Set i et større perspektiv har kvinder kun været på arbejdsmarkedet i relativt få år. Da de kom det, blev der hurtigt afdækket et behov for at sikre dem, når de blev gravide. Det resulterede i muligheden for sygemelding under graviditet. En ret og sikkerhed, der kan anvendes, hvis graviditeten begynder at tynge erhvervsaktive kvinder. Og som kvinderne ganske ofte gør brug af. (Se boks).
Men kan vi gøre andet og mere for at passe på gravide medarbejdere? Noget, der måske vil medføre, at en mindre del af danske gravide bliver fuldtidssygemeldt og give kvinderne mere trivsel under graviditeten? Det har projektet ’Jordemoder på arbejdspladsen’, der har kørt på tværs af en række regioner i Danmark og netop er afsluttet, forsøgt at undersøge.
Baggrunden
Det var Sundhedsstyrelsen, der fik til opgave at udmønte de 15 millioner kroner, som i 2020 blev afsat på finansloven til projektet ’Jordemoder på arbejdspladsen’. Pengene blev givet til projekter knyttet op på fire arbejdsmedicinske klinikker på tværs af landet med følgende begrundelse:
’Sygefraværet hos gravide er betydeligt, hvilket har omkostninger både for samfundet og for den enkelte. Længerevarende graviditetsbetinget fravær kan have negativ effekt på kvinders tilknytning til arbejdsmarked, karrieremuligheder, livslang indtjening og pensionsopsparing.
I Norge er der erfaring for, at besøg på arbejdspladsen af en jordemoder, som giver konkret arbejdsmiljørådgivning til den enkelte gravide og til virksomhedsledelsen, kan nedsætte graviditetsbetinget fravær. (…)
På ovenstående baggrund er det besluttet at afprøve en lignende indsats i Danmark, idet det formodes, at en del af det graviditetsbetingede fravær kan forebygges med en målrettet individuel indsats på arbejdspladsen i kombination med øget fokus på generelle forebyggende og sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen.’
Gravide på vej til sygemelding
’Jordemoder på arbejdspladsen’ er ikke et forskningsprojekt, men et erfaringsprojekt, hvilket vil sige, at ingen af de deltagende projektgrupper ønsker at tale om ’resultater’, når de fortæller om, hvordan det hele er gået. Men gode oplevelser, glade ledere og mere trygge gravide medarbejdere vil de gerne fortælle om – og den slags historier har de mange af. Tidsskrift for Jordemødre har talt med to af projektgrupperne, der fik bevilliget penge fra finansloven, og de melder begge om gode erfaringer fra deres projekter.
De fortæller om alt lige fra landbrugsmedarbejderen i det sydlige Jylland, der stod til en sygemelding, fordi hendes arbejdsgiver var mere bekymret for hendes arbejde under graviditeten, end hun selv var, til den højt placerede medarbejder i en stor nordsjællandsk virksomhed, der egentlig ikke ville sygemeldes, men var ved at knække under et arbejdspres, hun ikke kunne klare i sin graviditet.
De konkrete historier vender vi tilbage til.
Først skal vi høre lidt om, hvordan projektdeltagerne generelt har vurderet det projekt, de har været en del af: »Vores evaluering viser, at 90 procent af de gravide mener, at ordningen i høj grad har øget deres trivsel. Og 100 procent vil anbefale andre gravide at deltage i en lignende ordning. 61 procent af dem mener også helt konkret, at ordningen har forebygget fravær,« fortæller Ditte Gommesen, som er jordemoder og har været projektleder på projektet, der var forankret i Arbejdsmedicinsk Klinik på Ditte Gommesen Karina Finnerup Mona Bindner Lis Munk Anne Uller Camilla Brinch Odense Universitetshospital.
Samme oplevelse har jordemoder Camilla Brinch, som har været koordinerende projektjordemoder på samarbejdsprojektet, der havde fem jordemødre, der arbejdede halvt i projektet og halvt på Hvidovre Hospital og én jordemoder, der arbejdede halvt-halvt i projektet og på Holbæk Sygehus.
“Rigtigt mange gravide udtrykte, at de blev i arbejde, længere end de ellers ville have gjort. Og det var også det, projektjordemødrene oplevede flere gange, når de kom ud på arbejdspladsen: At her stod en gravid med det ene ben på vej i en sygemelding, og at når de så kom med bud på konkrete løsninger til justeringer i arbejdet, så blev den gravide til barslens start.”
