”Efterfødselsperioden er afgørende for kvinders livslange sundhed. Alligevel oplever mange, at smerter og gener bliver bagatelliseret – både i den offentlige debat og i mødet med sundhedsvæsenet. Konsekvensen er, at mange kvinder har langvarige fysiske gener, nedsat livskvalitet og psykiske efterreaktioner, men står alene med ansvaret for at finde rette og tilstrækkelig behandling. Derfor er der behov for et forbedret nationalt efterfødselstilbud.”
Sådan står der i Jordemoderforeningens politiske notat om efterfødselstilbud fra 2026. Regeringen er nået til en lignende konklusion, kan man se i deres regeringsgrundlag fra juni 2026 – her beskrives et ønske om at ”understøtte en bedre efterfødselsindsats”. Siden er punktet om efterfødsel fra regeringsgrundlaget indsat i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner med henblik på videre forhandling.
Sideløbende sætter kvinder i stigende grad ord på et behov for hjælp, der slet ikke er blevet dækket godt nok indtil nu. En række kvinder fortalte i forsommeren til Politiken om deres grad 2-bristninger. To af dem sagde blandt andet:
”I dagene efter omsyningen havde jeg så voldsomme smerter, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Smerterne slår begge mine fødsler; det her var meget værre.”
Og:
”Det gjorde VANVITTIGT ondt i ugerne efter. Jeg måtte sidde på halebenet de få gange, jeg forsøgte at sidde op. Der gik en hel måned, før jeg kunne gå den første korte tur med barnevognen.”
Også Søster til søster, der kalder sig selv Danmarks førende ligestillingsplatform, har delt vidnesbyrd fra kvinder om deres efterfødselsoplevelser og -skader.
Her fortæller to kvinder blandt andet:
”Jeg er blevet opereret efter fødslen for en 4.-grads bristning – jeg er aldrig nogensinde efterfølgende blevet tilset eller fået genoptræningshjælp. Blev sendt hjem med ordene: ’Du må begynde at sidde op om 4 uger, indtil da skal du ligge ned – efterfølgende prøv dig frem.’”
Og:
”Fra en der lige har født og med en 3B-bristning insisterer jeg på hjælp, men wow, mange ting skal man selv opsøge eller banke i bordet med! Også et ufatteligt stort fokus på det fysiske og ikke hvad det gør ved en mentalt at blive bogstavelig talt flækket midt over.”
Camilla Fabricius, kvindesundhedsordfører, S
Foto: Marie Hald
Netop det, at der ikke er et ’efterfødselsspor’ i sundhedssystemet, hvor tingene bare kører, men at man selv skal finde en indgang og bede om hjælp, er også noget af det, som kvindesundhedsordfører for Socialdemokratiet Camilla Fabricius nævner som en udfordring på området:
”Vi har haft et enormt fokus på barnet og et kæmpe blind spot, hvad angik den kvinde, der har født barnet. Men nu skal der skabes et spor for mødrene også – et add on til det, vi allerede har. Noget kan ligge i kommunalt regi og andet på hospitalet. Det vigtigste for mig er, at vi får skabt tilbud, der har fokus på både det fysiske og psykiske i efterfødselsperioden, og hvor man som kvinde kun møder én indgang og bliver visiteret derfra.”
Også i interesseorganisationen Forældre og Fødsel peger forkvinde Tiffannie Alexandra Schaumann på de samme behov:
”Kvinden skal ikke selv være tovholder på sit eget forløb eller navigere mellem forskellige sektorer for at finde den rette hjælp. Og så skal et efterfødselstilbud kunne rumme både fysiske og psykiske problemstillinger og tage udgangspunkt i den enkelte kvindes behov.”
Tiffannie Alexandra Schaumann, forkvinde i Forældre og Fødsel
Region Midt er allerede i gang
Et efterfødselstilbud skal, som kvindesundhedsordføreren og Forældre og Fødsels forkvinde er inde på, kunne rumme både det mentale og det fysiske, fordi efterfødselsskader kan dække over alt fra bristningsproblematikker og urin- og analinkontinens til rectus diastase, bækkensmerter, smerter ved samleje og mentale problemstillinger. Men hvordan bør en konkret indsats udformes?
Det har landets regioner meget forskellige bud på. I Region Øst er der i den nye budgetaftale blevet afsat 7,5 mio. kr. årligt til kvinders sundhed og sygdom – herunder behandling af efterfødselsskader. Og i Region Syddanmark havde man allerede i 2026 afsat midler til oprettelsen af et efterfødselstilbud, men i den netop indgåede budgetaftale for 2027 er der nu afsat yderligere 4 mio. kr. årligt til etablering af efterfødselsklinikker ved regionens fire fødesteder.
