i samfundet generelt og blandt jordemødre.
”Jordemødre kan bidrage med meget, fordi vi er bredt interesserede i, hvordan kvinden har det. Hvordan hun oplever sin krop, hvordan hun kommer videre efter en fødsel, hvordan seksualiteten, relationerne og identiteten påvirkes – og hvad der sker, når hun bevæger sig ind i en ny fase af livet. Derfor kan vi bidrage med en masse, når vi får mulighed for at arbejde med kvinders sundhed på tværs af livsfaser – fra fertilitet, graviditet og barsel til seksualitet, bækkenbund, overgangsalder og trivsel,” konstaterer hun og fortsætter:
”I dag er der større forståelse for, at jordemødre kan arbejde med andet end fødsler, at krop og psyke hænger sammen, og at begge dele skal have opmærksomhed og omsorg. Den gammeldags tilgang, hvor en graviditets succeskriterie næsten kunne reduceres til, at mor og barn kom sikkert gennem fødslen, er ikke længere tilstrækkelig.”
”Et helhedstilbud med én indgang
Netop de nye vinde, der blæser, nævner Lis Munk også. Hun glæder sig over, at politikere i både kommuner og regioner og på Christiansborg tilsyneladende har fået øjnene op for vigtigheden af at prioritere efterfødselsområdet. Hvis vi kigger ud over landet, arbejder en række af Danmarks kommuner for at byde deres borgere på et stærkere efterfødselstilbud. I Københavns Kommune er man så langt, at deres tilbud, der startede op i foråret 2025, nu er i en evalueringsfase. I Næstved Kommune udvalgsbehandler man i skrivende stund et forslag om at styrke samarbejdet mekd regionen om en styrket efterfødselsindsats. I Odense har kommunalpolitikerne vedtaget et forslag om og afsat i alt 2,1 millioner kroner fra 2026-2029 til et nyt efterfødselstilbud, mens Vesthimmerlands Kommune har indført et nyt online genoptræningsforløb samt muligheden for fysioterapi efter fødslen, hvis generne ikke kan afhjælpes af det online program.
Initiativerne vækker glæde hos forkvinde Lis Munk.
”Det er godt, at der endelig sker noget. Nu skal vi så bare holde fast i vigtigheden af, at det skal være helhedstilbud for borgerne med én indgang. Pt. virker det til, at der er meget fokus på efterfødselsskader og genoptræning. Og det er selvfølgelig enormt relevant, men vi skal også se bredere end det, der kan trænes væk. Vi skal se dem, der har behov for fx at bearbejde selve fødslen mere, end vi tilbyder i dag eller som har skader, der kræver specialiseret behandling. Og så må vi ikke glemme, at nogen virkelig har brug for mere fra os som system, fordi de bliver ramt af efterfødselsreaktioner. Derudover er der alt det medicinske, der kunne følges op på i et efterfødselstilbud. Vi screener meget i graviditeten i dag og diagnosticerer fx præeklampsi og graviditetsdiabetes – det kræver opfølgning efter graviditeten. Det er alt for få kvinder, der får det i dag, selvom forskningen peger på behovet.”
Regional forankring – national finansiering
Samtidig understreger Lis Munk vigtigheden af, at kommende tilbud bliver regionalt forankrede, og at indsatsen ikke ender som kommunal knopskydning.
”Det skal være et forløb, som ligger i naturlig forlængelse af og fortsætter det, man har mødt som gravid – det kunne fx være ved, at alle blev indkald til noget, man kunne betragte som ’den sidste graviditetsundersøgelse’, efter de har født. Det skal være regionalt forankret, men det betyder ikke, at en konsultation nødvendigvis skal foregå inde på det store regionshospital, når kvinden er på barselderhjemme. Vi har jo allerede jordemoderkonsultationer i mindre byer som fx i Brovst i Nordjylland. Det vil da være oplagt, hvis man som kvinde kan tage sit barn i barnevognen i sit lokalområde og finde en åben dør og én indgang til et tværfagligt og kompetent efterfødselsforløb.”
Ambitioner er der med andre ord mange af på tværs af landet. Så mangler økonomien bare.
”Ja, Christiansborg skal melde en faglig ambition ud og sikre en økonomi til, at der kan etableres tilbud overalt i landet, så vi også sikrer lighed i sundhed for kvinder, som har gener eller skader efter fødslen. Vi skal have opridset en række minimumskrav til, hvad politikerne mener, at borgerne i Danmark skal tilbydes på det her område – og så skal politikkerne sikre en varig finansiering,” konstaterer Lis Munk.
Adspurgt om, hvor hun håber, vi står om fem år, svarer Socialdemokratiets kvindesundhedsordfører Camilla Fabricius:
”Så har vi lavet en politisk aftale om et ensartet og struktureret tilbud, og der er afsat økonomi til at føre den ud i livet.”
Forkvinde for privatansatte jordemødre
Helene Cagara, forkvinde for Kreds for Privatansatte Jordemødre
I Jordemoderforeningen sidder Helene Cagara som nyvalgt forkvinde for en gruppe af jordemødre, der allerede i høj grad er i kontakt med kvinder i deres efterfødselsperiode. Hun er nemlig forkvinde for Kreds for privatansatte, der samler jordemødre, som arbejder hos alment praktiserende læger og speciallæger.
Hun oplever, at hun selv og hendes jordemoderkolleger sikrer kvinderne en enormt høj grad af kontinuitet, når de ser dem lige fra tidlig graviditet til vaccination af barnet og diverse konsultationer om alt fra revnede brystvorter til genoptagelse af sexlivet.
”Men vi må også have for øje, at det langt fra er alle praktiserende læger, der har en jordemoder ansat. I dag er vi cirka 150 jordemødre i Jordemoderforeningen, som er privatansatte, og der er sket en kæmpe stigning i de senere år, men med flere tusinde praktiserende læger i Danmark, er vi selvfølgelig ikke i nærheden af, at alle kvinder kan møde en jordemoder hos deres egen læge. Så hvad med alle de kvinder, der ikke har det tilbud? Der kunne jeg da godt drømme om kvindeklinikker, hvor jordemødre, obstetrikere, gynækologer, sygeplejersker og fysioterapeuter arbejdede sammen. Og der er jordemødres klar fordel, at de ikke skal have en ekstrauddannelse, de kan hjælpe kvinderne med det samme.
Læs også ‘Efterfødselsforløbet er på vej ud af sundhedsvæsenets blinde vinkel’