Hvor meget kan forskningen egentlig fortælle os om fødslens tidlige fase? Slet ikke nok, hvis man spørger Mie de Wolff, postdoc og klinisk jordemoderspecialist på Hvidovre Hospital.
“Internationale studier viser, at det er en super sårbar fase af fødslen. Men vi mangler så meget mere viden. Og derfor er vi nu gået i gang med at forske, sideløbende med at vi har fået etableret vores latensfasestuer og har ændret måden, vi tager imod de fødende på,” fortæller hun.
Forskningen, der er sat i gang på Hvidovre Hospital, omfatter både kvantitative og kvalitative undersøgelser og indledes med en undersøgelse, der kombinerer et spørgeskema med data fra kvindernes journaler. Det bliver sendt til alle Hvidovre Hospitals fødende, der går i spontan fødsel i 2023, hvilket forventeligt drejer sig om cirka 4.000 kvinder.
“Det har til formål at undersøge og beskrive den tidlige fødsel fra den fødendes perspektiv. Vi spørger fx om, hvornår de gik i fødsel, for at få deres perspektiv på hvor længe fødslens tidlige fase varede, og hvordan den forløb, hvordan de mestrede situationen, og hvordan de oplevede kvaliteten af den omsorg, de modtog,” forklarer Mie de Wolff.
Forskergruppen har blandt andet anvendt ’The Early Labour Experience Questionnaire’ (ELEQ), som er et valideret spørgeskema, man har oversat til dansk sammen med svenske Karin Ängeby (læs mere om hendes forskning længere nede under ‘Ny nordisk forskning’) og er i proces med at validere på dansk.
Det hele handler om omsorgsmødet
Derefter er der planlagt flere kvalitative undersøgelser.
“Vi skal lave interviews med en række af de spørgeskemarespondenter, som har haft rigtigt gode forløb. Vi vil høre, hvad der fungerede godt og undersøge, om vi kan bruge det til at lave modeller, som vi kan arbejde efter fremover. Derudover har to specialestuderende fra Roskilde Universitetscenter – Johanne Rose Conrad og Christine Hilding Hyllested – lavet dyadeinterviews med syv par og fire jordemødre om deres af fødslen. Og så er Nanna Bjerg Pagh, der læser den jordemodervidenskabelige kandidat på SDU, i forskningsår i forskningsenheden her på Hvidovre hospital. Hun udfører et kvalitativt etnografisk feltstudie, hvor hun skal observere, hvad der sker i fødslernes tidlige fase med fokus på at beskrive omsorgsmødet, ” fortæller Mie de Wolff.
Samlet skal undersøgelserne beskrive, hvilken omsorgspraksis der i dag er i den tidlige fase af fødslen på Hvidovre Hospital.
For som Mie de Wolff tørt konstaterer:
“Vi har brug for den her viden. Ting bliver sparet væk, når vi ikke har forskning, der understøtter dem og et sprog for dem.”
Den holdning tilslutter chefjordemoder Dorte Dahl sig med dette ønske:
“Jeg drømmer om, at vi får lavet forskning, der legitimerer, at vi bruger tid på denne del af fødslen. Det er så vigtigt.”
Ny nordisk forskning
Både i Sverige og Norge arbejder forskere også på at blive klogere på fødslens tidlige fase. Ligesom i Danmark har de fokus på de fødendes oplevelser af denne del af fødslen, og hvordan man kan støtte de fødende bedst muligt, inden de er i aktiv fødsel.
I Sverige er det blandt andet forskningsjordemoder og ph.d. Karin Ängeby, der beskæftiger sig med området.
Ligesom i Danmark kan det være meget afhængigt af travlhed og forskelligt fra region til region, om man tager imod fødende i latensfasen på hospitalet eller beder dem blive hjemme længst muligt.
Karin Ängebys forskning har blandt andet vist, at ligesom håndteringen af fødslens tidlige fase varierer meget, gør de fødendes oplevelse af fasen det bestemt også:
“Min forskning viste, at førstegangsfødende var mere utrygge og urolige i latensfasen end flergangsfødende. Førstegangsfødende med lang latensfase fik også påvirket deres oplevelse af hele fødselsforløbet mere end flergangsfødende med lang latensfase. Det tolkede vi som, at vi skal sikre en mere tilpasset og individualiseret omsorg for den enkelte fødende,” fortæller hun.
En del af den ekstra omsorg kan måske ske i form af en app, som Karin Ängeby er med til at teste.
“Appen ’Early Labour’ er baseret på en veltestet metode, som hedder Fødsel uden frygt. Vi tester i et randomiseret, kontrollereret studie, om den kan forberede den gravide og hendes partner bedre på at håndtere latensfasen og gøre parret mere trygge ved at håndtere det tidlige vearbejde. Appen skulle meget gerne komme på markedet i juni, og vi håber, at den også bliver tilgængelig på dansk.”
I Norge har jordemoder Enid Leren Myhre netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om latensfasen.
Som en del af hendes afhandling blev en hjemmeside (Latens.no) udviklet og brugt til at undersøge, om adgang til information i latensfasen kan forbedre oplevelsen af fasen. De tre studier, der var en del af hendes ph.d.-projekt, afdækkede, hvordan let adgang til pålidelig information på det rigtige tidspunkt sammen med anerkendelse og støtte fra jordemødre og partnere kan berolige kvinder i latensfasen. Studierne kunne ikke vise en forbedret oplevelse af fødslens tidlige fase efter brug af hjemmesiden. Men kvinderne, der havde adgang til hjemmesiden, blev indlagt, når de var længere i fødslen og fik mindre vestimulerende medicin.
Læs de andre artikler i temaet:
Fundamentet for det gode fødselsforløb
“Kvinder er ikke ‘jordemoderkrævende’. De har brug for jordemoderomsorg”