Katalysator for svære samtaler
Både Ditte Gommesen og Camilla Brinch fremhæver, at projektets helt store styrke ligger i, at jordemoderen igangsætter dialog og er til stede for at hjælpe både den gravide og arbejdsgiveren:
“Det har været meget tryghedsskabende for både arbejdsgivere og gravide, at de har haft en fagperson, de kunne spørge om alt fra pauser til løfteinstruktioner. I stedet for at bekymre sig og google løs, havde de en professionel at gå til, som kunne give dem tryghed og svar. En, der kendte arbejdspladsen og så tingene fra begge parters side. Både kolleger og ledere vil så gerne passe på de gravide, og det er de vant til at gøre ved at sygemelde dem. De skal bare lige have lidt hjælp til at se, at det ikke altid er den eneste eller bedste vej at gå,” som Camilla Brinch siger.
“Af og til kan arbejdsgiverne ikke sige ret meget, uden at det kan tolkes som: ’Nu skal du stoppe med at pive og passe dit arbejde!’ Men jordemoderen kan sige: ’Der er intet farligt for hverken dig eller dit barn i det her.’ På den måde gav de lederne ro i sindet. Samtidig var de katalysatorer for svære samtaler. For det kan også være svært som gravid at fortælle om sine behov, som pludselig er anderledes, end de var for et år siden. Nogle gange går de gravide med arbejdsopgaver, som gør, at de har ondt i bækkenet resten af dagen, og så går de til egen læge og får en sygemelding, fordi det er det mindst konfliktfyldte at gøre,” supplerer Ditte Gommesen.
Hvad nu?
Men nu er projekt ’Jordemoder på arbejdspladsen’ afsluttet, landet over er projektjordemødre vendt tilbage til deres tidligere arbejdsfunktioner, og gravide og arbejdsgivere må klare arbejdstilpasninger og svære samtaler om graviditetsgener og skånebehov selv.
En af de jordemødre, der ikke længere skal køre ud to dage om ugen som projektjordemoder, er Karina Finnerup fra Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.
“Det er så ærgerligt, at projektet er sluttet, for jeg frygter, at arbejdet falder til jorden for langt, langt de fleste nu. Hvis jeg bestemte, blev det her implementeret på landsplan lige med det samme! Det kører jo med gode erfaringer i Norge. Og vi oplevede at få bred anerkendelse fra både ledere og de gravide. De stoler så meget på jordemødre og vores faglighed, og vi var en kæmpe igangsætter for deres samtaler. Jeg har så mange gange oplevet gravide, der har sagt til mig, at de ville være blevet sygemeldt, hvis ikke de havde været med i projektet. Og fordi jeg også var projektjordemoder her på hospitalet, bliver jeg stadig passet op på gangene af kolleger, som siger ’Kan du ikke lige kigge forbi…’ eller ’Jeg har en gravid medarbejder, og det kunne være så dejligt, hvis du lige ville …’ Behovet for jordemoderrådgivning er der helt klart,” fortæller hun.
Også de to projektledende jordemødre Camilla Brinch og Ditte Gommesen håber, at projektet kan komme til at køre videre i en eller anden form.
“Jeg ønsker mig, at det bliver gjort til en permanent ordning til gavn for alle gravide. Kunne egen læge, hvor man kommer tidligt i graviditeten, måske henvise erhvervsaktive gravide til en ordning a la ’Jordemoder på arbejdspladsen’? Det kunne være noget alle blev henvist til ligesom nakkefoldsscanning,” siger Ditte Gommesen.
Jordemoder Mona Bindner, der er formand for Jordemoderforeningens fagklub for privatpraktiserende jordemødre, ser også potentiale i projektet. Men hun og resten af fagklubbens bestyrelse mener, at det offentlige og det private område bør skilles fra hinanden.
“Vi håber, at jordemødre på arbejdspladser kan vinde indpas, og at det er noget, virksomheder i fremtiden vil bruge til rekruttering og til at skabe øget medarbejdertilfredshed. Men vi mener ikke, at det offentlige skal tilbyde jordemoderrådgivning til private virksomheder. Det bør ligge på private hænder hos os, som er selvstændige jordemødre, at tilbyde den ydelse til både store og små private virksomheder.”
Vigtige perspektiver
Også forkvinde for Jordemoderforeningen, Lis Munk, er begejstret for ’Jordemoder på arbejdspladsen’, og har tænkt sig at bruge sin position til at tale for en videreførelse af projektet.
