Jordemoder Anne-Line Brülle fra Arbejds og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital er projektleder ved en ny forsøgsordning i Region Syddanmark med arbejdsmiljø-jordemødre på virksomhedsbesøg. Ordningen har til hensigt at sænke de gravides sygefravær og afvikles i flere regioner.
Føtex, Lego, Odense Universitetshospital og Vejle Kommune. De og en bred vifte af andre virksomheder i Region Syddanmark har takket ja til et spritnyt tilbud om at få besøg af en arbejdsmiljø-jordemoder, der skal være med til at gøre arbejdspladsen gravidvenlig. Alene i Region Syddanmark regner man med, at 400 gravide får besøg af en jordemoder fra maj og frem til slutningen af 2022, hvor ordningen kører til.
– Gravides sygefravær er enormt højt, og i langt de fleste tilfælde er fraværet ikke forankret i en risiko for hverken den gravide eller hendes barn, men i normale graviditetsgener kombineret med en manglende tilpasning af den gravides hverdag. Derfor giver det god mening, at vi gør en indsats for at optimere de gravides velbefindende på arbejdet, så de får en tryg og god arbejdshverdag gennem hele graviditeten, siger Anne- Line Brülle, jordemoder og projektleder ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Ender ofte med en sygemelding
Ordningen kender man fra Norge, hvor man i mange år med succes har brugt stort set samme model, hvor jordemødre tager ud til virksomheder og fungerer som bindeled mellem den gravide og ledelsen. Også hospitaler i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden har budt ind på at være med i den nye forsøgsordning; Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Herning ansætter som en del af forsøgsordningen jordemødre til at højne gravides velbefindende på arbejdspladsen. Det samme gør Holbæk Sygehus og Hvidovre Hospital i et samarbejde med Bispebjerg Hospital. Det er meningen, at man med jordemoderbesøgene rundt på de danske arbejdspladser også skal forebygge mulige graviditetsgener, som på sigt kan opstå som følge af arbejdsmiljøet. Og så kan jordemoderen med sit speciale identificere, om graviditetsgener hænger sammen med arbejdsmiljøet eller er helt naturlige effekter af graviditeten:
– Som arbejdsgiver eller leder er man typisk mere berøringsangst med det. Og de gravide kan være utrygge ved generne, men ved så ikke, hvem de skal gå til, fordi lederen ikke er oplagt. Den gængse vej er, at hun går til sin egen læge, som ikke rigtig har indblik i den gravides arbejdsliv. Derfor ender det alt for ofte med en sygemelding – bare for en sikkerheds skyld, siger Anne- Line Brülle.
Værdi i at fastholde medarbejdere
Flere private jordemødre har i noget tid slået sig op som virksomhedsjordemødre. Og nu, hvor den offentlige forsøgsordning er skudt i gang, er der kommet yderligere fokus på, hvad jordemødre kan byde ind med ude på virksomhederne.
| Læs også de andre artikler i temaet ‘Jordemoder på virksomhedsbesøg’: |
|---|
| ‘Det her er en spænden sideniche’ ‘Nu er det endnu mere legitimt at sige, at man er besværet’ Sunde, raske børn og glade medarbejdere |
| Jordemødre på arbejdspladsen |
|---|
| Med finansloven for 2020 blev der afsat 15 mio. kr. til en forsøgsordning med jordemoderbesøg på arbejdspladserne. Projekterne er netop skudt i gang og forventes at løbe til slut 2022. Jordemoderen tilbyder individuel rådgivning af gravide og vurdering af deres specifikke vilkår, muligheder og belastninger på arbejdspladsen. Og hun samarbejder med virksomhedens ledelse om at implementere forebyggende tiltag og sundhedsfremme i forhold til gravide. Formålet er at forbedre gravides arbejdsmiljø, reducere deres graviditetsbetingede sygefravær og øge deres mulighed for at forblive i arbejde længst muligt under graviditeten. Kilde: Sundhedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. |
| Sygefravær hos gravide |
|---|
| To ud af tre gravide bliver sygemeldt i løbet af graviditeten, og omkring hver tredje er sygemeldt mere end fire uger ud over barslen. Graviditetsbetinget fravær er størst blandt helt unge gravide og gravide i lavere socioøkonomiske grupper. Fraværet er lavere jo højere uddannelsesniveau, de gravide kvinder har. Der ses et højere fravær i brancher med mere fysisk krævende arbejdsfunktioner. Længerevarende graviditetsbetinget fravær kan have negativ effekt på kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, karrieremuligheder, livslang indtjening og pensionsopsparing. Kilde: Sundhedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. |
Anne-Line Brülle har siden februar været ansat i projektet, hvor hun har arbejdet for at få mange virksomheder med og med så bred repræsentation af gravide som mulig – lige fra rengøringsassistenten og sygeplejersken til tomatgartneren og akademikeren. I alt er fire arbejdsmiljø- jordemødre ansat i projektet her i Region Syddanmark. De er delvist købt fri fra deres stilling som basisjordemoder på hospitalet og arbejder nu halv tid i forsøgsordningen, der udgår fra arbejdsmiljøklinikken i Odense. Jordemødrene kommer fra fødeafdelingerne i Aabenraa, Kolding, Esbjerg og Odense, og siden start april er de blevet uddannet i bl.a. at vurdere arbejdsmiljø. Fra midt maj har de første virksomheder fået jordemoderbesøg.