I Region Midtjylland er der afsat 15 millioner kroner til styrkelse af kvindesundhed – og herunder oprettelse af efterfødselsklinikker. Her er chefjordemoder på Regionshospitalet Horsens, Anne Rosenbæk, med i en tværsektoriel og tværfaglig arbejdsgruppe, der skal organisere arbejdet med en helt ny efterfødselsindsats.
Indsatsen skal sikre et ensartet, tværfagligt og specialiseret efterfødselstilbud til kvinder med vedvarende helbredsmæssige problemstillinger efter fødslen i Region Midt. Det er netop vedtaget af regionens politikere med en permanent økonomisk ramme.
I projektbeskrivelsen står formålet beskrevet som:
- at sikre rettidig behandling efter en fødsel og forebygge langvarige gener
- at styrke kvindens helbred og livskvalitet
- at flest mulige tilbud foregår i kvindens nærmiljø
- at skabe et tilbud, hvor kvinden digitalt understøttes til egenomsorg
For langt fra fødsel til otte-ugers-undersøgelse
Chefjordemoder Anne Rosenbæk beskriver, at ønsket om et udvidet efterfødselstilbud i Region Midt bunder i en erkendelse af, at der i dag er kvinder, der ikke får den hjælp, de har behov for.
”Vi er blevet opmærksomme på, at det for mange kvinder er svært at vurdere, hvor grænsen går for, hvornår noget er normalt, og hvornår de skal bede om hjælp til en vurdering. Det skal være lettere for den enkelte at få adgang til en vurdering af, om de skal være bekymrede, eller om deres situation er helt, helt normal. Det gælder både fysiske ting som fx bristninger, men også det mentale. Det er for meget op til den enkelte i dag, hvornår de skal række ud, hvis noget bliver ved med at rumstere. Der kan vi være bedre til at opspore og afhjælpe tidligere,” siger hun og fortsætter:
”Der er selvfølgelig geografiske forskelle, men hos os taler vi med dem dagen efter fødslen og besøger dem på dag to. Derfra og frem til otte-ugers-undersøgelsen hos egen læge har vi ingen kontakt. Og der sker så meget for dem i den periode, som vi kunne understøtte dem meget mere i.”
Hvordan den understøttelse skal udformes, afhænger af kvindernes behov. Og netop deres behov har fyldt meget i de indledende overvejelser.
”Det arbejde har alle cheflæger og regionen været en del af, og chefjordemodergruppen i hele regionen har været rådførende. Nu er pengene bevilliget, og vi skal videre med den konkrete organisering af tilbuddet. Det samles vi om fra både almen praksis, sundhedsplejen, regionen og kvindesygdomme og fødsler,” siger Anne Rosenbæk.
Det er endnu uafklaret præcis, hvornår det nye tilbud bliver rullet ud, fortæller hun:
”Vi skal have afklaret en helt masse ting omkring organisering på tværs af sektorer, blandt andet hvordan vi visiterer til tilbuddet, og så skal vi både opkvalificere og ansætte urogynækologer, sygeplejersker og jordemødre, have lavet samarbejdsaftaler med fysioterapeuterne samt udarbejdet Emento-forløbet (læs mere i næste artikel, red.) og have beskrevet arbejdsgangene for det udvidet efterfødselstilbud. Så der er nok at gå i gang med. Men vi glæder os, for det er så vigtigt, at der sker noget på det her område.”
Anne Rosenbæk, chefjordemoder
Jordemoderforeningens holdning
Jordemoderforeningen mener, at et nationalt efterfødselstilbud bør etableres efter følgende principper:
1. Kvinder skal kunne henvende sig direkte til efterfødselstilbuddet uden henvisning efter samme koncept, som man i dag kender fra øre-, næse-, halslæger og øjenlæger
2. Efterfødselsklinikkerne skal være tværfaglige og regionalt forankrede, så kvinder med komplekse skader eller psykiske efterreaktioner kan få direkte adgang til relevant specialiseret behandling.
3. Tilbuddet skal fungere som én indgang til alt fysisk og mentalt, der kan opstå efter en fødsel eller et kejsersnit. I tilbuddet skal kvinderne enten kunne hjælpes direkte af fagpersoner eller henvises videre til specialister.
4. Jordemødre er specialister i graviditet, fødsel og efterfødsel og i at vurdere normalitet over for komplikationer. Derfor skal jordemødre have en central visiterende rolle i tilbuddet.
5. Tilbuddet skal kunne rumme både akutte skader, som opstår kort tid efter fødslen og gener, som opstår, viser sig eller udvikler sig senere. Derfor skal der ikke være en øvre tidsgrænse for henvendelse.
6. Tilbuddet skal være landsdækkende, så alle kvinder sikres lighed i sundhed på tværs af landet.
7. Alle kvinder skal inviteres til et fast efterfødselstjek frem for selv at skulle tage initiativ til at bestille tid.
Læs også ‘Tværfaglighed med jordemødre som gatekeepere‘