“Der er så mange vigtige perspektiver i ’Jordemoder på arbejdspladsen’, som jeg vil fremhæve bredt over for de beslutningstagere, jeg møder i mit arbejde. Dels er der et kvindeperspektiv i projektet, nemlig at gravide ikke skal hverken gå unødigt bekymrede på arbejde eller sygemeldes uden grund. Så er der samfundsperspektivet: Vi har ikke råd til sygemeldinger, som kunne undgås med rådgivning og individuelle arbejdstilpasninger. Dernæst ser jeg et perspektiv for sundhedsvæsenet, som vi jo taler så meget om skal være mere robust for at kunne bestå i de kommende år. Her er trivsel blandt de mange kvinder i omsorgsfagene og sygemeldinger, som måske kunne undgås, også værd at overveje. Sidst men absolut ikke mindst ser jeg selvfølgelig også et vigtigt jordemoderperspektiv i projektet. Det har potentiale til at kunne generere delestillinger og sprede vores vagtbyrde, hvilket er en af vejene, vi skal gå i fremtiden,” siger hun og fortsætter:
“Jordemoderforeningen vil fremhæve projektet over for alle relevante aktører, og jeg mener helt klart, at danske regioner og kommunerne bør gribe den her mulighed. Projektet har virkelig vist sit potentiale, og som forkvinde er jeg er glad og stolt over, at der er innovative jordemødre, der har set et behov i samfundet og været med til at rykke på det. Nu skal politikerne så være med til at finde den videre vej, for det er da spild af ressourcer hvis så fint et projekt, der har kostet 15 millioner og genereret gode erfaringer, ikke bliver båret videre.”
En af de politikere, som Lis Munk vil fremhæve projektet for i den kommende tid, er allerede interesseret:
“Jeg synes, det er meget relevant at få drøftet, hvordan vi kan få nedbragt gravide kvinders sygefravær. Det ville være godt for den enkelte kvinde, for ligestillingen og ikke mindst for samfundet som helhed. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kan dokumentere effekten af de indsatser vi laver, og jeg er åben overfor at drøfte forskellige modeller, men også for at se, om vi har indrettet forløbet op til fødslen på den rigtige måde for erhvervsaktive gravide. For hvis det lykkes at nedbringe sygefraværet hos gravide bare en lille smule, vil der være store gevinster,” siger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden og formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen.
Konkret hjælp
Selvom alle muligheder fortsat er i spil for en eventuel fortsættelse af ’Jordemoder på arbejdspladsen’, synes alle i hvert fald at være enige om, at projektets anker har været tilstedeværelsen ude på de enkelte arbejdspladser. Rådgivningen om de gode, konkrete arbejdstilpasninger kan ikke klares fra en jordemoderkonsultation på et hospital eller fra et skrivebord i en almen lægepraksis. “Egen læge sidder langt væk – og det gør man jo også i jordemoderkonsultationen. Man kan ikke rigtigt blande sig i en hverdag og et arbejde, man ikke kender til og aldrig har set. Man er for langt væk. Derfor skal man ud på arbejdspladserne,” pointerer Camilla Brinch og bakkes op af Ditte Gommesen:
“Lederne på arbejdspladserne syntes typisk, at projektjordemødrenes tilpasningsforslag var helt rimelige, realistiske og til at imødekomme. Og det har de jo været, fordi jordemødrene har været ude og se arbejdsstederne og dermed har været i stand til at komme med relevante anbefalinger.”
Og de konkrete og relevante arbejdstilpasningsforslag bringer os tilbage til historierne om nogle af de gravide, der fik hjælp i løbet af ’Jordemoder på arbejdspladsen’s projektperiode:
Landbrug
Den jyske landbrugsmedarbejder fik indlagt pauser i sit arbejde og begyndte at arbejde med smågrise, så hun ikke risikerede at blive mast af landbrugets store søer. På den måde kunne hun blive ved med at arbejde, som hun så gerne ville.
Privat virksomhed
Den højt placerede medarbejder i den store virksomhed fik gang i dialogen med sin leder, hvilket betød at hun fik ryddet ud i sine arbejdsopgaver og fik indlagt hjemmearbejdsdage og pauser i arbejdet.
Børnehave
Og så var der pædagogen, der efter samtaler med projektjordemoderen og sin leder, fik til opgave at putte de mindste i børnehaven, fordi det gav hende mulighed for at ligge ned i en halv times tid i en ellers aktiv hverdag.
Bosted
Og pædagogen på et bosted, der fik hjælp til at få tilrettelagt sine arbejdsopgaver, så hun ikke tog sig af de borgere, der kunne være udadreagerende, mens hun var gravid.
Hjemmepleje
Og de udkørende sygeplejersker, der kunne passe den ambulante klinik med sårpleje og lignende, i stedet for at køre ud til borgerne mange timer hver dag.
Læs også de to andre artikler i temaet:
Mere systematik og struktur, når en medarbejder bliver gravid
To forskningsprojekter undersøger graviditet og erhvervsarbejde