– For virksomheden er der en værdi i at fastholde den samme medarbejder. Hvis hun er væk i knap to år efter først en sygemelding eller fraværsmelding og så en barsel, så er sandsynligheden for, at hun vender tilbage, mindre end hvis hun blot var gået på barsel som planlagt. Så det er vigtigt, at så mange som muligt får øjnene op for, at det her er en gevinst for deres virksomhed, siger Anne-Line Brülle.
Mød senere, hvis du har morgenkvalme
Planen er, at jordemødrene arbejder i ordningen to dage ugentligt, og de gravide får så tilbudt det antal samtaler, de har behov for i løbet af graviditeten. Hver samtale varer som udgangspunkt en time, hvor den første halvdel kun er med den gravide, og i den sidste halve time deltager den nærmeste leder eller en arbejdsmiljørepræsentant. Står jordemødrene over for spørgsmål, de ikke selv kan svare på – for eksempel om et kemikalie kan være fosterskadende – har de en hotline til speciallægen på arbejdsmedicinsk klinik, hvor både projektet i Odense og de andre fire projekter i landet er forankret.
– Jordemoderen er en slags mediator mellem den gravide og virksomhedsledelsen. Hendes opgave er at gøre arbejdspladsen så gravidvenlig som mulig. Det kunne være, at der var behov for et større fokus på fleksible arbejdsopgaver, at virksomheden var åben for, at den gravide eksempelvis møder senere, hvis hun har morgenkvalme, eller at der er flere hjemmearbejdsdage eller hvilepauser. Det er vigtigt, at de i fællesskab laver en plan for, hvad der skal ske, siger Anne-Line Brülle og fortsætter:
– Hvis ikke alle de her gener bliver italesat, før sygemeldingen gives, så står virksomheden med et tabt talent og ved formentlig ikke, hvad de kunne have gjort for at beholde deres medarbejder. Det kan også være, at vi kan hjælpe virksomheder med at udvikle en graviditetspolitik – overraskende mange virksomheder har ikke sådan en, men ønsket og motivationen er der. Alt i alt handler det om, at arbejdspladsen viser sine gravide medarbejdere, at ”her vil vi gerne gøre lidt ekstra for at beholde dig!”
Erstatter ikke jordemoderkonsultation
Selvom fokus er arbejdsmiljø, er spørgsmålet, om man med den nye ordning ikke bevæger sig ind over det indhold, som den gravide i forvejen møder i jordemoderkonsultationen?
– Jeg tror ikke, at det her kan erstatte dele af konsultationen, som vi kender den. Vi lytter ikke hjertelyd eller tager symfyse-fundusmål. Vores fokus er på arbejdsmiljøet og de gravides velbefindende. Jeg tror, det bliver et godt og vigtigt supplement til den eksisterende svangreomsorg, siger Anne-Line Brülle og fortsætter:
– Det her er vigtigt og kan ikke bare klares i den gængse jordemoderkonsultation, da det kræver et samspil med virksomheden og ledelsen, der er de vigtige medspillere her. Hvis man kun har samtalen med den gravide, så bliver man den gravides allierede, og det er ikke hensigtsmæssigt. Virksomheden har brug for at have en stemme. De har beslutningsmagten i forhold til at lave de ændringer, der gør, at den gravide kan forblive glad i jobbet.
Anne-Line Brülle er dog helt bevidst om, at mange gravide nok vil have en bunke spørgsmål om deres graviditet og fødsel, som ikke har noget med gener i relation til arbejdet at gøre. Og det kan blive en udfordring.
– Hvis de for eksempel overvejer at føde hjemme, men havde et kompliceret forløb ved sidste fødsel, kan det være, de har en masse spørgsmål om hjemmefødsler. Her er udfordringen så at afgrænse og henvise til deres egen jordemoder. Vi kommer ud som arbejdsmiljø- jordemødre. Ikke som konsultationsjordemødre i klassisk forstand.
Når forsøgsordningen er færdig, skal den evalueres i en rapport fra hvert projekt, og resultaterne bliver så samlet af Sundhedsstyrelsen. Selvom det er en kort projektperiode, så forventer Anne-Line Brülle, at både virksomheder og gravide kommer til at mærke, at tilbuddet er faldet på et tørt sted.
– Jeg tror, at både gravide og virksomheder vil synes, det er en lettelse, at der kommer en ekspert på området og hjælper dem med en løsning, siger hun.
Hun tror også, at det vil gavne jordemoderfaget, hvis jordemødre på sigt kan have sin gang ude på arbejdspladserne – og måske kan halvtidsstillinger som arbejdsmiljø-jordemødre være med til at fastholde flere jordemødre i fødegangsarbejdet:
– Det kan blive en vigtig udvikling af vores fag at kombinere vores ekspertise i graviditet med det arbejdsmedicinske aspekt, og det kan helt sikkert blive en måde at vinde nyt land på. Jeg tror, at ansættelser bestående af halv tid på fødegangen og halv tid som arbejdsmiljø-jordemoder – og muligheden for udvikling – er en meget vigtig brik i at fastholde jordemødre i faget.