De aftaler, som Jordemoderforeningens forkvinde, Lis Munk, skriver under på i forlængelse af overenskomstforhandlingerne, er med forbehold for godkendelse i organisationerne.
I Jordemoderforeningen er det de stemmeberettigede medlemmer, der skal tage stilling til resultatet.
Du er stemmeberettiget, hvis du i vores medlemssystem er registreret som medlem og ansat på en af overenskomsterne i regioner, stat eller kommuner.
Resultatet af vores afstemning bliver kædet sammen med resultatet fra afstemningerne i de øvrige organisationer i vores hovedorganisation Akademikerne.
Det er det samlede resultat for Akademikernes organisationer – ja eller nej – der afgør, om overenskomsterne er godkendt.
Jordemoderforeningen sender mail ud til alle stemmeberettigede medlemmer, hvor der er link til afstemningen. Der stemmes samlet om de tre overenskomster: staten, regioner og kommunerne.
Hvis du ikke har modtaget en mail med adgang til afstemning i løbet af uge xx og mener, at du er stemmeberettiget, bedes du kontakte os på sek@jordemoderforeningen.dk
Hvad sker der, hvis parterne ikke kan blive enige om en aftale?
Hvis parterne ved forhandlingerne ikke kan blive enige om et udkast til overenskomst, eller hvis udkastet forkastes ved urafstemning, kan forhandlingerne blive videreført i Forligsinstitutionen.
Hvis parterne ikke på nogen måder kan nå til enighed, kan arbejdstagerne varsle strejke og arbejdsgiverne kan varsle lockout. Konflikt skal varsles med 4 uger. En konflikt kan udskydes af forligskvinden/-manden