Hanne Winther Frederiksen er oversygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital, og har blandt andet i et ph.d.-projekt forsket i etniske minoriteters brug af det danske sundhedsvæsen. På Indvandrermedicinsk klinik udreder og behandler man patienter med etnisk minoritetsbaggrund, som henvises med komplekse somatiske helbredsproblemer, ofte i kombination med psykosociale belastninger. Klinikken er videnscenter på området, og Hanne Winther Frederiksen har blandt andet i forbindelse med MamaAct, undervist jordemødre i, hvordan de som sundhedsprofessionelle kan blive bedre til tværkulturelle møder. Her er hendes gode råd til dig som jordemoder med særligt fokus på de korte, ambulante møder:
1
Vær bevidst om konteksten og prioriter. Det er fx vigtigt at gøre sig klart, at når der tolkes, tager formidling dobbelt så lang tid af den simple årsag, at alting skal siges mindst to gange. Der er altså kontekstuelle begrænsninger i mødet, som nødvendiggør bevidsthed om prioriteringer. Måske er det vigtigere at give rum til, at den gravide kan komme til orde, end at jordemoderen kommer igennem en hel tjekliste, som den gravide alligevel har glemt, når hun er ude af døren? Hvad skal formidles, og er der noget, der ud fra en faglig vurdering er mindre vigtigt?
2
Sæt rammen. Hvis man er vokset op med et andet sundhedssystem, kan der være helt andre forventninger til en jordemoderkonsultation. Vær derfor eksplicit om formål og rammer.
Du kan fx indledningsvis aftale: Hvor lang tid I har, hvad formålet er med samtalen, hvad I skal nå, og hvad du kan hjælpe med.
Stop på en pæn måde den gravide, hvis hun begynder at lede samtalen i en retning, der afviger fra jeres formål. Dette kan være svært, hvis det er en tolket samtale. Her kan du med fordel bede om ikke at fortælle for meget, inden tolken begynder på oversættelsen. Får man først fortalt halvdelen af en lang historie, er det svært at blive stoppet, uden at man ikke føler sig lyttet til. En god rammesætning kan gavne alle, uanset hvor de kommer fra, eller om der er sprogbarrierer eller ej. Sæt dig fx ind Game master-metoden, som handler om, hvordan man tager styring og sætter ramme for samtaler.
3
Stil spørgsmål. Når vi ikke har fælles baggrund, fordi vi fx er opvokset i forskellige lande, er der mindre, vi kan tage for givet. Så spørg ind uden antagelser. ’Hvad har du af uddannelse?’, ’Kan du læse dansk – fx et brev fra os?’, ’ Hos hvem søger du ellers råd om graviditet og fødsel?’ er eksempler på gode opklarende spørgsmål. Lider den gravide af GDM, så spørg ind til, hvem der køber ind og laver mad i den gravides familie, og om de råd, du måske kan give om kost, vil fungere i hendes familie.
4
Vær konkret. Når du fx taler om at mærke mindre liv, hvad betyder det så konkret? Hvornår skal man mærke barnet? Hvor tydeligt? Og hvad skal man helt konkret gøre, hvis man er i tvivl. Brug fx MamaActs pjecer, der findes på en lang række sprog: mamaact.ku.dk/mamaact-materialer
Læs de to andre artikler i temaet ‘Når Fatima skal føde’:
Systemet mangler fleksibilitet, hvis vi vil etnisk ulighed i sundhed til livs
’Der lægges for meget ansvar over på de flersprogede jordemødre’