Jordemoderforeningens logo er anvendt som foreningens logo siden 1919.
Logoet har været båret som fysisk emblem og har præget foreningens skriftlige fremtræden i lidt forskellige udformninger gennem alle disse år.
Jordemoderforeningen har udviklet et nyt logo baseret på det oprindelige, som tilkendegiver, at brugeren er medlem af Jordemoderforeningen.
I den digitale tidsalder er det oplagt, at du som medlem af Jordemoderforeningen anvender medlemslogoet som dit eget digitale emblem, og du må også lade trykke visitkort eller skriftligt materiale, hvoraf det fremgår, at du er medlem af din professionsforening.
Til dette formål opsættes følgende regler for anvendelse af medlemslogoet:
- Logoet må kun anvendes af aktive, autoriserede medlemmer af Jordemoderforeningen. Hvis du er i restance, må du ikke anvende logoet
- Du er forpligtet til at følge Jordemoderforeningens etiske retningslinjer samt til at iagttage god faglig skik og følge gældende love og bekendtgørelser.
- Du må ikke reklamere for andre organisationer sammen med Jordemoderforeningens medlemslogo. Dog kan en afvigelse ske efter ansøgning (kontakt sek@jordemoderforeningen.dk)
- Hvis der er flere jordemødre ansat eller tilknyttet en klinik/hjemmeside, hvor medlemslogoet benyttes, skal alle ansatte eller tilknyttede jordemødre opfylde ovennævnte betingelser.
- Hvis du ikke opfylder ovennævnte krav, skal logoet straks fjernes fra din profil, din hjemmeside, ligesom trykt materiale ikke må benytte logoet fremadrettet, og allerede trykt materiale ikke må uddeles.
- Du må ikke ændre i logoet. Der er frit valg mellem udgaven i sort/hvid og i farve.
- Misbrug af logoet vil blive retsforfulgt.
- Retten til at benytte logoet kan trækkes tilbage af Jordemoderforeningen.
Logoet sendes i forskellige for formater, når nedenstående formular er modtaget
Anvendelse af Jordemoderforeningens medlemslogo
Privatpraktiserende medlemmer af Jordemoderforeningen kan søge om tilladelse til at anvende logoet ‘medlem af Jordemoderforeningen’ i deres markedsføring